Jeg har skrevet diverse ting siden 7. klasse eller der omkring. Jeg kommer nok ikke til at forfatte en bog foreløbig, da jeg simpelthen endnu ikke har haft selvdisciplinen til at skrive et værk, dog kan man jo altid håbe dette ændre sig. De seneste år har jeg holdt mig til noveller, og især digte og sange, som jeg også på forskellig hvis har forsøgt at få sat melodi til.
Min oplevelse omkring det at skrive er at det ikke kan tvinges ud, men at det skal komme fra en følelse. Samtidig skal denne følelse helst ikke være for omfattende i det skrivende øjeblik, fordi den da vil overskygge formuleringerne. Så ofte når jeg skriver, bliver det til fire fem platte ting, også pludselig dukker noget sammenhængende op.
Af det jeg har skrevet er jeg nok mest stolt af et teaterstykke jeg skrev i samarbejde med en klasse kammerat i slutningen af 1. HF. Stykket omhandlede en kvinde og en mand, som begge havde store ar på sjælen, og for kvindens vedkommende var disse ar i stor grad påført af manden. Grunden til at jeg er stolt af netop det projekt, er at jeg fik 12 til den efterfølgende eksamen, og en del rosende ord med på vejen fra både lærer og censor.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Hemingways "Om at skrive" er også værd at læse. Den samler alt det, han har sagt og skrevet om skriveprocessen i interviews og artikler gennem årene.
Jeg kan desuden varmt anbefale at tage på skrivekursus, fx et sommerkursus på en højskole, hvis man har brug for et spark bagi. Jeg har selv været to gange på en uges sommerkursus på Testrup Højskole for 4-5 år siden, og det er en højskole, der netop specialiserer sig indenfor området.
Kurserne dækker typisk hver ét fagområde, fx generel fiktion, essays, biografier, krimier, men man kan også finde kurser for de mere øvede, fx Testrups "manuskriptkursus", der er til dem, der er godt i gang med en bog, måske har de første par kapitler, men enten er kørt fast eller bare har behov for noget konstruktiv feedback. Som regel er der krav om, at man skal sende en hvis mængde materiale ind på forhånd til den slags kurser for viderekommende - ikke for at få det bedømt, men for at det kan blive kopieret til de andre kursusdeltagere, der så er med til at give feedback på det i undervisningen.
Skrivekurser er naturligvis aldrig bedre end den underviser, man får. Jeg har fx også taget et kursus på en aftenskole engang, der var fuldstændigt ligegyldigt og spild af min tid. Her har Testrup som regel også gode kræfter inde. Jeg havde fx det ene år forfatteren Helle Helle som underviser, og hende kan jeg kun anbefale, hvis man får muligheden - også selvom man skriver noget, der ligger langt fra den stil og de emner, hun beskæftiger sig med.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
#10 Ok. Jeg kan godt forestille mig fantasy-genren ofte må kræve mere plads, fordi store dele af universet sikkert har godt af at få en gennemgang. Det er fedt du gerne vil kræse for dit univers.
Der har jeg det så lidt anderledes. Jeg skal ofte tvinge mig igang og så skrive mig varm. Og så snart jeg har skrevet et par afsnit, så kommer ordene oftest helt af sig selv. Det bliver selvfølgelig også nemmere, er man kommet ind i en god skriverytme, ved at skrive hver dag eller hver anden dag. For mig gælder det om at holde historien igang og ikke blive væk fra den i for lang tid.
Den kræver en del arbejde, at sætte en omfattende verden på plads med alt fra baggrundshistorie, geografi og kulturer. Men det er også noget af det, jeg finder så afsindig spændende ved genren. :) Og ja, når jeg har en verden til mennesker, dæmoner, engle og drager hver for sig, og der rejses meget rundt i romanserien, bliver jeg nød til at kræse og komme med detaljer. Dog ikke de komplet unødvendige klichéfyldte detlajer (hostEragonhost).
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Jeg har altid haft en skepsis overfor skrivekurser. Jeg ved dog bare ikke helt hvorfor.
Det er der mange, der har, og det havde jeg sådan set også selv - ud fra tanken om, at man ikke kan lære at skrive, det er noget, man har talent for eller ej. Men skrivekurser handler som regel ikke om at hive en færdigudviklet teknik ned over hovedet på folk, for de, der kommer på dem, skriver typisk meget forskelligt om vidt forskellige ting. Det handler mere om at blive præsenteret for nogle værktøjer, og så handler det især om feedback i form af konstruktiv kritik fra underviser og de andre elever på ens tekster. Det sidste lærer man utroligt meget af, fordi man ofte opdager, at ting, som man selv synes er indlysende, ikke nødvendigvis er det for en læser.
På de to bedste kurser, jeg har været på, foregik undervisningen ved, at man hver dag lavede en række øvelser (fx associationsøvelser eller øvelser i miljøbeskrivelser) og korte tekster og så sluttede af med at få en opgave for til næste dag. Det kunne fx være at skrive en tekst om et bestemt emne eller ud fra en række negative og positivt ladede ord, som man havde fundet frem til i en øvelse tidligere på dagen. Næste dag brugte man så de første 1-2 timer på at læse tekster op på holdet (hvert hold var på ca. 6-10) og alle give feedback på de andres tekster.
Det er selvfølgelig helt individuelt, hvor meget man får ud af sådan et kursus, men der er jo en grund til, at Filmskolen har en manuskriptlinje: At skrive er lige så meget et håndværk, som det er en kunst. For mit eget vedkommende kan jeg i hvert fald sige, at jeg har fået en del gode råd med i bagagen, som jeg bruger stadigvæk.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Jeg har skrevet siden jeg var en 13 - 14 år. Det startede med Lovecraft inspirerede noveller og det længste jeg fik skrevet, var en 25 siders historie om fester og kærester, som jeg kendte det fra min hverdag. Den fik god kritik og vennerne fulgte med i den :) Sidenhen blev novellerne mere underlige. Fx. skrev jeg en historie om en mand der mishandler og dræber en dreng. Gimmiken var at alt var fortalt udfra rummets synsvinkel og totalt blottet for følelser. Den gik dengang sin sejrsgang på min kammerats efterskole på Langeland :) Så kom der flere og flere til, og sad to say så er de nu forsvundet. Jeg tror noget af det er at finde ovre ved de gamle i mine kasser, og jeg gad godt rekonstruere det igen. Der var nogle (imo) fantastiske idéer i blandt. Det lå stille i mange år, med en enkelt novelle ind i mellem, og altid med drømmen om en bog med mit navn på.
Jeg er igang igen med en historie om en lille landsby, og hvad der sker efter et udbrud på solen fjerner alt der ligner elektricitet på den nordlige halvkugle. Det er bare pokkers svært, for jeg har så mange spørgsmål, der kræver ret meget research. Sådan noget som, kan man få benzin fra en tank uden el? Kan man morse med andre uden el? Hvor lang tid tager det før et samfund bryder sammen, og hvad er de psykologiske effekter på befolkningen? (Fx. med at plyndre et supermarked osv..) Jeg læser lige nu The World Without Us som inspiration, men det er ikke helt nok. Jeg opsøger også forskellige dokumentarer på nettet. Men det er faktisk tungt arbejde. Jeg har altid bare skrevet. Ikke lavet research, så det er en ny omend interessant måde at skrive på..
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Jeg er igang igen med en historie om en lille landsby, og hvad der sker efter et udbrud på solen fjerner alt der ligner elektricitet på den nordlige halvkugle. Det er bare pokkers svært, for jeg har så mange spørgsmål, der kræver ret meget research. Sådan noget som, kan man få benzin fra en tank uden el? Kan man morse med andre uden el? Hvor lang tid tager det før et samfund bryder sammen, og hvad er de psykologiske effekter på befolkningen? (Fx. med at plyndre et supermarked osv..) Jeg læser lige nu The World Without Us som inspiration, men det er ikke helt nok. Jeg opsøger også forskellige dokumentarer på nettet. Men det er faktisk tungt arbejde. Jeg har altid bare skrevet. Ikke lavet research, så det er en ny omend interessant måde at skrive på..
Hmm... kan du ikke bare skrive hvad du tror, og så rette til bagefter, hvis det viser sig at være faktuelt forkert? Næsten hellere det, end løbe sur i reseach...
Diplomacy is the art of saying "Nice doggie" until you can find a rock.
#14: Jeg forstår ikke helt hvordan det er anderledes? Jo du tvinger dig selv i gang siger du, det gør jeg ikke, men det med at der lige skal lidt "opvarmning" til før ordene flyder, er også hvad jeg forsøgte at beskrive.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jo jo det har jeg også gjort, men jeg har fundet ud af at researchen får mig til at læse og se ting jeg normalt ikke nødvendigvis ville beskæftige mig med :)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
#11 Collateral 14 år siden
Min oplevelse omkring det at skrive er at det ikke kan tvinges ud, men at det skal komme fra en følelse. Samtidig skal denne følelse helst ikke være for omfattende i det skrivende øjeblik, fordi den da vil overskygge formuleringerne. Så ofte når jeg skriver, bliver det til fire fem platte ting, også pludselig dukker noget sammenhængende op.
Af det jeg har skrevet er jeg nok mest stolt af et teaterstykke jeg skrev i samarbejde med en klasse kammerat i slutningen af 1. HF. Stykket omhandlede en kvinde og en mand, som begge havde store ar på sjælen, og for kvindens vedkommende var disse ar i stor grad påført af manden. Grunden til at jeg er stolt af netop det projekt, er at jeg fik 12 til den efterfølgende eksamen, og en del rosende ord med på vejen fra både lærer og censor.
#12 Thomsen 14 år siden
Jeg kan desuden varmt anbefale at tage på skrivekursus, fx et sommerkursus på en højskole, hvis man har brug for et spark bagi. Jeg har selv været to gange på en uges sommerkursus på Testrup Højskole for 4-5 år siden, og det er en højskole, der netop specialiserer sig indenfor området.
Kurserne dækker typisk hver ét fagområde, fx generel fiktion, essays, biografier, krimier, men man kan også finde kurser for de mere øvede, fx Testrups "manuskriptkursus", der er til dem, der er godt i gang med en bog, måske har de første par kapitler, men enten er kørt fast eller bare har behov for noget konstruktiv feedback. Som regel er der krav om, at man skal sende en hvis mængde materiale ind på forhånd til den slags kurser for viderekommende - ikke for at få det bedømt, men for at det kan blive kopieret til de andre kursusdeltagere, der så er med til at give feedback på det i undervisningen.
Skrivekurser er naturligvis aldrig bedre end den underviser, man får. Jeg har fx også taget et kursus på en aftenskole engang, der var fuldstændigt ligegyldigt og spild af min tid. Her har Testrup som regel også gode kræfter inde. Jeg havde fx det ene år forfatteren Helle Helle som underviser, og hende kan jeg kun anbefale, hvis man får muligheden - også selvom man skriver noget, der ligger langt fra den stil og de emner, hun beskæftiger sig med.
#13 Muldgraver 14 år siden
Ok. Jeg kan godt forestille mig fantasy-genren ofte må kræve mere plads, fordi store dele af universet sikkert har godt af at få en gennemgang. Det er fedt du gerne vil kræse for dit univers.
#14 neran 14 år siden
Der har jeg det så lidt anderledes. Jeg skal ofte tvinge mig igang og så skrive mig varm. Og så snart jeg har skrevet et par afsnit, så kommer ordene oftest helt af sig selv. Det bliver selvfølgelig også nemmere, er man kommet ind i en god skriverytme, ved at skrive hver dag eller hver anden dag. For mig gælder det om at holde historien igang og ikke blive væk fra den i for lang tid.
#12
Jeg har altid haft en skepsis overfor skrivekurser. Jeg ved dog bare ikke helt hvorfor.
#13
Den kræver en del arbejde, at sætte en omfattende verden på plads med alt fra baggrundshistorie, geografi og kulturer. Men det er også noget af det, jeg finder så afsindig spændende ved genren. :) Og ja, når jeg har en verden til mennesker, dæmoner, engle og drager hver for sig, og der rejses meget rundt i romanserien, bliver jeg nød til at kræse og komme med detaljer. Dog ikke de komplet unødvendige klichéfyldte detlajer (hostEragonhost).
#15 Thomsen 14 år siden
Det er der mange, der har, og det havde jeg sådan set også selv - ud fra tanken om, at man ikke kan lære at skrive, det er noget, man har talent for eller ej. Men skrivekurser handler som regel ikke om at hive en færdigudviklet teknik ned over hovedet på folk, for de, der kommer på dem, skriver typisk meget forskelligt om vidt forskellige ting. Det handler mere om at blive præsenteret for nogle værktøjer, og så handler det især om feedback i form af konstruktiv kritik fra underviser og de andre elever på ens tekster. Det sidste lærer man utroligt meget af, fordi man ofte opdager, at ting, som man selv synes er indlysende, ikke nødvendigvis er det for en læser.
På de to bedste kurser, jeg har været på, foregik undervisningen ved, at man hver dag lavede en række øvelser (fx associationsøvelser eller øvelser i miljøbeskrivelser) og korte tekster og så sluttede af med at få en opgave for til næste dag. Det kunne fx være at skrive en tekst om et bestemt emne eller ud fra en række negative og positivt ladede ord, som man havde fundet frem til i en øvelse tidligere på dagen. Næste dag brugte man så de første 1-2 timer på at læse tekster op på holdet (hvert hold var på ca. 6-10) og alle give feedback på de andres tekster.
Det er selvfølgelig helt individuelt, hvor meget man får ud af sådan et kursus, men der er jo en grund til, at Filmskolen har en manuskriptlinje: At skrive er lige så meget et håndværk, som det er en kunst. For mit eget vedkommende kan jeg i hvert fald sige, at jeg har fået en del gode råd med i bagagen, som jeg bruger stadigvæk.
#16 davenport 14 år siden
Sidenhen blev novellerne mere underlige. Fx. skrev jeg en historie om en mand der mishandler og dræber en dreng. Gimmiken var at alt var fortalt udfra rummets synsvinkel og totalt blottet for følelser. Den gik dengang sin sejrsgang på min kammerats efterskole på Langeland :)
Så kom der flere og flere til, og sad to say så er de nu forsvundet. Jeg tror noget af det er at finde ovre ved de gamle i mine kasser, og jeg gad godt rekonstruere det igen. Der var nogle (imo) fantastiske idéer i blandt.
Det lå stille i mange år, med en enkelt novelle ind i mellem, og altid med drømmen om en bog med mit navn på.
Jeg er igang igen med en historie om en lille landsby, og hvad der sker efter et udbrud på solen fjerner alt der ligner elektricitet på den nordlige halvkugle.
Det er bare pokkers svært, for jeg har så mange spørgsmål, der kræver ret meget research. Sådan noget som, kan man få benzin fra en tank uden el? Kan man morse med andre uden el? Hvor lang tid tager det før et samfund bryder sammen, og hvad er de psykologiske effekter på befolkningen? (Fx. med at plyndre et supermarked osv..)
Jeg læser lige nu The World Without Us som inspiration, men det er ikke helt nok. Jeg opsøger også forskellige dokumentarer på nettet. Men det er faktisk tungt arbejde.
Jeg har altid bare skrevet. Ikke lavet research, så det er en ny omend interessant måde at skrive på..
#17 Fynboen 14 år siden
Hmm... kan du ikke bare skrive hvad du tror, og så rette til bagefter, hvis det viser sig at være faktuelt forkert? Næsten hellere det, end løbe sur i reseach...
#18 Collateral 14 år siden
#19 davenport 14 år siden
#20 neran 14 år siden