Gravatar

#7121 mr gaijin 16 år siden

#7115 Ja, der lader til at være mere gang i den end til de højtidelige danske kirkebryllupper. Det gad jeg godt opleve :)
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#7122 chandler75 16 år siden

Har først lige nu set, at Kadann har slettet sin profil. Ifølge Johan/The Insider har han også slettet sin Facebook-profil.

Jeg håber da, at alt er ok, og at han vender tilbage til Filmz på et tidspunkt...
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#7123 dolphinfriendly 16 år siden

Jeg er netop kommet hjem efter at have malet hele dagen i min kommende lejlighed (også på Frederiksberg, 500 meter fra hvor jeg bor lige pt), med iso grunder i hele fjæset. Skal fortsætte i morgen, så overvejer lidt bare at lade lortet blive siddende hehe.

Iøvrigt rart at det faktisk kan være under hyggelige og modne omstændigheder, at man slår op med sin kæreste. Vi har haft en super dialog hele vejen igennem, er stadig rigtigt gode venner og vi har begge fundet lejligheder i løbet af relativt kort tid. Undtagelsen bekræftiger reglen indimellem, må man nok sige - hverdagens små mirakler skal man ikke knipse af. :)

Gravatar

#7124 evermind 16 år siden

#7109
bruce - først og fremmest tak for en fyldig besvarelse, som tyder på, at du har taget indlægget i den rette ånd. Jeg kom bagefter til at tænke på, at mine ord måske nemt kom til at fremstå som en form for vredesudbrud med en eller anden selvbestaltet kulturelite af højpandede cafésnobber. På dét punkt er tekst som udtryksform hæmmet af manglende stemmeføring og kropssprog. Du er heldigvis god til at svare sagligt og velargumenteret,. Og selv om vi nok aldrig bliver helt enige i vores tilgang til og præferencer udi film (hvilket selvfølgelig også ville være ærgerligt, for så skulle vi nok hver især gå på nogle temmelig smagsstridige kompromisser, hehe), kan jeg såmænd godt forholde mig til en del af dine argumenter.

Dette bliver sikkert et meget langt indlæg, og jeg må på forhånd sige, at jeg nok ikke evner at opretholde denne længde på evt. efterfølgende af slagsen. Det er en hæslig uvane, jeg har, når jeg debatterer på nettet - at starte med meget, meget fyldige indlæg grundet min mangelfulde evne til at fatte mig i korthed og så ikke senere ikke orke at følge op på en større smøre hver gang, fordi det også hurtigt ender med at tage for meget af den tid, jeg også gerne vil bruge på at involvere mig andre steder.

bruce (7109) skrev:
At jeg tillader mig at lade tvivlen komme bestemte film tilgode, skyldes ene og alene instruktørens øvrige CV, om der er "formildende omstændigheder", om instruktøren har "vist noget". Derfor er jeg i min retorik meget afvisende overfor McG, som jeg ikke har set kunne frembringe noget, som ligger blot over ordinær MTV niveau. Anderledes med Von Trier, hvis forskruede hjerne kan frembringe både det mest geniale og det mest gale. Trier tør gå hele linien ud og det koster. Bl.a publikum.


Du var ikke specielt vild med Charlie's Angels, går jeg ud fra? ;)

I forhold til dit syn på instruktørens bagkatalog kan der selvfølgelig også med rette siges at være et empirisk grundlag for din skepsis. Hvor åben og imødekommende, jeg så forsøger at være over for nye film, har jeg det da på samme måde med Uwe Boll. Jeg hyggede mig til gengæld meget godt med Charlie's Angels' actiongøgl. Denne endte i øvrigt på en overraskende 68% på Rotten Tomatoes, hvilket efter min umiddelbare opfattelse langt fra stemmer overens med manges holdning til den på Filmz - så jeg nærer håb for, at Terminator: Salvation's lave rating heller ikke nødvendigvis er sigende i forhold til modtagelsen her. Mange, der til at begynde med krummede tæer over nyheden om McG i instruktørstolen har siden (navnlig efter de første par trailers) opjusteret deres forventninger, hvilket måske kan tolkes som en anerkendelse af, at instruktører trods deres bagkatalog har lov at udvikle sig. Hvorvidt det er tilfældet, har vi selvfølgelig stadig til gode at finde ud af. ;)

Og jeg er da enig i, at det er beundringsværdigt, når en instruktør tør være kompromisløs og træffe de valg, der ikke nødvendigvis trækker publikum. Beundringsværdigt med kunstnerisk integritet - uanset hvor røvsygt, jeg undertiden kan finde det.

David Lynch er instruktøren som falder mig ind, når jeg siger "nøgle". Da jeg så Mulholland Drive første gang var jeg helt med indtil 40 minutter før tid. Jeg fattede ikke en hat og gav den 6/10! Da jeg så læste en analyse af filmen, forstod jeg, at jeg blot skulle forstå intro sekvensen, sølle fem sekunder og puf ... ved mit næste gennemsyn faldt alt på plads og jeg var blæst væk. Jeg behøver ikke skulle forstå en film ved første gennemsyn, så hvis der er en mening jeg ikke har fundet, så bruger jeg gerne tid på at finde den.

Sjovt du nævner 2001, som jeg første gang heller ikke fattede en hat af. Men sidenhen har jeg da heldigvis fundet ind til kernen og derfor er det nu gang på gang en nydelse at se så stor en vision, som fortællingen nu engang er, udspille sig foran én og så på en gang i voldsomt smukke visuelle og auditive rammer.


Jeg kan i en vis udstrækning godt følge dig her. Undertiden er jeg selv stødt på værker, hvor visse ting ikke gav mening for mig, og som jeg efterfølgende har gået og tygget og tolket en del på. Her er det også sket, at jeg har diskuteret disse elementer med folk eller opsøgt fortolkninger på nettet for at få klarhed eller bare noget forskelligt input. I de tilfælde, jeg tænker på, er det dog elementer i film og ikke (efter hvad jeg umiddelbart kan komme i tanker om) hele film. Det er samtidig film, hvor historien og/eller karaktererne allerede har involveret mig; som jeg generelt har nydt, og hvor jeg derfor gerne vil have "det sidste" eller "dét ekstra" med.

I sådanne tilfælde tror jeg sagtens, denne ekstra forståelse kan gøre en god film endnu bedre. Jeg tror dog næppe, at jeg ville bruge kræfter på at opsøge analyser af film, jeg fandt for kryptiske til egentlig at anspore nogen interesse/følelsesmæssig investering i historien og karaktererne, ligesom jeg tvivler på, at forståelsen af symbolikken etc. pludselig ville vække de følelser, jeg havde savnet foruden.

For mig behøver det ikke at være intellektualisering, hvis en instruktør ikke arbejder i et konservativt og kendt billedsprog, men har begravet sin film i et lag, som kan være symbolik, metaforer eller drømme, som Lynch f.eks. gør sig meget i. At noget er uforståeligt ved et første gennemsyn betyder selvfølgelig, at oplevelsen ikke er optimal. Hvis man ser en film som en 90-150 minutters lineær oplevelse, hvor slutningen er orgasmen og man forlader biffen afklaret som den "rigtige" og "gode" oplevelse, ja så kan jeg godt se, at man opfatter film, som kræver anderledes engagement af sit publikum og måske et nyt gennemsyn for at få fuldt udbytte, som at "instruktøren fejler". Modsat vil jeg sige, at det er publikum som fejler, eller rettere "risikerer" at fejle. For det er jo langtfra alle film, som klarer den dybere analyse, som måske er ligeså afgrundsdybe tomme, når man er kommet til bunds i dem.


Okay, jeg var måske lidt firkantet i mine formuleringer. "Fejlet" er et stort ord, da parametret for succes selvfølgelig afhænger af instruktørens vision med værket. Jeg kan snildt forholde mig til, at flere elementer kan virke obskure ved første gennemsyn, og at film kræver flere sådanne for det fulde udbyttes skyld. Det kan i mange henseender være en force. Men i forhold til mig selv som publikum, er oplevelsen ikke tilfredsstillende, hvis jeg under en hel film føler mig fremmedgjort af indholdet. Er filmen "mærkelig", men føler jeg alligevel en forbindelse undervejs, kan det uforståelige virke dragende og inciterende. Omvendt føler jeg mig formentlig bare skubbet ekstra bort af det obskure, hvis filmen og jeg ikke formår at "connecte" på en eller anden vis. En analyse ville såmænd nok kunne give mig et indtryk af, hvilken stor vision, der ligger bag værket, men næppe kunne drive de følelser frem, selve filmoplevelsen gerne skulle have givet mig, antager jeg. For det er stadig min opfattelse, at interessen, involveringen, den følelsesmæssige investering skal spire fra filmoplevelsen - og så evt. styrkes af granskningen. Jeg håber, du forstår, hvad jeg mener?

Fordi Lynch arbejder meget med drømme og meditation, så tror jeg ikke manden forsøger at presse intellektuel og kunstnerisk stimulans ned i sit værk. Jeg tror blot på, at nogle mennesker opfatter verden anderledes end "os andre" og endda har gaven til at udstille dette overfor "os andre", så vi kan få et indblik i dette, måske endda få nogle synsvinkler, som vi aldrig havde opfattet uden "hjælp udefra".


Spændende og flot udtrykt. Igen har jeg vist sat tingene lidt firkantet op, for det er ikke min mening at afskrive film præget af tidligere nævnte symbolik, metaforer eller drømme som forsøg på blot at intellektualisere værket (- ikke dermed sagt, at der måske ikke findes prætentiøse hoveder, der bevidst stabler deres film op til mere, end de reelt er). Intellektualiseringen kan dog blive resultatet, hvis værket er sovset for meget ind, frygter jeg. Jeg er ikke så velbevandret i Lynch, ville ikke vide, hvor jeg skulle starte og er - jf. min tidligere argumentation og jævnlige omtaler af hans film - urolig for at blive hægtet fuldstændig af, hvis jeg begiver mig dybere ud end Twin Peaks. :)


Men hvor Lynch, Trier og Kubrick begraver deres film i lag af symbolik, i nogles øjne en intellektuel barriere, så begraver instruktører som McG deres i lag af effekter, eksplosioner og brag. Men når en lort pakkes ud af en nydelig æske med flot papir, så lugter den stadig og lorten bliver først rehabiliteret med tiden, hvis vi mister vores lugtesans. Men det er vi også godt på vej til :)


Hehe, men selv om Piero Manzonis lort på dåse angiveligt er kunst og sikkert skænkes mange dybe tanker og forsøg på forståelse, er det stadig lort, der er indeni. Så foretrækker jeg trods alt at få det leveret i den fine æske. ;) Nah, desværre er lortefilm ikke engang altid garanteret at være sovset ind i dyre effekter. Det værste er nu engang de film, der på én gang er grimme OG ildelugtende. :)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#7125 gi-jones 16 år siden

bruce/evermind: Helt ærligt. Vi andre kan sgu da ikke sidde og følge med i de her posts. Vi har også andet at nå. Get a room :)
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#7126 evermind 16 år siden

chandler75 (7122) skrev:
Har først lige nu set, at Kadann har slettet sin profil. Ifølge Johan/The Insider har han også slettet sin Facebook-profil.

Jeg håber da, at alt er ok, og at han vender tilbage til Filmz på et tidspunkt...


Så vidt jeg husker, er det en god tid siden, han slettede Facebook-profilen. Han fik vist nok af sidens myriader af applikationer og lidt for gamle venner, der blev ved med at trænge sig på, hvis jeg husker korrekt.

Mht. Filmz, så havde han overvejet det i nogen tid. Han var bl.a. blevet træt af, at her manglede moderatorer, hvorfor diskussioner løb løbsk, især af den fremmedfjendske og anti-homoseksuelle slags. Han følte også, at de samme diskussioner altid kørte i ring, f.eks. hvorvidt anmeldere skulle være objektive eller subjektive.

Det er ikke utænkeligt, at han vender tilbage på et tidspunkt, men som han selv siger, skulle der lige ske noget nyt, hvor Filmz ikke var en af standardsiderne, der kommer frem, når han starter computeren.

Vi krydser fingre.

gi-jones (7125) skrev:
bruce/evermind: Helt ærligt. Vi andre kan sgu da ikke sidde og følge med i de her posts. Vi har også andet at nå. Get a room :)


Hehe, jeg har faktisk først set nu, hvor meget min seneste post fylder i tråden ... Jeg burde formentlig overveje en eller anden behandling for ordmisbrug. :$

Men hvis vi fik fat i et værelse, er jeg ikke sikker på, vi kunne blive enige om, hvilke film, der skulle i afspilleren. :P



"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#7127 tiany 16 år siden

Tænker på om Evermind har været på Zombie Pub Crawl i KBH i går?
Valar morghulis
Gravatar

#7128 MOVIE1000 16 år siden

Det er cirka 2 uger siden min far kom hjem fra esbjerg sygehus og nu skal han inlægges igen han har måske stadgi lungebetændelse også lige op til eksamen
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#7129 evermind 16 år siden

#7127
Desværre ikke. Jeg ville meget gerne, men jeg har det stadig til gode. I år blev jeg for sent opmærksom på datoen til at kunne nå at få billettet, og selv om jeg selvfølgelig sagtens kunne have sluttet mig til optoget, bare uden billetfordelene (såsom en forevisning af Død Snø og billige drinks), følte jeg ikke lige, at jeg havde så mange penge at gå i byen for. En sygemelding fra arbejde grundet mavebøvl ( - too much brains, I know! Nej, jeg mistænker desværre, det er stress ...) og en manglende lyst til at være social lige i går hjalp heller ikke just på sagen.

Jeg regner dog med at være på pletten næste år, velforberedt med passende makeup, en sixpack i den ene hånd og en hjerne i ... skoene. Men i går stod den bare på lidt uforpligtende PS3 og Filmz. Jeg har vist haft brug for sådan en aften, hvor jeg ikke skulle noget. :)

Lige nu tilbereder jeg en dejlig oksecuvette i mangel af menneskekød.

#7128
Øv, det er sgu da noget lort - og selvfølgelig på det værste tidspunkt. God bedring med ham da.
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#7130 Bony 16 år siden

@ Bruce - Jeg fik ellers mail fra shoppen i .de og de ville hellere end gerne sende til DK, endda fragtfrit. 2300 euro alt i alt. Suveræn pris!
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/

Skriv ny kommentar: