Jeg ved ikke om jeg decideret grædet, men tårer i øjnene og klumper i halsen, har jeg især haft til:
The Fountain Children of Hiroshima Requiem For A Dream Pans Labyrint Terms of Endearment Livet er Smukt
Og Bridge To Terabithia sad jeg med tårer ned af kinderne til:
Aldrig nogensinde har jeg oplevet en så rørende og sørgelig film. Mest fordi man bliver fanget på den fuldstændig forkerte fod, men den undgår at blive til ren sødsuppe-Hollywood-drama(dog er der en snert af det).
Det samme med Grave of the Fireflies:
At storebror delvis selv er skyld i Setsuko dør, gør det ikke bedre. Selvom man har set det komme, så er fra han dør til filmen er færdig en ren tåreperser
Og nårh ja...til Roger Waters på Roskilde Festival 2006 havde jeg sgu også en klump i halsen og var meget tæt på at græde flere gange...
#12 Ja. Den søde Kenneth Pinyan fra Enumclaw. Syntes du, at han var fræk?
Mange nævner tårer i øjene osv., og for mig er det det samme som at græde. Asso, til de to film jeg nævnte, havde jeg tårede i øjene og ned ad kinderne i 5-7 sek.
Hvis man således tager Elefantmanden og E.T. med...så har jeg en top10 over de mest rørende film:
Bridge To Terabithia Children of Hiroshima E.T. Elefantmanden Grave of the Fireflies Livet er smukt Pans Labyrint Requiem For A Dream Terms of Endearment The Fountain
Jeg kender også til det at føle sig manipuleret med af instruktøren, når man pludselig finder sig selv med dirrende underlæbe. Men egentlig er man jo ikke mere manipuleret end når man reagerer fysisk på andre måder. Fx. med gys og latter. Men jeg undrer mig da af og til over, at jeg er så nem at få på krogen.
Jeg bliver nødt til lige at nævne Shadowlands. Der åbner instruktøren da virkelig for tårekanalerne :-)
There are two types of people that I can't stand in this world. People who are insensitive of other people's culture, and the Dutch
Den første jeg lige kommer i tanke om er "...Og det var Danmark" for i den film kommer man godt igennem hele registeret. Alt fra gåsehud til harme og fra gode grin til våde øjne.
#11 Skeloboy 17 år siden
The Fountain
Children of Hiroshima
Requiem For A Dream
Pans Labyrint
Terms of Endearment
Livet er Smukt
Og Bridge To Terabithia sad jeg med tårer ned af kinderne til:
Det samme med Grave of the Fireflies:
Og nårh ja...til Roger Waters på Roskilde Festival 2006 havde jeg sgu også en klump i halsen og var meget tæt på at græde flere gange...
#12 nakalay 17 år siden
#13 filmz-Is 17 år siden
American History X
A Beaufiful Mind
Forrest Gump
Titanic
The Green Mile
Schindler's List
The Lion King
The Iron Giant
og
Heat ;-)
#14 filmz-mrhands 17 år siden
Ja. Den søde Kenneth Pinyan fra Enumclaw. Syntes du, at han var fræk?
Mange nævner tårer i øjene osv., og for mig er det det samme som at græde. Asso, til de to film jeg nævnte, havde jeg tårede i øjene og ned ad kinderne i 5-7 sek.
#15 Skeloboy 17 år siden
Hvis man således tager Elefantmanden og E.T. med...så har jeg en top10 over de mest rørende film:
Bridge To Terabithia
Children of Hiroshima
E.T.
Elefantmanden
Grave of the Fireflies
Livet er smukt
Pans Labyrint
Requiem For A Dream
Terms of Endearment
The Fountain
#16 filmz-Bruce 17 år siden
It's a Wonderful Life
Sound of Music
Notebook
Mr. Smith Goes to Washington
Life Is Beautiful
Sophies Choice
The Bridges of Madison County
Og selvfølgelig da man hører et skud fra bunkeren i Untergang!
#17 filmfan 17 år siden
Jeg kender også til det at føle sig manipuleret med af instruktøren, når man pludselig finder sig selv med dirrende underlæbe. Men egentlig er man jo ikke mere manipuleret end når man reagerer fysisk på andre måder. Fx. med gys og latter. Men jeg undrer mig da af og til over, at jeg er så nem at få på krogen.
Jeg bliver nødt til lige at nævne Shadowlands. Der åbner instruktøren da virkelig for tårekanalerne :-)
#18 Michael Andersen 17 år siden
#19 Patriarch 17 år siden
"Og det var Danmark" Hvad er det?
#20 Michael Andersen 17 år siden