Jeg blev ramt hårdt af en film med Mark Hammon, hvor hans fem børn bliver taget fra ham, og han kæmper for at samle familien igen... og så det afsnit af Fresh Prince, hvor hans far er tilbage,
og svigter ham til sidst...
Pinligt, men sådan er der jo så meget.
(og så græd jeg anden gang jeg så det afsnit af Ally hvor
Billy dør
... men der var jeg lovlig undskyldt af en byld bag den ene mandel, ingen søvn og konstante smerter i en uge...)
Diplomacy is the art of saying "Nice doggie" until you can find a rock.
Puha, var seriøst bange for at jeg var alene... ;o)
Faktisk er det, for mig, især Smiths skuespil, den knækkede stemme, den lette dirren i underlæben, og blikket i øjnene, der får mig ned med nakken... hver gang...
Diplomacy is the art of saying "Nice doggie" until you can find a rock.
Jeg bliver pinligt nok ret let bevæget af film, ligefrem græde gør jeg heldigvis ikke så tit, men jeg kan sagtens være lige på nippet. Blandt dem der har rystet mig er:
Ordet Ikiru Breaking the Waves Grave of the Fireflies La passion de Jeanne d'Arc Shadowlands City Lights Stalker Elefantmanden Sunrise: A Song of Two Humans Umberto D.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Præcis, måden Williams og Damon spiller den scene på er fantastisk. Kom lige til at tænke på en mere fra Gus Van Sant, ikke at jeg græd, men var meget tæt på, utrolig scene fra My Own Private Idaho:
"Some times i just wanna kiss you man"
Alfred: Know your limits, Master Wayne Bruce: Batman has no limits
Jeg kan få en klump i halsen over nogle film, men ikke på en tudefjæs-agtig måde. Jeg kan blive rørt af stor skønhed eller, i mangel af bedre ord, katarsis. Jeg bliver rørt af de ting, der ikke er umiddelbart definerbare. Blandt andet nogle scener i "Les Enfants du Paradis" eller et par øjeblikke i "Chungking Express".
Men jeg spytter på de tårer, som violiner i melodramatiske film forsøger at hive ud af mig. Når film bliver for åbenlyst manipulative, vender det sig indeni mig.
Jeg spytter dog ikke på dem, der tuder. Helt fint med mig. Jeg går bare efter noget andet.
#31 den scene står også i min verdens som et af de bedste og mest rørende nogensinde i tv... Specielt det han siger omkring basketbold. fantastisk
og ja Matt Damon og Robin Williams, kom lige i tanke om den scene...
En som jeg synes også sørgelig er fra Dead Poerty Society, der efter Neil(tror jeg han hedder) har dræbt sig selv, hans venner der går udenfor skolen i sneet...
#31 Fynboen 17 år siden
(og så græd jeg anden gang jeg så det afsnit af Ally hvor
#32 elwood 17 år siden
Sidste Afsnit af M.A.S.H er satme også en trist sag, men det mere fordi det var slut, nåja og så Scenen Med Hawkeye i bussen og "hønen"
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#33 filmz-CAADK 17 år siden
For nyligt i hvertfald, men jeg bliver tit rørt af film, dog sjældent til tåre.
Ghost Rider..men det var dog af andre grunde :D
Bruce: Batman has no limits
#34 Fynboen 17 år siden
Puha, var seriøst bange for at jeg var alene... ;o)
Faktisk er det, for mig, især Smiths skuespil, den knækkede stemme, den lette dirren i underlæben, og blikket i øjnene, der får mig ned med nakken... hver gang...
#35 elwood 17 år siden
#34 fandt for øvrigt lige den omtalte scene
[url= Prince[/url]
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#36 Benway 17 år siden
Ordet
Ikiru
Breaking the Waves
Grave of the Fireflies
La passion de Jeanne d'Arc
Shadowlands
City Lights
Stalker
Elefantmanden
Sunrise: A Song of Two Humans
Umberto D.
#37 filmz-CAADK 17 år siden
Præcis, måden Williams og Damon spiller den scene på er fantastisk. Kom lige til at tænke på en mere fra Gus Van Sant, ikke at jeg græd, men var meget tæt på, utrolig scene fra My Own Private Idaho:
"Some times i just wanna kiss you man"
Bruce: Batman has no limits
#38 mr gaijin 17 år siden
Men jeg spytter på de tårer, som violiner i melodramatiske film forsøger at hive ud af mig. Når film bliver for åbenlyst manipulative, vender det sig indeni mig.
Jeg spytter dog ikke på dem, der tuder. Helt fint med mig. Jeg går bare efter noget andet.
#39 cansi 17 år siden
og ja Matt Damon og Robin Williams, kom lige i tanke om den scene...
En som jeg synes også sørgelig er fra Dead Poerty Society, der efter Neil(tror jeg han hedder) har dræbt sig selv, hans venner der går udenfor skolen i sneet...
#40 Tylerdurden 17 år siden
It's a Wonderful Life
La Vita e Bella
My life Without me
Finding Neverland
E.T.
Titanic
Stand By Me
Shindlers List
13 going on 30
The Kid
Ghost