Snakkede med min far igår, lægerne regner med at han kan komme hjem idag :). I skal nok ikke regne med at høre mere fra mig i denne uge. Igår 5. sep. kl 04. sov min morfar stille ind. Så der var meget at køre til igår. Begravelsen vil være på Lørdag. Jeg tog det pænt, for mig var han allerede borte da han fik nyheden om sin kraftsygdom, ligesiden har han ikke været den samme, og det var ikke sådan jeg vil huske ham. Det eneste der tog lidt hårdt på mig var at se ham ligge i kisten, så stille. Når man er van til at se en person, så var det mærkeligt at se ham ligge så stille. Men nu har han endelig fået fred. Og når ugen er omme kan jeg få lidt mere overskud til alt det andet.
Nogen som har erfaring med at miste sine nærmeste? Jeg undrede mig lidt over min reaktion, jeg græd/græder ikke, det eneste der påvirkede mig var at jeg fik/har en voldsom hovedpine. :/
Rigtig godt at høre fra dig igen Movie1000/Michael og super fedt at se, at du trods den hårde periode, som du er i lige nu stadig har energi/overskud til at skrive om det, hvilket jeg kun kan opfordre dig til at blive ved med at gøre, da det uden tvivl vil være en stor fordel for dig både lige nu og her men også på længere sigt.
Jeg er ked af at høre om din morfar og du har min dybeste medfølelse. Jeg har selv mistet både min mormor og morfar, som jeg altid har betragtet som min anden mor og far og to af mine bedste venner, så da de døde var jeg fuldstændig knust og har nok aldrig grædt så meget siden, som jeg gjorde da de gik bort. Sorgen blev dog mindre med årene, men går naturligvis aldrig helt væk, hvilket jeg heller ikke mener den skal, for med de umiddelbart triste følelser dukker der samtidig også en masse gode minder frem på nethinden og det har for mit vedkommende været en kæmpe hjælp til at acceptere savnet af dem.
Jeg læste også lige om din far, som var blevet opereret i sin fod og som nu skulle være i bedring, hvilket jo er en fantastisk god nyhed! Det var sgu fedt at høre.
Håber det bedste for dig i den kommende tid! :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Begravelsen gik godt, stille og rolig. Og skønt var det at se så mange møde op.
Køleskabsproblemet er næsten ved at være iorden. Fik køleskabet i mandags, men ham som kom med det, måtte ikke tage det gamle med eller sætte det nye køleskab til, fordi det gamle var åbenbart ulovligt sat op -_-. Min far kender heldigvis en eliktriker i familien. Så han var her igår for at sætte det nye op og få det gamle ned. Nu skal jeg så til at kontakte elgiganten så de kan komme og hente det gamle som aftalen var :) Men det er fandme forvirrende med 2 køleskabe lige ved siden af hinanden og der er sgu ikke meget plads at vandre rundt i ude i køkkenet :D
Jeg har tidligere nævnt, at jeg måske skulel starte på noget der hedder USB/STU, det bliver ikker til noget alligvel, mest fordi jeg selv tror at jeg ikke rigtig hører til i den gruppe og der var ikke nogle værksteder/uddannelser som sagde mig noget. Og man får ingen indtjening igennem det 3 årige forløb, så er det kontanthjælp og det kan jeg ikke modtage :/
Så nu skal jeg have arrengeret en del møder med psykiatrien, min nye socialrådgiver, jobcenter og uu vejleder. De vil alle i fællesskab hjælpe mig via jobcenter med at finde det helt rigtige til mig.
Mhs til min far. Ja det gik godt og han følte selv han var ved at få det bedre. Igår var han til kontrol på sygehuset, heldigvis var det en af de læger som var en del af operationen som skulle kontrollere ham. det så desværre ikke godt ud :( Der var ikke sket den forandring de havde håbet på, der ville ske efter operationen. Hans kal til kontrol igen på tirsdag og hvis det er blevet værre eller ikke er ændret, vil de amputere en del af venstre ben. :(
Men hvordan har ejg det? Jo jeg har fint, har bare svært ved at finde overskud til at det der skal ske og som er sket. Jeg er træt, sover ikke meget, sveder og hovedpine. Men ellers når jeg har tiden til det, forkæler jeg mig selv. ved at se Lost, bage kage, ude at gå lange ture og handle lidt ind ;) Men ellers tager jeg en dag af gangen.
Men i skal da allesammen have tak for at læse/bruge tid på mine tossede situationer :)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Min far har det bedre, heldigvis er foden blevet meget bedre, det ser ud til at den ene af tæerne kan reddes, den anden er lidt 50/50, men selve foden skulle være reddet, håber vi på.
Idag fik jeg så min diagnose fra psykiatrien. Jeg er lidt i chock og det var et imelig hårdt klask at få. Jeg har Aspergers. Jeg er autist, den milde udgave af Rain man ;) Mend et kom sgu som et chock og det er enormt heldigt at jeg får det konstateret inden jeg fylder 20. Jeg ville gerne have haft det konstateret da jeg gik i folksekole. Det er sgu hårdt at få at vide at man er født med en slags autisme og har haft det i hele sit liv uden at vide det. Og tro det eller ej, men min interesse og koncentration er på film, så min interesse er en del af min sygdom er det sådan ejg skal forstå det? De kaldte det en sær interesse. Men inden for Aspergers ligger jeg hverken mild elelr stærk, men midt imellem. Det sjove men samtidigt skræmmende er at ejg kan nikke genkendene på nogle episoder som barn.
Den bliver sgu svær at forklare familie og venner, at man altid har været sådan. :/ Jeg skal minimum bruge resten af ugen før den nyhed begynder at lægge sig.
Mhs. til uddannelse kan jeg nu få hjælp til at færdig gøre en uddannelse. Det er dog ikke mit eget ønske da det ikke interesserer mig. På det punkt var psykiatrien enig, jeg skulle ikke være et sted hvor jeg var usikker på min fremtid eller et sted hvor der var mulighed for fiasko som alle de andre steder jeg har været. Jeg skal hurtigst muligt igang med flexjob og det er jeg lidt lettet over. Problemet er bare at tingene skal satme gå hurtigt inden jeg fylder 20. Der er 2 problemer når jeg fylder 20, 1. flexjob reglerne ændres i 2013. 2. Som 20 årig hører ejg ikke under børne og ungdomspsykiatrien mere, derfor er det bedstat der er nogen som har fat i mig når de andre giver slip.
Jeg går tidligt i seng iaften :/
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Og tro det eller ej, men min interesse og koncentration er på film, så min interesse er en del af min sygdom er det sådan ejg skal forstå det?
Du skal forstå det sådan at "sygdommen" er en del af den du er. Det er noget underligt noget med den slags problemer, fordi de jo samtidig er med til at forme personligheden. Jeg har lidt personlig erfaring med det (kæresten har tourettes) og det gælder om at acceptere hvem man er fremfor at modarbejde sig selv.
Du er jo den samme nu som du var igår - uanset hvad de kalder det :-)
I øvrigt er jeg af den ydmyge mening, at vi alle har en eller anden skrue løs. Nogen har bare givet din et navn.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Ærgerligt, du ikke har fundet ud af det noget før! Men trods alt godt, at det er kommet frem nu.
Og synes det er superduper, du er så ærlig omkring det. Min fætter(som nu er 17) har NLD - også noget Aspergers-lignende, og taler også åbent om det. Jeg er helt sikker på, at det har hjulpet ham meget.
Det forklareer utrolig meget om min barndom. Jeg er bare lidt chokeret over at der ikke er blevet gjort noget før nu. Nu ved jeg godt at jeg ikke skal hænge i fortiden, men jeg ville være i en helt anden situation idag, hvis jeg havde fået hjælp allerede fra folkeskolen.
Jeg ligger nok mere i det her end det egentlig er, men hvordan skal jeg sige det til mine bekendte og familie, vil de ser andereldes på mig eller ikke kan forstå sygdomen? Nu kender i jo til det, vi ses sjældent, men vil i se anderledes på mig med alt det ejg skriver og er der noget af det jeg skriver som har emd sygdommen at gøre?
Så mange spørgsmål til det er uuligt at falde i søvn :)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Som andre har sagt, så er dette ikke noget, der lige pludseligt ændrer noget som helst ved dig. Du er den samme Michael, som vi har kendt i en del år efterhånden.
Det er jo ikke fordi du pludseligt har fået en tumor i hjernen, der ændrer din personlighed eller opførsel, men derimod er det noget, der nok giver dig mere indsigt i dit liv, og dermed også en chance for at vende det til noget positivt.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
#61 NightHawk 12 år siden
Rigtig godt at høre fra dig igen Movie1000/Michael og super fedt at se, at du trods den hårde periode, som du er i lige nu stadig har energi/overskud til at skrive om det, hvilket jeg kun kan opfordre dig til at blive ved med at gøre, da det uden tvivl vil være en stor fordel for dig både lige nu og her men også på længere sigt.
Jeg er ked af at høre om din morfar og du har min dybeste medfølelse. Jeg har selv mistet både min mormor og morfar, som jeg altid har betragtet som min anden mor og far og to af mine bedste venner, så da de døde var jeg fuldstændig knust og har nok aldrig grædt så meget siden, som jeg gjorde da de gik bort. Sorgen blev dog mindre med årene, men går naturligvis aldrig helt væk, hvilket jeg heller ikke mener den skal, for med de umiddelbart triste følelser dukker der samtidig også en masse gode minder frem på nethinden og det har for mit vedkommende været en kæmpe hjælp til at acceptere savnet af dem.
Jeg læste også lige om din far, som var blevet opereret i sin fod og som nu skulle være i bedring, hvilket jo er en fantastisk god nyhed! Det var sgu fedt at høre.
Håber det bedste for dig i den kommende tid! :)
#62 MOVIE1000 12 år siden
Begravelsen gik godt, stille og rolig. Og skønt var det at se så mange møde op.
Køleskabsproblemet er næsten ved at være iorden. Fik køleskabet i mandags, men ham som kom med det, måtte ikke tage det gamle med eller sætte det nye køleskab til, fordi det gamle var åbenbart ulovligt sat op -_-. Min far kender heldigvis en eliktriker i familien. Så han var her igår for at sætte det nye op og få det gamle ned. Nu skal jeg så til at kontakte elgiganten så de kan komme og hente det gamle som aftalen var :) Men det er fandme forvirrende med 2 køleskabe lige ved siden af hinanden og der er sgu ikke meget plads at vandre rundt i ude i køkkenet :D
Jeg har tidligere nævnt, at jeg måske skulel starte på noget der hedder USB/STU, det bliver ikker til noget alligvel, mest fordi jeg selv tror at jeg ikke rigtig hører til i den gruppe og der var ikke nogle værksteder/uddannelser som sagde mig noget. Og man får ingen indtjening igennem det 3 årige forløb, så er det kontanthjælp og det kan jeg ikke modtage :/
Så nu skal jeg have arrengeret en del møder med psykiatrien, min nye socialrådgiver, jobcenter og uu vejleder. De vil alle i fællesskab hjælpe mig via jobcenter med at finde det helt rigtige til mig.
Mhs til min far. Ja det gik godt og han følte selv han var ved at få det bedre. Igår var han til kontrol på sygehuset, heldigvis var det en af de læger som var en del af operationen som skulle kontrollere ham. det så desværre ikke godt ud :( Der var ikke sket den forandring de havde håbet på, der ville ske efter operationen. Hans kal til kontrol igen på tirsdag og hvis det er blevet værre eller ikke er ændret, vil de amputere en del af venstre ben. :(
Men hvordan har ejg det? Jo jeg har fint, har bare svært ved at finde overskud til at det der skal ske og som er sket. Jeg er træt, sover ikke meget, sveder og hovedpine. Men ellers når jeg har tiden til det, forkæler jeg mig selv. ved at se Lost, bage kage, ude at gå lange ture og handle lidt ind ;) Men ellers tager jeg en dag af gangen.
Men i skal da allesammen have tak for at læse/bruge tid på mine tossede situationer :)
#63 Skeloboy 12 år siden
#64 Mark M 12 år siden
#65 MOVIE1000 12 år siden
Min far har det bedre, heldigvis er foden blevet meget bedre, det ser ud til at den ene af tæerne kan reddes, den anden er lidt 50/50, men selve foden skulle være reddet, håber vi på.
Idag fik jeg så min diagnose fra psykiatrien. Jeg er lidt i chock og det var et imelig hårdt klask at få. Jeg har Aspergers. Jeg er autist, den milde udgave af Rain man ;) Mend et kom sgu som et chock og det er enormt heldigt at jeg får det konstateret inden jeg fylder 20. Jeg ville gerne have haft det konstateret da jeg gik i folksekole. Det er sgu hårdt at få at vide at man er født med en slags autisme og har haft det i hele sit liv uden at vide det. Og tro det eller ej, men min interesse og koncentration er på film, så min interesse er en del af min sygdom er det sådan ejg skal forstå det? De kaldte det en sær interesse. Men inden for Aspergers ligger jeg hverken mild elelr stærk, men midt imellem. Det sjove men samtidigt skræmmende er at ejg kan nikke genkendene på nogle episoder som barn.
Den bliver sgu svær at forklare familie og venner, at man altid har været sådan. :/ Jeg skal minimum bruge resten af ugen før den nyhed begynder at lægge sig.
LÆS MERE OM ASPERGERS HER
Mhs. til uddannelse kan jeg nu få hjælp til at færdig gøre en uddannelse. Det er dog ikke mit eget ønske da det ikke interesserer mig. På det punkt var psykiatrien enig, jeg skulle ikke være et sted hvor jeg var usikker på min fremtid eller et sted hvor der var mulighed for fiasko som alle de andre steder jeg har været. Jeg skal hurtigst muligt igang med flexjob og det er jeg lidt lettet over. Problemet er bare at tingene skal satme gå hurtigt inden jeg fylder 20. Der er 2 problemer når jeg fylder 20, 1. flexjob reglerne ændres i 2013. 2. Som 20 årig hører ejg ikke under børne og ungdomspsykiatrien mere, derfor er det bedstat der er nogen som har fat i mig når de andre giver slip.
Jeg går tidligt i seng iaften :/
#66 gi-jones 12 år siden
Du er jo den samme nu som du var igår - uanset hvad de kalder det :-)
I øvrigt er jeg af den ydmyge mening, at vi alle har en eller anden skrue løs. Nogen har bare givet din et navn.
#67 Skeloboy 12 år siden
Og synes det er superduper, du er så ærlig omkring det. Min fætter(som nu er 17) har NLD - også noget Aspergers-lignende, og taler også åbent om det. Jeg er helt sikker på, at det har hjulpet ham meget.
#68 MOVIE1000 12 år siden
Jeg ligger nok mere i det her end det egentlig er, men hvordan skal jeg sige det til mine bekendte og familie, vil de ser andereldes på mig eller ikke kan forstå sygdomen?
Nu kender i jo til det, vi ses sjældent, men vil i se anderledes på mig med alt det ejg skriver og er der noget af det jeg skriver som har emd sygdommen at gøre?
Så mange spørgsmål til det er uuligt at falde i søvn :)
#69 Skeloboy 12 år siden
#70 dyg 12 år siden
Som andre har sagt, så er dette ikke noget, der lige pludseligt ændrer noget som helst ved dig. Du er den samme Michael, som vi har kendt i en del år efterhånden.
Det er jo ikke fordi du pludseligt har fået en tumor i hjernen, der ændrer din personlighed eller opførsel, men derimod er det noget, der nok giver dig mere indsigt i dit liv, og dermed også en chance for at vende det til noget positivt.