Gravatar

#181 Skeloboy 14 år siden

#180 - vil ikke sige, den er meget bedre. Men nu har jeg egentlig heller ikke set TDK i et stykke tid. Tror den falder helt ud af min top250 ved gensyn. Mens Batman Begins nok bliver der
Gravatar

#182 MOVIE1000 14 år siden

Gladiator 6/6
Batman Begins 5-6/6
Chihiro og heksene 5-6/6
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#183 neran 14 år siden

En forsinket den 17. december har fundet sin vej til forummet.

10. Wall-E
Pixar for fuld udblæsning i denne exceptionelle og aldeles fremragende science-fictionfilm. Det er over 700 år siden, menneske forlod jorden, idet den var ubeboelig. Ingen træer eller vegetation på nogen måde. Kun bjerge af affald over alt, hvor øjet falder. Eneste livstegn er en kakerlak og en oprydningsrobot, som har været aktiv hver evig eneste dag i de sidste 700 år. Denne robot hedder selvfølgelig Wall-E og er den største og mest bedårende charmør, der nogensinde har betrådt vores klode. En dag kommer der dog en anden robot til Jorden, EVA, og hende falder Wall-E pladask for. Men hun drager pludselig af sted uden varsel og Wall-E haster efter hende. Her møder vi menneskene, der slet ikke er til at genkende.
Wall-E er i mine øjne, uden tvivl den klart bedste film, Pixar nogen sinde har lavet. Første gang jeg så den, hæv den benene væk under mig og ligeså de efterfølgende gange. I filmens indledende sekvens, ser vi et utroligt dystert og foruroligende billede af den affaldshærgede klode. Dernæst stifter vi kendskab til Wall-E og hans fantastiske personlighed. At kunne give en robot så meget liv, er sjældent set. Det er samtidig også Pixars flotteste film. Visuelt er der flere detaljer end øjet kan opfange, referencer til Rumrejsen 2001, humor, action og tid til stille stunder. Umiddelbart kan man tillade sig at tro, en romance mellem to robotter virker absurd og komplet hen i skoven. Men nej, kærligheden mellem de to robotter er så troværdig som var det to mennesker. En intet mindre end fantastisk film, der også formår at flette to portioner samfundskritik ind. Der er her snak om affaldsbjergene og menneskenes levestil filmen igennem.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Gravatar

#184 MOVIE1000 14 år siden

Wall-e god film fra pixars side, men ikke den bedste. 5/6
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#185 Skeloboy 14 år siden

Synes faktisk Wall*E er den bedste...men har også kun set 4...Toy Story, Wall*E, Ratatouille og Up...og de to sidste var jeg ikke sådan rigtig vilde med.
Gravatar

#186 neran 14 år siden

Jeg har set alle Pixars. Ratatouille er fin nok, men langt fra i samme kaliber og Op havde potentialet, men skuffede.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Gravatar

#187 MMB 14 år siden

Wall-E skuffede... Big time endda. 5/10. Up er derimod det bedste Pixar nogensinde har lavet efter min mening og er til 10/10, dog mangler jeg stadig at se Ratatouille og The Incredibles.
Gravatar

#188 MOVIE1000 14 år siden

Ratatouille er helt klart min yndlings, den er perfekt sådan som jeg ser den 6/6.

Toy Story 1 6 2 er ok gode, men kan bedre lide den første. TS 1 5/6 TS 4/6 har endnu ikke set TS3

De utrolige virkelig underholdene heltefilm med utrolig meget humor i 5/6

Biler 2/6 ikke lige mig.

Græsrødderne fin film om myrer 3-4/6

Up 4/6 så fantsastisk er den heller ikke, men utrolig god og rørende.

Find Nemo 2-3/6 kan ikke klare figurerne, der er mere irreterene at høre på end sjove.

Monsters inc. 4-5/6 en god kreativ film.

har jeg glemt nogen?

Vi må lige få Narniabæver heridn for at afgøre det ;)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#189 neran 14 år siden

Og så lige en forsinket den 18. december, inden jeg siger pænt godnat. De tre jeg skylder jer for den 19. må vente, til jeg er stået op igen, og så får I også for den 20. samtidig. To you I now present

9. The Prestige
Nolan tryller for sit publikum, ligesom i filmen. Borden og Angier er to lovende tryllekunstnere, der efter en ulykke, begynder at rivalisere. De bliver begge så besat af deres rivalisering og fjendskab, at det får katastrofale følger for dem begge. Og det var det om handlingen.
De der har set filmen, kender handlingen og de der ikke har, bør skynde sig af sted, købe den og få den set. Nolan viser her, hvor dygtig en fortæller han i sandhed er, selvom dette dog ikke er hans store mesterværk, er vi her meget tæt på. Skuespillet er, som sædvanligt i en Nolan-film, ikke til at sætte en finger på og især Hugh Jackman, Christian Bale og Rebecca Hall gør det særdeles fremragende. I kraft af, der bliver sprunget rigtig meget i tiden, opbygges fortællingen på en måde, der skaber en forunderlig og nærmest magisk mystik og spænding. Derudover har filmen en del twists og den er ved første syn, meget uforudsigelig, og dermed endnu mere spændende. Anden gang jeg så den, fulgte jeg lige så meget med, for det er først der, jeg lagde mærke til alle de små detaljer. Men alligevel bliver man ved med at tænke over filmen bagefter og prøver at regne den ud, idet Nolan hentyder mere end åbenlyst, vi har lagt mærke til de forkerte ting i filmen. Nøjagtig ligesom en tryllekunstner distraherer med den ene hånd, mens selve tryllekunsten udføres med den anden. Men der er også den mulighed, der slet ikke er noget at fundere over, og at Nolan bare spiller os et puds. Dette er dog en film, der kræver koncentration at følge med i, har jeg er faret, da jeg så den med en kammerat. Dette er underholdningsfilm som jeg kan lide dem. Spænding, mystik og drama uden den tager sit publikum for givet eller undervurdere dem.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Gravatar

#190 wimmie 14 år siden

Helt enig i The Prestige - en rigtig fed film 5/6
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”

Skriv ny kommentar: