#370 Den måtte jeg lige slå op og nej, den har jeg faktisk aldrig fået set. Den ser dog spændende ud og så er det endda med Jean Arthur og George Stevens som instruktør. Den må jeg lige holde øje med. Tak for det :)
Herlig anmeldelse af en fantastisk film, jeg håber at du har den på BD, ellers skynd dig og investere i den. Der er masser af fedt ekstra materiale, blandt andet en god dokumentar om Cary Grant.
Husk i øvrigt at tjekke "What We Saw" tråden ud i morgen, mht. "The Four-Faced Liar". :)
@Kiksmann -
Jeg har faktisk kun den gamle DVD udgave, som dog er ganske udemærket. Men jeg regner selvfølgelig med inden længe at få udskiftet den med den nye labre Blu-Ray udgivelse. :)
# 374 -
Så har du dæleme mange fantastiske filmoplevelser til gode. Det må blive et af dine højst prioriterede film-relaterede nytårsforsæt. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Så har du dæleme mange fantastiske filmoplevelser til gode. Det må blive et af dine højst prioriterede film-relaterede nytårsforsæt. :)
Af hans film har jeg kun set "The Birds" og den synes jeg var udemærket, men ved også, at den blandt fans ikke regnes for noget der bare kommer i nærheden af hans bedste film.
Jeg har mange film-relaterede nytårsfortsæt og hans film er kun en lille del, men de skal helt sikkert ses på et tidspunkt :)
So, at last we meet for the first time for the last time.
Det er lidt sent, jeg spottede den, men jeg vil i hvert fald sige tak for anbefalingen af "Emma". Selvom romanen ikke er min favorit af Austen, er det stadigvæk en enestående klassiker. Filmen ser ganske interessant ud.
Dine anmeldelser er dejligt lange, og selvom det nogle gange forekommer uoverskueligt, er der ikke meget overflødigt tekst. Lækkert arbejde!
BBC's mini-serie fra 2009 med Romola Garai i hovedrollen er nu også ganske god, men hvis jeg skal pege på den absolut bedste version af bogen, ja så er det uden tvivl filmen fra 1996, man skal ha' fat i.
Hvilken af Jane Austens bøger er så din favorit ?
Og mange tak for de pæne ord i øvrigt. :) Det er fedt at høre, at du kan li' det jeg har skrevet.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Så er det blevet tid til at få rystet koldkrigsperiodens snefnug af overfrakken og hevet kompasset i en helt anden og væsentligt mere dyster retning, når vi nu sætter kursen mod Alex Proyas & manuskriptforfatter David S. Goyers fremmede og foruroligende himmelstrøg i spøgefuld skikkelse af deres sansemotorisk udfordrende og mesterligt metaforisk modelerede miks af finurlig film noir og sjælesøgende Sci-Fi, med en særlig hyldest til Kafka og den legendariske instruktør Fritz Lang.
”These do bring back memories. What is it? The recollections of a great lover? A catalog of conquests? We will soon find out. You wouldn't appreciate that, would you, Mr. Whatever-your-name is? Not the sort of conquest you would ever understand. Let's see, a touch of unhappy childhood, a dash of teenage rebellion, and last but not least, a tragic death in the family.”
Mens klokken nærmer sig midnat og mørket for længst har sænket sig over storbyens skulende skelet, får den stakkels John Murdock, (Rufus Sewell), sig noget af et chok da han pludselig vågner med hukommelsestab og opdager, at han befinder sig i en lejlighed, der synes komplet fremmed for ham. På en stol finder han dog et sæt tøj der matcher perfekt, og da han efterfølgende leder i et par skabe for at finde yderligere informationer dukker en kuffert op indeholdende et billede af stranden Shell Beach, der straks bringer et minde frem på nethinden. I samme øjeblik afbrydes han dog af et telefonopkald, hvor en person advare ham om at hans liv er i fare, og da Murdock samtidig spotter et lig af en kvinde på gulvet halvt skjult bag en seng, indser han at det er på tide at ta benene på nakken og komme af sted. På vej ned af trappen undgår han med nød og næppe tre mystiske sortklædte mænd, men hvad der er mere besynderligt er dog, at alle i foyeren tilsyneladende er faldet i en dyb søvn. Da det store ur på væggen atter bimler vågner alle dog brat op igen og Murdock erfarer således fra portieren bag skranken, at han har opholdt sig på hotellet i hele tre uger. Forvirret flygter han videre ud i natten alt imens hans kone, sangerinden Emma Murdock, (Jennifer Connelly), på en bar downtown kontaktes af samme mand som tidligere, der nu præsenterer sig som Johns personlige læge Daniel Schreber, (Kiefer Sutherland). Umiddelbart synes Emma at lægen virker lidt spøjs, men lader sig så alligevel overtale til at give besked om sin mands færden, da hun erfarer hvilken selvdestruktiv tilstand han, ifølge Schreber, befinder sig i.
Andetsteds modtager politikommissær Frank Bumstead, (William Hurt), et opkald og sendes til hotellet hvor liget af en prostitueret, med nogle bizarre cirkler skåret ind i huden, er blevet fundet på værelset lejet af John Murdock, og aner nu muligvis en chance for langt om længe at få fanget den seriemorder, der så længe har undsluppet politiet. Han tvivler dog alligevel lidt på om de har fat i den rigtige mand, da de finder en fisk i et badekar, som Murdock besynderligt nok har taget sig tid til at redde efter dens akvarium gik i stykker. Bumstead afbrydes dog pludselig midt i sine spekulationer, da hans gamle og tilsyneladende sindsforvirrede makker Walenski dukker op og begynder at fable løs om overnaturlige hændelser og eksperimenter, hvilket Bumstead får et yderligere indblik i, da han tilbage på politistationen undersøger Walenskis kontor. Det er dog hverken til at finde hoved og hale i, men heldigvis rettes fokus igen mod mordsagen da Emma kigger forbi for at bede om hjælp til at finde sin mand, der har været forsvundet i et stykke tid. Samtidig befinder John Murdock sig hos den prostituerede Maggie, (Melissa George), der har reddet ham fra et par lidt for nysgerrige betjente, men vælger straks at forlade hende igen, da han opdager at hendes lille datter stadig er i lejligheden, og i øvrigt ikke vil rodes ind i flere unødvendige problemer grundet den mistanke han har hængende over sig. I stedet sætter han kursen mod Shell Beach fra sit postkort, i håbet om at det kan give ham svar på hvem han er, men render undervejs på sine tre mystiske forfølgere og udkæmper et drabelig slag, der afslører at han er i besiddelse af en temmelig effektiv superevne. Klar over hans overraskende modstandskraft sætter den hemmelige organisation kaldet The Strangers nu alt ind på at få fanget og stoppet Murdock, der samtidig også må undgå politiets søgelys i jagten på at opspore sin sande identitet og sin egen rolle i den store konspirationssag med de mange mord, der bl.a. også involvere den lumske Dr. Schreber.
”I know this is gonna sound crazy, but what if we never knew each other before now... and everything you remember, and everything that I'm supposed to remember, never really happened, someone just wants us to think it did?”
”But how can that be true? I so vividly remember meeting you. I remember falling in love with you. I remember losing you. I love you John...you can't fake something like that.”
Med en storslået og imponerende forening af visuel sammenhørighed inspireret af alt lige fra gotisk stil, tysk ekspressionisme, film noir, og diverse futuristiske elementer som baggrundstæppe, skabte Alex Proyas & David S. Goyer fundamentet for et sandt mesterværk i sci-fi genren, hvis parallelle handlingsforløb af lige dele kryptisk mordmysterie og melankolsk kærlighedsdrama, på underfundigt vis smeltede sammen og forvandlede sig til en dannelsesrejse for den specielt udvalgte protagonist, hvis ageren på omgivelsernes tvetydige udfordringer samtidig bar præg af at besidde en kraftig religiøs subtekst på trods af, at “Dark City“ mindst ligeså meget handler om et opgør med religiøse doktriner. Allerede i filmens indledning får man således en detaljeret smagsprøve på dette, da John Murdock karakteren præsenteres i en scene præget at klassisk genfødsel og dåb symbolik, (placeret i et badekar og med sin hukommelse slettet), der signalerer at nye tider er på vej ikke blot for ham selv, men i ligeså høj grad mht. måden han opfatter den verden han nu befinder sig i, som illustreres markant ændret for Murdock i form af en herlig fish out of water metafor, der øjeblikket efter også indikerer hans næstekærlighed, da han instinktivt vælger at redde den umiddelbart ligegyldige fisks liv. Herefter kaster Alex Proyas henkastet små selvreflekterende spor ud i den manuskriptmæssige sø, der spreder sig som evigt tilbagevendende ringe i vandet, der konstant repræsenterer den sektlignende organisation The Strangers dominans af menneskehedens fri vilje under Murdocks sjælesøgende detektivarbejde mod sandheden og opgør med magthaverne.
På trods af at Murdock under hele rejsen mod paradis, (her i solbeskinnet skikkelse af det idylliske Shell Beach), bliver forsøgt kontrolleret både fysisk og psykisk, lykkedes det ham alligevel, dog med stort besvær, at bevare balancen i den båd han selv har sat i svingninger for at bryde The Strangers monotone og sadistisk eksperimenterende version af livets hjul. Den altoverskyggende årsag til at han formår at kæmpe imod det etablerede system og den indoktrinerede overbevisning, og dermed træder mere og mere i karakter som et muligt bud på en rebelsk frelsende engel, skyldes dog først og fremmest den tillid han modtager fra de tre personer, der beslutter sig for at hjælpe ham og hvis tro på at han repræsenterer et bedre alternativ til deres eksistentielle blokering, efterhånden gør ham i stand til, bogstavelig talt, at flytte bjerge i forsøget på at skabe et samfund med fokus på at hylde mangfoldigheden, selvstændigheden og endegyldigt kærligheden til hinanden, samt retten til at bestemme over sit eget liv. Netop kærligheden til livet som udgør den uforudsigelige størrelse kaldet troen og dermed essensen af den menneskelige sjæl, fordi den definerer vores handlinger hvad enten man er religiøst tænkende eller ej, er det den diktatoriske og fanatiske sekt The Strangers søger at forstå, (primært med det formål at forlænge deres egen eksistens), men ikke kan, fordi de på trods af deres overnaturlige eksperimenter paradoksalt nok ikke begriber det uhåndgribelige i, at lade hjertet og følelserne, (frem for hjernen og den rationelle sans), styre begivenhedernes gang, som i “Dark City” for protagonisten Murdocks vedkommende udformes og fastholdes gennem forholdet til den håbefulde Emma.
Således lukker og slukker jeg Top 200 listen for i år med Alex Proyas særdeles velskrevne, yderst velspillende og visuelle lækkerbisken, og ser nu fremad mod de sidste 43 film i 2011 som jeg glæder mig rigtig meget til at anmelde. Som en lille bonus har jeg afslutningsvis fundet en musikvideo frem lavet over “Dark City”, som er ret fedt mikset sammen. Man skal selvfølgelig kun klikke på linket, hvis man har set filmen, da det indeholder spoilers!
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#371 filmz-Myrepip 13 år siden
#372 Kruse 13 år siden
#373 Kiksmann 13 år siden
#374 Åkepool 13 år siden
Udelukkende fordi du ikke kender mig ;)
Har by the way ikke set filmen, men skal vel på et tidspunkt til at igang med nogle Hitchcock-film.
#375 NightHawk 13 år siden
You're Welcome. :)
# 372 & 373 -
Mange tak skal i have begge to. :)
@Kruse -
Husk i øvrigt at tjekke "What We Saw" tråden ud i morgen, mht. "The Four-Faced Liar". :)
@Kiksmann -
Jeg har faktisk kun den gamle DVD udgave, som dog er ganske udemærket. Men jeg regner selvfølgelig med inden længe at få udskiftet den med den nye labre Blu-Ray udgivelse. :)
# 374 -
Så har du dæleme mange fantastiske filmoplevelser til gode. Det må blive et af dine højst prioriterede film-relaterede nytårsforsæt. :)
#376 Åkepool 13 år siden
Af hans film har jeg kun set "The Birds" og den synes jeg var udemærket, men ved også, at den blandt fans ikke regnes for noget der bare kommer i nærheden af hans bedste film.
Jeg har mange film-relaterede nytårsfortsæt og hans film er kun en lille del, men de skal helt sikkert ses på et tidspunkt :)
#377 wimmie 13 år siden
#378 Antlion 13 år siden
Dine anmeldelser er dejligt lange, og selvom det nogle gange forekommer uoverskueligt, er der ikke meget overflødigt tekst. Lækkert arbejde!
#379 NightHawk 13 år siden
You're Welcome mht. "Emma". :)
BBC's mini-serie fra 2009 med Romola Garai i hovedrollen er nu også ganske god, men hvis jeg skal pege på den absolut bedste version af bogen, ja så er det uden tvivl filmen fra 1996, man skal ha' fat i.
Hvilken af Jane Austens bøger er så din favorit ?
Og mange tak for de pæne ord i øvrigt. :) Det er fedt at høre, at du kan li' det jeg har skrevet.
#380 NightHawk 13 år siden
http://www.axelmusic.com/productDetails/7940431229...
Så er det blevet tid til at få rystet koldkrigsperiodens snefnug af overfrakken og hevet kompasset i en helt anden og væsentligt mere dyster retning, når vi nu sætter kursen mod Alex Proyas & manuskriptforfatter David S. Goyers fremmede og foruroligende himmelstrøg i spøgefuld skikkelse af deres sansemotorisk udfordrende og mesterligt metaforisk modelerede miks af finurlig film noir og sjælesøgende Sci-Fi, med en særlig hyldest til Kafka og den legendariske instruktør Fritz Lang.
”These do bring back memories. What is it? The recollections of a great lover? A catalog of conquests? We will soon find out. You wouldn't appreciate that, would you, Mr. Whatever-your-name is? Not the sort of conquest you would ever understand. Let's see, a touch of unhappy childhood, a dash of teenage rebellion, and last but not least, a tragic death in the family.”
Mens klokken nærmer sig midnat og mørket for længst har sænket sig over storbyens skulende skelet, får den stakkels John Murdock, (Rufus Sewell), sig noget af et chok da han pludselig vågner med hukommelsestab og opdager, at han befinder sig i en lejlighed, der synes komplet fremmed for ham. På en stol finder han dog et sæt tøj der matcher perfekt, og da han efterfølgende leder i et par skabe for at finde yderligere informationer dukker en kuffert op indeholdende et billede af stranden Shell Beach, der straks bringer et minde frem på nethinden. I samme øjeblik afbrydes han dog af et telefonopkald, hvor en person advare ham om at hans liv er i fare, og da Murdock samtidig spotter et lig af en kvinde på gulvet halvt skjult bag en seng, indser han at det er på tide at ta benene på nakken og komme af sted. På vej ned af trappen undgår han med nød og næppe tre mystiske sortklædte mænd, men hvad der er mere besynderligt er dog, at alle i foyeren tilsyneladende er faldet i en dyb søvn. Da det store ur på væggen atter bimler vågner alle dog brat op igen og Murdock erfarer således fra portieren bag skranken, at han har opholdt sig på hotellet i hele tre uger. Forvirret flygter han videre ud i natten alt imens hans kone, sangerinden Emma Murdock, (Jennifer Connelly), på en bar downtown kontaktes af samme mand som tidligere, der nu præsenterer sig som Johns personlige læge Daniel Schreber, (Kiefer Sutherland). Umiddelbart synes Emma at lægen virker lidt spøjs, men lader sig så alligevel overtale til at give besked om sin mands færden, da hun erfarer hvilken selvdestruktiv tilstand han, ifølge Schreber, befinder sig i.
Andetsteds modtager politikommissær Frank Bumstead, (William Hurt), et opkald og sendes til hotellet hvor liget af en prostitueret, med nogle bizarre cirkler skåret ind i huden, er blevet fundet på værelset lejet af John Murdock, og aner nu muligvis en chance for langt om længe at få fanget den seriemorder, der så længe har undsluppet politiet. Han tvivler dog alligevel lidt på om de har fat i den rigtige mand, da de finder en fisk i et badekar, som Murdock besynderligt nok har taget sig tid til at redde efter dens akvarium gik i stykker. Bumstead afbrydes dog pludselig midt i sine spekulationer, da hans gamle og tilsyneladende sindsforvirrede makker Walenski dukker op og begynder at fable løs om overnaturlige hændelser og eksperimenter, hvilket Bumstead får et yderligere indblik i, da han tilbage på politistationen undersøger Walenskis kontor. Det er dog hverken til at finde hoved og hale i, men heldigvis rettes fokus igen mod mordsagen da Emma kigger forbi for at bede om hjælp til at finde sin mand, der har været forsvundet i et stykke tid. Samtidig befinder John Murdock sig hos den prostituerede Maggie, (Melissa George), der har reddet ham fra et par lidt for nysgerrige betjente, men vælger straks at forlade hende igen, da han opdager at hendes lille datter stadig er i lejligheden, og i øvrigt ikke vil rodes ind i flere unødvendige problemer grundet den mistanke han har hængende over sig. I stedet sætter han kursen mod Shell Beach fra sit postkort, i håbet om at det kan give ham svar på hvem han er, men render undervejs på sine tre mystiske forfølgere og udkæmper et drabelig slag, der afslører at han er i besiddelse af en temmelig effektiv superevne. Klar over hans overraskende modstandskraft sætter den hemmelige organisation kaldet The Strangers nu alt ind på at få fanget og stoppet Murdock, der samtidig også må undgå politiets søgelys i jagten på at opspore sin sande identitet og sin egen rolle i den store konspirationssag med de mange mord, der bl.a. også involvere den lumske Dr. Schreber.
”I know this is gonna sound crazy, but what if we never knew each other before now... and everything you remember, and everything that I'm supposed to remember, never really happened, someone just wants us to think it did?”
”But how can that be true? I so vividly remember meeting you. I remember falling in love with you. I remember losing you. I love you John...you can't fake something like that.”
Med en storslået og imponerende forening af visuel sammenhørighed inspireret af alt lige fra gotisk stil, tysk ekspressionisme, film noir, og diverse futuristiske elementer som baggrundstæppe, skabte Alex Proyas & David S. Goyer fundamentet for et sandt mesterværk i sci-fi genren, hvis parallelle handlingsforløb af lige dele kryptisk mordmysterie og melankolsk kærlighedsdrama, på underfundigt vis smeltede sammen og forvandlede sig til en dannelsesrejse for den specielt udvalgte protagonist, hvis ageren på omgivelsernes tvetydige udfordringer samtidig bar præg af at besidde en kraftig religiøs subtekst på trods af, at “Dark City“ mindst ligeså meget handler om et opgør med religiøse doktriner. Allerede i filmens indledning får man således en detaljeret smagsprøve på dette, da John Murdock karakteren præsenteres i en scene præget at klassisk genfødsel og dåb symbolik, (placeret i et badekar og med sin hukommelse slettet), der signalerer at nye tider er på vej ikke blot for ham selv, men i ligeså høj grad mht. måden han opfatter den verden han nu befinder sig i, som illustreres markant ændret for Murdock i form af en herlig fish out of water metafor, der øjeblikket efter også indikerer hans næstekærlighed, da han instinktivt vælger at redde den umiddelbart ligegyldige fisks liv. Herefter kaster Alex Proyas henkastet små selvreflekterende spor ud i den manuskriptmæssige sø, der spreder sig som evigt tilbagevendende ringe i vandet, der konstant repræsenterer den sektlignende organisation The Strangers dominans af menneskehedens fri vilje under Murdocks sjælesøgende detektivarbejde mod sandheden og opgør med magthaverne.
På trods af at Murdock under hele rejsen mod paradis, (her i solbeskinnet skikkelse af det idylliske Shell Beach), bliver forsøgt kontrolleret både fysisk og psykisk, lykkedes det ham alligevel, dog med stort besvær, at bevare balancen i den båd han selv har sat i svingninger for at bryde The Strangers monotone og sadistisk eksperimenterende version af livets hjul. Den altoverskyggende årsag til at han formår at kæmpe imod det etablerede system og den indoktrinerede overbevisning, og dermed træder mere og mere i karakter som et muligt bud på en rebelsk frelsende engel, skyldes dog først og fremmest den tillid han modtager fra de tre personer, der beslutter sig for at hjælpe ham og hvis tro på at han repræsenterer et bedre alternativ til deres eksistentielle blokering, efterhånden gør ham i stand til, bogstavelig talt, at flytte bjerge i forsøget på at skabe et samfund med fokus på at hylde mangfoldigheden, selvstændigheden og endegyldigt kærligheden til hinanden, samt retten til at bestemme over sit eget liv. Netop kærligheden til livet som udgør den uforudsigelige størrelse kaldet troen og dermed essensen af den menneskelige sjæl, fordi den definerer vores handlinger hvad enten man er religiøst tænkende eller ej, er det den diktatoriske og fanatiske sekt The Strangers søger at forstå, (primært med det formål at forlænge deres egen eksistens), men ikke kan, fordi de på trods af deres overnaturlige eksperimenter paradoksalt nok ikke begriber det uhåndgribelige i, at lade hjertet og følelserne, (frem for hjernen og den rationelle sans), styre begivenhedernes gang, som i “Dark City” for protagonisten Murdocks vedkommende udformes og fastholdes gennem forholdet til den håbefulde Emma.
Således lukker og slukker jeg Top 200 listen for i år med Alex Proyas særdeles velskrevne, yderst velspillende og visuelle lækkerbisken, og ser nu fremad mod de sidste 43 film i 2011 som jeg glæder mig rigtig meget til at anmelde. Som en lille bonus har jeg afslutningsvis fundet en musikvideo frem lavet over “Dark City”, som er ret fedt mikset sammen. Man skal selvfølgelig kun klikke på linket, hvis man har set filmen, da det indeholder spoilers!