Fra en midlertidig modløs mands tragikomiske søgen efter sanseberusende sjælelindring og herigennem bølgebrydende duel mod systemets sjæleløse synkronsvømning, fortsætter vi nu med at gå imod strømmen af restriktioner og magtliderlighed, som denne gang udfolder sig i fornem og fedora besat skikkelse af Roman Polanskis mesterlige og stilistiske film noir krimiklassiker, baseret på Robert Townes kryptiske, komplekse, udfordrende og Oscarvindende manuskript.
”But, Mrs. Mulwray, I goddamn near lost my nose. And I like it. I like breathing through it. And I still think you're hiding something.”
Efter at have kæmpet sig igennem endnu en lettere søvndyssende sag om utroskab er den Los Angeles lokaliserede privat detektiv J.J. Gittes, (Jack Nicholson), ikke ligefrem synderlig begejstret ved udsigten til flere af slagsen, men accepterer alligevel sin nyeste kunde Mrs. Mulwrays forespørgsel om at kigge hendes mand, byrådsmedlemmet og chefen for statens vand & energi-forsyning, Hollace Mulwray efter i sømmene, da hun er overbevist om at han har en affære. På den første lange og varme overvågningsrunde erfarer Gittes dog ingen slibrige detaljer, men opdager til gengæld at Mulwray muligvis stinker fælt af korruption, da først et par bønder giver deres utilfredshed til kende under et byrådsmøde og efterfølgende, da Mr. Mulwray lusker omkring i en udtørret flod, og senere står vagt ved et sted hvor der dumpes store mængder vand lige ud i havet. Tilbage på kontoret igen har assistenten Walsh, (Joe Mantell), umiddelbart klokket i det med sine overvågningsbilleder, der på ingen måde antyder nogen affære, og så må Gittes på jagt igen med sin anden medhjælper Duffy, (Bruce Glover) for at kunne sikre beviserne til sagen, som det endelig lykkedes ham at få, da Mr. Mulwray spottes med en kæk blondine i en nærliggende park. Dagen efter er historien allerede havnet på forsiden af avisen, hvilket sender den umiddelbart stolte detektiv ud i et skænderi med en anden kunde hos barberen, da kunden syntes Gittes job er populistisk og umoralsk. Senere på kontoret får humøret endnu et hak nedad, da en fremmed kvinde pludselig annoncere, at hun er den rigtige Mrs. Evelyn Mulwray, (Fay Dunnaway), og nu har tænkt sig at sagsøge ham for injurier mod hendes mand. Selv om forvirringen er total, beslutter Gittes sig lettere irriteret alligevel for at fortsætte og få sig en snak med manden, som det hele drejer sig om.
På kommunen hos afdelingen for vand & energi render Gittes forgæves mht. Mulwray, men møder til gengæld en gammel bekendt, den gumme lejesvend Claude Mulvihill, (Roy Jenson), som nu pudsigt nok viser sig at være blevet hyret som bodyguard mod de vrede bønder, som den officielle forklaring lyder. Gittes begynder så småt at fornemme, at der er ugler i mosen og mistanken bliver ikke ligefrem mindre, da han efterfølgende konfronter Evelyn ved hendes luksuriøse villa, hvor hun meget overraskende forklare, at hun har opgivet søgsmålet imod ham. Den pludselig kovending har Gittes nu ikke tænkt sig at lade sig stoppe af og beder hende derfor om at pege ham i retning af husbonden, så han kan få styr på hvem der er ude på at genere byrådsmedlemmet. Da Gittes lidt senere ankommer til et af vandværkets reservoirs, hvor Mulwray efter sigende skulle befinde sig, får han øje på en større forsamling af politifolk, der bl.a., tæller hans gamle kollega den nu forfremmede kriminalkommissær Lou Escobar, (Perry Lopez), som med slet skjult arrogance kan informere ham om, at Mulwray er fundet druknet. Tilbage ved politigården efter ligsynet spøger Escobar efterfølgende nysgerrigt ind til Evelyns kendskab til husbondens blonde elskerinde, som hun dog helst ikke vil svare på. Gittes opfatter snarrådigt hendes nervøse trækninger og vælger resolut, trods den lettere mystiske adfærd, at komme hende til verbal undsætning, hvilket medfører at hun senere beslutter sig for at hyre ham til at finde ud af, hvem der slog hendes mand ihjel. Trods et drabeligt forsøg fra håndlangeren Mulvihill på at sætte en stopper for den næsvise detektivs fremfærd, fortsætter Gittes ihærdigt jagten på at løse det store puslespil, hvis brikker langsomt fører ham i retning mod den gådefulde og magtfulde rigmand Noah Cross, (John Huston), som pudsigt nok også ejer L.A.’s vand & energi forsyning...
”Have you ever heard the expression "Let sleeping dogs lie"? Sometimes you're better off not knowing.”
Selv om der tydeligvis er hentet masser af cool inspiration og æstetisk atmosfære fra krimigenrens største film, “The Maltese Falcon”/“The Big Sleep”, og fra forfattere så som Daniel Hammet og Raymond Chandler, som bl.a. var mændende bag to af de mest mindeværdige karakterer Sam Spade & Phillip Marlowe, har Roman Polanski & Robert Townes “Chinatown” absolut ingen problemer med at træde ud af deres skygge, ryste støvet af sig, og rejse sig som et monumentalt mesterværk på samtlige facetter midt i det glohede ørkensand, der da også ganske symptomatisk agerer et af filmens store nøglepunkter i handlingens 1937 Los Angeles baserede location. Her introduceres man lige fra første sekund af for den karismatiske antihelt J.J. Gittes, (formidabelt portrætteret af en herlig lunefuld Jack Nicholson i fuld kontrol med sine mange skuespils facetter), som gør sin elegante tilbagelænede entré, udstrålende en forunderlig blanding af kølig kalkuleret kynisme og nonchalant eskapisme på én og samme tid, der fornemt understreger hans top professionelle attitude men også drømmen om at lægge fortiden bag sig og klatre op af karrierestigen, langt væk fra banaliteternes og forudsigelighedens højborg af slibrige og uinspirerende sager om utroskab. Tydeligt er det i hvert fald, at det går denne filosofisk grænsesøgende detektiv voldsomt på nerverne konstant at blive mindet om hvorledes han tjener til dagen og vejen, (hvilket scenen hos barberen samt de verbale dueller mod den hovne Escobar er glimrende eksempler på), så da chancen endelig byder sig for netop at foretage et markant skridt i den ønskede prestigemæssige retning ved overvågningen af en af de store kanoner, nemlig byråds-medlemmet Hollis Mulwray, lader Gittes sig øjeblikkeligt forføre, selv om han som udgangspunkt stadig er tvunget til at soppe rundt i den sædvanlige suppedas.
Roman Polanski & Robert Towne lader dog ikke deres problemsøgende protagonist træde vande særlig længe, da de opfindsomt fletter hans ihærdige opklaringsarbejde og skarpe fornemmelse for konspirationsteorier sammen med de opslidende magtkampe og grove udnyttelse af landskabet og dets beboere, der fandt sted i virkelighedens verden ved Owens Valley i 30’ernes L.A. og som her danner det metaforiske grundlag for “Chinatowns” handlingsmæssige understrøm om sygelig dominans og vulgær voldtægt, der tvister plottet nok engang ud i at være en etisk og moralsk fabel for den dedikerede detektiv. Selv om den støvede og uforudsigelige landevej, som Gittes behændigt må manøvrere sig rundt på uden at torne mod afgrunden, er fyldt til randen med utallige krævende forhindringer i skikkelse af brutale håndlangere, knivsvingende psykopater, nærgående projektiler og korrupte politifolk, når ingen af disse traditionelle og veludførte spændingselementer, der dog fungerer stemningsmæssigt sublimt i sin opbygning til det store klimaks, den bagvedliggende tragedie og de menneskelige omkostninger det fører med sig til sokkeholderne, da Gittes med forargelsen og rædslen malet i ansigtet endelig får styr på de bloddryppende tråde, der forbinder den underskønne Evelyn med den slibrige Noah Cross, og som gør Gittes pulserende forelskelse i den smukke men mystiske femme fatale smertelig ud over alle grænser. Konflikten der opstår inde for trekantsdramaets rammer, bliver dermed ikke blot interessant at overvære i forhold til hvorvidt de to modpoler påvirker hans dømmekraft ud ad til, men også i forhold til hvorledes konflikten slider på de indre linjer med kontrasten imellem at bevare sin integritet intakt og bevare håbet om at forbedre sin egen position i samfundet, skildret via tre stærke skuespilpræstationer, (hvor brugen af John Hughes i øvrigt er en underfundig homage til “The Maltese Falcon”), samt Roman Polanskis og Robert Townes suveræne talent for dreven og sanseberusende historieformidling.
Læg dertil oven i den bløde fedora med den hårde kant en ekstrem flot og stemningsfuld fotografering af John Alonzo, der på smukkeste facon indfanger essensen af film noir i sin hhv. skyggefulde og brilliant belyste billedside, som får ekstra liv når det kombineres med maestroen Jerry Goldsmiths ulmende og uhyggelige underlægningsmusik, og voila står man tilbage med et stk. fortryllende og langtidsholdbart mesterværk der med lige stor effekt taler til både hjertet og hjernen.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
"Chinatown" er en rigtig fin film, og jeg er helt enig med alle de pluspunkter du nævner. Filmen har imidlertid aldrig rigtig formået at efterlade sig det store hos mig. Jeg kan sagtens se alle dens kvaliteter, og hvorfor den er så velanset, men nogen topliste kommer den nok aldrig på for mit vedkommende. Ikke desto mindre var det godt lige at læse lidt om den, og måske skal den have et gensyn på et eller andet tidspunkt. De omstændigheder man har set en film under kan jo også påvirke, og begge gange jeg har set den, har været sammen med en masse andre mennesker. Først på Medieskolerne, da jeg gik der, og senere på HF da vi så den der. Nå, men nu løber jeg ud af en tangent. God anmeldelse!
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Mht. at gense "Chinatown", så tror jeg faktisk du vil få en bedre oplevelse ud af filmen, hvis du så den alene eller sammen med et par venner, da det ofte kan være svært at koncentrere sig i en større forsamling, som dem du nævner. Det er jo ikke fordi plottet er forvirrende eller rodet, men på den anden side så kræver det absolut fuld koncentration for, at man får alle de små detaljer og finesser med, der i sidste ende gør filmen så sublim som den er.
Jeg har lige fundet et par ganske interessante interviews frem med Roman Polanski, Robert Towne og Robert Evans, der snakker løs om filmen. Nu ved jeg ikke om du allerede har set det, men ellers så kan det varmt anbefales at tjekke ud. :)
(Indeholder Spoilers!)
Vil i øvrigt også gerne anbefale opfølgeren The Two Jakes, som Jack Nicholson selv instruerede. Det er en glimrende sequel.
#493: Er enig i at plottet ikke er så voldsomt snørklet, og jeg har bestemt fanget både plot og filmiske kvaliteter, der magler bare en, i mangel på bedre ord, "wow-effekt" for mig. Altså noget der gør at filmen kommer op i de helt store højder for mig.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Det overasker mig stadig hvor forholdsvis mange klassikere, der stadig kun findes på DVD og "Chinatown" er klart en af dem der, især når man tænker på hvor flot den er filmet, snart bør udkomme på BD. Og meget gerne med et kommentarspor og/eller en længere dokumentar næste gang. Det kunne være rigtig fedt.
# 495 -
Hmm, ja det kan jeg ikke rigtig følge dig i. Nu ved jeg ikke lige om det er den her slags eksempler du tænker på, men jeg synes da ellers at både afsløringen af Evelyns hemmelighed og selve afslutningen på filmen er pænt store wow-effekter i forhold til at give historien ekstra slagside.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#496 Den var faktisk planlagt til at udkomme i 2010. Håber ikke man venter på en 30 års udgave i 2014 :) Goldsmiths [url= til filmen indgyder en fantastisk melankolsk stemning.
Kan anbefale den i et dobbeltprogram med [url=
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Jeg kunne desværre godt ha' Paramount mistænkt for en 40 års jubilæums udgivelse. Men i så fald har den også bare at være i topklasse både mht. billed/lyd og ekstramateriale. :)
Har lige siddet og lyttet temaerne igennem og de er virkelig smukke og stemningsfulde begge to, med den her melankolske klang over sig som du skriver. Jeg har faktisk aldrig fået set "Farewell My Lovely", så tak for lige at minde mig om den igen. Nu er den blevet sat på min wish list. :)
# 498 -
Det er jeg så slet ikke enig med dig i. Tværtimod er det en af de mest gennemførte film, som jeg har set, med en sammenhørighed mellem det skrevne, det visuelle udtryk og det skuespilsmæssige, der alt sammen går op i en højere enhed med maksimal effekt. Slutningen fejler i mine øjne heller ikke spor. Ud over at jeg syntes det er et ekstremt modigt valg at ta' fra Polanski og co.'s side, ja så hænger finalen jo også perfekt sammen med hele J.J. Gittes personlige dilemma, der gennemsyrer hele filmen.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#496: Den effekt jeg snakker om, er ikke en der mangler i selve filmens dramaturgi, men i forholdet imellem filmen og jeg. Det er derfor jeg forsøger at understrege at jeg sagtens kan se filmens kvaliteter, men at den bare ikke ville komme på en top 100 for mig, fordi den simpelthen ikke taler til mig.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#491 NightHawk 13 år siden
http://www.amazon.co.uk/Chinatown-Special-Collecto...
Fra en midlertidig modløs mands tragikomiske søgen efter sanseberusende sjælelindring og herigennem bølgebrydende duel mod systemets sjæleløse synkronsvømning, fortsætter vi nu med at gå imod strømmen af restriktioner og magtliderlighed, som denne gang udfolder sig i fornem og fedora besat skikkelse af Roman Polanskis mesterlige og stilistiske film noir krimiklassiker, baseret på Robert Townes kryptiske, komplekse, udfordrende og Oscarvindende manuskript.
”But, Mrs. Mulwray, I goddamn near lost my nose. And I like it. I like breathing through it. And I still think you're hiding something.”
Efter at have kæmpet sig igennem endnu en lettere søvndyssende sag om utroskab er den Los Angeles lokaliserede privat detektiv J.J. Gittes, (Jack Nicholson), ikke ligefrem synderlig begejstret ved udsigten til flere af slagsen, men accepterer alligevel sin nyeste kunde Mrs. Mulwrays forespørgsel om at kigge hendes mand, byrådsmedlemmet og chefen for statens vand & energi-forsyning, Hollace Mulwray efter i sømmene, da hun er overbevist om at han har en affære. På den første lange og varme overvågningsrunde erfarer Gittes dog ingen slibrige detaljer, men opdager til gengæld at Mulwray muligvis stinker fælt af korruption, da først et par bønder giver deres utilfredshed til kende under et byrådsmøde og efterfølgende, da Mr. Mulwray lusker omkring i en udtørret flod, og senere står vagt ved et sted hvor der dumpes store mængder vand lige ud i havet. Tilbage på kontoret igen har assistenten Walsh, (Joe Mantell), umiddelbart klokket i det med sine overvågningsbilleder, der på ingen måde antyder nogen affære, og så må Gittes på jagt igen med sin anden medhjælper Duffy, (Bruce Glover) for at kunne sikre beviserne til sagen, som det endelig lykkedes ham at få, da Mr. Mulwray spottes med en kæk blondine i en nærliggende park. Dagen efter er historien allerede havnet på forsiden af avisen, hvilket sender den umiddelbart stolte detektiv ud i et skænderi med en anden kunde hos barberen, da kunden syntes Gittes job er populistisk og umoralsk. Senere på kontoret får humøret endnu et hak nedad, da en fremmed kvinde pludselig annoncere, at hun er den rigtige Mrs. Evelyn Mulwray, (Fay Dunnaway), og nu har tænkt sig at sagsøge ham for injurier mod hendes mand. Selv om forvirringen er total, beslutter Gittes sig lettere irriteret alligevel for at fortsætte og få sig en snak med manden, som det hele drejer sig om.
På kommunen hos afdelingen for vand & energi render Gittes forgæves mht. Mulwray, men møder til gengæld en gammel bekendt, den gumme lejesvend Claude Mulvihill, (Roy Jenson), som nu pudsigt nok viser sig at være blevet hyret som bodyguard mod de vrede bønder, som den officielle forklaring lyder. Gittes begynder så småt at fornemme, at der er ugler i mosen og mistanken bliver ikke ligefrem mindre, da han efterfølgende konfronter Evelyn ved hendes luksuriøse villa, hvor hun meget overraskende forklare, at hun har opgivet søgsmålet imod ham. Den pludselig kovending har Gittes nu ikke tænkt sig at lade sig stoppe af og beder hende derfor om at pege ham i retning af husbonden, så han kan få styr på hvem der er ude på at genere byrådsmedlemmet. Da Gittes lidt senere ankommer til et af vandværkets reservoirs, hvor Mulwray efter sigende skulle befinde sig, får han øje på en større forsamling af politifolk, der bl.a., tæller hans gamle kollega den nu forfremmede kriminalkommissær Lou Escobar, (Perry Lopez), som med slet skjult arrogance kan informere ham om, at Mulwray er fundet druknet. Tilbage ved politigården efter ligsynet spøger Escobar efterfølgende nysgerrigt ind til Evelyns kendskab til husbondens blonde elskerinde, som hun dog helst ikke vil svare på. Gittes opfatter snarrådigt hendes nervøse trækninger og vælger resolut, trods den lettere mystiske adfærd, at komme hende til verbal undsætning, hvilket medfører at hun senere beslutter sig for at hyre ham til at finde ud af, hvem der slog hendes mand ihjel. Trods et drabeligt forsøg fra håndlangeren Mulvihill på at sætte en stopper for den næsvise detektivs fremfærd, fortsætter Gittes ihærdigt jagten på at løse det store puslespil, hvis brikker langsomt fører ham i retning mod den gådefulde og magtfulde rigmand Noah Cross, (John Huston), som pudsigt nok også ejer L.A.’s vand & energi forsyning...
”Have you ever heard the expression "Let sleeping dogs lie"? Sometimes you're better off not knowing.”
Selv om der tydeligvis er hentet masser af cool inspiration og æstetisk atmosfære fra krimigenrens største film, “The Maltese Falcon”/“The Big Sleep”, og fra forfattere så som Daniel Hammet og Raymond Chandler, som bl.a. var mændende bag to af de mest mindeværdige karakterer Sam Spade & Phillip Marlowe, har Roman Polanski & Robert Townes “Chinatown” absolut ingen problemer med at træde ud af deres skygge, ryste støvet af sig, og rejse sig som et monumentalt mesterværk på samtlige facetter midt i det glohede ørkensand, der da også ganske symptomatisk agerer et af filmens store nøglepunkter i handlingens 1937 Los Angeles baserede location. Her introduceres man lige fra første sekund af for den karismatiske antihelt J.J. Gittes, (formidabelt portrætteret af en herlig lunefuld Jack Nicholson i fuld kontrol med sine mange skuespils facetter), som gør sin elegante tilbagelænede entré, udstrålende en forunderlig blanding af kølig kalkuleret kynisme og nonchalant eskapisme på én og samme tid, der fornemt understreger hans top professionelle attitude men også drømmen om at lægge fortiden bag sig og klatre op af karrierestigen, langt væk fra banaliteternes og forudsigelighedens højborg af slibrige og uinspirerende sager om utroskab. Tydeligt er det i hvert fald, at det går denne filosofisk grænsesøgende detektiv voldsomt på nerverne konstant at blive mindet om hvorledes han tjener til dagen og vejen, (hvilket scenen hos barberen samt de verbale dueller mod den hovne Escobar er glimrende eksempler på), så da chancen endelig byder sig for netop at foretage et markant skridt i den ønskede prestigemæssige retning ved overvågningen af en af de store kanoner, nemlig byråds-medlemmet Hollis Mulwray, lader Gittes sig øjeblikkeligt forføre, selv om han som udgangspunkt stadig er tvunget til at soppe rundt i den sædvanlige suppedas.
Roman Polanski & Robert Towne lader dog ikke deres problemsøgende protagonist træde vande særlig længe, da de opfindsomt fletter hans ihærdige opklaringsarbejde og skarpe fornemmelse for konspirationsteorier sammen med de opslidende magtkampe og grove udnyttelse af landskabet og dets beboere, der fandt sted i virkelighedens verden ved Owens Valley i 30’ernes L.A. og som her danner det metaforiske grundlag for “Chinatowns” handlingsmæssige understrøm om sygelig dominans og vulgær voldtægt, der tvister plottet nok engang ud i at være en etisk og moralsk fabel for den dedikerede detektiv. Selv om den støvede og uforudsigelige landevej, som Gittes behændigt må manøvrere sig rundt på uden at torne mod afgrunden, er fyldt til randen med utallige krævende forhindringer i skikkelse af brutale håndlangere, knivsvingende psykopater, nærgående projektiler og korrupte politifolk, når ingen af disse traditionelle og veludførte spændingselementer, der dog fungerer stemningsmæssigt sublimt i sin opbygning til det store klimaks, den bagvedliggende tragedie og de menneskelige omkostninger det fører med sig til sokkeholderne, da Gittes med forargelsen og rædslen malet i ansigtet endelig får styr på de bloddryppende tråde, der forbinder den underskønne Evelyn med den slibrige Noah Cross, og som gør Gittes pulserende forelskelse i den smukke men mystiske femme fatale smertelig ud over alle grænser. Konflikten der opstår inde for trekantsdramaets rammer, bliver dermed ikke blot interessant at overvære i forhold til hvorvidt de to modpoler påvirker hans dømmekraft ud ad til, men også i forhold til hvorledes konflikten slider på de indre linjer med kontrasten imellem at bevare sin integritet intakt og bevare håbet om at forbedre sin egen position i samfundet, skildret via tre stærke skuespilpræstationer, (hvor brugen af John Hughes i øvrigt er en underfundig homage til “The Maltese Falcon”), samt Roman Polanskis og Robert Townes suveræne talent for dreven og sanseberusende historieformidling.
Læg dertil oven i den bløde fedora med den hårde kant en ekstrem flot og stemningsfuld fotografering af John Alonzo, der på smukkeste facon indfanger essensen af film noir i sin hhv. skyggefulde og brilliant belyste billedside, som får ekstra liv når det kombineres med maestroen Jerry Goldsmiths ulmende og uhyggelige underlægningsmusik, og voila står man tilbage med et stk. fortryllende og langtidsholdbart mesterværk der med lige stor effekt taler til både hjertet og hjernen.
#492 Collateral 13 år siden
#493 NightHawk 13 år siden
Tak skal du ha'. :)
Mht. at gense "Chinatown", så tror jeg faktisk du vil få en bedre oplevelse ud af filmen, hvis du så den alene eller sammen med et par venner, da det ofte kan være svært at koncentrere sig i en større forsamling, som dem du nævner. Det er jo ikke fordi plottet er forvirrende eller rodet, men på den anden side så kræver det absolut fuld koncentration for, at man får alle de små detaljer og finesser med, der i sidste ende gør filmen så sublim som den er.
Jeg har lige fundet et par ganske interessante interviews frem med Roman Polanski, Robert Towne og Robert Evans, der snakker løs om filmen. Nu ved jeg ikke om du allerede har set det, men ellers så kan det varmt anbefales at tjekke ud. :)
(Indeholder Spoilers!)
Vil i øvrigt også gerne anbefale opfølgeren The Two Jakes, som Jack Nicholson selv instruerede. Det er en glimrende sequel.
http://www.amazon.co.uk/Two-Jakes-DVD-Jack-Nichols...
#494 Bruce 13 år siden
#495 Collateral 13 år siden
#496 NightHawk 13 år siden
Mange tak for de pæne ord. :)
Det overasker mig stadig hvor forholdsvis mange klassikere, der stadig kun findes på DVD og "Chinatown" er klart en af dem der, især når man tænker på hvor flot den er filmet, snart bør udkomme på BD. Og meget gerne med et kommentarspor og/eller en længere dokumentar næste gang. Det kunne være rigtig fedt.
# 495 -
Hmm, ja det kan jeg ikke rigtig følge dig i. Nu ved jeg ikke lige om det er den her slags eksempler du tænker på, men jeg synes da ellers at både afsløringen af Evelyns hemmelighed og selve afslutningen på filmen er pænt store wow-effekter i forhold til at give historien ekstra slagside.
#497 Bruce 13 år siden
Kan anbefale den i et dobbeltprogram med [url=
#498 RasmusFL 13 år siden
#499 NightHawk 13 år siden
Jeg kunne desværre godt ha' Paramount mistænkt for en 40 års jubilæums udgivelse. Men i så fald har den også bare at være i topklasse både mht. billed/lyd og ekstramateriale. :)
Har lige siddet og lyttet temaerne igennem og de er virkelig smukke og stemningsfulde begge to, med den her melankolske klang over sig som du skriver. Jeg har faktisk aldrig fået set "Farewell My Lovely", så tak for lige at minde mig om den igen. Nu er den blevet sat på min wish list. :)
# 498 -
Det er jeg så slet ikke enig med dig i. Tværtimod er det en af de mest gennemførte film, som jeg har set, med en sammenhørighed mellem det skrevne, det visuelle udtryk og det skuespilsmæssige, der alt sammen går op i en højere enhed med maksimal effekt. Slutningen fejler i mine øjne heller ikke spor. Ud over at jeg syntes det er et ekstremt modigt valg at ta' fra Polanski og co.'s side, ja så hænger finalen jo også perfekt sammen med hele J.J. Gittes personlige dilemma, der gennemsyrer hele filmen.
#500 Collateral 13 år siden