Af en eller anden grund, har denne tråd ikke dukket op hos mig, selvom jeg flere gange har kommenteret på den... hmmmm.

Anyway... jeg vil også!

200. Friday The 13’th – Part II - 7/10
199. Very Bad Things - 6/10
195. Bad Lieutenant – 6/10
191. Jason And The Argonauts - 10/10
190. Planes, Traines And Automobiles - 9/10
184. Jeepers, Creepers - 5/10
183. The Descent - 9/10
180. The Royal Tennenbaums - 7/10
177. War of The Worlds – 8/10
176. The Cell - 3/10
174. Romeo + Juliet - 5/10
172. Donnie Brasco - 6/10
168. Blue Velvet - 9/10
164. Clueless - 7/10
161. Child’s Play - 9/10
159. Cop Land - 6/10
158. Southland Tales - 2/10
155. Fight Club - 9/10
153. Heathers - 8/10
151. Existenz - 8/10
149. Bound - 6/10
148. Mystic River - 9/10
146. It’s All About Love - 5/10
145. Savior - 6/10
144. Titan A.E. - 4/10
143. What’s Eating Gilbert Grape - 7/10
140. Escape From New York - 8/10
138. Gattaca - 6/10
133. Chicago - 6/10
131. Carrie - 7/10
129. The Straight Story - 8/10
127. Dancer In The Dark - 9/10
124. American Psycho - 7/10
122. Girl, Interrupted - 5/10
118. Wrong Turn - 5/10
117. 30 days of Night - 7/10
113. Lethal Weapon - 8/10
110. Eyes Wide Shut - 8/10
108. Scream - 8/10
104. Reality Bites - 7/10
102. Clerks - 10/10
101. National Lampoons : Christmas Vacation - 9/10
100. Cruel Intentions - 3/10
99. Collateral - 6/10
98. Wes Craven’s New Nightmare - 5/10
95. Vacancy - 5/10
94. RoboCop - 9/10
92. Election - 7/10
90. Atonement - 9/10
88. The Crow - 8/10
87. Boy’s Dont Cry - 6/10
85. Bram Stoker’s Dracula - 9/10
84. Evil Dead 2 : Dead By Dawn - 9/10
83. Batman Returns - 9/10
82. Some Kind of Wonderful - 7/10
79. The Graduate - 8/10
77. Groundhog Day - 10/10
74. The Abyss - Directors Cut - 8/10
73. Re-Animator - 8/10
72. Misery - 7/10
71. Planet Terror - 7/10
68. Bubba Ho-Tep - 6/10
65. I Love You Phillip Morris - 6/10
64. Predator - 9/10
61. Mænd Der Hader Kvinder - 7/10
59. The Wizard Of Oz - 10/10
58. City Slickers - 6/10
55. Kill Bill - Vol. 1 & 2 - 8/10 og 5/10
54. Dawn Of The Dead - 9/10
53. Die Hard - 10/10
52. Halloween - 9/10
49. An American Werewolf In London - 8/10
47. Mulholland Drive - 8/10
46. Taxi Driver - 10/10
45. North By Northwest - 7/10
44. Dark City - Directors Cut - 8/10
40. Ferris Buellers Day Off - 8/10
39. A Single Man - 9/10
38. Serenity - 6/10
31. The Talented Mr. Ripley - 7/10
28. Back To The Future - 10/10
27. The Elephant Man - 10/10
26. Young Frankenstein - 8/10
25. The Texas Chainsaw Massakre - 10/10
24. Punch-Drunk Love - 8/10
23. One Flew Over The Cuckoo’s Nest - 8/10
22. Chinatown - 8/10
20. Smoke - 7/10
19. Vertigo - 7/10
18. The Thing - 10/10
17. Raiders Of The Lost Ark - 10/10

I øvrigt tak for en masse velskrevne anmeldelser... har langt fra læst dem alle, men du skriver sgu godt for dig, selvom jeg ikke altid er enig.

(16) : Secretary, 2002



http://www.amazon.co.uk/Secretary-DVD-James-Spader...

Fra en herlig og guddommelig skattejagt fyldt til bristepunktet med ideologiske tørre tæsk og eventyrlige smæld med pisken, skifter vi nu de nostalgiske nakkedrag til nazismen ud med sadomasochistiske smæk i bagdelen og potentielle piskesmæld i Steven Shainbergs sensuelle, sexede og knivskarpe kærlighedskomedie, der med hjertet på rette sted og stor respekt for sine tabubelagte emner smed alle hæmninger overbord og markerede sig som et enestående erotisk mesterværk.

”Each cut, each scar, each burn, a different mood or time. I told him what the first one was, told him where the second one came from. I remembered them all. And for the first time in my life I felt beautiful. Finally part of the earth. I touched the soil and he loved me back.”

Efter at være blevet udskrevet fra en institution for sindslidende som over en længere periode har udgjort de trygge rammer, venter den unge Lee Holloway, (Maggie Gyllenhaal), nervøst på at blive hentet af sin moder, (Lesley Ann Warren), og senere genforenet med sin familie der alle tilfældigvis er samlet ved deres hjem grundet storesøsterens bryllupsreception. Under festivitassen render den indelukkede Lee heldigvis på barndomsvennen Peter, (Jeremy Davies), der for en stund lykkedes med at bringe smilet tilbage på hendes læber, og kort efter befinder hun sig da også ude på dansegulvet med tankerne langt væk fra sine depressive psykoser. Som aftenen skrider frem viser det sig dog desværre blot at værre en stakket frist, da hun som så mange gange tidligere på tragisk vis bliver vidne til faderens, (Stephen McHattie), sørgelige og pinlige opførsel efter, at han igen har drukket sig helt ud i hegnet. For at kunne holde sine forældres skænderier ud, der efterhånden som dagene går tager til i styrke, finder Lee en æske frem med diverse skarpe genstande, hun har haft skjult på sit værelse, og begynder at påføre sig selv skade for at glemme den ubehagelige situation, hun atter er havnet i. For at komme videre med sit liv beslutter Lee sig efterfølgende for at tage et skrive og diktat kursus, som forløber så godt, at hun er millimeter fra at smide sin æske i skraldespanden men indser så, at hun alligevel ikke er klar til at lægge fortiden bag sig. Midt i skraldet opdager hun dog en avis fyldt med en række jobannoncer og bliver enig med sig selv om at tage chancen hos advokaten E. Edward Grey, (James Spader), der netop står og mangler en sekretær. Under sin samtale på det pænt rodede kontor med den små excentriske og letter mavesure advokat, der nærmest lader til slet ikke at være interesseret i at ansætte nogen, ender Lee med både at skulle lave kaffe og tage imod et opkald, mens hun forklare hvorfor han skal hyre hende, og efter lidt skuflen frem og tilbage tilbyder Grey hende pludselig jobbet, som hun straks siger ja til i håbet om, at det vil kunne hjælpe med at abstrahere fra problemerne på hjemmefronten og det medførende selvpineri.

Som dagene går der hjemme og på arbejdet med diverse trivielle opgaver, opdager Lee en mere sensitiv side til sin melankolske chef, der nænsomt passer og plejer et par orkideer på sit kontor som om de var hans egne børn. Selvsamme side har han grundet et enormt og uforløst had til sin ekskone, dog unægtelig svært ved at vise overfor den uvidende Lee, som efterhånden må agere boksebold for hans mange indebrændte frustrationer, hvilket bl.a. medfører at hun må hoppe en ydmygende tur i containeren hvor et par dokumenter er blevet tabt. Mærkeligt nok, og til Greys store undren, lader Lee åbenbart ikke til at have noget som helst imod udfordringen, så længe hun blot får chancen for at opfylde hans behov og ønsker. Senere samme dag mens Lee er i færd med at sætte musefælder op, må hun strække sine yndige lemmer og kommer samtidig til at afsløre en række sår på benet, hvilket båder chokere og ophidser Grey, hvis reaktion hun modsat ser og tænder på. Under et par stressende telefonopkald, bl.a. fra hendes lettere berusede og fortvivlede far, dukker Greys stærkt dominerende ekskone Tricia, (Jessica Tuck), pludselig op og kræver, at han skriver under på et forlig i forbindelse med deres skilsmisse. Det lykkedes dog for ham at undgå furien ved at gemme sig, og da hun atter er ude af døren, afslører han igen Lee midt i at ville skære i sig selv, hvilket hun i stedet pinlig berørt vælger at opgive. Efter fyraften mødes hun under mere hyggelige omstændigheder i centerets vaskeri og cafeteria med Peter, som kort efter begynder at flirte heftigt med hende. Midt i de hede favntag dukker Grey tilfældigvis op for at hente en skjorte og ser dem sammen, hvilket til hans overraskelse gør ham voldsomt jaloux. Da Lee møder på arbejde de næste dage, må hun derfor uventet stå model til hans provokerende attitude og konstante verbale ydmygelser. I stedet for blot at give op vælger hun højst overraskende at give ham kamp til stregen og efterhånden udvikler deres duel sig til en erotisk fight, der måske i sidste ende vil vise sig at blive løsningen på deres respektive problemer og traumer.

”In one way or another I've always suffered. I didn't know why exactly. But I do know that I'm not so scared of suffering now. I feel more than I've ever felt and I've found someone to feel with. To play with. To love in a way that feels right for me. I hope he knows that I can see that he suffers too. And that I want to love him.”

Det vil med al sandsynlighed umiddelbart være svært for de fleste, at skulle kapere en film hvis omdrejningspunkter består at så ømtålelige, dystre og tabubelagte områder som selvpineri, cutting, sadomasochisme, dominans og underkastelse, der tilmed samtidig søger at illustrere og understrege sine underliggende alvorlige pointer i en ofte munter og hjertevarm tone tilhørende den klassiske kærlighedskomedie. Men efterhånden som Steven Shainbergs moderne erotiske fabel, (der i øvrigt meget opfindsomt og fantasifuldt lader sig inspirere af eventyr fra både Biblen, H.C. Andersen og Brødrene Grimm), udvikler sig side om side med sine multilagrede karakterportrætter, lykkedes han via en kærlig og afdæmpet fortællestil at mikse de to diametrale lyse og mørke modsætningsforhold, så de fordomsfulde parader hurtigt sænkes og man i stedet lader sig opsluge af det foruroligende og fortryllende univers Shainbergs kærlighedsfikserede og tryghedsafhængige heltinde Lee befærder sig rundt i, og hvis psykiske problemer man dermed kommer helt ind under huden på og ender med at få en bedre og dybere forståelse af. I hvad der samtidig udvikler sig til en dannelsesrejse for den unge protagonist, der som udgangspunkt og grundet faderens voldsomme alkoholmisbrug og voldelige ageren overfor hendes mor holdes fastlåst i sin barndoms uskyld af underkuet utryghed, opbygger Shainberg et kunstig skabt eventyrligt glansbillede univers i form af det farverige og pyntesyge lillepige værelse, hvis hæmmende illusion er af vital betydning for hende at opløse såfremt, at hendes fremtidige eksistens skal reddes. I dette påtrængende lag af barnlig naivitet som moderen fejlagtigt forsøger at pådutte Lee i håbet om, at fortidens genkendelighed vil kunne helbrede hendes nødvendige trang til at påføre sin krop fysisk smerte og dermed glemme den psykiske smerte samt den magtesløshed den manifestere, åbenbares fortidens traumer tragikomisk, men helt bevidst, i form af den metaforiske Pandoras æske med de forskellige skarpe remedier under Lees seng. Pudsigt nok er det netop selv samme negativt ladede æske, der sender Lee i en positiv retning på livets snørklede landevej mod den ligeledes neurotisk hæmmede E. Edward Grey.

Da Lee tager sine første spæde skridt i forsøget på at ændre sit liv og slippe ud af fortidens jerngreb og forsigtigt, stadig med sine nervøse lillepige trækninger intakt, dukker op til jobsamtalen hos Grey, drager Shainberg atter stor fordel af sin eventyrlige stemning og lader snedigt de indledende scener her udspille sig i en pirrende og forførende “Den lille rødhætte og ulven” reference, som tilsat et skummelt regnvejr efterlader Lee sjofelt, med et herlig glimt i øjet, våd og hungrende med sin skæbne i den dominerende og perfektionistiske advokats glubske favntag. Straks efter er det erotiske rollespil imellem dem allerede så småt i gang, hvor Lee med det samme udstråler en stædighed og vilje til at lade sig underkue i umiddelbart ynkelige situationer, startende med at balancere en for hende nærmest uhåndterligt vandbeholder og senere turen i den møgbeskidte container, som begge udgør situationer der både imponere og overbeviser Grey om, at hun er den han har længtes efter for at få styr på sit eget liv, også selv om han bestemt ikke er meget for at indrømme det, grundet den traumatiserende skilsmisse han tidligere har været igennem. En skilsmisse der, viser det sig, har umyndiggjort ham i sådan en grad, at han sammenligneligt med Lee har udviklet tvangstanke lignede reaktioner, som ultimativt kommer til udtryk i Greys behov for at vise sin mandighed gennem manisk dominans og kontrol, der tidligere har sendt utallige af hans sekretærer på flugt. Med Lee er tingende qua den erotiske tiltrækning dog helt anderledes men udgør samtidig, og modsat, en følelse af skam og bliver derfor en trussel på det noble og anstændige billede Grey gerne vil opfatte sig selv som, hvilket betyder at han må træde varsomt indtil han indser at hendes behov for korporlig afstraffelse hjælper dem begge ikke mindst Lee, hvis smerte i form af den livsfarlige cutting nu i steder kanaliseres over i en erotisk smerte, der er lang sundere for hende på alle tænkelige måder, som scenen her så glimrende illustrere til perfektion.



Efter turen i pinslernes forhave til paradis har fundet sted på Greys kontor der, (qua sit jordbundne naturlige design bl.a. bestående af klare træpaneler, blomstertapet, utallige planter og den sirligt indrettede tank med de underskønne og frodige orkideer), står i skærende kontrast til det kunstige pastelfarvede omklamrende barndomshjem, sender Shainberg nok engang uskylden på retræte, da Lee hjemvendt under sit sensuelle mælkehvide karbad resolut smider en figur af “Den lille havfrue” i skraldespanden. Selv om de begge nu har fået en forsmag på en forløsning gennem den smertelige udløsning, er det dog nemme sagt end gjort at gøre livsstilen til en daglig rutine med de evigt tilbagevendende traumer lurende i kulissen, og derfor gør Lee og Grey da også et forsøg på at lade sig integrere i en traditionel normaliseret trummerum. Men som det klukkende morsomt illustreres i en håbløst kikset afskedsscene på kontoret og senere mere sørgmodigt i Lees kejtede forhold til Peter, (som man får helt ondt af, da han er en sød og sympatisk person men bare på ingen måde det rette supplement til hende), må de efterhånden indse at den standardiserede hverdag og et almindeligt forhold tydeligvis ikke er lykken for nogen af dem. I perfekt symbiose med Maggie Gyllenhaal & James Spaders suveræne og nuancerede præstationer understreges denne pointe på mesterlig og respektfuld facon i forhold til filmens temaer i dens fortryllende finale, hvor Lee som en anden kærlighedskriger tager det romantiske initiativ til at få dem tilbage på det rette spor via dominans og underkastelses formlen, der senere på sin helt egen unikke facon gennemgår et utroligt smukt dåbs og vielses ritual, som fornemt udfolder sig i en allegorisk accept over bibelens beretning om Adam og Eva i paradisets have, mens stemningsfulde toner fra hhv. Angelo Badalamenti sublime score og Lizzie Wests poetisk sang “Chariots Rise” fuldender Shainbergs mesterværk.



http://www.amazon.co.uk/Secretary-Various/dp/B0000...

Den har jeg haft stående i evigheder. Så er den lige rykket lidt frem i prioritering.

#553 Jeg kan også godt lide Secretary, som jeg faktisk lige har set for nylig.
Jeg var meget imponeret over, hvor direkte den tog fat i noget, der ellers er meget tabubelagt, og jeg synes den gjorde det rigtig godt.
Maggie Gyllenhaal og James Spader er helt vanvittig gode i deres roller.

# 558 -

Jeg mener Fona 2000 har "Secretary" stående til max 50 kr., men hvis du ikke kan få fat på filmen der, så er den også ret billig via Amazon. Uk. :)

Og godt at høre du har fået lyst til at se filmen igen. :)