Her er mine meninger meget kort (har ikke meget tid): -Weaver er genial som Ripley (måske endda bedre i denne film end 1'eren)
-Crewet er til tider SINDSSYGT belastende (for mange stereotyper), og man går nærmest og håber på, at der kommer en alien og napper dem (bortset fra Ripley). Og det er altså ikke kun, fordi de leger bedrevidende.
-Det er altså bare langt mere spændende med en enkelt alien i stedet for de mange, som der er tale om i Aliens, hvor det går over gevind. Det er nærmest som om, at spændingen er omvendt proportional med antallet af aliens i de to film.
-Newt irriterer mig også en del i filmen, og jeg synes desværre ikke så godt om hende, som jeg burde.
-Actionen er godt udført, og på trods alt nogle til tider latterlige effekter fungerer den trods alt generelt godt.
Her er mine meninger meget kort (har ikke meget tid): -Weaver er genial som Ripley (måske endda bedre i denne film end 1'eren)
Jeg synes klart Ripley karakteren er mere interessant at følge i "Aliens", og det kommer sig i høj grad af mor/datter forholdet til Newt og forelskelsen i Hicks. Det hele bliver langt mere personligt, der står mere på spil, og for mit vedkommende så gør det også spændingen til sidst bedre af selvsamme årsag.
-Crewet er til tider SINDSSYGT belastende (for mange stereotyper), og man går nærmest og håber på, at der kommer en alien og napper dem (bortset fra Ripley). Og det er altså ikke kun, fordi de leger bedrevidende.
I starten bliver crewet rigtig nok præsenteret som en flok oversmarte bad ass typer og dog ikke helt alligevel, for Hicks er allerede her, i forhold til de andre, en meget atypisk soldat. Efter den første duel med monstrene så er det min klare opfattelse, at Cameron får gjort op med stereotyperne hos de tilbageværende, som trods alt udgør hovedkarakterene i den væsenligste del af filmen. Ja, Hudson bevarer godt nok sin karekteristiske måde at tale på, men væk er selvsikkerheden både i ordene og attituden, og det er, som jeg oplever det, en helt anden karakter end i filmens start, præcis som det også er tilfældet med Gorman og i mindre grad Vasquez.
-Det er altså bare langt mere spændende med en enkelt alien i stedet for de mange, som der er tale om i Aliens, hvor det går over gevind. Det er nærmest som om, at spændingen er omvendt proportional med antallet af aliens i de to film.
Det er jeg bestemt ikke enig i. I princippet er det samme suspense model Cameron bruger i "Aliens", som der også bruges i John McTiernans "Predator", hvor man præsenterer et tilsyneladende uovervindeligt team af helte med et enormt våbenarsenal. Det burde reelt set ikke være den mest oplagte måde at skabe supense på men bliver det ved, at man på forholdsvis kort tid reducerer disse bad ass, der kan klare alt, til en lille gruppe eller blot en enkelt overlevende, der så skal tage kampen op. Spændingen om udfaldet bunder jo her i at styrkeforholdet igen er skiftet, og når selv de bedste soldater så let ryddes af vejen, ja hvordan pokker skal det langt svagere team, eller den enkle helt/heltinde, så klare af få has på overmagten. Suspense kan jo skabes på flere måder, og jeg synes både den stil Ridley scott benytter sig af i "Alien", såvel som James Camerons i "Aliens" på hver deres måde fungere perfekt.
-Newt irriterer mig også en del i filmen, og jeg synes desværre ikke så godt om hende, som jeg burde.
Jeg kan nu rigtig godt lide karakteren og Carrie Henns måde at spille rollen på. Jeg synes Camerons måde at beskrive hende på er meget fornemt afbalanceret i forhold til de andre karakterer.
-Actionen er godt udført, og på trods alt nogle til tider latterlige effekter fungerer den trods alt generelt godt.
Mht. de latterlige effekter så kan jeg godt nok slet ikke følge dig. Hvilke scener/effekter tænker du på her ?
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Men som situationen udvikler sig på LV-426, (efter Cameron på smukkeste vis i et af filmens få åndehuller skaber det følelsesmæssig bånd mellem Ripley og Newt, der udgør hjertet og håbet i filmen), viser det store pompøse patos pumpede militære islæt sig at besidde en helt anden agenda fra Camerons side, ligesom nuancerne blandt det militære personel også træder frem i lyset, da det først antagende uovervindelige bad ass team pludselig kommer i store problemer under deres første møde med de blodtørstige bæster. Midt i kampen, mod den usynlige fjende, der udvikler sig til et inferno af desperate skrig, blodsudgydelser, forvirring, panik og endegyldigt det totale kaos, tages pynten nemlig fuldstændig af den glorificerende oppustede facade, og i stedet udstilles soldaterne samt deres unge og håbløst uerfarne leder Gormans arrogance, og deraf manglende overblik og forståelse af fjendens måde at kæmpe på
Jeg troede næsten, jeg var den eneste, der havde denne opfattelse af dette "bad ass" teams "oppustede facade". Du har fuldstændig ret i, at Cameron har en helt anden agenda med disse (tilsyneladende) overdrevent seje macho-typer: Det hele handler ganske rigtigt om at pille den hårde maske af dem, ligesom snart de møder Alien-monstrene. Det er faktisk MENINGEN, at vi som publikum skal synes, at de er for meget ... indtil de bliver forvandlet til en flok skræmte mus. ;-)
Men bortset fra det, så er jeg enig med dig i, at dette er den bedste Alien-film. På min egen liste rangerer den lige over Ridley Scotts film. Og en af grundene til, at jeg synes dette, nævner du selv, nemlig "det følelsesmæssig bånd mellem Ripley og Newt, der udgør hjertet og håbet i filmen". For mig gør dette en forskel, da jeg bliver mere engageret i en film og dens historie, når der gives mig mulighed for at associere følelsesmæssigt til karaktererne. Og rent sammenligningsvis oplever jeg en mere kølig, kynisk distance til karaktererne i etteren (men misforstå mig ikke: sådan SKAL den film være).
#571 MMB 13 år siden
Plejer vi at være enige? :S
#572 NightHawk 13 år siden
Er i uenige i alt hvad jeg har skrevet eller blot i, at det er den bedste film i serien ? :)
#573 MMB 13 år siden
Er ikke uenig i det hele, langt fra! :)
Her er mine meninger meget kort (har ikke meget tid):
-Weaver er genial som Ripley (måske endda bedre i denne film end 1'eren)
-Crewet er til tider SINDSSYGT belastende (for mange stereotyper), og man går nærmest og håber på, at der kommer en alien og napper dem (bortset fra Ripley). Og det er altså ikke kun, fordi de leger bedrevidende.
-Det er altså bare langt mere spændende med en enkelt alien i stedet for de mange, som der er tale om i Aliens, hvor det går over gevind. Det er nærmest som om, at spændingen er omvendt proportional med antallet af aliens i de to film.
-Newt irriterer mig også en del i filmen, og jeg synes desværre ikke så godt om hende, som jeg burde.
-Actionen er godt udført, og på trods alt nogle til tider latterlige effekter fungerer den trods alt generelt godt.
#574 Bruce 13 år siden
#568 For engang skyld, helt og aldeles og totalt uenig :)
#575 NightHawk 13 år siden
Ok! Var lige ved at blive helt nervøs. :)
Jeg synes klart Ripley karakteren er mere interessant at følge i "Aliens", og det kommer sig i høj grad af mor/datter forholdet til Newt og forelskelsen i Hicks. Det hele bliver langt mere personligt, der står mere på spil, og for mit vedkommende så gør det også spændingen til sidst bedre af selvsamme årsag.
I starten bliver crewet rigtig nok præsenteret som en flok oversmarte bad ass typer og dog ikke helt alligevel, for Hicks er allerede her, i forhold til de andre, en meget atypisk soldat. Efter den første duel med monstrene så er det min klare opfattelse, at Cameron får gjort op med stereotyperne hos de tilbageværende, som trods alt udgør hovedkarakterene i den væsenligste del af filmen. Ja, Hudson bevarer godt nok sin karekteristiske måde at tale på, men væk er selvsikkerheden både i ordene og attituden, og det er, som jeg oplever det, en helt anden karakter end i filmens start, præcis som det også er tilfældet med Gorman og i mindre grad Vasquez.
Det er jeg bestemt ikke enig i. I princippet er det samme suspense model Cameron bruger i "Aliens", som der også bruges i John McTiernans "Predator", hvor man præsenterer et tilsyneladende uovervindeligt team af helte med et enormt våbenarsenal. Det burde reelt set ikke være den mest oplagte måde at skabe supense på men bliver det ved, at man på forholdsvis kort tid reducerer disse bad ass, der kan klare alt, til en lille gruppe eller blot en enkelt overlevende, der så skal tage kampen op. Spændingen om udfaldet bunder jo her i at styrkeforholdet igen er skiftet, og når selv de bedste soldater så let ryddes af vejen, ja hvordan pokker skal det langt svagere team, eller den enkle helt/heltinde, så klare af få has på overmagten. Suspense kan jo skabes på flere måder, og jeg synes både den stil Ridley scott benytter sig af i "Alien", såvel som James Camerons i "Aliens" på hver deres måde fungere perfekt.
Jeg kan nu rigtig godt lide karakteren og Carrie Henns måde at spille rollen på. Jeg synes Camerons måde at beskrive hende på er meget fornemt afbalanceret i forhold til de andre karakterer.
Mht. de latterlige effekter så kan jeg godt nok slet ikke følge dig. Hvilke scener/effekter tænker du på her ?
#576 MMB 13 år siden
Tager du pis på mig? :P
#577 MMB 13 år siden
CGI'en i en indflyvningsscene er det, som jeg husker tydeligst! Jeg skal med et tog nu, så når ikke mere. :)
#578 NightHawk 13 år siden
Ja ok, lige præcis den scene vil jeg godt give dig ret i ser noget kunstig ud. :)
#579 Bruce 13 år siden
Nej :) Nummeret var forkert.
#580 BN 13 år siden
Jeg troede næsten, jeg var den eneste, der havde denne opfattelse af dette "bad ass" teams "oppustede facade". Du har fuldstændig ret i, at Cameron har en helt anden agenda med disse (tilsyneladende) overdrevent seje macho-typer: Det hele handler ganske rigtigt om at pille den hårde maske af dem, ligesom snart de møder Alien-monstrene. Det er faktisk MENINGEN, at vi som publikum skal synes, at de er for meget ... indtil de bliver forvandlet til en flok skræmte mus. ;-)
Men bortset fra det, så er jeg enig med dig i, at dette er den bedste Alien-film. På min egen liste rangerer den lige over Ridley Scotts film. Og en af grundene til, at jeg synes dette, nævner du selv, nemlig "det følelsesmæssig bånd mellem Ripley og Newt, der udgør hjertet og håbet i filmen". For mig gør dette en forskel, da jeg bliver mere engageret i en film og dens historie, når der gives mig mulighed for at associere følelsesmæssigt til karaktererne. Og rent sammenligningsvis oplever jeg en mere kølig, kynisk distance til karaktererne i etteren (men misforstå mig ikke: sådan SKAL den film være).
10/10 til 'Aliens'.
(og 10/10 til 'Alien')