Jeg har taget mit valg, og jeg har nogle enkelte ting jeg ikke "vil af med": Hjerte, øjne (mener jeg) og hud. Grunden er nok mest lidt overtro. Jeg kan ikke rigtig uddybe det, det var bare den følelse jeg havde da jeg udfyldte skemaet, og i øvrigt stadig har. Derudover mener jeg at jeg valgte at mine pårørende ikke skulle godkende en evt. donation. Jeg talte med min mor om dette punkt, og som hun sagde vil hele situationen formentlig være voldsom i forvejen, og derudover vil pårørende ikke være i stand til at tage en hurtig beslutning. Og hvorfor også ulejlige dem når jeg har taget en beslutning?
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#18 en lidt hånende kommentar fornemmer jeg. Jeg ser ingen grund til ikke at respektere den holdning Popeye har.
mht. Collaterals indlæg - for mit vedkommende er det egentlig mere alt eller intet. For mig er der ingen forskel på at donere de forskellige organer, det er mere dilemmaet om overhovedet at donere..
#22 men hvad er grunden? er der en religiøs grund, er det en fornemmelse eller?
Jeg er selvfølgelig organdonor. Lidt pinligt er det dig at jeg først blev det for et par måneder siden. Ikke at der var nogen tvivl, men hverdagens små glæder har det bare med at komme i vejen for den slags "bøvl" - af samme grund er jeg stadig medlem af folkekirken (men fortæller mig selv at mine penge går til at bevare noget kulturhistorisk).
Det bringer mig til et punkt som jeg længe gerne har ville skrive en artikel om.
1) Jeg mener at alle burde være organdonorer indtil de aktivt siger nej (formodet samtygge hedder det tror jeg).
og lidt mere kontroversielt:
2) Folk der vælger ikke at være med, bør komme nederst i organkøen.
Det er dit eget valg om du af religiøse eller andre esoteriske grunde ønsker at melde dig ud, men dit valg har nogle naturlige konsekvenser. Det er grotesk at en person, der ikke selv vil give organer, kan modtage mens en organdonor dør i køen.
PS: Nu vi er ved emnet? Hvordan giver man tilladelse til at et gruppe studerende på fx medicin studiet må skære i en, undersøge ens milt, eller skiveskære ens hjerne? :D
#25: Jeg synes faktisk begge ideer er kontroversielle. Jeg kan sagtens følge ideen, i at man per automatik burde være organdonor. Problemet er bare, at sådan som det er nu, så er det de færreste der får taget stilling til emnet, før det enten er for "sent". Derudover bryder jeg mig ikke om, at man handler udfra formodninger, der kan være en million årsager til at folk ikke har lyst. Fordi at man ikke har truffet et valg - er det jo ikke ensbetydende med, at man giver sin accept.
Så skulle man i forbindelse med folks 18-årige fødselsdag, sende et brev ud til folk, hvor der SKAL tages stilling til det ene eller andet.
Mht dit andet spørgsmål. Som det nævnes længere oppe i tråden, så er der problemstillinger der gør, at det ville være noget af en forskelsbehandling.
Tag f.eks folk med sygdomme der gør, at de ikke er i stand til at give noget - f.eks HIV-patienter. Det er jo med medicin og behandling muligt at leve et forholdsvist langt og normalt liv. Skulle de mennesker så berøves muligheden for at modtage organer - skulle de have behovet. Hvad med børn? De kan jo reelt ikke træffe den beslutning før de er fyldt 18 år. Jeg vil i hvert fald finde det grotesk, at andre skulle træffe den beslutning for mig. Men jeg er da stødt på flere der har fået et nyt organ...
Nu bruger du selv sætningen "det er dit eget valg" - men i begge eksempler du kommer med, der er det jo reelt nogle andre der træffer det for dig...
Mht kropsdonation, så kan du testamentere din krop til videnskaben. Kontakt f.eks universitet du havde tænkt dig skulle have kroppen, og så vil de helt sikkert hjælpe dig. Døde folk hænger jo ikke på træerne... Kun i gamle dage, men det er en helt anden historie :)
Jeg er organdonor, og har afklaret det med min familie som også acceptere det. Jeg kan garantere at alle min organer fungere, de er næsten nye og ligger ofte i sprit :D
Derudover bryder jeg mig ikke om, at man handler udfra formodninger, der kan være en million årsager til at folk ikke har lyst. Fordi at man ikke har truffet et valg - er det jo ikke ensbetydende med, at man giver sin accept.
Og omvendt.
Så skulle man i forbindelse med folks 18-årige fødselsdag, sende et brev ud til folk, hvor der SKAL tages stilling til det ene eller andet.
Enig. Eller i hvert fald skal man have informationsmateriale og en nem mulighed for at takke nej. Desuden forestiller jeg mig at information skulle gives i både folkeskolen og gymnasiet. (Det gælder dog uanset hvad).
Tag f.eks folk med sygdomme der gør, at de ikke er i stand til at give noget - f.eks HIV-patienter. Det er jo med medicin og behandling muligt at leve et forholdsvist langt og normalt liv. Skulle de mennesker så berøves muligheden for at modtage organer - skulle de have behovet. Hvad med børn? De kan jo reelt ikke træffe den beslutning før de er fyldt 18 år. Jeg vil i hvert fald finde det grotesk, at andre skulle træffe den beslutning for mig. Men jeg er da stødt på flere der har fået et nyt organ...
Hvis du er syg så fravælger du ikke noget. Så er du ikke i stand til at deltage og det er noget andet. Det kan sidestilles lidt mellem de krav der stilles til folk der er til rådighed for arbejdsmarkedet og folk der ikke er. Så her ser jeg ikke noget problem. Mht. børn så skulle det være forældrenes suverænde valg når barnet dør - og uden konsekvenser.
Nu bruger du selv sætningen "det er dit eget valg" - men i begge eksempler du kommer med, der er det jo reelt nogle andre der træffer det for dig...
Uanset om du automatisk er donor, eller automatisk ikke er det, så vil det betyde at nogen har "truffet" et valg for dig. Det essentielle er at du kan vælge til eller fra.
Er enig med Patriarch...i hans nr. 1...det kan være, det tvinger folk til at tage stilling så.
Jeg er også organdonor og bloddonor. Er kun oppe på 8 tapninger, fordi jeg er allergisk overfor birk og græs, så kan ikke tappes hele sommeren. Har også overvejet rygmarvsdonor, men det er jeg ikke sikker på, jeg tør...
Men jeg er 100% ligeglad med, hvad der sker med min krop, når jeg er kradset af...om det er så hunde, der spiser den eller en flok nekrofile...
Jeg er også fuldstændig ligeglad. For mig ender livet, når det siger sluk, og så må de bruge mig til lige hvad de vil. Jeg sad til gravøl her den anden dag og snakkede med min mor om hvad der skulle ske med en efter døden. Hun er ret mobset på mig, fordi jeg ikke kommer på kirkegårde og besøger gravsteder, og vil derfor ikke begraves for "du kommer alligevel ikke.." Hun blev helt perpleks da jeg sagde, at de for den sags skyld kunne putte mig i formaltehyd og udstille mit legeme. Lad dette være mit testamente: Pillage the village! I don´t give a fuck!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
#21 Collateral 14 år siden
#22 filmz-jonasgr 14 år siden
'Cause I'm evil"
#23 MOVIE1000 14 år siden
#24 AP 14 år siden
mht. Collaterals indlæg - for mit vedkommende er det egentlig mere alt eller intet. For mig er der ingen forskel på at donere de forskellige organer, det er mere dilemmaet om overhovedet at donere..
#22 men hvad er grunden? er der en religiøs grund, er det en fornemmelse eller?
#25 Patriarch 14 år siden
Det bringer mig til et punkt som jeg længe gerne har ville skrive en artikel om.
1) Jeg mener at alle burde være organdonorer indtil de aktivt siger nej (formodet samtygge hedder det tror jeg).
og lidt mere kontroversielt:
2) Folk der vælger ikke at være med, bør komme nederst i organkøen.
Det er dit eget valg om du af religiøse eller andre esoteriske grunde ønsker at melde dig ud, men dit valg har nogle naturlige konsekvenser. Det er grotesk at en person, der ikke selv vil give organer, kan modtage mens en organdonor dør i køen.
PS: Nu vi er ved emnet? Hvordan giver man tilladelse til at et gruppe studerende på fx medicin studiet må skære i en, undersøge ens milt, eller skiveskære ens hjerne? :D
#26 Tommy Kristensen 14 år siden
Så skulle man i forbindelse med folks 18-årige fødselsdag, sende et brev ud til folk, hvor der SKAL tages stilling til det ene eller andet.
Mht dit andet spørgsmål. Som det nævnes længere oppe i tråden, så er der problemstillinger der gør, at det ville være noget af en forskelsbehandling.
Tag f.eks folk med sygdomme der gør, at de ikke er i stand til at give noget - f.eks HIV-patienter. Det er jo med medicin og behandling muligt at leve et forholdsvist langt og normalt liv. Skulle de mennesker så berøves muligheden for at modtage organer - skulle de have behovet. Hvad med børn? De kan jo reelt ikke træffe den beslutning før de er fyldt 18 år. Jeg vil i hvert fald finde det grotesk, at andre skulle træffe den beslutning for mig. Men jeg er da stødt på flere der har fået et nyt organ...
Nu bruger du selv sætningen "det er dit eget valg" - men i begge eksempler du kommer med, der er det jo reelt nogle andre der træffer det for dig...
Mht kropsdonation, så kan du testamentere din krop til videnskaben. Kontakt f.eks universitet du havde tænkt dig skulle have kroppen, og så vil de helt sikkert hjælpe dig. Døde folk hænger jo ikke på træerne... Kun i gamle dage, men det er en helt anden historie :)
#27 Kiksmann 14 år siden
#28 Patriarch 14 år siden
Og omvendt.
Enig. Eller i hvert fald skal man have informationsmateriale og en nem mulighed for at takke nej. Desuden forestiller jeg mig at information skulle gives i både folkeskolen og gymnasiet. (Det gælder dog uanset hvad).
Hvis du er syg så fravælger du ikke noget. Så er du ikke i stand til at deltage og det er noget andet. Det kan sidestilles lidt mellem de krav der stilles til folk der er til rådighed for arbejdsmarkedet og folk der ikke er. Så her ser jeg ikke noget problem. Mht. børn så skulle det være forældrenes suverænde valg når barnet dør - og uden konsekvenser.
Uanset om du automatisk er donor, eller automatisk ikke er det, så vil det betyde at nogen har "truffet" et valg for dig. Det essentielle er at du kan vælge til eller fra.
#29 Skeloboy 14 år siden
Jeg er også organdonor og bloddonor. Er kun oppe på 8 tapninger, fordi jeg er allergisk overfor birk og græs, så kan ikke tappes hele sommeren. Har også overvejet rygmarvsdonor, men det er jeg ikke sikker på, jeg tør...
Men jeg er 100% ligeglad med, hvad der sker med min krop, når jeg er kradset af...om det er så hunde, der spiser den eller en flok nekrofile...
#30 davenport 14 år siden
Jeg sad til gravøl her den anden dag og snakkede med min mor om hvad der skulle ske med en efter døden. Hun er ret mobset på mig, fordi jeg ikke kommer på kirkegårde og besøger gravsteder, og vil derfor ikke begraves for "du kommer alligevel ikke.."
Hun blev helt perpleks da jeg sagde, at de for den sags skyld kunne putte mig i formaltehyd og udstille mit legeme.
Lad dette være mit testamente: Pillage the village! I don´t give a fuck!