#30 hehe... Det minder mig om min mor. Hun har det også sådan at gravsteder er noget der er der for de efterladtes skyld - det har jo ingen betydning for den døde. Og der giver jeg hende fuldstændig ret, jeg har det faktisk underligt ved tanken om at nogle skal stå oven på min døde krop og hulke over at jeg ikke er der mere. Så ser jeg heller at de tager ud i naturen, hvis de ikke formår at sidde hjemme og være eftertænksomme.
Min mor har på et tidspunkt sagt, at for hendes skyld kunne vi begrave hende i en papkasse.
#24 Jeg har det bare ikke godt med, at når mit legeme har optjent sin værnepligt på jorden at den så skal sendes til et værksted og bruges som et reservedelslager.
I det hele taget er det et emne hvor jeg kan få det decideret dårligt af at diskutere det (altså fysisk dårligt). Dog er det ikke ligeså galt over Internettet. Hvad det så skyldes, ved jeg så ikke. Måske hænger det også sammen med at jeg ønsker at blive begravet helt (og gerne et sted ude i naturen). Men her ryger vi så hurtigt over i en anden boldgade :)
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Det er egentligt sjovt så forskelligt vi mennesker er skruet sammen. Dette emne er mig fuldstændigt ligemeget modsat dig, mens ting som børn der bliver udsat for noget slemt, er noget jeg får det fysisk skidt af at høre om. (Ikke at du heller ikke gør det, det var ikke ment mhp. dig ;D)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Jeg er både blod-, knoglemarvs- og organdonor. For min skyld må de tage det hele (dog med undtagelse af æg, men det er, fordi jeg ikke ser det som at redde liv men derimod at skabe det, og det er noget helt andet). Mht. knoglemarvsdonation, så kan man kun blive det hvis man også er bloddonor (noget med, så er de helt sikker på, man er rask osv) og de kan tage knoglemarven på 2 måder. Ved den ene måde kommer man i fuld narkose, og så "tapper" de knoglemarven fra hoften, og det skulle ikke gøre ondt, udover man kan være lidt øm omkring hoften i et par dage. Ved den anden måde er man ved fuld bevidsthed, men man skal sidde i en stol, mens ens blod bliver filtreret gennem en maskine, det tager et par timer over 1-2 dage, og forud for det skal man tage noget medicin i 4-5 dage, der optimerer stamcellerne i blodet, der skulle ingen smerte være, tilgengæld skulle det være allerhelvedes kedeligt at sidde i stolen. Derudover så skal man ikke donorer knoglemarv medmindre, der er nogen, der har brug for den, det er altså ikke ligesom med bloddonation, hvor man giver ca 2 gange om året, for man giver kun, hvis en syg patient (typisk kræft) har brug for ens knoglemarv og vedkommende ikke selv har nogle i "slægten" der passer. Det sker ca 20 gange om året i Danmark at en patient har brug for knoglemarv fra andre end familien.
Grunden til, jeg har valgt at donore alt, hvad jeg kan (både mens jeg er i live og når jeg er død), er meget simpelt, fordi jeg ikke kan se nogen grund til ikke at gøre det. For mig er det en selvfølge, at jeg skal gøre mit for at hjælpe andre mennesker med at leve, ikke så meget for den syges skyld, men nok mere for familien til dens syges skyld, da jeg efterhånden har set en del gange, hvad det gør ved en familie, når et medlem dør for tidligt, og hvis mine simple bidrag kan hjælpe til at holde den sorg væk, så gør jeg det med glæde.
Its structural perfection is matched only by its hostility
#37 - den sidste nævnte, hvor man skal sidde i en stol et par timer, det kommer jeg aldrig til...de bad mig en gang om at tappe hvide blodplader, som jeg sagde ja til, men da jeg fandt ud af, at jeg skulle sidde spændt til en maskine i 1 times tid, så kunne jeg ikke. Det samme når jeg er i et overfyldt tog eller bus, hvor ikke lige kan komme ud, så får jeg det også dårligt.
#38 Nej jeg skal heller ikke nyde noget med den stol, men det er mest, fordi jeg synes, det virker helt forkert at tage medicin, som frigør stamceller fra knoglemarven, så disse kan flyde rundt i blodet, så vil jeg hellere, de tager den direkte fra kilden, og så må jeg bare leve med den efterfølgende ømhed.
Its structural perfection is matched only by its hostility
#31 Skeloboy 14 år siden
#32 tiany 14 år siden
hehe... Det minder mig om min mor.
Hun har det også sådan at gravsteder er noget der er der for de efterladtes skyld - det har jo ingen betydning for den døde. Og der giver jeg hende fuldstændig ret, jeg har det faktisk underligt ved tanken om at nogle skal stå oven på min døde krop og hulke over at jeg ikke er der mere. Så ser jeg heller at de tager ud i naturen, hvis de ikke formår at sidde hjemme og være eftertænksomme.
Min mor har på et tidspunkt sagt, at for hendes skyld kunne vi begrave hende i en papkasse.
#33 davenport 14 år siden
(For min skyld kunne de sagtens spare de penge, og bare overhælde mig med læsket kalk..)
#34 tiany 14 år siden
Hun ender jo nok i en kiste alligevel.
#35 filmz-jonasgr 14 år siden
I det hele taget er det et emne hvor jeg kan få det decideret dårligt af at diskutere det (altså fysisk dårligt). Dog er det ikke ligeså galt over Internettet. Hvad det så skyldes, ved jeg så ikke. Måske hænger det også sammen med at jeg ønsker at blive begravet helt (og gerne et sted ude i naturen). Men her ryger vi så hurtigt over i en anden boldgade :)
'Cause I'm evil"
#36 davenport 14 år siden
#37 aero 14 år siden
Mht. knoglemarvsdonation, så kan man kun blive det hvis man også er bloddonor (noget med, så er de helt sikker på, man er rask osv) og de kan tage knoglemarven på 2 måder. Ved den ene måde kommer man i fuld narkose, og så "tapper" de knoglemarven fra hoften, og det skulle ikke gøre ondt, udover man kan være lidt øm omkring hoften i et par dage. Ved den anden måde er man ved fuld bevidsthed, men man skal sidde i en stol, mens ens blod bliver filtreret gennem en maskine, det tager et par timer over 1-2 dage, og forud for det skal man tage noget medicin i 4-5 dage, der optimerer stamcellerne i blodet, der skulle ingen smerte være, tilgengæld skulle det være allerhelvedes kedeligt at sidde i stolen. Derudover så skal man ikke donorer knoglemarv medmindre, der er nogen, der har brug for den, det er altså ikke ligesom med bloddonation, hvor man giver ca 2 gange om året, for man giver kun, hvis en syg patient (typisk kræft) har brug for ens knoglemarv og vedkommende ikke selv har nogle i "slægten" der passer. Det sker ca 20 gange om året i Danmark at en patient har brug for knoglemarv fra andre end familien.
Grunden til, jeg har valgt at donore alt, hvad jeg kan (både mens jeg er i live og når jeg er død), er meget simpelt, fordi jeg ikke kan se nogen grund til ikke at gøre det. For mig er det en selvfølge, at jeg skal gøre mit for at hjælpe andre mennesker med at leve, ikke så meget for den syges skyld, men nok mere for familien til dens syges skyld, da jeg efterhånden har set en del gange, hvad det gør ved en familie, når et medlem dør for tidligt, og hvis mine simple bidrag kan hjælpe til at holde den sorg væk, så gør jeg det med glæde.
#38 Skeloboy 14 år siden
#39 Kruse 14 år siden
#40 aero 14 år siden