#50: Helt enig. Ens krop er ens private ejendom. Heldigvis går et flertal i Det Etiske Råd ind for, at vi bibeholder det informerede samtykke til organdonation:
De nævnte medlemmer mener, at transplantation af organer må indebære andres suveræne villighed til at donere organer. Det er vigtigt at værne om borgernes sikkerhed for, at de har frihed til at bestemme over deres egen krop og en frihed til at gøre op med sig selv, hvilke emner de vil have med i deres private overvejelser om livssyn og dødens rolle for deres opfattelse af livet.
Aktiv stillingtagen til organdonation er helt central. Man kan teste værdien af aktiv stillingtagen ved at sammenholde den med en model, som nogle bioetiske debattører foreslår, og som går ud på, at der simpelthen ikke er noget valg: Alle borgere er potentielle organdonorer. En sådan tilsidesættelse af det enkelte individs ret til at beslutte, om vedkommende vil være organdonor, ville være alvorligt ødelæggende for menneskers fornemmelse af at ”eje” egen krop og ikke mindst for friheden til at have bestemte livssyn, som har konsekvenser for, hvilke handlinger man kan forlige sig med. I praksis viser værdien af aktiv stillingtagen sig tydeligt i de situationer, hvor det bliver op til de pårørende at beslutte, om organdonation skal udføres eller ikke. Undersøgelser viser, at pårørende har nemmest ved at tage beslutningen, hvis de kender den afdødes holdning, eller hvis de kender vedkommendes livssyn så godt, at de mener at vide, hvad afdødes holdning til organdonation ville have været. Dette viser ifølge medlemmerne, at der ikke mindst for de pårørende er en meget klar forbindelse mellem på den ene side den afdøde person, dennes livsanskuelse og dennes ønsker, og på den anden side legitimiteten af at udføre organdonation.
Det informerede samtykke tager desuden bedst hensyn til tvivlerne og dem, der ikke ønsker at være organdonorer. De nævnte medlemmer mener, at det offentlige bør tage sit udgangspunkt i, at mennesker er i tvivl og respektere, at de kan have gode grunde til at være i tvivl. Derfor er det etisk set det rigtigste, at organdonation kræver et informeret samtykke.
Det informerede samtykke bør også bibeholdes af hensyn til de pårørendes situation ved dødslejet. Efter de nævnte medlemmers opfattelse er det informerede samtykke den regulering, der bedst støtter op om, at der foregår en aktiv stillingtagen og dermed skaber en sandsynlighed for, at nærtstående mennesker taler med hinanden om organdonation i god tid. For de pårørende gør det en afgørende forskel, om de har en viden om, hvad den afdøde mente om organdonation i levende live.
Det er en stor værdi, at den enkelte med sig selv og sine nærmeste kan danne sin egen livsanskuelse. Denne værdi er efter de nævnte medlemmers opfattelse så central og uomgængelig, at det allerede i udgangspunktet er skævt at veje denne værdi op mod hensynet til at hjælpe alvorligt syge mennesker. Det skyldes også, at borgerne som følge af formodet samtykke i nogen grad vil få fastlåst deres identitet som registrerede organdonorer, med mindre de selv gør noget aktivt for at sige fra. De nævnte medlemmer mener, at disse signaler grundlæggende er forkerte at sende i et liberalt demokrati, hvor vilkår for holdningsmæssig pluralisme og indflydelse på egen krop bør være maksimale.
De nævnte medlemmer mener derfor, at organdonation bør betragtes som en behandling, der indebærer, at den optimale tilgængelighed af organer er identisk med den, som kan tilvejebringes ved, at borgere i samfundet frivilligt og af egen drift beslutter, at de vil være organdonorer.
Jeg er organdonor og synes man selvfølgelig bør være det, men kan samtidig sagtens se det er så personligt et spørgsmål at det ikke er noget jeg vil 'tvinge' andre til. Jøder må åbenbart ikke donere organer, noget med man ikke må skamfere kroppen, ligesom de heller ikke må få tatoveringer. Men som Munch fra serien SVU sagde (og ja, jeg henter al min visdom fra tv-serier, hvor ellers?), så tilgiver Gud nok at man ved at gøre det redder andre menneskers liv.
Skal man egentlig herhjemme tage stilling til organdonation ifm kørekort? Hørte for lang tid siden noget om man skulle og selv om det måske er lidt makabert i den situation, er det vel egentlig meget smart.
Jeg giver ikke blod grundet sygdom, men ville gerne.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
TK: "Derudover bryder jeg mig ikke om, at man handler udfra formodninger, der kan være en million årsager til at folk ikke har lyst. Fordi at man ikke har truffet et valg - er det jo ikke ensbetydende med, at man giver sin accept."
PA: Og omvendt.
Jeg er bestemt ikke enig, at det gælder det samme omvendt. Et er at man ikke ikke har truffet et valg - noget andet er når andre træffer det hen over hovedet på en. Man kan ikke bare skære folk op fordi man endnu ikke har sagt A eller B - men kan kan skære folk op der har. INGEN bør formode noget på andres vegne. Der er jo ingen "skade" sket (for personen involveret) hvis man som udgangspunkt ikke bare lige skærer løs i folk. Det kan man da bestemt ikke sige om det modsatte.
PA: "Hvis du er syg så fravælger du ikke noget. Så er du ikke i stand til at deltage og det er noget andet. Det kan sidestilles lidt mellem de krav der stilles til folk der er til rådighed for arbejdsmarkedet og folk der ikke er. Så her ser jeg ikke noget problem. Mht. børn så skulle det være forældrenes suverænde valg når barnet dør - og uden konsekvenser"
Det havde du så ikke uddybet specielt meget. Jeg er så heller ikke enig i at mine forældre skal træffe beslutninger der vedr. mit legeme. Et er at de træffer diverse økonomiske beslutninger osv - det her er en hel anden debat. Hvis man nu f.eks er over 15 - så vil jeg for det første ikke klassificere den gruppe mennesker som børn. Derudover, så kan det sagtens være, at de f.eks ikke deler samme religion/overbevisning med forældre, eller bare ikke har besluttet sig for hvad der skulle ske efter døden. Jeg ville da gerne donere mine organer som teenager - det ville mine forældre helt sikkert ikke tillade.
PA: "Uanset om du automatisk er donor, eller automatisk ikke er det, så vil det betyde at nogen har "truffet" et valg for dig. Det essentielle er at du kan vælge til eller fra".
Det er jeg så ikke enig. Jeg har selv truffet valget - ved ikke at træffe beslutningen. Fordi noget ikke rager, eller interesserer mig, bør man da ikke bare antage; "nå, så vil han gerne skæres i"... "Gu' vil jeg da ej" :)
Hvis man nu f.eks er over 15 - så vil jeg for det første ikke klassificere den gruppe mennesker som børn.
Alderen kan altid diskuteres. Jeg valgte 18 da det er den alder man skal være pt. før selv kan træffe valg om at blive donor. Jeg gætter også på at det er der grænsen ender når nu etisk råd om en 10 års tid anbefaler 'formodet samtygge' :)
Et er at man ikke ikke har truffet et valg - noget andet er når andre træffer det hen over hovedet på en. Man kan ikke bare skære folk op fordi man endnu ikke har sagt A eller B - men kan kan skære folk op der har. INGEN bør formode noget på andres vegne. Der er jo ingen "skade" sket (for personen involveret) hvis man som udgangspunkt ikke bare lige skærer løs i folk. Det kan man da bestemt ikke sige om det modsatte.
Nu skriver du selv "for personen involveret" og det er det der er det springende punkt. Jeg er mere optaget af de folk der rent faktisk lider skade pga. mangel på donororganer.
Det er jeg så ikke enig. Jeg har selv truffet valget - ved ikke at træffe beslutningen. Fordi noget ikke rager, eller interesserer mig, bør man da ikke bare antage; "nå, så vil han gerne skæres i"... "Gu' vil jeg da ej" :)
Men igen - den går begge veje. Man antager pt. at "nåååå... så han vil ikke redde et menneskeliv"... "Gu' vil jeg så".
55: "Nu skriver du selv "for personen involveret" og det er det der er det springende punkt. Jeg er mere optaget af de folk der rent faktisk lider skade pga. mangel på donororganer."
Jamen det er da synd for dem... Det kan jeg dog ikke lige se hvordan det skulle være alle mulige andres problem - medmindre alle mulige andre SELV har valgt at afhjælpe problemet med manglende organer. Man kan da ikke bare tage, sådan er det da med alt, uden at spørge først. Det er en debat som denne der virkelig får mig til at tænke over, om jeg har overhovedet lyst til at være organdonor.
Et er at ville hjælpe, men hvis man når derud, hvor man ikke længere mener, at man behøver at spørge, eller indhente en tilladelse, så bliver grænsen for hvad jeg finder etisk acceptabelt overskredet.
TK: "Det er jeg så ikke enig. Jeg har selv truffet valget - ved ikke at træffe beslutningen. Fordi noget ikke rager, eller interesserer mig, bør man da ikke bare antage; "nå, så vil han gerne skæres i"... "Gu' vil jeg da ej" :)"
PA: "Men igen - den går begge veje. Man antager pt. at "nåååå... så han vil ikke redde et menneskeliv"... "Gu' vil jeg så"."
Jeg tror jeg er så uenig som jeg overhovedet kan blive. Igen - man tager ikke bare uden at spørge - og hvis man er usikker - så lader man være. Det er måske mig, men det er da almen logik som med alt muligt andet.
Patriarch, du skrev tidligere som en joke: "jeres organer tilhører mig" - men det er jo i virkeligheden lige præcist det du mener. Du mener at det er din ret at modtage andres organer hvis du får brug for dem.. den tankegang er jo helt absurd. Finder du intet rigtigt i den kilde Highland Park kom med i indlæg 51?
Det sender altså mine tanker hen på noget der minder om et Nazi-Tyskland. Jeg troede jeg vidste hvor jeg stod mht organ-donation, men hvis det her nogensinde bliver en realitet. Så vil det stride så meget imod mine principper, at alt forståelse for manglen vil ophøre.
Skal staten ikke også bare antage, at alt mit jordiske gods også er deres nu når jeg nu dør. Det ville jo skæppe godt til i den skrantende statskasse. Red Barnet, Amnesty, Kræftens bekæmpelse, I skal da også have lov til at hæve penge på min konto - medmindre jeg selvfølgelig aktiv siger fra. Tænk hvis jeg nu ville have gjort noget godt, men bare havde glemt det...
...og chef, hvis du læser det her. Så behøver du jo ikke længere at spørge om jeg vil arbejde over. Du antager bare - det gør alle de andre alligevel.
Jojo. Længe leve demokratiet - eller dikaturet. Kommer helt i tvivl.
Finder du intet rigtigt i den kilde Highland Park kom med i indlæg 51?
Jo, jeg finder masser af rigtige tanker i det. Men jeg mener ikke det opvejer de liv der går tabt fordi vi i Danmark har valgt ikke at have 'formodet samtygge'. Og jeg er tilmed ret sikker på at Etisk Råd vil komme frem til det samme om en årrække.
Patriarch, du skrev tidligere som en joke: "jeres organer tilhører mig" - men det er jo i virkeligheden lige præcist det du mener.
Du må have overset der hvor jeg skrev at ALLE HAR RET TIL AT SIGE NEJ. Så nej, det er på ingen måde præcist det jeg mener. :)
Det er den debat som denne der virkelig får mig til at tænke over, om jeg har overhovedet lyst til at være organdonor.
Øv bøv bussemand? ;) Nej, seriøst, det synes jeg selvfølgelig er meget ærgerligt.
Tommy, der bliver allerede taget masser af ting uden dit samtygge, og dine penge bruges allerede på at afhjælpe problemer hvad enten du vil det eller ej. Det er nu engang de spilleregler der er i et repræsentativt demokrati. Det er ikke perfekt, men at sammenligne det med et diktatur er mildt sagt lidt ved siden af.
#51 Highland Park 14 år siden
#52 Skeloboy 14 år siden
#53 lagoni 14 år siden
Skal man egentlig herhjemme tage stilling til organdonation ifm kørekort? Hørte for lang tid siden noget om man skulle og selv om det måske er lidt makabert i den situation, er det vel egentlig meget smart.
Jeg giver ikke blod grundet sygdom, men ville gerne.
#54 Tommy Kristensen 14 år siden
TK: "Derudover bryder jeg mig ikke om, at man handler udfra formodninger, der kan være en million årsager til at folk ikke har lyst. Fordi at man ikke har truffet et valg - er det jo ikke ensbetydende med, at man giver sin accept."
PA: Og omvendt.
Jeg er bestemt ikke enig, at det gælder det samme omvendt. Et er at man ikke ikke har truffet et valg - noget andet er når andre træffer det hen over hovedet på en. Man kan ikke bare skære folk op fordi man endnu ikke har sagt A eller B - men kan kan skære folk op der har. INGEN bør formode noget på andres vegne. Der er jo ingen "skade" sket (for personen involveret) hvis man som udgangspunkt ikke bare lige skærer løs i folk. Det kan man da bestemt ikke sige om det modsatte.
PA: "Hvis du er syg så fravælger du ikke noget. Så er du ikke i stand til at deltage og det er noget andet. Det kan sidestilles lidt mellem de krav der stilles til folk der er til rådighed for arbejdsmarkedet og folk der ikke er. Så her ser jeg ikke noget problem. Mht. børn så skulle det være forældrenes suverænde valg når barnet dør - og uden konsekvenser"
Det havde du så ikke uddybet specielt meget. Jeg er så heller ikke enig i at mine forældre skal træffe beslutninger der vedr. mit legeme. Et er at de træffer diverse økonomiske beslutninger osv - det her er en hel anden debat. Hvis man nu f.eks er over 15 - så vil jeg for det første ikke klassificere den gruppe mennesker som børn. Derudover, så kan det sagtens være, at de f.eks ikke deler samme religion/overbevisning med forældre, eller bare ikke har besluttet sig for hvad der skulle ske efter døden. Jeg ville da gerne donere mine organer som teenager - det ville mine forældre helt sikkert ikke tillade.
PA: "Uanset om du automatisk er donor, eller automatisk ikke er det, så vil det betyde at nogen har "truffet" et valg for dig. Det essentielle er at du kan vælge til eller fra".
Det er jeg så ikke enig. Jeg har selv truffet valget - ved ikke at træffe beslutningen. Fordi noget ikke rager, eller interesserer mig, bør man da ikke bare antage; "nå, så vil han gerne skæres i"... "Gu' vil jeg da ej" :)
#55 Patriarch 14 år siden
Nu skriver du selv "for personen involveret" og det er det der er det springende punkt. Jeg er mere optaget af de folk der rent faktisk lider skade pga. mangel på donororganer.
Men igen - den går begge veje. Man antager pt. at "nåååå... så han vil ikke redde et menneskeliv"... "Gu' vil jeg så".
#56 Skeloboy 14 år siden
Der er jeg helt enig
#57 Tommy Kristensen 14 år siden
Jamen det er da synd for dem... Det kan jeg dog ikke lige se hvordan det skulle være alle mulige andres problem - medmindre alle mulige andre SELV har valgt at afhjælpe problemet med manglende organer. Man kan da ikke bare tage, sådan er det da med alt, uden at spørge først. Det er en debat som denne der virkelig får mig til at tænke over, om jeg har overhovedet lyst til at være organdonor.
Et er at ville hjælpe, men hvis man når derud, hvor man ikke længere mener, at man behøver at spørge, eller indhente en tilladelse, så bliver grænsen for hvad jeg finder etisk acceptabelt overskredet.
TK: "Det er jeg så ikke enig. Jeg har selv truffet valget - ved ikke at træffe beslutningen. Fordi noget ikke rager, eller interesserer mig, bør man da ikke bare antage; "nå, så vil han gerne skæres i"... "Gu' vil jeg da ej" :)"
PA: "Men igen - den går begge veje. Man antager pt. at "nåååå... så han vil ikke redde et menneskeliv"... "Gu' vil jeg så"."
Jeg tror jeg er så uenig som jeg overhovedet kan blive. Igen - man tager ikke bare uden at spørge - og hvis man er usikker - så lader man være. Det er måske mig, men det er da almen logik som med alt muligt andet.
#58 AP 14 år siden
Patriarch, du skrev tidligere som en joke: "jeres organer tilhører mig" - men det er jo i virkeligheden lige præcist det du mener. Du mener at det er din ret at modtage andres organer hvis du får brug for dem.. den tankegang er jo helt absurd. Finder du intet rigtigt i den kilde Highland Park kom med i indlæg 51?
#59 Tommy Kristensen 14 år siden
Det sender altså mine tanker hen på noget der minder om et Nazi-Tyskland. Jeg troede jeg vidste hvor jeg stod mht organ-donation, men hvis det her nogensinde bliver en realitet. Så vil det stride så meget imod mine principper, at alt forståelse for manglen vil ophøre.
Skal staten ikke også bare antage, at alt mit jordiske gods også er deres nu når jeg nu dør. Det ville jo skæppe godt til i den skrantende statskasse. Red Barnet, Amnesty, Kræftens bekæmpelse, I skal da også have lov til at hæve penge på min konto - medmindre jeg selvfølgelig aktiv siger fra. Tænk hvis jeg nu ville have gjort noget godt, men bare havde glemt det...
...og chef, hvis du læser det her. Så behøver du jo ikke længere at spørge om jeg vil arbejde over. Du antager bare - det gør alle de andre alligevel.
Jojo. Længe leve demokratiet - eller dikaturet. Kommer helt i tvivl.
#60 Patriarch 14 år siden
Jo, jeg finder masser af rigtige tanker i det. Men jeg mener ikke det opvejer de liv der går tabt fordi vi i Danmark har valgt ikke at have 'formodet samtygge'. Og jeg er tilmed ret sikker på at Etisk Råd vil komme frem til det samme om en årrække.
Du må have overset der hvor jeg skrev at ALLE HAR RET TIL AT SIGE NEJ. Så nej, det er på ingen måde præcist det jeg mener. :)
Øv bøv bussemand? ;) Nej, seriøst, det synes jeg selvfølgelig er meget ærgerligt.
Tommy, der bliver allerede taget masser af ting uden dit samtygge, og dine penge bruges allerede på at afhjælpe problemer hvad enten du vil det eller ej. Det er nu engang de spilleregler der er i et repræsentativt demokrati. Det er ikke perfekt, men at sammenligne det med et diktatur er mildt sagt lidt ved siden af.