Gravatar

#151 Notional 13 år siden

#150 Du er HELT galt på den. Det var rød bloks planlægning der tog 12 minutter at lave.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#152 Patriarch 13 år siden

Bruce. Hvad siger du til tesen om at velfærdssamfundet er nød til at have et totalt sammenbrud. Altså at ingen regering kan reformere det i tilstrækkelig grad (med folkets accept), og kun ved at sammenbrud kan man genrejse det til noget bæredygtigt?
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#153 Notional 13 år siden

#152 Det er skrækscenariet. Jeg håber den danske befolkning er klogere end som så og indser problemerne i nognelunde tide. Arbejdspladserne fosser jo ud af landet og alle de arbejdsløse kan jo ikke arbejde i det offentlige da det egentlig forværrer økonomien.

http://www.bt.dk/politik/ny-rekord-to-mio.-dansker...
2 mio danskere på offentlig forsøgelse. Pris: 300 milliarder. De 1-2 mia man vil hente ved at straffe højtlønnede for deres succes gør ingen forskel. Tværtimod kan det betyde at de arbejder mindre eller flytter til udlandet med dertilhørende lavere skatteprovenue. Mon ikke de fleste kan se ironien?
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#154 Patriarch 13 år siden

#153

Ja, men man kan godt frygte at det er der vi er. Ikke mindst fordi det kræver en kolosal holdningsændring til det samfund der er blevet opbygget de sidste 40 år. Velfærdstssamfundet er blevet en hellig ko.

Jeg mener, selv hvis et parti virkelig ville tage fat, ville de aldrig blive valgt ind. Tilbage står så de partier som kan lefle mest for borgerne. Se på en minimalstats-tilhænger som Fogh. Han vidste at hvis han skulle have magten, så skulle kan lege Socialdemokrat. Den tendens vil fortsætte tror jeg indtil der kommer en krise der virkelig gør ondt. 2 mio danskere på offentlig forsørgelse. Gad vide hvad flertallet af disse stemmer?
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#155 Notional 13 år siden

#154 Præcis. Om jeg fatter der er så mange økonomiske analfabeter i Danmark. Og her påstår vi at den danske befolkning er veluddannet og oplyst. Hmm.
Enhedslisten, vi snakker om en flok kommunister, der ikke forstår hvordan verdenen fungerer har jo kapret SF stemmer og står til 10% af stemmerne. Det er jo fuldkommen sindsygt! Samtlige mennesker der stemmer EL bør forflyttes til Nordkorea.

Jeg vil dog give stor ros til BT får en konkret og FAKTUEL artikel. Stadig bombastisk overskrift, men har i det mindste reelt indhold. Godt gået!
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#156 Bruce 13 år siden

Patriarch (152) skrev:
Bruce. Hvad siger du til tesen om at velfærdssamfundet er nød til at have et totalt sammenbrud. Altså at ingen regering kan reformerer det i tilstrækkelig grad (med folkets accept), og kun ved at sammenbrud kan man genrejse det til noget bæredygtigt?


Tese? Hvad fanden snakker du om? ;)

Jeg vil bruge golf udtrykket "it's a gimme!", en konstatering. Det kræver en stor portion oplysthed og ansvarsfølelse at se samfundsproblemerne ud fra et ikke egoistisk synspunkt, når man er opvokset i en socialdemokratisk velfærdsmodel, hvor der er sørget for alt fra vugge til død, hvor man ikke kan slå en prut, uden den er beskattet og man netop derfor mener sig være berettiget til alle ydelser, når man afleverer langt over halvdelen af sin løn til fælleskassen.

Når man således er vænnet til det høje serviceniveau, krisen kradser og man stadig har verdens højeste skattetryk, så føler man ikke rigtig solidariteten trænge sig på, når der står upopulære tiltag for døren.

Så jeg vil mene, der er meget sund fornuft i den betragtning, at det skal gå RIGTIG af helvede til, førend man stemmer imod gavebod og for prioriteringer af velfærdsmulighederne.

Befolkningen er jo blevet oplært til, at det er ok at gældsætte sig. Man kan sagtens sidde i 3 mio kr. lån og låne i friværdien til materielle goder og ferier. Det gik ihvertfald fint i en årrække. Og samfundet viser jo, at det er ok at være uansvarlig. Der kommer bare en hjælpepakke. Gæld og lån er efterhånden udbredt som helt ok finansielt instrument til at overkomme en krise.

Men det er jo ikke fordi det er nyt. Det er jo historisk kendte fænomener og de opstår regelmæssigt, som naturkatastrofer og det er åbenbart fordi man ikke lærer af historien og bygger elementer ind i det finansielle system, som kan afbøde virkningerne i dårlige tider. Men nej, hver ny generation skal åbenbart lære det på den hårde måde. Sådan er det, når man tror, at man befinder sig i en unik periode med unikke situationer.

Tæring efter næring. Sværere er det ikke! Men det skal jo først læres og førend det kan læres, skal nogle jo undervise og det er desværre ikke en trendy politik.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#157 frahm-2 13 år siden

Notional (153) skrev:
2 mio danskere på offentlig forsørgelse. Pris: 300 milliarder. De 1-2 mia man vil hente ved at straffe højtlønnede for deres succes gør ingen forskel.

Det er rigtigt, men der er jo også andre dele i den plan. Lad mig sige med det samme at S-SF planen ikke er perfekt, men der hvor den har fat i den lange ende i forhold til VK planen er, at den vil kick-starte væksten. Blandt andet ved at starte offentlige byggeprojekter, der vil skabe private arbejdspladser. Det er faktisk investeringer, der kommer relativt hurtigt ind igen ved at mange arbejdsløse kommer væk fra offentlig forsørgelse og over som skattebetalere. Det kræver måske at man låner en smule penge, men så længe det ikke er mere end at man kan betale det af når opsvinget kommer, så er der faktisk ikke noget galt i det. Det er almindelig konjuktur-udligning.
Det der dog er et af de største problemer (som artiklen også understreger) er det øgede antal pensionister og i de næste par år vil man se nogle store generationer gå på pension, mens der kun er små generationer til at overtage. Det er her hvor VK (og de radikale) har ret i, at vi bliver nødt til at lave en tilbagetrækningsreform. De 12 min. ekstra vil faktisk også kunne gøre en lille forskel i denne henseende. Derudover bliver vi nødt til at kigge på muligheden for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til landet. Dette kan gøres ved at sænke indkomstskatten (gennem en skatteomlægning og ikke skattelettelse) og ved at gøre det lettere for virksomheder at hente udlændinge uden at skulle igennem et helvede af regler og krav. Derudover kan en øget investering i forskning gøre at der kan være nogle der bliver lokket til af de gode forskningsforhold (når det gælder forskere i hvert fald). Den øgede investering i forskning kan også resultere i flere virksomheder som Novozymes, Vestas, Lundbeck mv. som virkelig var med til at skabe det sidste opsving.

Min pointe med denne smøre er, at ingen af planerne kan koges ned til "lallede 12 min." eller "handlingslammede sparerunde".

Alt hænger sammen og den bedste plan vil være den, der har stor radikal indflydelse....hvis jeg selv skal sige det.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#158 Bruce 13 år siden

Hvad der foreslås nu i både den blå og røde plan, forslår som en skrædder i helvede. Der flyttes rundt på en mia hist og pist og der skæres på en smule udgifter og der håbes på at kunne kickstarte økonomien, ved at fremskrive nogle offentlige investeringer. Latterligt! Blår i øjnene på befolkningen. Der er global nedsmeltning og vi kommer ikke op at rulle alene, ved at sjatpisse i bukserne. Det er de danske udgiftsforhold, som den er rivende gal med og ingen gider drive virksomhed i Danmark, når det er langt billigere andre steder. Al produktion er snart pist væk og så kan servicejobs forsvinde bagefter. Vi skal vænne os til mindre, men det er måske ok, hvis vi ligeledes skulle af med mindre.

Den bedste plan må være den, at der skabes flere jobs i det private erhvervsliv, skatteprovenuet øges og dermed sænkes behovet for offentlig forsørgelse for 2 mio. mennesker og der gives mulighed for at have råd til velfærd og godt socialt sikkerhedsnet. En 40% skat og halv selskabsskat, ville med ét ændre på parametrene for jobudbud og hvis nogle turde kombinere med en 5-10% sænkning af løn, således at vi nærmede os fordelene ved en devaluering overfor den global virkelighed, som er ved at udkonkurrere os, så ville Danmark stå langt bedre rustet til de næste 10 års kamp for at skaffe arbejde til befolkningen.

Og luk alle udlændinge ind i landet, som kan forsørge sig selv de første 5 år uden hjælp fra det offentlige. Minimum af administration.

Har du 12 minutter, så har vi en fyreseddel til 3% af vore medarbejdere, som Danfoss udtrykkede det. Virksomhederne har allerede indregnet arbejdsstyrke og arbejdstid efter hinanden og der kommer ikke på magisk vis, behov for mere arbejde flyvende, fordi arbejdstiden sættes op. Men man kan jo spørge om man i det offentlige alene, vil arbejde 12 minutter længere uden kompensation.

Sådan. Lad os beskatte yderligere dem som har jobs, fremfor at ændre på forholdene, så vi kan få flere i arbejde. Men ok, flere i arbejde, er jo også ensbetydende med færre røde stemmer, så det er jo om at finde balancen.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#159 Notional 13 år siden

frahm-2 (157) skrev:
Det er faktisk investeringer, der kommer relativt hurtigt ind igen ved at mange arbejdsløse kommer væk fra offentlig forsørgelse og over som skattebetalere.

Rent økonomisk gør det ingen forskel. Det er offentlige penge, endda lånte penge, der finanserer det, så selvom de betaler skat tilbage til samme kasse lønnen kommer fra er deres nettoløn stadig en øget offentlig omkostning.
Fremrykning af offentlige investeringer er som at pisse i bukserne for at holde varmen. Det fungerer hvis markedet selv kan overtage, men det er der ingen grund til at tro vil ske foreløbigt og da slet ikke med den økonomiske plan rød blok har.
Derudover skal man også huske at en fremrykning, udover at koste låneomkostninger, også efterlader et hul senere der skal fyldes. Kan det private ikke til den tid, har man jo bare forgældet landet ydeligere uden resultat.

frahm-2 (157) skrev:
De 12 min. ekstra vil faktisk også kunne gøre en lille forskel i denne henseende.

Hvis arbejdsløsheden kommer ned på samme niveau som i 2008 (hvilket DK kun har oplevet 2 gange, sidst i slut 70'erne). Der er intet udsyn til at det vil ske indenfor de næste 4 år.
Bruce (158) skrev:
Har du 12 minutter, så har vi en fyreseddel til 3% af vore medarbejdere, som Danfoss udtrykkede det.
Præcis! Typisk socialistisk tankegang, at man kan skabe efterspørgsel bare ved at sige den skal være der. Økonomisk analfabetisme er hvad det er.

frahm-2 (157) skrev:
Derudover bliver vi nødt til at kigge på muligheden for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til landet.

Det sker jo allerede da de i de første 2 år betaler en lavere skat som forsker. Efter de 2 år skal de betale fuld skat og så er de skredet på stedet. Når de alligevel vil flytte til udlandet for arbejde, hvorfor så tage et sted hen hvor de bliver brandbeskattet for deres success samt får smidt janteloven i fjæset? Det gider de ikke.

frahm-2 (157) skrev:
Den øgede investering i forskning kan også resultere i flere virksomheder som Novozymes, Vestas, Lundbeck mv. som virkelig var med til at skabe det sidste opsving.
Det tvivler jeg på. Novo Nordisk, der er en af DK's største virksomheder, investerer rigeligt. Det går også rigtig godt for dem globalt. Men i DK halter det. Hvorfor skal de betale 55k brutto/måneden for en ingeniør i DK, når en ligeså kompetent ingeniør i kina/Indien koster 15k? Hvis de virksomheder du nævner skal overleve på langt sigt (noget mange politikere pt ikke ved hvad betyder), så vil de rykke store dele af deres arbejdsstyrke til udlandet.

Som jeg ser det pt., så er det KUN LA, der rent faktisk forstår problemet og har en reel løsning der virker. Desværre bliver den ikke til noget så længe danskerne ikke forstår hvordan økonomi og verden fungerer.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#160 frahm-2 13 år siden

#158
Jeg køber nu ikke helt den med at ingen gider at drive virksomhed i Danmark på grund af skatten. Det kan naturligvis være en af mange faktorer, men jeg tror at den væsentligste faktor til at nogle virksomheder holder sig ude af Danmark er, at markedet simpelthen er for lille. Når andre virksomheder vælger at gå ind i Danmark skyldes det i høj grad at vi er et rigt og købedygtigt samfund.
En sænkning af skatten vil bestemt ikke være uden virkning, men vores økonomi bliver også enormt skrøbelig hvis vi skal basere den på udenlandske virksomheder. De virksomheder der har skabt en stor del af den rigdom vi har i dag har været baseret på gode ideer, eller forskning. Det er virksomheder som B&O, Lego, Vestas, Novozymes mv. Derfor handler det om at skabe gunstige forhold for iværksættere og folk med gode ideer. For nogle år siden var der en stor historie fremme om to danske virksomheder, der ville forske i solenergi, men som ikke kunne få lov at lægge et testcenter noget sted i Danmark. I stedet valgte de at flytte firmaerne til Nordtyskland hvor de kunne få lov til at oprette et testcenter. Disse to virksomheder kunne principielt være et nyt vindmølleeventyr, som Danmark er gået glip af.

Derfor: bedre forhold for iværksættere og øget fokus på forskning. Vi skal få de gode ideer hurtigere end produktionen kan nå at flytte ud.

Bruce (158) skrev:
Har du 12 minutter, så har vi en fyreseddel til 3% af vore medarbejdere, som Danfoss udtrykkede det. Virksomhederne har allerede indregnet arbejdsstyrke og arbejdstid efter hinanden og der kommer ikke på magisk vis, behov for mere arbejde flyvende, fordi arbejdstiden sættes op.

Nej, men hvis en fabrik arbejder 12 min. længere øger den produktionen, hvilket vil øge efterspørgslen for de komponenter der bruges til produktionen, hvilket vil give underleverandørerne mere at lave osv. Den kan godt være med til at sætte gang i hjulene, men det gør det ikke alene.
Med hensyn til de 3%, så vil det på lang sigt ikke være en dårlig ting. Heller ikke for virksomhederne. Hvis virksomhederne kan have færre medarbejdere, der arbejder længere og producerer det samme, så vil virksomheden spare penge. Har virksomheden samme antal medarbejdere, der arbejder længere og producerer mere tjener de flere penge.
På lang sigt vil det også være godt for samfundet hvis færre mennesker kunne producere det samme, da vi vil stå overfor et problem med mangel på arbejdskraft indenfor de næste 10 år.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com

Skriv ny kommentar: