Musicalen er ikke perfekt, og særligt nogle af de dramatiske sekvenser (Mufasas død) syntes jeg faldt lidt til jorden som en slags dårlig parodi på filmen. Men storslået musik, nu til dags er det jo sjældent man får anledning til at høre sådan et orkester live. Dragterne (særligt Timon og Pumba) og rekvisitterne var også virkelig imponerende lavet. Jeg vil helt klart anbefale folk at se musicalen, ikke mindst dem der tror, de ikke er så meget til teater.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Lion King er rigtig god, men jeg er mere til Skønheden og Udyret, som for mig overgår alle andre Disney-film.(medregnes Pixar til Disney, så kan jeg ikke helt finde ud af, om den er bedre end Wall*E, men det tror jeg nu ikke, jeg synes)
Beklager, folkens. Denne uge rejste jeg tilbage til England og genoptog studierne, så jeg har brugt en del tid på at flytte ind og komme ind i studierutinen igen, osv. Men nu er det weekend (mere eller mindre), og jeg vil bruge min fredag eftermiddag på at nyde filmen. Kommer tilbage lidt senere.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Min favoritfilm er en interessant case study, ikke bare af en autist, der rives ud af sine daglige rutiner, men af en skiderik (vidunderligt spillet af Tom Cruise), der vokser som menneske, idet han lærer at tage sig af en anden end sig selv. Filmen er fyldt til randen med sjove, rørende og til tider intense scener takket være et godt manuskript og godt skuespil over hele linjen, men selvfølgelig især fra Dustin Hoffman. Historien hænger glimrende sammen. Musikken er helt i top ([url= Zimmer, når han er bedst[/url]).
Der er i virkeligheden ikke meget mere at sige, for filmens appel kommer ned til de enkelte scener, hvor jeg konstant oplever, at jeg elsker det ene øjeblik en lille smule mere end det forrige, og det fortsætter opad på den måde lige til slutningen. Historien om de to brødre er rørende, men på ingen måde sentimental. Aldrig bliver det skåret ud i pap eller sagt "I love you", for det ligger ikke naturligt for hovedpersonen at vise sine følelser, som kæresten gør tydeligt tidligt i filmen. På det punkt bliver historien nærmest tankevækkende, fordi begge brødre synes at have vanskeligheder med at åbne op, den ene har blot fået stillet en diagnose på livstid, mens den anden bare er en selvisk omsorgssvigtet skiderik -- og dog (eller måske netop derfor) opstår forbindelsen mellem dem, som vi foranlediges til at tro er gensidig. Fantastisk film, og jeg bliver nok aldrig træt af at se den. K-mart sucks.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Wow... overraskende. Jeg kan ikke huske den godt nok til at skulle være alt for bedømmende, men jeg husker den som underholdende med sine små sandheder gemt rundt omkring... men igen en smule for sød for mig. Jeg ville gætte på, at jeg i dag ville rangere den som en 3-4/6-stjernes film.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Når det er sagt, så finder jeg også filmen intet mindre end fantastisk, og jeg har den også på min top 24 (føler jeg har sagt det mange gange efterhånden)!
Den er intet mindre end fantastisk. Undrer mig du ikke nævner Dustin Hoffman.
#371 Riqon 15 år siden
Jeg har besluttet at se nr. 1 igen, før jeg skriver om den - derfor ventetiden. Beklager.
#370 -
Musicalen er ikke perfekt, og særligt nogle af de dramatiske sekvenser (Mufasas død) syntes jeg faldt lidt til jorden som en slags dårlig parodi på filmen. Men storslået musik, nu til dags er det jo sjældent man får anledning til at høre sådan et orkester live. Dragterne (særligt Timon og Pumba) og rekvisitterne var også virkelig imponerende lavet. Jeg vil helt klart anbefale folk at se musicalen, ikke mindst dem der tror, de ikke er så meget til teater.
#372 Skeloboy 15 år siden
#373 MMB 15 år siden
#374 MuManden 15 år siden
#375 Riqon 15 år siden
#376 Riqon 15 år siden
Min favoritfilm er en interessant case study, ikke bare af en autist, der rives ud af sine daglige rutiner, men af en skiderik (vidunderligt spillet af Tom Cruise), der vokser som menneske, idet han lærer at tage sig af en anden end sig selv. Filmen er fyldt til randen med sjove, rørende og til tider intense scener takket være et godt manuskript og godt skuespil over hele linjen, men selvfølgelig især fra Dustin Hoffman. Historien hænger glimrende sammen. Musikken er helt i top ([url= Zimmer, når han er bedst[/url]).
Der er i virkeligheden ikke meget mere at sige, for filmens appel kommer ned til de enkelte scener, hvor jeg konstant oplever, at jeg elsker det ene øjeblik en lille smule mere end det forrige, og det fortsætter opad på den måde lige til slutningen. Historien om de to brødre er rørende, men på ingen måde sentimental. Aldrig bliver det skåret ud i pap eller sagt "I love you", for det ligger ikke naturligt for hovedpersonen at vise sine følelser, som kæresten gør tydeligt tidligt i filmen. På det punkt bliver historien nærmest tankevækkende, fordi begge brødre synes at have vanskeligheder med at åbne op, den ene har blot fået stillet en diagnose på livstid, mens den anden bare er en selvisk omsorgssvigtet skiderik -- og dog (eller måske netop derfor) opstår forbindelsen mellem dem, som vi foranlediges til at tro er gensidig. Fantastisk film, og jeg bliver nok aldrig træt af at se den. K-mart sucks.
#377 Lord Beef Jerky 15 år siden
#378 MMB 15 år siden
Når det er sagt, så finder jeg også filmen intet mindre end fantastisk, og jeg har den også på min top 24 (føler jeg har sagt det mange gange efterhånden)!
Den er intet mindre end fantastisk. Undrer mig du ikke nævner Dustin Hoffman.
#379 Lord Beef Jerky 15 år siden
#380 MMB 15 år siden
Selvfølgelig, og hans præstation i Rain Man regner jeg som hans bedste. Derfor det undrer mig, at han ikke engang bliver nævnt i anmeldelsen.