#24 Det må man sige. Noget der især irriterer mig er at det bliver som om at det er helt fint at Jigsaw torturer og slår folk ihjel. Og at han faktisk hjælper dem, hvis de slipper fri. Det er dem som er taget til fange som er de "slemme drenge". I 2'eren har de taget de mest tåbelige, åndsvage, og irriterende karakterer og sat dem ind i et torturkammer. Men så er det selvfølgelig også nemmere at gøre det af med dem og gøre Jigsaw til vores allesammens hyggeonkel.
De andre har jeg retfærdigvis ikke set, men omtale/anmeldelser/klip fra dem har ikke ligefrem givet mig lyst til at se dem.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
140. The Firm (Sydney Pollack, 1993) Når man åbner en John Grisham-bog, så ved man næsten altid, hvad man har i vente. På samme måde kan denne film siges at være typisk Grisham, men det gør nu ikke noget, da det var én af de første. Tom Cruise spiller en advokat, der får tilbudt et suverænt job med masser af frynsegoder bare for at opdage, at firmaet, han arbejder for, er involveret i mafiaen, og at han billedlig talt har lort til halsen. Ikke en film man ser 2 gange i træk, men tror jeg snart må se den igen.
139. Titanic (James Cameron, 1997) Mange mennesker tog ind og så denne film igen og igen, da den kørte tre måneder i biografen (eller hvor længe det nu var). Der var bare lidt for enhver smag, tror jeg, sådan som det plejer at være tilfældet med Cameron. Jeg elskede stemningen; det store skib; den lettere klaustrofobiske følelse, når vandet kom fra alle sider -- indtil man lå og flød midt ude på atlanten... Og musikken, naturligvis.
138. The Family Man (Brett Ratner, 2000) Endnu en romance, og én der efter min mening lykkes meget godt. Filmen virker mest som et moderne take på A Christmas Carol, men denne gang får Scrooge lov at se, hvordan tingene kunne have set ud, hvis han havde valgt pigen i stedet for formuen. Og så gjorde filmen mig forelsket i Téa Leoni, hvilket er lidt af en bedrift.
137. Secret Window (David Koepp, 2004) Af og til kommer der noget godt ud af én af Stephen Kings noveller (dog regner jeg ikke 1408 for et sådant tilfælde). Det er denne gang en fornøjelse at se Johnny Depp lege med sit materiale i en simpel lille thriller.
136. The Village (M. Night Shyamalan, 2004) Jeg har hørt mange grimme ting om denne her, men fandt den selv ganske interessant. Jeg så den med en ven, og vi sad og forventede os et twist og gættede løs og kom med forslag -- og ja, vi gættede rigtigt i forhold til det meste og følte os vældig smarte. Derfor er filmen blevet en "confidence booster" fra mig. Den har så også nogle fjollede elementer, men først og fremmest er den anderledes på den fede måde.
135. Planet of the Apes (Franklin J. Schaffner, 1968) Charlton Heston som en astronaut, der lander på en fremmed planet engang langt ude i fremtiden - en planet, som er domineret af aber, der behandler mennesker som dyr. Denne film står stadig som en absolut sci-fi klassiker hos mig, ikke mindst med den herlige, overdramatiske [url= Æret være Charlton Hestons minde.
134. The Bourne Supremacy (Paul Greengrass, 2004) Andet kapitel i Bourne-sagaen. Bourne har slået sig ned med sin dame langt, langt væk fra dem, han arbejdede for, og netop som han går og prøver at huske sin fortid, indhenter fortiden ham, da nogen prøver at slå ham ihjel. Suveræn actionthriller med det realistiske feel, der adskiller den fra mange tidligere actionfilm.
133. Groundhog Day (Harold Ramis, 1993) Vejrmanden (Bill Murray) står op en morgen og opdager, at dagen er den samme som i går. I årevis er han fanget i en tidslomme, men lærer at udnytte tiden, det giver ham på hånden, til at udforske rutiner og prøve scoretricks af og en masse andet sjov. Murrays komiske timing er helt perfekt, og det er stadigvæk en utrolig sjov film her 16 år senere - udover at den ganske effektivt får udforsket den interessante ide om at være fanget i en tidslomme.
132. Lord of War (Andrew Niccol, 2005) Pessimistisk film om våbenhandel, der tilføjet lidt sort sarkasme bliver en hel lækkerbisken. Filmen viser, hvad der blandt andet er galt med vores samfund. Ligesom filmens hovedperson virker det meste af verden fuldstændig ligeglad med, at den sponsorerer krig og blodudgydelse, og måske alligevel ikke helt. Små hints bliver lagt ud undervejs, at hovedpersonen ikke er helt så kold, som man skulle tro -- men hykler er han. Slutningen er ikke overraskende, men stadig utroligt provokerende. Én af de få rigtig gode film, Nicholas Cage har lavet i senere år.
131. Amadeus (Milos Forman, 1984) Denne historie er ikke bare om Mozart, men om Mozart fortalt fra en samtidig komponist Antonio Salieri, der på den ene side ikke kunne udstå Mozarts barnlige tumpeadfærd, men som på den anden side ikke kunne lade være med at beundre hans gudgivne gave til at komponere musik. Man behøver ikke være til klassisk musik for at nyde denne film -- den er fornøjelig af utallige andre grunde også, og jeg er meget taknemlig for, at min musiklærer i gymnasiet introducerede mig for den.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Der er ikke så mange jeg holder af i denne omgang. Titanic er for mig den mest middelmådige film nogensinde. Den leverer fint af underholdning, men fejler i sin fortolkning af en svær kærlighed. The Family Man er vi tilbagei den sentimentale, og Ratner er en instruktør jeg simpelthen ikke kan udstå. The Village anser jeg som Shyamamamamalans værste film, endda værre end Lady In The Water, fordi den så gerne vil være mere end den er. Fine nok spændingsscener, men sateme en ligegyldig historie, og jeg blev enormt tvær og vred over twistet. The Bourne Supremecy har jeg da set, men jeg kunne ikke rigtig forstå hvad der skete i filmen, da kameraet konstant rystede. Hverken spænding eller action fungerede for mig i den film. The Lord Of War og The Firm er dog ganske fine film, og Amadeus, Planet Of The Apes og Groundhog Day er fantastiske! Har ikke set Secret Window.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Amadeus og Planet of the Apes hører også til mine favoritter. Nice ones! :)
Jeg ved ikke, om Titanic ville komme med på favoritlisten, men jeg kan sgu godt lide den. En af mine favoritkatastrofefilm og nok i virkeligheden en af de få, jeg for alvor holder af inden for genren.
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
#37 - Både karakterer og beskrivelse, passer meget fint til min mening om de nævnte film.
#44 - "Lord of war" er jeg ikke specielt begejstret for, den er der vel bare. Men den har en helt vild fed åbningssekvens, faktisk en af de bedste jeg har set.
"The Firm", "Family man" og "Secret window" er udemærkede film.
"Titanic", "The Village", "The Bourne supremacy" og "Amadeus" en tand bedre.
"Planet of the apes" og "Groundhog day" er topklasse.
Alt ialt en rigtig god samling film i denne omgang.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Jeg kan godt lide "popcorns-film", men jeg skelner mellem VIRKELIG GODE popcorns-film og "okay popcorns-film".
I mine øjne hører film som 'The Phantom', 'Rocketeer' og 'King Kong' (2005) med til førstnævnte kategori og kommer nok med på min Top 300, mens film som 'The Predator' hører med til den sidste og kun bliver genset, hvis de bliver sendt på TV en kedelig søndag eftermiddag.
OMG, jeg håber virkelig, du er ironisk her??? Nu er jeg jo nødt til at skrive en lettere oprørt kommentar ... ;)
( - men på den anden side er det selvfølgelig meget betryggende, at du engang kan komme med de dér udtalelser, der sætter vores forskellighed i perspektiv ... ;))
The Phantom: For hulen noget møg! Den alt for direkte overførsel af det lilla kostume virker bare så Batman - fra 1966! Men vi skriver 1996 her. Læg mærke til, hvad man gjorde ved f.eks. Batman syv år tidligere. Og hele den dér duel med koderingene fra Fantometklubben ... :S 1/6
Rocketeer: En af de film, jeg skal have set igen ved lejlighed. Jeg var ikke ovenud begejstret første gang, må jeg tilstå, men den havde da visse underholdende elementer. Bl.a. Jennifer Connelly ... rrrauw! 3/6
King Kong: Vældig underholdende, men noget tynd på historiesiden og med - desværre - nogle temmelig dårlige effekter i dinoscenerne. Aben er dog rigtig flot lavet, og filmen rummer god ramasjang og masser af flotte billeder. Især dalen med kæmpeinsekterne mindes jeg med gru ... Men Peter Jackson har nu lavet en del bedre film, omtrent de fleste af dem, han har på sit cv, faktisk. 4/6
Predator: I min bog et stolt medlem af eliten inden for action-/popcornunderholdning. En tilsyneladende enkel præmis udvikler sig uventet med en superb udvikling af spændingskurven til følge. Predator oser af stemning, har intet overflødigt fedt, et badass persongalleri og Arnolds måske strideste modstander på film. Og hvem kan glemme klassikere som de flåede mennesker, Ol' Painless, "Stick around!" og "You're one ugly motherfucker!"?? <3 6/6
Tak for din "oprørte" kommentar. ;-)
Jeg skal lige sige, at når jeg taler "virkelig gode popcorns-film", så mente jeg ikke topfilm eller mesterværker - jeg mente bare "virkelige gode" i modsætning til popcorns-film, der blot er "okay" eller nogenlunde/acceptable. "Virkelig gode" er ikke synonymt med "fantastisk". :-)
Her er MIN bedømmelse af de fire film:
'The Phantom' - 4/6 (Jovist er Fantomet en gammeldags, helt, men jeg synes, den på en charmerende og humoristisk måde minder om 1930'ernes eller -40'ernes naive og banale superhelte-film.)
'Rocketeer' - 4/6
'King Kong' - 4/6 (Og jeg er ret enig i dine ord om filmen.)
#41 Highland Park 14 år siden
Og desuden har jeg ikke fået svar på mit spørgsmål fra #29.
#42 evermind 14 år siden
Ting = fælder ;)
#43 filmz-jonasgr 14 år siden
De andre har jeg retfærdigvis ikke set, men omtale/anmeldelser/klip fra dem har ikke ligefrem givet mig lyst til at se dem.
'Cause I'm evil"
#44 Riqon 14 år siden
140. The Firm (Sydney Pollack, 1993)
Når man åbner en John Grisham-bog, så ved man næsten altid, hvad man har i vente. På samme måde kan denne film siges at være typisk Grisham, men det gør nu ikke noget, da det var én af de første. Tom Cruise spiller en advokat, der får tilbudt et suverænt job med masser af frynsegoder bare for at opdage, at firmaet, han arbejder for, er involveret i mafiaen, og at han billedlig talt har lort til halsen. Ikke en film man ser 2 gange i træk, men tror jeg snart må se den igen.
139. Titanic (James Cameron, 1997)
Mange mennesker tog ind og så denne film igen og igen, da den kørte tre måneder i biografen (eller hvor længe det nu var). Der var bare lidt for enhver smag, tror jeg, sådan som det plejer at være tilfældet med Cameron. Jeg elskede stemningen; det store skib; den lettere klaustrofobiske følelse, når vandet kom fra alle sider -- indtil man lå og flød midt ude på atlanten... Og musikken, naturligvis.
138. The Family Man (Brett Ratner, 2000)
Endnu en romance, og én der efter min mening lykkes meget godt. Filmen virker mest som et moderne take på A Christmas Carol, men denne gang får Scrooge lov at se, hvordan tingene kunne have set ud, hvis han havde valgt pigen i stedet for formuen. Og så gjorde filmen mig forelsket i Téa Leoni, hvilket er lidt af en bedrift.
137. Secret Window (David Koepp, 2004)
Af og til kommer der noget godt ud af én af Stephen Kings noveller (dog regner jeg ikke 1408 for et sådant tilfælde). Det er denne gang en fornøjelse at se Johnny Depp lege med sit materiale i en simpel lille thriller.
136. The Village (M. Night Shyamalan, 2004)
Jeg har hørt mange grimme ting om denne her, men fandt den selv ganske interessant. Jeg så den med en ven, og vi sad og forventede os et twist og gættede løs og kom med forslag -- og ja, vi gættede rigtigt i forhold til det meste og følte os vældig smarte. Derfor er filmen blevet en "confidence booster" fra mig. Den har så også nogle fjollede elementer, men først og fremmest er den anderledes på den fede måde.
135. Planet of the Apes (Franklin J. Schaffner, 1968)
Charlton Heston som en astronaut, der lander på en fremmed planet engang langt ude i fremtiden - en planet, som er domineret af aber, der behandler mennesker som dyr. Denne film står stadig som en absolut sci-fi klassiker hos mig, ikke mindst med den herlige, overdramatiske [url= Æret være Charlton Hestons minde.
134. The Bourne Supremacy (Paul Greengrass, 2004)
Andet kapitel i Bourne-sagaen. Bourne har slået sig ned med sin dame langt, langt væk fra dem, han arbejdede for, og netop som han går og prøver at huske sin fortid, indhenter fortiden ham, da nogen prøver at slå ham ihjel. Suveræn actionthriller med det realistiske feel, der adskiller den fra mange tidligere actionfilm.
133. Groundhog Day (Harold Ramis, 1993)
Vejrmanden (Bill Murray) står op en morgen og opdager, at dagen er den samme som i går. I årevis er han fanget i en tidslomme, men lærer at udnytte tiden, det giver ham på hånden, til at udforske rutiner og prøve scoretricks af og en masse andet sjov. Murrays komiske timing er helt perfekt, og det er stadigvæk en utrolig sjov film her 16 år senere - udover at den ganske effektivt får udforsket den interessante ide om at være fanget i en tidslomme.
132. Lord of War (Andrew Niccol, 2005)
Pessimistisk film om våbenhandel, der tilføjet lidt sort sarkasme bliver en hel lækkerbisken. Filmen viser, hvad der blandt andet er galt med vores samfund. Ligesom filmens hovedperson virker det meste af verden fuldstændig ligeglad med, at den sponsorerer krig og blodudgydelse, og måske alligevel ikke helt. Små hints bliver lagt ud undervejs, at hovedpersonen ikke er helt så kold, som man skulle tro -- men hykler er han. Slutningen er ikke overraskende, men stadig utroligt provokerende. Én af de få rigtig gode film, Nicholas Cage har lavet i senere år.
131. Amadeus (Milos Forman, 1984)
Denne historie er ikke bare om Mozart, men om Mozart fortalt fra en samtidig komponist Antonio Salieri, der på den ene side ikke kunne udstå Mozarts barnlige tumpeadfærd, men som på den anden side ikke kunne lade være med at beundre hans gudgivne gave til at komponere musik. Man behøver ikke være til klassisk musik for at nyde denne film -- den er fornøjelig af utallige andre grunde også, og jeg er meget taknemlig for, at min musiklærer i gymnasiet introducerede mig for den.
#45 MOVIE1000 14 år siden
er enig med Amadeus, Lord of war, planets of the apes og The village
delvis enig Bourne, family man og titanic
#41 har jeg forklaret i #30
#46 Highland Park 14 år siden
#47 Lord Beef Jerky 14 år siden
#48 evermind 14 år siden
Jeg ved ikke, om Titanic ville komme med på favoritlisten, men jeg kan sgu godt lide den. En af mine favoritkatastrofefilm og nok i virkeligheden en af de få, jeg for alvor holder af inden for genren.
#49 Åkepool 14 år siden
#44 - "Lord of war" er jeg ikke specielt begejstret for, den er der vel bare. Men den har en helt vild fed åbningssekvens, faktisk en af de bedste jeg har set.
"The Firm", "Family man" og "Secret window" er udemærkede film.
"Titanic", "The Village", "The Bourne supremacy" og "Amadeus" en tand bedre.
"Planet of the apes" og "Groundhog day" er topklasse.
Alt ialt en rigtig god samling film i denne omgang.
#50 BN 14 år siden
Tak for din "oprørte" kommentar. ;-)
Jeg skal lige sige, at når jeg taler "virkelig gode popcorns-film", så mente jeg ikke topfilm eller mesterværker - jeg mente bare "virkelige gode" i modsætning til popcorns-film, der blot er "okay" eller nogenlunde/acceptable. "Virkelig gode" er ikke synonymt med "fantastisk". :-)
Her er MIN bedømmelse af de fire film:
'The Phantom' - 4/6 (Jovist er Fantomet en gammeldags, helt, men jeg synes, den på en charmerende og humoristisk måde minder om 1930'ernes eller -40'ernes naive og banale superhelte-film.)
'Rocketeer' - 4/6
'King Kong' - 4/6 (Og jeg er ret enig i dine ord om filmen.)
'Predator' - 3½/6