#47 - Er Titanic ikke ligesom alle andre amerianske film, når det kommer til kærlighed? You know... kærliged ved første blik ("hende skal det være!"), gerne sex hurtigst muligt ("den automobil ser blød ud, let's go"), og lad endelig den første kærlighed leve videre i hjertet, selv om man blir gift med en anden. :) Kan så høre du ikke blev forelsket i Téa Leoni heller... ;) Hmm, hvad er der ellers at sige.. Jeg har ikke set Lady in the Water (eller The Happening for den sags skyld), men jeg bød twistet i The Village hjerteligt velkommen og rekonstruerede det lille fiktive verdensbillede, jeg havde bygget op undervejs. :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
130. The Matrix Reloaded (Andy & Larry Wachowski, 2003) Selv om dens forgænger er bedre, så er Reloaded et værdigt næste kapitel, der tager historien og actiondelen i den helt rigtige retning. Jeg er især vild med mødet med Arkitekten og de afsløringer, han der kommer med, og da "noget" omkring Neo pludselig synes at have forandret sig bagefter, så er man helt frisk på det sidste kapitel! (som dog blev noget af en skuffelse.)
129. Spirited Away (Hayao Miyazaki, 2001) Miyazaki (og i særdeleshed Ghibli Studios) har lavet mange populære tegnefilm, men de fleste af dem siger mig ikke ret meget, heller ikke Mononoke Hime (Princess Mononoke). Denne film greb mig dog med det samme med en fantastisk verden og en herlig heks og god historie med en perfekt slutning. Den skal naturligvis ses på originalsproget.
128. Inside Man (Spike Lee, 2006) Den bedste kupfilm i nyere tid. Meget mere er der egentlig ikke at sige til det, for jeg husker den heller ikke så godt...
127. The Rock (Michael Bay, 1996) Selv om det føles meget mærkeligt at have Michael Bay på denne liste, så har han faktisk spyttet én rigtig vellykket popcornsfilm ud. Sean Connery er næsten lige så god som i de gamle dage som Bond, og Ed Harris står stærkt som altid. Og så er det grønne kemiske psykopatvåben i sig selv en ret appellerende størrelse på film, særligt når det eneste, der kan redde én, er en kanyle lige i hjertet (det taler om noget til den indre drengerøv).
126. House of Sand and Fog (Vadim Perelman, 2003) Et meget stærkt og nervepirrende drama om to parters kamp for at få/beholde et hus, som de begge to har ret til. Jennifer Connelly og Ben Kingsley spiller det bedste, de har lært - og det er godt. Ikke ligefrem en film, man bliver glad af, men indtryk gjorde den ikke desto mindre.
125. Catch Me If You Can (Steven Spielberg, 2002) Spielberg kan mange ting, men er ikke stærk, når det kommer til drama, er det blevet sagt. Alligevel har denne autentiske historie nogle øjeblikke, der rørte mig dybt, men dens egentlige styrke var historien i sig selv (og det faktum, at den er delvis sandfærdig). En fyr udgiver sig for at være læge, pilot og diverse andre ting - og slipper af sted med det, men bliver jaget af myndighederne repræsenteret af Tom Hanks.
124. Léon (Luc Besson, 1994) Jean Reno, Natalie Portman (som 11-årig), Gary Oldman. Alle i topform. Lejemorder tager sig af en lille pige og oplærer hende i sit arbejde. Rigtig god film.
123. Primary Colors (Mike Nichols, 1998) Baseret løst på Bill Clintons præsidentkampagne maler Mike Nichols et billede af valgkamp, når det er værst. John Travolta imiterer Clinton perfekt (uden at figuren bærer hans navn), og resultatet er både underholdende og tankevækkende. Efter min mening langt bedre end W..
122. A Cry in the Dark (Fred Schepisi, 1988) Dette hører til blandt de meget subjektive valg. Som adventistkristen vækker historien om Chamberlain særlig interesse. Manden var adventistpræst, og familien var på tur til Ayers Rock i Australien, da en dingo stjal og åd deres baby. Som om det ikke var tragisk nok, så blev de efterfølgende selv beskyldt for at have dræbt spædbarnet i en retssag, der tiltrak sig stor medieopmærksomhed. Meryl Streep spiller som sædvanlig godt.
121. Robocop (Paul Verhoeven, 1987) Hvad der ligner en typisk actionfilm fra 80'erne viser sig at være lidt mere i sin satiriske skildring af medier og samfundsmoral. Handlingen fejler dog heller ikke noget. Den er stadig underholdende og ganske gruopvækkende, men jeg er også spændt på at se, om det bliver til noget med det remake.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Godt at se Inside Man på listen. Rart at se Spike Lee lave noget uden de sædvanlige temaer og så endda en særdeles godt skruet sammen film, med små fede biroller.
jeg har set 4. af de ovenstående de her 3 er jeg rigtig enig med dig i Matrix reloaded (den bedste i serien :), Robocop (en rigtig 80er klassiker, som jeg får helt lyst til at se nu hvor den bliver nævnt igen) og Inside man (ca 2 timer om nogen der røver en bank, ville virke langtrukket men poludeslig så er tiden bare gået, nok en af mine favorit bankrøvere film) nu er der nok en hel del der er uenige med mig, men jeg synes ikke at the rock skulle være på liten, den er underholdene i ngole scener, men den har aldrig rigtig fanget mig.
har aldrig set Catch me if you can, men efter at have set en hel del tom hanks film uden at blive skuffet, så skal jeg også snart få denne her at se.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Også nogle ganske udemærkede film i denne omgang. Jeg kan især godt lide at du nævner "Catch Me If You Can" som jeg efterhånden har set en hel del gange. Jeg synes bare at historien er så fascinerende, at det ikke gør mig noget at Spielberg er på automatpilot.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
#51 Riqon 14 år siden
#52 Riqon 14 år siden
Skægt. Vi tre er enige om kritikpunkterne af King Kong, men giver den alligevel ret forskellige karakterer.. :)
#53 Kruse 14 år siden
#54 Riqon 14 år siden
#55 Lord Beef Jerky 14 år siden
#56 Åkepool 14 år siden
#57 Riqon 14 år siden
Selv om dens forgænger er bedre, så er Reloaded et værdigt næste kapitel, der tager historien og actiondelen i den helt rigtige retning. Jeg er især vild med mødet med Arkitekten og de afsløringer, han der kommer med, og da "noget" omkring Neo pludselig synes at have forandret sig bagefter, så er man helt frisk på det sidste kapitel! (som dog blev noget af en skuffelse.)
129. Spirited Away (Hayao Miyazaki, 2001)
Miyazaki (og i særdeleshed Ghibli Studios) har lavet mange populære tegnefilm, men de fleste af dem siger mig ikke ret meget, heller ikke Mononoke Hime (Princess Mononoke). Denne film greb mig dog med det samme med en fantastisk verden og en herlig heks og god historie med en perfekt slutning. Den skal naturligvis ses på originalsproget.
128. Inside Man (Spike Lee, 2006)
Den bedste kupfilm i nyere tid. Meget mere er der egentlig ikke at sige til det, for jeg husker den heller ikke så godt...
127. The Rock (Michael Bay, 1996)
Selv om det føles meget mærkeligt at have Michael Bay på denne liste, så har han faktisk spyttet én rigtig vellykket popcornsfilm ud. Sean Connery er næsten lige så god som i de gamle dage som Bond, og Ed Harris står stærkt som altid. Og så er det grønne kemiske psykopatvåben i sig selv en ret appellerende størrelse på film, særligt når det eneste, der kan redde én, er en kanyle lige i hjertet (det taler om noget til den indre drengerøv).
126. House of Sand and Fog (Vadim Perelman, 2003)
Et meget stærkt og nervepirrende drama om to parters kamp for at få/beholde et hus, som de begge to har ret til. Jennifer Connelly og Ben Kingsley spiller det bedste, de har lært - og det er godt. Ikke ligefrem en film, man bliver glad af, men indtryk gjorde den ikke desto mindre.
125. Catch Me If You Can (Steven Spielberg, 2002)
Spielberg kan mange ting, men er ikke stærk, når det kommer til drama, er det blevet sagt. Alligevel har denne autentiske historie nogle øjeblikke, der rørte mig dybt, men dens egentlige styrke var historien i sig selv (og det faktum, at den er delvis sandfærdig). En fyr udgiver sig for at være læge, pilot og diverse andre ting - og slipper af sted med det, men bliver jaget af myndighederne repræsenteret af Tom Hanks.
124. Léon (Luc Besson, 1994)
Jean Reno, Natalie Portman (som 11-årig), Gary Oldman. Alle i topform. Lejemorder tager sig af en lille pige og oplærer hende i sit arbejde. Rigtig god film.
123. Primary Colors (Mike Nichols, 1998)
Baseret løst på Bill Clintons præsidentkampagne maler Mike Nichols et billede af valgkamp, når det er værst. John Travolta imiterer Clinton perfekt (uden at figuren bærer hans navn), og resultatet er både underholdende og tankevækkende. Efter min mening langt bedre end W..
122. A Cry in the Dark (Fred Schepisi, 1988)
Dette hører til blandt de meget subjektive valg. Som adventistkristen vækker historien om Chamberlain særlig interesse. Manden var adventistpræst, og familien var på tur til Ayers Rock i Australien, da en dingo stjal og åd deres baby. Som om det ikke var tragisk nok, så blev de efterfølgende selv beskyldt for at have dræbt spædbarnet i en retssag, der tiltrak sig stor medieopmærksomhed. Meryl Streep spiller som sædvanlig godt.
121. Robocop (Paul Verhoeven, 1987)
Hvad der ligner en typisk actionfilm fra 80'erne viser sig at være lidt mere i sin satiriske skildring af medier og samfundsmoral. Handlingen fejler dog heller ikke noget. Den er stadig underholdende og ganske gruopvækkende, men jeg er også spændt på at se, om det bliver til noget med det remake.
#58 filmz-Bruce 14 år siden
Apropos #122, har du set Fireproof?
#59 MOVIE1000 14 år siden
de her 3 er jeg rigtig enig med dig i Matrix reloaded (den bedste i serien :), Robocop (en rigtig 80er klassiker, som jeg får helt lyst til at se nu hvor den bliver nævnt igen) og Inside man (ca 2 timer om nogen der røver en bank, ville virke langtrukket men poludeslig så er tiden bare gået, nok en af mine favorit bankrøvere film)
nu er der nok en hel del der er uenige med mig, men jeg synes ikke at the rock skulle være på liten, den er underholdene i ngole scener, men den har aldrig rigtig fanget mig.
har aldrig set Catch me if you can, men efter at have set en hel del tom hanks film uden at blive skuffet, så skal jeg også snart få denne her at se.
#60 Kruse 14 år siden