#41 - var faktisk i tvivl om den skulle med...det er jo ikke en best of-kalender, men en kalender, hvor jeg kan anbefale nogle mindre kendte film fra min samling... :)
#43 - mor skal først stå op før du må åbne din låge !
2. december
Salt of the Earth Herbert J. Biberman, USA 1954. Votes på IMDB – 1090
I en mineby i New Mexico lever arbejderne under dårlige kår. Lav løn, dårlige arbejdsforhold. De mexicansk-amerikanske arbejdere bliver udnyttet af ejerne. Konerne er undertrykt af mændene, og er hjemmearbejdende. De mangler sanitation i alle deres hjem, hvilket er et stort problem. En strejke bryder ud, hvilket er til stor skade for husholdningen. Med hjælp fra deres hustruer kan de holde strejken ud i lang tid. Det står hurtigt klart, at de skal vinde strejken. Hvis de ikke gør det, så er alt tabt inklusiv deres job, men hvis de vinder, er det en storsejr. Efterhånden som strejken skrider frem, bliver ejerne mere og mere aggressive. Kvinderne blander sig mere og mere.
Med ordene: ” How shall I begin my story that has no beginning?” begynder vores kvindelige fortæller historien. Det giver den et universelt præg, og når man tænker på, at det blandet er ligeløn med de amerikanske arbejdere, de strejker for, er det ikke svært at drage paralleller til nutiden. Det er lidt vildt at tænke på, at filmen udkom i 1954, hvor The House Committee on Un-American Activities og McCarthy tordnede mod alt, der bare var det mindste socialt. På samme tid foregriber den kvindefrigørelsen med mange år. Det er i den neo-realistiske stil, og det er en ganske interessant historie. En del af grunden hertil er, at det et alment problem gennem tiderne, den tager op: arbejdsvilkår og lighed mellem mennesker og køn. Det er en forholdsvis stille film lavet for få midler, og den er også en anelse out-dated nogen gange. Den trækker også en anelse ud.
Som mange andre film i julekalenderen, er den en del af 1001 You Must See Before You Die. Der skal lige lyde en lille advarsel: min DVD er fra Alpha Video, og godt nok er den billig, men Alpha Video tager public domain film og udgiver dem uden restaurering og undertekster.
En lille sidenote: hvis I undrer jeg over, hvor I har hørt musikken til filmen henne, så tjek lige stykket fra 0.35-0.40 ud fra Slap Fight til C64’eren
2. decembers film hører måske ikke med blandt de bedste. Men det er et meget tidligt eksempel på feminisme, og fordi det er en amerikansk film lavet af blacklistede, og den eneste film, der er blevet blacklistet. Det er en meget social bevidst og explicit venstreorienteret film – fra 1954.
Black God, White Devil (Deus e o Diabo na Terra do Sol) Glauber Rocha, Brasilien 1964. Votes på IMDB - 1010
Cinema Novo er navnet på Syd-og Mellemamerikas nybølge-bevægelse, der opstod i 1960’erne. Black God, White Devil er en af de første og en af de mest kendte. Desuden er det første film i Glauber Rochas trilogi. Religion og fattigom udgør hjørnestenene i historien om Manuel, der bryder ud af den triste hverdag. Efter Manuel bliver uretfærdigt behandlet af den lokale ranch-ejer, dræber han ham. Det er ikke et uheld, men det er heller ikke et planlagt mord. Herefter bliver han lovløs, og drager med konen ud i den brasilianske ørken. Her møder de en selvproklameret helgen, Sebastian, der prædiker ikke-vold. Den etablerede kirke bliver bange for Sebastian og sender Antonio efter ham. Af årsager, der ikke skal nævnes her, bliver de nødt til forlade prædikanten, og atter være på flugt. Heri ligger filmens historie: et par, der er ikke kan finde stedet, hvor de hører hjemme.
”It was the hand of God, that led me to the Devil”, siger Manuel efter han har slået ranchejeren ihjel. Men filmen handler ikke om Gud og Djævelen, men om at følge sig selv og ikke andres ord. Det er en nybølgefilm lavet på et mindre budget fra 1964. Derfor vil der være et par mindre gode steder med dårlig lyd, knap så godt skuespil osv. Men i det store og hele er det ligemeget, for der er nok af interessante scener til at holde en underholdt.. Man kan vel kalde den for mystisk realisme: det er en superrealistisk film, som nybølgefilm ofte er, men samtidig er der en del mystisk og symbolik. Den blanding kan undertegnet godt lide. Dog er den lige en tand for langtrukken og fragmenteret.
Filmen er en del af 1001 Films You Must See Before You Die.
3. decembers er klart bedst i 1. halvdel, men den er med i julekalenderen, fordi man bliver nødt til at se noget ældre Sydamerikansk…men også fordi dialogen og handlingen er tankevækkende og desværre stadig relevante i dag.
Memories Of Underdevelopment (Memorias del Subdesarrollo) Tomas Gutierrez Alea, Cuba 1968. Votes på IMDB - 960
I kølvandet på Castros overtagelse og Svinebugten lever Sergio stadig i Cuba. Vi følger ham igennem længere tid af hans liv, dog er filmen ikke kronologisk opbygget. Hans kone har forladt ham, men han møder en yngre cubansk pige, som han prøver ”at lave om” til sin kone. Men det er mest af alt en fabuleren over livet på Cuba efter revolutionen og om, hvordan landets befolkning er ”underudviklet”. Det skal forstås på den måde, at de ikke er oplyste og ikke kender til et helt og aldeles lykkeligt liv.
Gennem Sergios monologer, dokumentariske optagelser og billeder får vi historien om et fattigt Cuba, der kæmper for at rejse sig. Det lyder umiddelbart, som noget der kan blive rodet, men det er det overhovedet ikke. Tilgengæld er det suveræn filmkunst. Man kunne også frygte, at det er ensidigt kommunistisk propaganda, men det er det heller ikke. Det er en intelligent kommentar til samtidens Cuba i 1964, og selvom det er tydeligt, at filmens skabere er tilhængere af det nye Cuba, står det også klart, at de er kritsike. Der er voldsomme billeder af sultende børn og ofre fra krigen, men det er lavet uden nogen form for dramatik.
Jeg sad en dag og tænkte: jeg har sgu aldrig set en cubansk film, og efter lidt research faldt valget på den her.
4. decembers film er en blanding af dokumentar, fotografier og en typisk revolutionær, historisk fortælling. Robert A. Rosenstone mener, at den typiske historiske film ikke kan formidle historie på en ordentlig måde, da den lineære fortælling er for simpel, og fordi det er meget svært at fange tidsånden på film. Men måske film som Memories of Underdevelopment giver et mere sandfærdigt tidsbillede. Interessant og god, det er den hvertfald.
#41 filmz-Myrepip 14 år siden
Pjat! Der er masser :)
#37 Ahhhh, reddet!
Men tilfreds med dit første valg :)
#42 Skeloboy 14 år siden
#43 Lord Beef Jerky 14 år siden
#44 Skeloboy 14 år siden
2. december
Salt of the Earth
Herbert J. Biberman, USA 1954. Votes på IMDB – 1090
I en mineby i New Mexico lever arbejderne under dårlige kår. Lav løn, dårlige arbejdsforhold. De mexicansk-amerikanske arbejdere bliver udnyttet af ejerne. Konerne er undertrykt af mændene, og er hjemmearbejdende. De mangler sanitation i alle deres hjem, hvilket er et stort problem. En strejke bryder ud, hvilket er til stor skade for husholdningen. Med hjælp fra deres hustruer kan de holde strejken ud i lang tid. Det står hurtigt klart, at de skal vinde strejken. Hvis de ikke gør det, så er alt tabt inklusiv deres job, men hvis de vinder, er det en storsejr. Efterhånden som strejken skrider frem, bliver ejerne mere og mere aggressive. Kvinderne blander sig mere og mere.
Med ordene: ” How shall I begin my story that has no beginning?” begynder vores kvindelige fortæller historien. Det giver den et universelt præg, og når man tænker på, at det blandet er ligeløn med de amerikanske arbejdere, de strejker for, er det ikke svært at drage paralleller til nutiden. Det er lidt vildt at tænke på, at filmen udkom i 1954, hvor The House Committee on Un-American Activities og McCarthy tordnede mod alt, der bare var det mindste socialt. På samme tid foregriber den kvindefrigørelsen med mange år. Det er i den neo-realistiske stil, og det er en ganske interessant historie. En del af grunden hertil er, at det et alment problem gennem tiderne, den tager op: arbejdsvilkår og lighed mellem mennesker og køn. Det er en forholdsvis stille film lavet for få midler, og den er også en anelse out-dated nogen gange. Den trækker også en anelse ud.
Som mange andre film i julekalenderen, er den en del af 1001 You Must See Before You Die. Der skal lige lyde en lille advarsel: min DVD er fra Alpha Video, og godt nok er den billig, men Alpha Video tager public domain film og udgiver dem uden restaurering og undertekster.
En lille sidenote: hvis I undrer jeg over, hvor I har hørt musikken til filmen henne, så tjek lige stykket fra 0.35-0.40 ud fra Slap Fight til C64’eren
2. decembers film hører måske ikke med blandt de bedste. Men det er et meget tidligt eksempel på feminisme, og fordi det er en amerikansk film lavet af blacklistede, og den eneste film, der er blevet blacklistet. Det er en meget social bevidst og explicit venstreorienteret film – fra 1954.
6/10 (før 4/10)
IMDB
Amazon.co.uk
Rotten Tomatoes
Wikipedia
[url= trailer[/url]
Kan ses på archives.org
#45 Skeloboy 14 år siden
Black God, White Devil (Deus e o Diabo na Terra do Sol)
Glauber Rocha, Brasilien 1964. Votes på IMDB - 1010
Cinema Novo er navnet på Syd-og Mellemamerikas nybølge-bevægelse, der opstod i 1960’erne. Black God, White Devil er en af de første og en af de mest kendte. Desuden er det første film i Glauber Rochas trilogi. Religion og fattigom udgør hjørnestenene i historien om Manuel, der bryder ud af den triste hverdag. Efter Manuel bliver uretfærdigt behandlet af den lokale ranch-ejer, dræber han ham. Det er ikke et uheld, men det er heller ikke et planlagt mord. Herefter bliver han lovløs, og drager med konen ud i den brasilianske ørken. Her møder de en selvproklameret helgen, Sebastian, der prædiker ikke-vold. Den etablerede kirke bliver bange for Sebastian og sender Antonio efter ham. Af årsager, der ikke skal nævnes her, bliver de nødt til forlade prædikanten, og atter være på flugt. Heri ligger filmens historie: et par, der er ikke kan finde stedet, hvor de hører hjemme.
”It was the hand of God, that led me to the Devil”, siger Manuel efter han har slået ranchejeren ihjel. Men filmen handler ikke om Gud og Djævelen, men om at følge sig selv og ikke andres ord. Det er en nybølgefilm lavet på et mindre budget fra 1964. Derfor vil der være et par mindre gode steder med dårlig lyd, knap så godt skuespil osv. Men i det store og hele er det ligemeget, for der er nok af interessante scener til at holde en underholdt.. Man kan vel kalde den for mystisk realisme: det er en superrealistisk film, som nybølgefilm ofte er, men samtidig er der en del mystisk og symbolik. Den blanding kan undertegnet godt lide. Dog er den lige en tand for langtrukken og fragmenteret.
Filmen er en del af 1001 Films You Must See Before You Die.
3. decembers er klart bedst i 1. halvdel, men den er med i julekalenderen, fordi man bliver nødt til at se noget ældre Sydamerikansk…men også fordi dialogen og handlingen er tankevækkende og desværre stadig relevante i dag.
8/10
IMDB
Amazon.co.uk
Moviemartyr.com
Wikipedia
[url= trailer[/url]
#46 Antlion 14 år siden
Har du set "Antonio das Mortes"?
#47 Skeloboy 14 år siden
#48 Skeloboy 14 år siden
Memories Of Underdevelopment (Memorias del Subdesarrollo)
Tomas Gutierrez Alea, Cuba 1968. Votes på IMDB - 960
I kølvandet på Castros overtagelse og Svinebugten lever Sergio stadig i Cuba. Vi følger ham igennem længere tid af hans liv, dog er filmen ikke kronologisk opbygget. Hans kone har forladt ham, men han møder en yngre cubansk pige, som han prøver ”at lave om” til sin kone. Men det er mest af alt en fabuleren over livet på Cuba efter revolutionen og om, hvordan landets befolkning er ”underudviklet”. Det skal forstås på den måde, at de ikke er oplyste og ikke kender til et helt og aldeles lykkeligt liv.
Gennem Sergios monologer, dokumentariske optagelser og billeder får vi historien om et fattigt Cuba, der kæmper for at rejse sig. Det lyder umiddelbart, som noget der kan blive rodet, men det er det overhovedet ikke. Tilgengæld er det suveræn filmkunst. Man kunne også frygte, at det er ensidigt kommunistisk propaganda, men det er det heller ikke. Det er en intelligent kommentar til samtidens Cuba i 1964, og selvom det er tydeligt, at filmens skabere er tilhængere af det nye Cuba, står det også klart, at de er kritsike. Der er voldsomme billeder af sultende børn og ofre fra krigen, men det er lavet uden nogen form for dramatik.
Jeg sad en dag og tænkte: jeg har sgu aldrig set en cubansk film, og efter lidt research faldt valget på den her.
4. decembers film er en blanding af dokumentar, fotografier og en typisk revolutionær, historisk fortælling. Robert A. Rosenstone mener, at den typiske historiske film ikke kan formidle historie på en ordentlig måde, da den lineære fortælling er for simpel, og fordi det er meget svært at fange tidsånden på film. Men måske film som Memories of Underdevelopment giver et mere sandfærdigt tidsbillede. Interessant og god, det er den hvertfald.
9/10, top185
IMDB
Amazon.co.uk
Guardian.co.uk
Wikipedia
[url= fra Youtube[/url]
#49 neran 14 år siden
#50 Antlion 14 år siden
Heheh, lignende tanker har ofte ført mig til enestående film. Senest bulgarsk. :)