Gravatar

#71 Antlion 14 år siden

Hvis du kan skaffe "Maynila: Sa mga Kuko ng Liwanag", bør du i hvert fald overveje det, da det er fantastisk film!

Jeg har aldrig hørt om en filmindustri på Fiji. Den må være meget begrænset?
Gravatar

#72 Skeloboy 14 år siden

#71 - som sagt...én film :)
Gravatar

#73 Skeloboy 14 år siden

8. december


Marketa Lazarova
Frantisek Vlacil, Tjekkoslovakiet 1967. Votes på IMDB - 660


Jeg ville så gerne have set denne igen, men det kunne jeg desværre ikke få tid til. Selvom det er mere end ½ år siden, jeg har set den, står den den ganske klart i hukommelsen.

Den foregår i middelalderen og i starten følger vi en flok landevejsrøver, der lever af at røve. De overfalder en flok af kongens mænd. De kidnapper også Marketa, hvis eneste ønske er at komme i klosteret. Det starter filmens problemstilling: den tyranniske Kozlik påkalder sig kongens vrede. ”Frosts as passionate as the Christianity of that time” og det opsummerer rigtig godt stemningen i filmen.

Det er svært at sige, om Vlacil er inspireret af Tarkovskys Andrei Rublev, fordi filmene er udgivet så tæt på hinanden. Men en ting er helt sikkert, og det er, at Marketa Lazarova er ligeså episk i format og lige så storslået en oplevelse. Den er blevet kåret til alle tiders bedste tjekkiske film, og det kan jeg sgu godt forstå! Der er en eminent billedside og aldeles fantastisk soundtrack. Uden at være alt for overdrevet, så er der lige den rette mængde gotiske stemning. Læg dertil, at den er fyldt med symbolik og temaer og derfor giver den en sanselig filmoplevelse af de få, og det er ene og alene længden, der gør, der ikke bliver givet topkarakter.

En del af 1001 Films You Must See Before You Die.

8. decembers film er den bedste af alle de film, der bliver beskrevet her. Episk, fantastisk, smuk, storslået er nogle af de superlativer, der kommer til en. Tak for Second Run DVD, der udgiver alle de fantastiske Østeuropæiske film.

9/10, top50
IMDB
Amazon.co.uk
Kinoblog
Wikipedia
[url= Poetry på Youtube[/url]


Gravatar

#74 Antlion 14 år siden

Ja tak, et sandt mesterværk! Den ligger cirka det samme sted på min liste. :)
Gravatar

#75 Skeloboy 14 år siden

hehe. Men nu forventer jeg heller ikke, at de resterende i ligeså høj grad vækker genklang...(udover dem, jeg har skrevet om før)
Gravatar

#76 Skeloboy 14 år siden

9. december


Bill Douglas Trilogy
Bill Douglas, Skotland 1978. Votes på IMDB - 550


Hvis nogen synes anmeldelsen her er bekendt, er det fordi, det blot er et par måneder siden, jeg har skrevet den. Af tids hensyn vil der være 3 eller 4 film, jeg ikke ser igen. Det er også den eneste gang, der optræder flere film i en, men man kan ikke rigtig se dem uafhængigt af hinanden.
Bestående af tre korte film på hhv. 46, 55 og 71 minutter oplever vi efterkrigstidens Skotland. Det er tre kapitler af samme historie, og man følger Jamie fra barn til voksen.
I My Childhood får vi et indblik i hans hjem i en fattig mineby, hvor han vokser op sammen med hans storebror og bedstemor.
I My Ain Folk er bedstemoderen død, og livet bliver endnu hårdere.
I My Way Home foregår 5 år senere(tror jeg, men der er ikke nogen direkte referencer, filmen er bare 5 år ældre end den foregående), og han kommer væk fra Skotland med RAF
Der er ikke mange ord, men de fantastiske sort/hvid-billeder siger det, der skal siges. Det er en nådesløs realisme, men også en fantastisk og troværdig fortælling. Omgivelserne er barske, men det er ikke rigtig deprimerende - det var bare sådan omstændighederne var. Fattigdom, kedsomhed og en berøvet barndom. Stærkest står My Ain Folk, men jeg vil helt klart anbefale at se dem som en film. Det er et hjemstavnsdrama, hvor der ikke er lagt overflødigt drama ind. Stephen Archibald, som spiller Jamie, er helt og aldeles overbevisende. Han er mut, sammenknyttet, men stadig en dreng, der godt kan lave lidt ballade. Jeg vil klart anbefale fans af neorealismen og minimalisme at bruge de 70 kr, den koster. For det er en rigtig stor oplevelse udi filmkunsten. Det er grelle minder, og det er ganske fantastisk filmkunst.
Jeg havde ikke hørt om filmen før, og jeg har fundet den via amazon.co.uk’s recommended viewing.
9. decembers ”låge” er et superb eksempel på realisme, som næsten kunne være et historisk dokument. Det er gråt og hårdt, men realistisk og suverænt spillet.
9/10
IMDB
Amazon.co.uk
Filmreference.com
Wikipedia
[url= fra Youtube[/url]


Gravatar

#77 Kruse 14 år siden

#76: Baseret på din tidligere anmeldelse og den smule billeder og video jeg har set fra Bill Douglas Trilogy, er det bestemt en boks jeg skal have købt på et tidspunkt. Det ser yderst interessant ud :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#78 Skeloboy 14 år siden

#77 - det er også præcis den samme anmeldelse...:), bare lidt mere rodet, kan jeg se...glemte lige at tjekke den før jeg postede
Gravatar

#79 davenport 14 år siden

i starten følger vi en flok landevejsrøver, der lever af at røve

Epic :D
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#80 Skeloboy 14 år siden

#79 - jeg er et sprogligt geni!

Skriv ny kommentar: