Gravatar

#11 Skeloboy 15 år siden

#7 - hehe, kan da godt afsløre, at der kommer en Solondz mere...men hvornår? det er ikke godt at vide ;)

#8 - det tror jeg helt sikker den vil.

#9 - hehe...kan være Peter Pedal kommer længere op ;)
Gravatar

#12 Åkepool 15 år siden

Jeg har set lige omkring en af de nævnte, men den er til gengæld godkendt. Det er "Whatever Happened To Baby Jane?".
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#13 Antlion 15 år siden

#5:

Jeg kan allerede se, at jeg muligvis skal (ligesom ved din top 100) læse din liste bagfra. :)
Gravatar

#14 Skeloboy 15 år siden

#13 - hehe, ja. Den bedste kommer jo til sidst :)
Gravatar

#15 Antlion 15 år siden

Jeg mente nu, at dem du placerer lavest, placerer jeg højest. :)

Gravatar

#16 Skeloboy 15 år siden

ah, hehe...men de er da i det mindste på listen :)
Gravatar

#17 Lord Beef Jerky 15 år siden

Fuck nogle lortefilm!

Well, der er godt nok ikke mange af dem jeg har set, men det er jo rart med lidt inspiration. Dem her har jeg dog set:

Battleship Potemkin - 6/6
Welcome To The Dollhouse - 5/6
The Princess Bride - 5/6
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#18 jessup 15 år siden

Efter min bedste overbevisning har Bressons film meget lidt at gøre med nybølgen men jeg aner allerede at dette er en liste hvor jeg mangler at se en del af filmene. Black God, White Devil lyder rigtig interssandt også Damnation, jeg har ikke set Captains Courageous.
This is just until June
Gravatar

#19 Skeloboy 15 år siden

#18 - hehe, tror sgu egentlig du har ret med Bresson der...:)
Gravatar

#20 Skeloboy 15 år siden

135 - The Life Of O-Haru
En stor del af Mizoguchis film handler om kvinders vilkår og roller i samfundet. Life of O-haru er ingen undtagelse. O-Haru oplever forskellige situationer, hvor hun bliver defineret på en ny måde hver gang. I hans vanlige rolie og knivskarpe stil, har Mizoguchi skabt en fantastisk film, der samtidig har en masse på hjertet.

134 - Le Samourai
Aldrig har en lejemorder været så cool og perfektionistisk. Jeff Costello fører et strengt og nærmest asketisk liv, hvor han ikke efterlader det mindste til tilfældigheder. Men ikke desto mindre går det galt under et job, og så starter problemerne. Jean-Pierre Melville er en instruktør, der aldrig træder ved siden af, og det gør han heller ikke her.


133 - Stalingrad
Det tyske krigsdrama udstiller bedre end de fleste film de menneskelige lidelser. Den er ikke fyldt med overdrevne melodramatik som visse Hollywood-film, og det gør Stalingrad mere barsk og realistisk.

132 - Un Coeur En Hiver
Købt ved en fejltagelse, men helt fantastisk. De to venner Maxime og Stephane er berømte violinbyggere. Med sans for detaljen og en ægte kærlighed til faget, har de opbygget et godt renomme. Deres venskab kommer på hård prøve, da Camille kommer ind i billedet. Filmen er et typisk trekantsdrama, men den er filmet og udført forbandet smukt. Ingen store fagter, sans for detaljen. Et af de bedste fejlkøb, jeg har lavet.

131 - Imitation of Life
Et melodrama af kaliber. Den hører til i den tunge ende af Douglas Sirk’s melodramaer. Ofte er de lette og fyldt med varme. Men Imitation of Life er en barsk fortælling om en enlig kvindes kamp for at blive kendt. Det der dog virkelig giver den tyngde, er hovedpersonens sorte barnepiges datter. Hun er selv hvid, og prøver at ligge afstand til hendes sorte afkom. Hovedpersonens datter udvikler også følelser for moderens kæreste. Alt i alt er Imitation of Life en afsindig god film, der på trods af sine melodramatiske træk aldrig bliver for meget.

130 - Mirror
Tarkovskys klart bedste. Filmen har ikke noget plot, men er en fremstilling af hovedpersonens barndomsminder og oplevelse af verden omkring ham. Den er fyldt med helt fantastiske billeder, og på trods af det manglende plot, er man helt opslugt.

129 - Scarface(1931)
De Palmas Scarface var tæt på at komme med på listen. Men mesterinstruktøren Howard Hawks film er lige en tand bedre. Typisk for pre-code film er dette en mroalsk tvetydig film. Paul Muni spiller rollen som Al Capone stor bravour.

128 - Ditte Menneskebarn
Uden tvivl den bedste danske film, der er lavet. Det er en tragisk socialrealistisk drama om Ditte og de prøvelser, hun bliver udsat for. Den er utrolig barsk, grundet sin realistiske skuespil og fortælling. Forholdene var ikke let for uægte børn i de gamle dage, og til tider er det ikke til at overvære Dittes prøvelser.

127 - Happiness
Så kom der lige en Solondz mere. Happiness udforsker sex i alle mulige lovlige og ulovlige afskygninger. Med et helt eminent ensemble, der tæller Lara Flynn Boyle, Philip Seymour Hoffman, Dylan Baker, Camryn Mannheim. Selv de mest dekadente i filmen er portrætteret som hele mennesker. Det er så grotesk til tider, at man sidder og griner over temaer som pædofili, telefonstønnere osv.

126 - Secrets & Lies
Adoptivmoderen dør, og det får Hortense til at opsøge sin rigtige mor. Men det viser sig at være en familie, der er fyldt med hemmeligheder og fortielser. Det er en utrolig følelsladet film, men Mike Leigh holder den udenfor det overdrevne og klamme. Karakterne er utrolig velskrevet, og selvom det meste af filmen er samtale, så bliver det aldrig kedeligt.

125 - Eternity And A Day
En af smukkeste film, jeg har set. Den er så simpel, men så afsindig smuk. Historien om den døende, ældre Alexander og den 7-årige dreng(som ikke har noget navn) er en poetisk fortællingen om livet, der er gået og livet, som skal til at begynde. Kameraarbejdet er helt i særklasse og Bruno Ganz spiller perfekt.

124 - Woman In The Dunes
En dybt filosofisk og eksistentialisk film. Insektsamleren Junpei kommer ikke med den sidste bus hjem, og overnatter i stedet i en nærliggende landsby. Her bliver han lokket ned i et stort sandhul, hvor der bor en dame. Hendes opgave er at grave sand til landsbyen. Junpei finder ud af, at han ikke kan flygte derfra. Filmen handler om, hvordan mennesket tilpasser sig situationer, men den er også delvis en allegori over Camus betragtninger om Sisyfos-myten.

123 - Nora Inu
I efterrkrigstidens Tokyo får Murakami til stor skam stjålet sin tjenestepistol. Da den bliver brugt til et mord starter jagten. Murakami får hjælp af den mere erfarne Sato, og de udvikler et venskab. Kurosawa har ganske simpelt lavet en af de bedste politi-thrillers nogensinde.

122 - The Day The Earth Stood Still(1951)
Tidlige sci-fi, hvis budskab stadig holder i dag. På trods af, at den er lettere out-dated, så skal den med her. Klaatu kommer til jorden med en advarsel, men i stedet bliver han beskudt. Efter et ophold på et hospital, hvor han får at vide, at alle verdens ledere ikke vil høre på hans advarsel, flygter han. Tiden bruger han på at lære mennesket at kende. Selv i dag er den yderst relevant, og derfor holder den endnu.

121 - Wait Until Dark
Nervepirrende og intens thriller med Audrey Hepburn som den blinde Susy. Med hendes sædvanlige charme og dygtighed spiller hun så hamende realistisk. Det er med til at gøre filmen ekstra nervepirrende.. Historien er i sig selv skruet rigtig, rigtig godt sammen, og man kan simpelthen ikke andet end at sidde og bide negle.

Skriv ny kommentar: