120 - The Paths Of Glory Perfekten Stanley Kubrick har lavet en af de bedste krigsfilm nogensinde. Det er dejligt afvekslende, at den foregår under WW1, og at den ikke ligger vægt på de voldsomme krigsscener. I stedet handler den om moral. På den måde bliver den faktisk langt mere menneskelig.
119 - Scent Of A Woman Chris O’Donnell spiller middelklassedrengen Charlie på en fin skole. Al Pacino spiller en sur og bitter krigsveteran ved navn Frank. Charlie er vidne til en drengestreg på skolen, men bliver tvunget til ikke at sige noget. For at tjene penge til sin billet hjem, siger han ja til at passe Frank. Han vil til New York for at skyde sig selv. Al Pacino spiller noget nær sin bedste rolle her, og filmen er et helt suverænt portræt om et umage venskab.
118 - The Killers Burt Lancasters debut, og en ganske spændende film noir. Måden mysteriet bliver optrevlet på virker helt fortrinligt, og den er ikke lineær fortalt. Det gør den lige en tand ekstra interessant.
117 - Written On The Wind Yes…det er den bedste Douglas Sirk-film. Der er ikke meget glæde og overdreven romantik her. I stedet er der triste skæbner, der ikke kan finde ro. Selvfølgelig er det stadig melodrama, men Douglas Sirk formår som altid at gøre det forbandet godt. Hans film ville sikkert være temmlig latterlige i hænderne på en anden, men Sirk balancerer perfekt.
116 - Memories of Underdevelopment Poetiske scener, dokumentaroptagelser og hukommelsens funktion. Alt det er blandet sammen i denne cubanske perle. Filmen er en af de mest interessante og mindst konventionelle film, jeg har set, som stadig har en klar og tydelig handling.
115 - Rødskæg Den nyuddannede og lettere arrogante Doktor Yasumoto møder den erfarne Rødskæg. Det giver gnidninger og ud af disse opstår den sædvanlige humanistiske tilgang til film, som Kurosawa har. Rødskæg hører til hans allerbedste film.
114 - High Plain Drifter Hvem siger helten skal være god? Clinten har her skabt en person, som er utrolig svær at tyde. Men den nærmeste mytiske fortælling, hvor Clint Eastwood selv spiller The Stranger, er et helt suverænt godt bud på en western, der ikke bare skal handle om cowboys vs. indianere. Det er heller ikke med den entydige gode og moralske helt.
113 - Laura Laura er død. Gennem breve og interviews lærer vi mere og mere om hende. Detektiven McPherson bliver beskyldt for at være forelsket i en død pige af Lydecker, en slibrig journalist. Der er nogle virkelig overraskende twists i denne juvel af en film noir.
112 - Diktatoren Ifølge filmen ”Chaplin” med Robert Downey jr, vidste Chaplin selv godt, at han ville dræbe The Tramp med denne film. Men det gør ikke noget som helst med denne film. Til tider er den hylende morsom, til tider er den gravalvorlig, og til sidst føler man virkelig, man har fået en ordentlig opsang. Den er selvfølgelig anti-nazistisk, anti-Hitler, og anti-antisemitisk. Det er utrolig modigt for en film lavet i fredstid og i 1939. Men det holder hele vejen igennem.
111 - Dræb Ikke En Sangfugl Gregory Peck spiller advokaten Atticus, der forsvarer en sort dreng. I 1962 var det stort. Og det er det stadig. Hovedsagligt er filmen set gennem børnene, hvilket giver en god blanding af naivitet og alvor. Men også, at vi ikke helt ved, hvad der foregå altid. Filmen har jeg kun set en gang for et par år siden, men den står klarer i hukommelsen end nogle af de ovenstående film, som jeg har set for nyligt. Det er et lysende eksempel på, hvordan en film kan være et moralsk forbillede uden at blive belærende.
110 – The Holy Mountain Er ikke helt sikker på, at denne film skal være med på listen. Så den for to dage siden. Nuvel: The Holy Mountain er et orgie af religiøse og symbolske scener. Filmen er vild og uforudsigelig, og en stor fordømmelse af grådighed og selvoptagethed. Det er også en voldsom kritik af religion, som Jodorowsky betragter som en hæmsko for det virkelig liv. Den leger med alle konventioner.
109 - Army Of Shadows Jean-Pierre Melvilles modstandsfilm er også hans bedste. Det er ikke den typiske vi-kæmper-for-en-god-sag-film, men i stedet er det en helstøbt film. De, der kæmper, bliver fremstillet positivt, men det, de kæmper for, bliver fremstillet som det barske liv, det er. Melville er en utrolig præcis og jordnær instruktør.
108 - Metropolis En af de mest skelsættende film. Så mange film er efterfølgende blevet inspireret af den. Og det forstår man godt. Det dystopiske fremtidsdrama holder stadig i dag. Arbejderne er en stor mekanisme, der ikke bestiller andet end at holde hjulene igen for kapitalisterne. Scenarierne er intet mindre end imponerende, og den fremstår bemærkelsesværdigt frisk i dag.
106 - Anatomy of a Murder Jimmy som advokat, overfor George C. Scott. Det er en af de bedste retssalsdramaer, der er lavet. Den holder sig væk fra de helt store fagter, og både Stewart og Scott er i absolut topform. Når så historien og retssagen også er troværdig, ja så er der sgu ikke meget at sige til, at filmen er med her.
105 – A Woman Under The Influence Denne hjemmegående husmor Mabel vil gøre alt for mand, Nick, der er bygningsarbejder. Men langsomt bliver hendes opførsel mere og mere underlig, især i selskab med andre. Filmen er helt eminent, og Gena Rowlands leverer en af de bedste præstationer overhovedet.
Det var dejligt at se Ditte Menneskebarn på din liste. Jeg kunne nok også godt have fundet plads til denne, men det er mange år siden jeg så den. Jeg ville ønske den ville få en Criterion behandling.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Rigtig gode film. Har ikke set Memories of Underdevelopment, The holy mountain og sandsynligvis Rødskæg. Godt med en Sirk som jo er bedre end Imitaion...Scent of a woman kan jeg ikke helt forstå men det skal ikke fraholde mig i at linke til en analyse af sluttalen:
Den ligger måske også for højt på listen, men den er helt sikkert stadig i min top150...havde faktisk overvejet bare at lave listen alfabetisk, for det er svært at rangere indbyrdes.
Men skuespillet er en af grundene til, jeg har den med. Men jeg også et blødt hjerte for historier om venskab :), og så er der en del mindeværdige scener også:
scenen, hvor Al Pacino danser, scenen hvor han vil skyde sig selv, scenen hos familien. Slutningen kan måske godt virke lidt påtaget, men den virker sgu på mig:)
Jeg gætter på, at der er ca. 15 film blandt de resterende, hvor der også vil være en del undren over de er så højt placeret(eller med i det hele taget).
#31 Benway 15 år siden
Edit: Jeg var vist ikke den eneste der fik den tanke. :)
#32 Benway 15 år siden
#33 Skeloboy 15 år siden
Og så er det hhv. Under the Sand og Far from Heaven
#34 Åkepool 15 år siden
#35 Skeloboy 15 år siden
Perfekten Stanley Kubrick har lavet en af de bedste krigsfilm nogensinde. Det er dejligt afvekslende, at den foregår under WW1, og at den ikke ligger vægt på de voldsomme krigsscener. I stedet handler den om moral. På den måde bliver den faktisk langt mere menneskelig.
119 - Scent Of A Woman
Chris O’Donnell spiller middelklassedrengen Charlie på en fin skole. Al Pacino spiller en sur og bitter krigsveteran ved navn Frank. Charlie er vidne til en drengestreg på skolen, men bliver tvunget til ikke at sige noget. For at tjene penge til sin billet hjem, siger han ja til at passe Frank. Han vil til New York for at skyde sig selv. Al Pacino spiller noget nær sin bedste rolle her, og filmen er et helt suverænt portræt om et umage venskab.
118 - The Killers
Burt Lancasters debut, og en ganske spændende film noir. Måden mysteriet bliver optrevlet på virker helt fortrinligt, og den er ikke lineær fortalt. Det gør den lige en tand ekstra interessant.
117 - Written On The Wind
Yes…det er den bedste Douglas Sirk-film. Der er ikke meget glæde og overdreven romantik her. I stedet er der triste skæbner, der ikke kan finde ro. Selvfølgelig er det stadig melodrama, men Douglas Sirk formår som altid at gøre det forbandet godt. Hans film ville sikkert være temmlig latterlige i hænderne på en anden, men Sirk balancerer perfekt.
116 - Memories of Underdevelopment
Poetiske scener, dokumentaroptagelser og hukommelsens funktion. Alt det er blandet sammen i denne cubanske perle. Filmen er en af de mest interessante og mindst konventionelle film, jeg har set, som stadig har en klar og tydelig handling.
115 - Rødskæg
Den nyuddannede og lettere arrogante Doktor Yasumoto møder den erfarne Rødskæg. Det giver gnidninger og ud af disse opstår den sædvanlige humanistiske tilgang til film, som Kurosawa har. Rødskæg hører til hans allerbedste film.
114 - High Plain Drifter
Hvem siger helten skal være god? Clinten har her skabt en person, som er utrolig svær at tyde. Men den nærmeste mytiske fortælling, hvor Clint Eastwood selv spiller The Stranger, er et helt suverænt godt bud på en western, der ikke bare skal handle om cowboys vs. indianere. Det er heller ikke med den entydige gode og moralske helt.
113 - Laura
Laura er død. Gennem breve og interviews lærer vi mere og mere om hende. Detektiven McPherson bliver beskyldt for at være forelsket i en død pige af Lydecker, en slibrig journalist. Der er nogle virkelig overraskende twists i denne juvel af en film noir.
112 - Diktatoren
Ifølge filmen ”Chaplin” med Robert Downey jr, vidste Chaplin selv godt, at han ville dræbe The Tramp med denne film. Men det gør ikke noget som helst med denne film. Til tider er den hylende morsom, til tider er den gravalvorlig, og til sidst føler man virkelig, man har fået en ordentlig opsang. Den er selvfølgelig anti-nazistisk, anti-Hitler, og anti-antisemitisk. Det er utrolig modigt for en film lavet i fredstid og i 1939. Men det holder hele vejen igennem.
111 - Dræb Ikke En Sangfugl
Gregory Peck spiller advokaten Atticus, der forsvarer en sort dreng. I 1962 var det stort. Og det er det stadig. Hovedsagligt er filmen set gennem børnene, hvilket giver en god blanding af naivitet og alvor. Men også, at vi ikke helt ved, hvad der foregå altid. Filmen har jeg kun set en gang for et par år siden, men den står klarer i hukommelsen end nogle af de ovenstående film, som jeg har set for nyligt. Det er et lysende eksempel på, hvordan en film kan være et moralsk forbillede uden at blive belærende.
110 – The Holy Mountain
Er ikke helt sikker på, at denne film skal være med på listen. Så den for to dage siden. Nuvel: The Holy Mountain er et orgie af religiøse og symbolske scener. Filmen er vild og uforudsigelig, og en stor fordømmelse af grådighed og selvoptagethed. Det er også en voldsom kritik af religion, som Jodorowsky betragter som en hæmsko for det virkelig liv. Den leger med alle konventioner.
109 - Army Of Shadows
Jean-Pierre Melvilles modstandsfilm er også hans bedste. Det er ikke den typiske vi-kæmper-for-en-god-sag-film, men i stedet er det en helstøbt film. De, der kæmper, bliver fremstillet positivt, men det, de kæmper for, bliver fremstillet som det barske liv, det er. Melville er en utrolig præcis og jordnær instruktør.
108 - Metropolis
En af de mest skelsættende film. Så mange film er efterfølgende blevet inspireret af den. Og det forstår man godt. Det dystopiske fremtidsdrama holder stadig i dag. Arbejderne er en stor mekanisme, der ikke bestiller andet end at holde hjulene igen for kapitalisterne. Scenarierne er intet mindre end imponerende, og den fremstår bemærkelsesværdigt frisk i dag.
106 - Anatomy of a Murder
Jimmy som advokat, overfor George C. Scott. Det er en af de bedste retssalsdramaer, der er lavet. Den holder sig væk fra de helt store fagter, og både Stewart og Scott er i absolut topform. Når så historien og retssagen også er troværdig, ja så er der sgu ikke meget at sige til, at filmen er med her.
105 – A Woman Under The Influence
Denne hjemmegående husmor Mabel vil gøre alt for mand, Nick, der er bygningsarbejder. Men langsomt bliver hendes opførsel mere og mere underlig, især i selskab med andre. Filmen er helt eminent, og Gena Rowlands leverer en af de bedste præstationer overhovedet.
#36 filmz-Bruce 15 år siden
#37 jessup 15 år siden
http://www.overthinkingit.com/2009/01/08/the-ethic...
#38 Lord Beef Jerky 15 år siden
Stalingrad - 5/6
Happiness - 6/6
Paths Of Glory - 6/6
The Great Dictator - 6/6
Metropolis - 5/6
Endnu engang ikke en film der sniger sig under 5/6 for mit vedkommende, så jeg kan kun klappe i mine små, fede hænder af din filmsmag.
#39 Skeloboy 15 år siden
Den ligger måske også for højt på listen, men den er helt sikkert stadig i min top150...havde faktisk overvejet bare at lave listen alfabetisk, for det er svært at rangere indbyrdes.
Men skuespillet er en af grundene til, jeg har den med. Men jeg også et blødt hjerte for historier om venskab :), og så er der en del mindeværdige scener også:
Jeg gætter på, at der er ca. 15 film blandt de resterende, hvor der også vil være en del undren over de er så højt placeret(eller med i det hele taget).
#40 Åkepool 15 år siden