Skal lige siges, at emd hensyn til navne, så bruger jeg det, som filmen hedder i mine udgaver. Det passer også med, at alle film indtil sidste update har 5/6, og de sidste 15 er dem, jeg vil give 6/6.
150 - Black God, White Devil Glauber Rochas film fra 1964 er en vild blanding af socialrealisme og symbolik. Det er en kritik af det sociale og politiske forhold i Brasilien. Filmen er en del af Cinema Novo-bevægelsen i Brasilien, hvilket betyder håndholdt kamera og amatørskuespillere. Men det er også ideen, der er i centrum. Filmen havde været langt højere oppe på listen, men anden halvdel er desværre noget ujævn.
149 – The Lost Weekend En mands fald. Den alkoholiske forfatter Don Birman er alene i en weekend. Det resulterer i en nedadgående spiral. Ray Milland spiller helt og aldeles eminent. Desuden skal delirium-scenen også nævnes. Filmen er stadig aktuel i dag, og den føles på ingen måde outdated.
148 - Au Hasard Balthazar Jeg er ikke ubetinget begejstret for nouvelle vague, men denne dobbelthistorie om to fælles skæbner er i en klasse for sig. Marie og hendes æsel vokser op sammen, men bliver mere og mere adskilt. Man følger begges skæbner, der har stor lighed med hinanden. Den er simpelthen så smuk, grum og simpel på samme tid.
147 - Missing Historien om den forsvundne journalist, Charles Hoffman, er nervepirrende spændende. Forældrene leder efter Hoffman, der er blevet væk under det chileanske kup i 1973. Den blander perfekt politik med en tragisk historie og balancerer fint mellem det tragiske og thrilleren. Derudover er Jack Lemmong og Spissy Spacek et potent par.
146 - Pather Panchali Det kunne ligeså godt have været hele Apu-trilogien af Satyajit Ray. Men den første film er lige en tand bedre. Den følger Apu som dreng i en fattig indisk by. Den er stærkt inspireret af italiensk neorealisme, og den føles næsten som en halvdokumentar om det landlige Indien. Der er magne mindeværdige scener i filmen, som man ikke glemmer foreløbig.
145 - Damnation Ren depression på film. Bela Tarr har her begået et nådesløst og håbløst portræt af en ungarsk, forelsket mand. Han er deprimeret, byen er deprimeret og det hele er meget dystert og mørkt. Den kan simpelthen trække ens livsglæde ud af en.
144 - Network Sidney Lumets film om et stort filmselskab rammer lige ned i ens fordomme. Beale bliver fyret, truer med at skyde sig selv for åben skærm. Han får en ekstra chance for at sige undskyld, men i stedet kommer han ud med en lang rant om hans liv og stationen. Det får seertallene til at stige, og han bliver derfor genansat. Lumet er en præcis instruktør, og her rammer han også plet.
143 - Battleship Potemkin En kraftpræstation af en stumfilm. Med en god historie og episke scener, har Eisenstein lavet en af periodens allerbedste film. I skala er det hvertfald den største.
142 - Welcome To The Dollhouse Todd Solondz er kontroversiel. Det er også han her. Dawn Wiener er på ingen måde populær i skolen, og generelt er hendes liv helt elendigt. Typisk for Solondz handler det også her om sex i dens værste former: voldtægt og pre-teen sex. Bøllen i filmen truer med at voldtage Dawn. Det er kontroversiel og det er yderst interessant.
141 - Whatever Happened To Baby Jane? Joan Crawford og Bette Davis står overfor hinanden i en film om jalousi og had. I 1910’erne var Jane børnestjerne, og vant til at blive forkælet. I 1930’erne var det søsteren Blanche, der var den populære. I 1960’erne, hvor filmen foregår, passer Jane den handicappede Blance, som har fået et mindre comeback pga. TV-genudsendelser. Jane bliver utrolig jaloux og et grumt drama udspiller sig. Det er helt genialt skuespil af to af Hollywoods største stjerner.
140 - Captains Courageous Harvey er en forkælet søn af en stor forretningsmogul. Det går udover hans skole, og efter et mindre oprør bliver han suspenderet. Faderen tager ham derfor med til Europa, hvor han falder om bord fra båden. Men han bliver samlet op af fiskerbåden, hvor besætningen bl.a. består af Spencer Tracy, Lionel Barrymore og Mickey Rooney. Spencer Tracys karakter hedder Manuel, og det er venskabet mellem Manuel og Harvey, der udgør filmen. Det er en smuk coming-of-age film med en stærk rollebesætning.
139 - Night On Earth Fem personer, fem historier, fem samtaler. Så simpel er Jarmusch’ film. Det kræver selvfølgelig en del af dialogen og skuespillerne, og det lever de alle op til. Der er ikke så meget mere at sige om denne film udover, den er yderst troværdig og et godt indblik ind i forskellige skæbner.
138 - Rome, Open City En helt og aldeles fantastisk historie om Rom under krigen.I den typiske neorealistiske stil følger man personerne helt tæt på. Den benytter sig af det krigsramte Rom som kulisser, og derfor kan den også ses som en rigtig godt tidsbillede.
137 – The Night Of The Hunter En af de meste gennemførte skurke nogensinde. Den selvbestaltede prædikant og seriemorder Harry Powell(spillet til UG og mere til af Robert Mitchum), kommer på sporet af en stor sum penge, som kun en dreng ved, hvor er. Med ordene LOVE og HATE tatoveret på knoerne, charmerer han sig ind på drengens familie. Det er så nervepirrende og intenst.
136 – The Princess Bride Det her er hygge, og det er herligt. Original humor, god varme og af og til lårklaskende sjove scener. Historien er det klassiske eventyr om den fattige dreng og prinsessen. Men den er fyldt med gennemførte karakterer, sjove dueller osv. Filmen tåler sagtens flere gensyn.
Fede film du har på listen! Et par stykker jeg rigtig gerne vil se, som jeg endnu ikke har fået taget mig sammen til. Og nogle gode klassikere! Night of the Hunter har jeg på fornemmelsen vil finde vej til min liste, hvis jeg får den set (har set den i teenage alderen og kan ikke huske så meget)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Jeg må med skam i stemmen indrømme at jeg kun har set 2 af de film du har nævnt. Princess Bride og Welcome to the Dollhouse, og jeg er ganske enig, det er to fremragende film.
#1 Skeloboy 15 år siden
Der kommer 15 af gangen, og de kommer når jeg lige husker/har tid at opdatere. I skal være velkommen til svine filmene til:)
#2 Lord Beef Jerky 15 år siden
#3 MOVIE1000 15 år siden
#4 Lord Beef Jerky 15 år siden
#5 Skeloboy 15 år siden
150 - Black God, White Devil
Glauber Rochas film fra 1964 er en vild blanding af socialrealisme og symbolik. Det er en kritik af det sociale og politiske forhold i Brasilien. Filmen er en del af Cinema Novo-bevægelsen i Brasilien, hvilket betyder håndholdt kamera og amatørskuespillere. Men det er også ideen, der er i centrum. Filmen havde været langt højere oppe på listen, men anden halvdel er desværre noget ujævn.
149 – The Lost Weekend
En mands fald. Den alkoholiske forfatter Don Birman er alene i en weekend. Det resulterer i en nedadgående spiral. Ray Milland spiller helt og aldeles eminent. Desuden skal delirium-scenen også nævnes. Filmen er stadig aktuel i dag, og den føles på ingen måde outdated.
148 - Au Hasard Balthazar
Jeg er ikke ubetinget begejstret for nouvelle vague, men denne dobbelthistorie om to fælles skæbner er i en klasse for sig. Marie og hendes æsel vokser op sammen, men bliver mere og mere adskilt. Man følger begges skæbner, der har stor lighed med hinanden. Den er simpelthen så smuk, grum og simpel på samme tid.
147 - Missing
Historien om den forsvundne journalist, Charles Hoffman, er nervepirrende spændende. Forældrene leder efter Hoffman, der er blevet væk under det chileanske kup i 1973. Den blander perfekt politik med en tragisk historie og balancerer fint mellem det tragiske og thrilleren. Derudover er Jack Lemmong og Spissy Spacek et potent par.
146 - Pather Panchali
Det kunne ligeså godt have været hele Apu-trilogien af Satyajit Ray. Men den første film er lige en tand bedre. Den følger Apu som dreng i en fattig indisk by. Den er stærkt inspireret af italiensk neorealisme, og den føles næsten som en halvdokumentar om det landlige Indien. Der er magne mindeværdige scener i filmen, som man ikke glemmer foreløbig.
145 - Damnation
Ren depression på film. Bela Tarr har her begået et nådesløst og håbløst portræt af en ungarsk, forelsket mand. Han er deprimeret, byen er deprimeret og det hele er meget dystert og mørkt. Den kan simpelthen trække ens livsglæde ud af en.
144 - Network
Sidney Lumets film om et stort filmselskab rammer lige ned i ens fordomme. Beale bliver fyret, truer med at skyde sig selv for åben skærm. Han får en ekstra chance for at sige undskyld, men i stedet kommer han ud med en lang rant om hans liv og stationen. Det får seertallene til at stige, og han bliver derfor genansat. Lumet er en præcis instruktør, og her rammer han også plet.
143 - Battleship Potemkin
En kraftpræstation af en stumfilm. Med en god historie og episke scener, har Eisenstein lavet en af periodens allerbedste film. I skala er det hvertfald den største.
142 - Welcome To The Dollhouse
Todd Solondz er kontroversiel. Det er også han her. Dawn Wiener er på ingen måde populær i skolen, og generelt er hendes liv helt elendigt. Typisk for Solondz handler det også her om sex i dens værste former: voldtægt og pre-teen sex. Bøllen i filmen truer med at voldtage Dawn. Det er kontroversiel og det er yderst interessant.
141 - Whatever Happened To Baby Jane?
Joan Crawford og Bette Davis står overfor hinanden i en film om jalousi og had. I 1910’erne var Jane børnestjerne, og vant til at blive forkælet. I 1930’erne var det søsteren Blanche, der var den populære. I 1960’erne, hvor filmen foregår, passer Jane den handicappede Blance, som har fået et mindre comeback pga. TV-genudsendelser. Jane bliver utrolig jaloux og et grumt drama udspiller sig. Det er helt genialt skuespil af to af Hollywoods største stjerner.
140 - Captains Courageous
Harvey er en forkælet søn af en stor forretningsmogul. Det går udover hans skole, og efter et mindre oprør bliver han suspenderet. Faderen tager ham derfor med til Europa, hvor han falder om bord fra båden. Men han bliver samlet op af fiskerbåden, hvor besætningen bl.a. består af Spencer Tracy, Lionel Barrymore og Mickey Rooney. Spencer Tracys karakter hedder Manuel, og det er venskabet mellem Manuel og Harvey, der udgør filmen. Det er en smuk coming-of-age film med en stærk rollebesætning.
139 - Night On Earth
Fem personer, fem historier, fem samtaler. Så simpel er Jarmusch’ film. Det kræver selvfølgelig en del af dialogen og skuespillerne, og det lever de alle op til. Der er ikke så meget mere at sige om denne film udover, den er yderst troværdig og et godt indblik ind i forskellige skæbner.
138 - Rome, Open City
En helt og aldeles fantastisk historie om Rom under krigen.I den typiske neorealistiske stil følger man personerne helt tæt på. Den benytter sig af det krigsramte Rom som kulisser, og derfor kan den også ses som en rigtig godt tidsbillede.
137 – The Night Of The Hunter
En af de meste gennemførte skurke nogensinde. Den selvbestaltede prædikant og seriemorder Harry Powell(spillet til UG og mere til af Robert Mitchum), kommer på sporet af en stor sum penge, som kun en dreng ved, hvor er. Med ordene LOVE og HATE tatoveret på knoerne, charmerer han sig ind på drengens familie. Det er så nervepirrende og intenst.
136 – The Princess Bride
Det her er hygge, og det er herligt. Original humor, god varme og af og til lårklaskende sjove scener. Historien er det klassiske eventyr om den fattige dreng og prinsessen. Men den er fyldt med gennemførte karakterer, sjove dueller osv. Filmen tåler sagtens flere
gensyn.
#6 Kruse 15 år siden
#7 dyg 15 år siden
Og ganske som forventet er der Solondz-film på listen (film i flertal, antager jeg).
#8 filmz-Bruce 15 år siden
#9 MOVIE1000 15 år siden
jeg læste 146 som Peter Pedal :)
#4 er de? så er det godt nok nogle af de bedste lorte film jeg har set.
#10 Herrguth 15 år siden