#58: "Bowmans makker (kan ikke huske navnet) bliver myrdet og forsvinder. Man sidder og forventer en eller anden form for reaktion, men ak. Manden spadserer langsomt (som alt andet) igennem rumskibet, og hæver ikke sin stemme det mindste. Utroværdigt"
Den holdning fatter jeg ikke. Som saku skriver, så er det da netop ekstremt troværdigt. Hans astronauttræning forhindrer ham i at panikke, og via en risikabel satsning redder han sig tilbage i rumskibet. Han står overfor en maskine. Han er bevidst om, at han må være målrettet og nøgtern. Han lukker ørerne for HALs sidste træk, da HAL forsøger at appelllere til hans medlidenhed ved at virke menneskelig. Han spadserer i øvrigt ikke. Han bevæger sig så hurtigt, som hans dragt tillader ham. Fantastisk scene. Jeg smækker sgu lige skiven på og ser scenen igen!
#58: "effektmæssigt er den virkelig godt med for en så gammel film"
Den er ikke blot godt med. På nær lysshowet til sidst, der kan diskuteres, så er den stadig fuldstændigt state of the art, selvom den er fucking fyrre år gammel! Det er helt utroligt. Man kan ganske enkelt ikke se, at dens eksteriør-rumscener ikke er skudt i går! Det bliver ved at imponere mig.
Man skal passe på, at klichéer ikke bliver troværdige blot fordi de gentages oftere i filmregi. Kubricks forberedelse til filmen inklusive NASAs involvering og bistand med eksperter, giver fuld bonus. Al teknologi er perfektioneret ned til sidste detalje angående realisme. Astronauter er udvalgt på baggrund af menneskelige egenskaber, så det er nok ikke Michael Bays eller Roland Emmerichs karaktererportrætter vi vil se flest af i en Kubrick film.
#65 Dens 68'er portrættering af rummet,40 år efter, er på mange måder stadig state of the art.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Præcist! ... Men bortset fra det, så viser Bowman også i nogen grad følelser bag den ellers så professionelle stramme mine. Læg mærke til hans ansigtsudtryk og mimik i (1) det øjeblik, da han indser at hans kalden på HAL (der lige har sagt farvel efter at have lukket ham ude), er håbløs (afmagt og fortvivlelse som følge af hele situationen), og dernæst (2) i det øjeblik han ser i øjnene, at der ikke er mere at gøre for hans makker, og at han for at komme ind i moder-rumskibet, er nødt til at lade dennes lig svæve ud i det tomme rum - her udstråler hele hans ansigt fortvivlelse og stress over det der er sket, og man ser ham svede og trække vejret tungt, samt foretage alle sine bevægelser i et langsomt tempo og med en bitter mine, altsammen noget der tydeligt vidner om han er chokeret over det der er sket. ... Ja, sådan ser et menneske ud, der er stærkt påvirket og under stress, men som pga. sin professionalisme alligevel ved hvad der skal gøres.
Pointen er også, at astronauterne/menneskene bliver kolde, kyniske og kalkulerende, mens HAL udvikler menneskelige træk. Det er et dialektisk forhold, eller en synergi, som Kubrick skildrer så smukt.
#67: Enig - har lige set scenen igen. Det var sådan set også det jeg mente, da jeg skrev, at kun hans træning forhindrer ham i at panikke. Han sveder og trækker vejret noget gispende (selvfølgelig også pga dragten) mens han lukker HAL ned.
#68: Det er muligt, at det er en af Kubricks pointer (jeg har aldrig haft energi til at kaste mig over de 2001-fortolkninger, som nettet bugner af - på nær den dér underlige animerede, der findes) men jeg synes nu ikke at Dave virker mere kalkulerende, end situationen byder. Han virker på grænsen mellem panik og professionalisme, og han overvejer, om han skal dumpe makkerens lig (livløse krop), indtil han når til den konklusion, at det ernødvendigt for hans egen overlevelse.
#61 filmz-saku 18 år siden
#62 filmz-DocDoom 18 år siden
#63 BN 18 år siden
*LOL*
#64 filmz-DocDoom 18 år siden
Den holdning fatter jeg ikke. Som saku skriver, så er det da netop ekstremt troværdigt. Hans astronauttræning forhindrer ham i at panikke, og via en risikabel satsning redder han sig tilbage i rumskibet. Han står overfor en maskine. Han er bevidst om, at han må være målrettet og nøgtern. Han lukker ørerne for HALs sidste træk, da HAL forsøger at appelllere til hans medlidenhed ved at virke menneskelig. Han spadserer i øvrigt ikke. Han bevæger sig så hurtigt, som hans dragt tillader ham. Fantastisk scene. Jeg smækker sgu lige skiven på og ser scenen igen!
#65 filmz-DocDoom 18 år siden
#58: "effektmæssigt er den virkelig godt med for en så gammel film"
Den er ikke blot godt med. På nær lysshowet til sidst, der kan diskuteres, så er den stadig fuldstændigt state of the art, selvom den er fucking fyrre år gammel! Det er helt utroligt. Man kan ganske enkelt ikke se, at dens eksteriør-rumscener ikke er skudt i går! Det bliver ved at imponere mig.
#66 filmz-Bruce 18 år siden
Man skal passe på, at klichéer ikke bliver troværdige blot fordi de gentages oftere i filmregi. Kubricks forberedelse til filmen inklusive NASAs involvering og bistand med eksperter, giver fuld bonus. Al teknologi er perfektioneret ned til sidste detalje angående realisme. Astronauter er udvalgt på baggrund af menneskelige egenskaber, så det er nok ikke Michael Bays eller Roland Emmerichs karaktererportrætter vi vil se flest af i en Kubrick film.
#65 Dens 68'er portrættering af rummet,40 år efter, er på mange måder stadig state of the art.
#67 BN 18 år siden
Præcist! ... Men bortset fra det, så viser Bowman også i nogen grad følelser bag den ellers så professionelle stramme mine. Læg mærke til hans ansigtsudtryk og mimik i (1) det øjeblik, da han indser at hans kalden på HAL (der lige har sagt farvel efter at have lukket ham ude), er håbløs (afmagt og fortvivlelse som følge af hele situationen), og dernæst (2) i det øjeblik han ser i øjnene, at der ikke er mere at gøre for hans makker, og at han for at komme ind i moder-rumskibet, er nødt til at lade dennes lig svæve ud i det tomme rum - her udstråler hele hans ansigt fortvivlelse og stress over det der er sket, og man ser ham svede og trække vejret tungt, samt foretage alle sine bevægelser i et langsomt tempo og med en bitter mine, altsammen noget der tydeligt vidner om han er chokeret over det der er sket. ... Ja, sådan ser et menneske ud, der er stærkt påvirket og under stress, men som pga. sin professionalisme alligevel ved hvad der skal gøres.
#68 mr gaijin 18 år siden
#69 filmz-DocDoom 18 år siden
#68: Det er muligt, at det er en af Kubricks pointer (jeg har aldrig haft energi til at kaste mig over de 2001-fortolkninger, som nettet bugner af - på nær den dér underlige animerede, der findes) men jeg synes nu ikke at Dave virker mere kalkulerende, end situationen byder. Han virker på grænsen mellem panik og professionalisme, og han overvejer, om han skal dumpe makkerens lig (livløse krop), indtil han når til den konklusion, at det ernødvendigt for hans egen overlevelse.
#70 mr gaijin 18 år siden