Det værste er dem, der siger alt, hvad der helt åbenlyst foregår på lærredet. Jeg har hørt idioter sige tåbelige ting som: "Det er et eksprestog", "det er Bruce Willis", "det er en pistol, han har i lommen". Eller hvis de ser Frihedsgudinden: "Det er New York". No shit, Sherlock. Har du selv regnet den ud? Wow. Jeg er imponeret.
Hvem siger de det egentlig til? Er deres kærester eller venner så imbecile, at deres hjerner bryder sammen, hvis de selv skal regne ud, hvad det er de ser på? "Aaaarggh! Hvad er det? Der står en statue med en fakkel i hånden! Jeg forstår det ikke. Hvad er det filmen forsøger at fortælle mig? Hvor er det henne? Hvorfor ser vi billeder af den statue? Jeg kan ikke regne det ud." Måske er dem, der snakker i biografen i virkeligheden bare nogle hjernelæsende genier, der forhindrer andre folks hoveder i at eksplodere af ren og skær dumhed, hvis de ikke får at vide, hvad de ser. Jeg kan ikke finde en anden fornuftig grund til at sige, hvad der er åbenlyst for alle på lærredet.
Sidst jeg var i biffen (til "District 9"), var en pige i midten af 20erne så elskværdig at informere os om, hvad vi skulle føle under enhver scene: "Det er synd", "det er ulækkert", "det er mærkeligt", "ad, det er klamt", "de er søde alligevel". Hun mente sikkert, at resten af biografpublikummet var nogle spassere, der overhovedet ikke selv kunne finde ud af, hvordan de skulle reagere på filmen.
Hun havde sikkert opdaget, at hun havde et overlegent empatisk gen, der gjorde, at hun meget bedre end alle andre forstod, hvad der var den rigtige følelsesmæssige respons. Hvad skulle vi andre have gjort, hvis hun ikke havde instrueret os i den rigtige respons? Tænk, hvis vi begyndte at juble, når musikken fortalte os, at vi skulle være triste. Det ville slet ikke gå. Gudskelov for hendes instrukser. Ellers ville verden sikkert implodere.
Måske er dem, der snakker i biografen i virkeligheden bare nogle hjernelæsende genier, der forhindrer andre folks hoveder i at eksplodere af ren og skær dumhed, hvis de ikke får at vide, hvad de ser. Jeg kan ikke finde en anden fornuftig grund til at sige, hvad der er åbenlyst for alle på lærredet.
Den ligger lige til højrebenet for Cronenberg - om ikke andet kan han lave en kortfilm om det. :)
Jeg kan desværre kun alt for godt nikke genkendende til de situationer, du og flere af de andre beskriver. Så sent som da jeg i sidste uge så "District 9", sad der et par bag mig og småsnakkede ind imellem. Hun var dog den værste, eftersom hun konstant talte som var der ingen andre til stede i biografen. Heldigvis kunne jeg lige akkurat ikke høre, hvad hun sagde (det gør jo kun alting værre). Det hjalp heldigvis at tysse gevaldigt på dem.
Personligt siger jeg altid noget, da jeg ikke ønsker at få min filmoplevelse ødelagt. Det virker stort set altid efter hensigten. Måske fordi jeg prøver at forblive høflig men bestemt.
Der er åbenbart mange der snakket til District 9. Jeg sad ved siden af to fyre der skulle kommentere alt. Da den ene højlydt sagde 'ham Wikus, det er da ham fra Braindead!', tyssede jeg og han undskyld da også. At han så tog fejl, er en anden sag.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Jeg opfatter generelt mig selv om en stille og rolig person, men når folk begynder at føre samtaler i biografen kortslutter jeg simpelthen. Har efterhånden erfaret, at det der virker bedst er bare at sige det lige på og hårdt: "Hold nu kæft"(eller lignende). Det fatter de fleste folk.
Synes desværre der de seneste år er kommet mere og mere egoisme ind over det at gå i biografen. Folk kan åbenbart ikke forstå, at andre mennesker har betalt for at se en film, og ikke gider have oplevelsen ødelagt af snakkende idioter.
Sidst da jeg var inde og se "Terminator Salvation" var der to mænd som der larmede af helvedes til at jeg bliv sindssiyg i mit hoved!!!!! De kunne overhovedet ikke holde deres F****** kæft i hver eneste scene. De råbte "Wow! Det var sejt!!!", "Cooooool!!!!!", "Sejt gjort af Arnold!", "Du er for sej Bale!!!", "F*** den dumme halvmenneskes-robot!!" og alt muligt andet lort!! :( =( ;( :[!!!!!!!!!
#11 mr gaijin 15 år siden
Hvem siger de det egentlig til? Er deres kærester eller venner så imbecile, at deres hjerner bryder sammen, hvis de selv skal regne ud, hvad det er de ser på? "Aaaarggh! Hvad er det? Der står en statue med en fakkel i hånden! Jeg forstår det ikke. Hvad er det filmen forsøger at fortælle mig? Hvor er det henne? Hvorfor ser vi billeder af den statue? Jeg kan ikke regne det ud." Måske er dem, der snakker i biografen i virkeligheden bare nogle hjernelæsende genier, der forhindrer andre folks hoveder i at eksplodere af ren og skær dumhed, hvis de ikke får at vide, hvad de ser. Jeg kan ikke finde en anden fornuftig grund til at sige, hvad der er åbenlyst for alle på lærredet.
Sidst jeg var i biffen (til "District 9"), var en pige i midten af 20erne så elskværdig at informere os om, hvad vi skulle føle under enhver scene: "Det er synd", "det er ulækkert", "det er mærkeligt", "ad, det er klamt", "de er søde alligevel". Hun mente sikkert, at resten af biografpublikummet var nogle spassere, der overhovedet ikke selv kunne finde ud af, hvordan de skulle reagere på filmen.
Hun havde sikkert opdaget, at hun havde et overlegent empatisk gen, der gjorde, at hun meget bedre end alle andre forstod, hvad der var den rigtige følelsesmæssige respons. Hvad skulle vi andre have gjort, hvis hun ikke havde instrueret os i den rigtige respons? Tænk, hvis vi begyndte at juble, når musikken fortalte os, at vi skulle være triste. Det ville slet ikke gå. Gudskelov for hendes instrukser. Ellers ville verden sikkert implodere.
Suk....
#12 filmz-Bruce 15 år siden
#13 filmz-Bruce 15 år siden
#14 Highland Park 15 år siden
Den ligger lige til højrebenet for Cronenberg - om ikke andet kan han lave en kortfilm om det. :)
Jeg kan desværre kun alt for godt nikke genkendende til de situationer, du og flere af de andre beskriver. Så sent som da jeg i sidste uge så "District 9", sad der et par bag mig og småsnakkede ind imellem. Hun var dog den værste, eftersom hun konstant talte som var der ingen andre til stede i biografen. Heldigvis kunne jeg lige akkurat ikke høre, hvad hun sagde (det gør jo kun alting værre). Det hjalp heldigvis at tysse gevaldigt på dem.
Personligt siger jeg altid noget, da jeg ikke ønsker at få min filmoplevelse ødelagt. Det virker stort set altid efter hensigten. Måske fordi jeg prøver at forblive høflig men bestemt.
#15 lagoni 15 år siden
#16 Highland Park 15 år siden
#17 hey now 15 år siden
Synes desværre der de seneste år er kommet mere og mere egoisme ind over det at gå i biografen. Folk kan åbenbart ikke forstå, at andre mennesker har betalt for at se en film, og ikke gider have oplevelsen ødelagt af snakkende idioter.
#18 Ericmase 15 år siden
#19 Antlion 15 år siden
... Der har du grunden til, at folk larmede.
#20 Åkepool 15 år siden