@Chandler75. Jeg har læst masser af John Fante, men intet af hans søn. Hvad kan du anbefale?
Dan Fante debuterede i 1999, så hans bibiliografi er til at overskue. Jeg vil først og fremmest anbefale hans Bruno Dante-romaner, der i høj grad er selvbiografiske: "Chump Change", "Mooch", "Spitting Off Tall Buildings" og "86'ed" (i den rækkefølge).
Han har senest udgivet "Fante: A Memoir", der omhandler hans liv og hans far. Kan også anbefales. Han er næste gang aktuel med en slags krimi.
Mht. Mark SaFranko vil jeg anbefale "Hating Olivia", og hvis det er noget, er der "Lounge Lizard" og "God Bless America". Ligesom Fante (både far og søn) og Bukowski skriver SaFranko meget selvbiografisk og enormt medrivende. SaFrankos bøger kan bl.a. købes hos Murder Slim Press, der er et fremragende britisk mikroforlag, der specialiserer sig i litteratur ala Bukowski/Fante/Celine: http://www.murderslim.com/?page=press_home&nav...
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Ligesom det er typisk at sige, at Paradise Lost er mesterværket? Der er efterhånden en del, der betragter Finnegans Wake som Joyces mesterværk, men det var netop før Ulysses, at han "blot" var en excentriker. En utrolig belæst en af slagens, virtuos og moderniserende, men desværre lettere overfladisk.
Stilund (72) skrev:
Jeg mener at bogen er umulig at læse, fantastisk og ikke mindst et rod af symboler. Men er den ikke mere speciel end flot?
Umulig? Rod af symboler? Det forstår jeg kun, hvis du har læst den en enkelt eller to gange, uden sekundær litteratur. Ulysses er meget flottere, end den er speciel! Dens excentriske umiddelbarhed neutraliseres (ja, den destrueres faktisk) af traditionalisme og logiske videreførelser af ældre litterære teknikker.
Jeg tvang mig igennem bogen. Men måske netop det er fejlen...
John Fante, Fjodor Dostojevski, Charles Bukowski, H. P. Lovecraft, Albert Camus, Jack Kerouac, Franz Kafka, William S. Burroughs, Paul Auster, Hunter S. Thompson.
... samt hvorfor Roger Scruton måske er verdens største nulevende filosof, en kritik af den "negative opbyggelighed" (hvilket alle dage – specielt hos Stjernfelt & Thomsen – har været et indsunket foretagende) og meget mere ufrivillig komik.
Ezra Pounds recitation af sin mesterlige sestina fra 1909:
Jeg er aldrig blevet draget så meget af Pounds vokale teknik. I den voldelige kakofoni af allitteration, manipulerer han syntaksen så effektivt, at han ikke blot mimer Dantes Bertran, den episke digter (hvilket han for alvor genoptager i The Cantos), men alle krigens kollisioner.
#81 chandler75 12 år siden
Dan Fante debuterede i 1999, så hans bibiliografi er til at overskue. Jeg vil først og fremmest anbefale hans Bruno Dante-romaner, der i høj grad er selvbiografiske: "Chump Change", "Mooch", "Spitting Off Tall Buildings" og "86'ed" (i den rækkefølge).
Han har senest udgivet "Fante: A Memoir", der omhandler hans liv og hans far. Kan også anbefales. Han er næste gang aktuel med en slags krimi.
Mht. Mark SaFranko vil jeg anbefale "Hating Olivia", og hvis det er noget, er der "Lounge Lizard" og "God Bless America". Ligesom Fante (både far og søn) og Bukowski skriver SaFranko meget selvbiografisk og enormt medrivende. SaFrankos bøger kan bl.a. købes hos Murder Slim Press, der er et fremragende britisk mikroforlag, der specialiserer sig i litteratur ala Bukowski/Fante/Celine: http://www.murderslim.com/?page=press_home&nav...
#82 Snaden 12 år siden
Tak for respons! :)
#83 Stilund 12 år siden
Jeg tvang mig igennem bogen. Men måske netop det er fejlen...
#84 Snaden 12 år siden
John Fante, Fjodor Dostojevski, Charles Bukowski, H. P. Lovecraft, Albert Camus, Jack Kerouac, Franz Kafka, William S. Burroughs, Paul Auster, Hunter S. Thompson.
Skøn tråd. :)
#85 Pécuchet 12 år siden
... samt hvorfor Roger Scruton måske er verdens største nulevende filosof, en kritik af den "negative opbyggelighed" (hvilket alle dage – specielt hos Stjernfelt & Thomsen – har været et indsunket foretagende) og meget mere ufrivillig komik.
#86 Fellaheen 12 år siden
Åh nej
#87 Fellaheen 12 år siden
#88 nakalay 12 år siden
#89 davenport 12 år siden
#90 Pécuchet 12 år siden
Jeg er aldrig blevet draget så meget af Pounds vokale teknik. I den voldelige kakofoni af allitteration, manipulerer han syntaksen så effektivt, at han ikke blot mimer Dantes Bertran, den episke digter (hvilket han for alvor genoptager i The Cantos), men alle krigens kollisioner.