Der er en del instruktører, hvis film ikke alle er lige tilgængelige for førstegangsseere. Her tænker jeg på instruktører som f.eks. Fellini, hvor jeg tidligere har fået anbefalet at vente med at se 8½, indtil jeg havde set nogle af hans andre film.
Dette er selvfølgelig ikke et enestående eksempel, og jeg tænkte derfor, at vi i denne tråd kunne komme med nogle råd om, hvilke film som man i første omgang skal holde sig fra eller starte med, når man giver sig i kast med en ny instruktør for at få det optimale ud af hans film.
Her tænker jeg på instruktører som: Federico Fellini Carl Th. Dreyer Andrei Tarkovsky Robert Bresson Ingmar Bergman Michelangelo Antonioni John Cassavetes Michael Haneke Werner Herzog Akira Kurosawa Lars von Trier Michael Powell & Emeric Pressburger osv.
Alle instruktører er selvfølgelig velkomne - mainstream eller ej, hvis I mener, der er en god grund til at se denne instruktørs film i en bestemt rækkefølge
Bemærk: At undlade at starte med at se en bestemt film af en instruktør skal ikke være et udtryk for, at man ikke kan lide denne film, men derimod f.eks., at et bedre kendskab med instruktøren er nødvendigt for at kunne få det fulde ud af filmen.
Blot en lille indskudt bemærkning om Fellini. La Dolce Vita har 50 års jubilæum og er blevet restaureret i år og går nu i New York. Der er kommet en ny anmeldelse op af filmen, hvor ordet mesterværk simpelthen ikke rækker.
Fellini havde et nært samarbejde Rossellini og var med på den neo realistiske bølge i 40'erne bl.a. med manuskriptet til Rossellinis Paison fra dennes krigstrilogi. Jeg ville nok bevæge mig "igennem ham" ret kronologisk, da han bliver mindre tilgængelig som årene går, og dermed ikke sagt ringe :)
Ihvertfald og i den rækkefølge jeg ville starte og med det som nok er hans firkløver i midten : I Vitelloni, Il Bidone, La Strada, Nights of Cabiria, La Dolce Vita, 8½, Amarcord.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
For at tage et par stykker så mht. John Ford så ville jeg starte med "Stagecoach" eller "The Man Who Shot Liberty Valance". "The Searchers" er min favorit af hans, men mange finder den umiddelbart lidt langt i spyttet.
Carl Th. Dreyer - Der ville jeg tage "La passion de Jeanne d'Arc" først eller en anden stumfilm som "Vampyr". Talefilmene er generelt mere krævende.
Robert Bresson - Start med "En dødsdømt flygter" som vist nok lige er udkommet på dvd herhjemme.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
John Ford, suk ja. Hvor skal man dog starte :) Jeg vil kun vælge de mest seværdige og igen starte kronologisk.
Stagecoach (1939). Så den fornylig på blu-ray og er forbavset over, hvor godt den holder. Især dens personkarakteristik er charmerende, ikke mindst Doc. 8/10
Young Mr. Lincoln (1939). En betydningsfuldrolle for Henry Fonda, som Mr. Smith Is Coming to Washington var det for James Stewart. 8/10
The Grapes of Wrath (1940). Henry Fonda var populær hos Ford. Og Ford viser, at han også behersker andet end western genren. 8-9/10
How Green Was My Valley (1941). En film som deler vandene, men som absolut er en af mine top Ford film. Måske fordi forholdene i filmen i den grad minder mig om mine egne forældres opvækst. 9/10
My Darling Clementine (1946). Endnu en Fonda perle. En Earp og Holliday fortælling som absolut ikke ligger under for Tombstone. 8-9/10
She Wore a Yellow Ribbon (1949). Venter på gensyn, men husker den med glæde.
The Quiet Man (1952). Også en personlig favorit. Den burde få en 8K blu-ray restaurering, så flot er billederne fra Irland. Utrolig charmerende og romantisk komedie. Hvem havde troet Ford og Wayne også kunne det? Maureen O'Hara er vidunderlig i denne. 8/10
Mister Roberts (1955). Kan desværre ikke sige så meget om den, da jeg selv skal have et gensyn. Men det er en morsom og charmerende søfartsfilm, med tre store klassiske skuespillere.
The Searchers (1956). Som Benway, finder jeg også Searchers værende en fantastisk western, med måske den mest betagende scenografi i genren nogensinde. 9/10
The Man Who Shot Liberty Valance (1962). Min absolutte favorit. Kombinationen Wayne, Stewart og Marvin er utrolig. En western med dybde og hjerte. 10/10
Derudover Fort Apache og How the West Was Won, sidstnævnte pga. Cinerama formatet.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
At undlade at starte med at se en bestemt film af en instruktør skal ikke være et udtryk for, at man ikke kan lide denne film, men derimod f.eks., at et bedre kendskab med instruktøren er nødvendigt for at kunne få det fulde ud af filmen.
Bruce (6) skrev:
Jeg vil kun vælge de mest seværdige og igen starte kronologisk.
Ej det er da rigtigt. Jeg tror grunden til, at jeg tænker på den som en stumfilm er fordi den i udformning og filmsprog ligner en til forveksling, og fordi der næsten ingen dialog er.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
#1 MMB 13 år siden
Dette er selvfølgelig ikke et enestående eksempel, og jeg tænkte derfor, at vi i denne tråd kunne komme med nogle råd om, hvilke film som man i første omgang skal holde sig fra eller starte med, når man giver sig i kast med en ny instruktør for at få det optimale ud af hans film.
Her tænker jeg på instruktører som:
Federico Fellini
Carl Th. Dreyer
Andrei Tarkovsky
Robert Bresson
Ingmar Bergman
Michelangelo Antonioni
John Cassavetes
Michael Haneke
Werner Herzog
Akira Kurosawa
Lars von Trier
Michael Powell & Emeric Pressburger
osv.
Alle instruktører er selvfølgelig velkomne - mainstream eller ej, hvis I mener, der er en god grund til at se denne instruktørs film i en bestemt rækkefølge
Bemærk: At undlade at starte med at se en bestemt film af en instruktør skal ikke være et udtryk for, at man ikke kan lide denne film, men derimod f.eks., at et bedre kendskab med instruktøren er nødvendigt for at kunne få det fulde ud af filmen.
#2 Bruce 13 år siden
http://www.slantmagazine.com/film/review/la-dolce-...
Fellini havde et nært samarbejde Rossellini og var med på den neo realistiske bølge i 40'erne bl.a. med manuskriptet til Rossellinis Paison fra dennes krigstrilogi. Jeg ville nok bevæge mig "igennem ham" ret kronologisk, da han bliver mindre tilgængelig som årene går, og dermed ikke sagt ringe :)
Ihvertfald og i den rækkefølge jeg ville starte og med det som nok er hans firkløver i midten :
I Vitelloni, Il Bidone, La Strada, Nights of Cabiria, La Dolce Vita, 8½, Amarcord.
#3 MMB 13 år siden
Tak for rådet. :) Og ja, La Dolce Vita bliver spændende at se. Især når Anita Ekberg ser så godt ud:
Kom endelig med andre instruktører. Hvad med f.eks. John Ford? ;)
#4 Bruce 13 år siden
#5 Benway 13 år siden
Carl Th. Dreyer - Der ville jeg tage "La passion de Jeanne d'Arc" først eller en anden stumfilm som "Vampyr". Talefilmene er generelt mere krævende.
Robert Bresson - Start med "En dødsdømt flygter" som vist nok lige er udkommet på dvd herhjemme.
#6 Bruce 13 år siden
Stagecoach (1939). Så den fornylig på blu-ray og er forbavset over, hvor godt den holder. Især dens personkarakteristik er charmerende, ikke mindst Doc. 8/10
Young Mr. Lincoln (1939). En betydningsfuldrolle for Henry Fonda, som Mr. Smith Is Coming to Washington var det for James Stewart. 8/10
The Grapes of Wrath (1940). Henry Fonda var populær hos Ford. Og Ford viser, at han også behersker andet end western genren. 8-9/10
How Green Was My Valley (1941). En film som deler vandene, men som absolut er en af mine top Ford film. Måske fordi forholdene i filmen i den grad minder mig om mine egne forældres opvækst. 9/10
My Darling Clementine (1946). Endnu en Fonda perle. En Earp og Holliday fortælling som absolut ikke ligger under for Tombstone. 8-9/10
She Wore a Yellow Ribbon (1949). Venter på gensyn, men husker den med glæde.
The Quiet Man (1952). Også en personlig favorit. Den burde få en 8K blu-ray restaurering, så flot er billederne fra Irland. Utrolig charmerende og romantisk komedie. Hvem havde troet Ford og Wayne også kunne det? Maureen O'Hara er vidunderlig i denne. 8/10
Mister Roberts (1955). Kan desværre ikke sige så meget om den, da jeg selv skal have et gensyn. Men det er en morsom og charmerende søfartsfilm, med tre store klassiske skuespillere.
The Searchers (1956). Som Benway, finder jeg også Searchers værende en fantastisk western, med måske den mest betagende scenografi i genren nogensinde. 9/10
The Man Who Shot Liberty Valance (1962). Min absolutte favorit. Kombinationen Wayne, Stewart og Marvin er utrolig. En western med dybde og hjerte. 10/10
Derudover Fort Apache og How the West Was Won, sidstnævnte pga. Cinerama formatet.
#7 MMB 13 år siden
Tak for tippene. :) Det er hermed noteret. :)
Men tak for anmeldelserne alligevel. :)
#8 Antlion 13 år siden
"La Strada".
"La passion de Jeanne d'Arc".
"Stalker".
"Au Hasard Balthazar".
"Det sjunde inseglet".
"The Passenger".
"A Woman Under the Influence".
"Stroszek".
"Yojimbo".
"Forbrydelsens element".
"The Red Shoes".
#9 Antlion 13 år siden
"Vampyr" er ikke en stumfilm? :)
#10 Benway 13 år siden