Øv da...Så er jeg glad for at jeg endnu ikke har fået købt den på BD. Har ikke set den i flere år, men mindes den som værende virkelig god også. Har 'arvet' den på DVD og det tror jeg at jeg 'nøjes' med så.
Jeg kan virkelig ikke huske brugen (overforbrug) af så meget og så "forkert" filmmusik på de forkerte steder. Melodramatisk og med en umiskendelig 80'er stil, måske enkelte indslag med synthesizer, som bare er så forkert. Der mangler en rigtig filmkomponists hånd Jeg har en idé om, at den præ-kopi, som kom til Grand i 1993 uden undertekster, måske også var foruden soundtrack'et. Jeg mindes det som en lang mere intens affære og musikken har samme virkning som i den glimrende hollandske krigsfilm Soldier of Orange, som lider enormt af det samme score bruges hele tiden.
Når man har hørt dette for 10. gang, så kunne man tage kvælertag på et eller andet.
Nå men filmen røg fluks ud af min top-200.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
#10341 Randy Edelmans filmmusik var meget populær i starten af 90'erne, så tiderne er nok bare skiftet :)
Mange af hans temaer var super episke og dukkede op i 117 trailere. Jeg husker tydeligt hvordan flere af mine venner, som ikke interesserede sig for filmmusik, var i Ericmase-mode før Ericmase blev født ("Randy Edelman er EPIC!"), men Edelmans fesne syntheziser-lyd irriterede mig grænseløst.
Overrasskende underholdende, men til tider lidt rodet og ufokuseret, eventyrfilm der byder på et super veloplagt cast i form af Claire Danes, Robert De Niro, Michelle Pfeiffer og Ricky Gervais for at nævne et par stykker. I en tid hvor den ene storslåede og ekstremt seriøse og dystre fantasyfilm pryder lærredet efter den anden, er det rart med en film der tør le lidt af sig selv. ”Stardust” er nemlig, til trods for et par svagheder hvor af længden også kunne have godt af lidt beskæring, bare en vildt sjov oplevelse. Filmen fremtvang flere latterbrøl hos mig, end hvad de fleste nyere komedier har formået de sidste par år. Et par af filmens højdepunkter er uden tvivl en yderst veloplagt Robert De Niro, der giver den gas som en lidt speciel pirat, og han bringer en energi og friskhed til lærredet, som jeg har savnet fra hans side i lang tid. For slet ikke at glemme en yderst bizar fægtescene, der ikke minder om nogen fægtescene jeg har set før.
Filmens fortællelyst og den selvbevidste humor hjælper end del på de svagere elementer og i sidste ende fremstår ”Stardust” som en herlig fantasyfilm, om end en lidt rodet og lang en af slagsen, der efterlod undertegnede med et stort smil på læben.
Nu skifter vi gear og går over i den mere seriøse, men ikke dårlige, ende. Buried omhandler lastbilchaufføren Paul Conroy der under en transport i Irak bliver angrebet af ukendte gerningsmænd og begravet levende under jorden. I filmens 90 minutter følger vi udelukkende Conroy, spillet af en yderst intens og fængslende Ryan Reynolds, der gør alt hvad han kan for at slippe ud af denne tilsyneladende håbløse og frygtindgydende situation.
Udover en fremragende Reynolds var jeg også yderst imponeret over cinematografien der på en og samme tid fanger den klaustrofobiske stemning, men dog uden at blive kedelig at overvære. Til trods for den tilsyneladende umulige opgave at holde en fanget igennem 90 minutter, med så besværlige kår, lykkedes det altså Rodrigo Cortés og co. at gøre det og hatten af for det.
Filmen trækker desværre lidt i langdrag til tider og specielt slutningen bliver lige lovlig lang, hvis du spørger mig. Men ellers en effektiv lille thriller og jeg bliver sgu nødt til også at smide fire stjerne efter den her.
Adrien Brody og resten af skuespillere gør hvad de kan for at aktivere vores indre svinehund og få vores mest primitive instinkter frem, i denne thriller om en gruppe mennesker der spærres inde og deles i henholdsvis fanger og fangevogtere. Det lykkes egentligt også og man rives godt med flere gange og lader sig dreje op, selv om det bliver psykologisk forceret og overfladisk. For selv om historien rammer rigtigt med sine pointer, så mangler der for mange tal i ligningen til at man tror på resultatet og det bliver troværdigt. Da filmen i sig selv blot er jævnt iscenesat, føles oplevelsen derfor ret middelmådig.
5/10 på IMDb
I have my principles - And if you don't like them, I have others
#10348 Næ, kendte den faktisk underligt nok ikke engang, så mange tak for lige at gøre mig opmærksom på den Kruse:) Den ville ikke være tosset at prøve så, for udgangspunktet har flere spændende aspekter i sig finder jeg.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Hvis man skal lave en efterfølger, så gør i det mindste et forsøg på at bringe bare lidt originalt på bordet ellers kan man lige så godt lade være. Gid instruktørparret bag denne lettere tamme efterfølger havde gjort bare et forsøg på dette, men ak nej.
”[Rec] 2” starter få minutter efter den første endte og den spilder ikke meget tid på at introducere os for persongalleriet, der i denne omgang består af en række toptrænede super betjente fra en eller anden specialenhed og der ligger mit første problem med filmen: Jeg har ærlig talt svært ved at identificere mig med disse personer. Derudover synes jeg filmen gør et dårligt job med at etablere dem som forskellige personligheder og derfor fandt jeg det svært at interessere mig for deres skæbne, da de mere fremstår som anonyme soldater parat til at blive slagtet end rigtig levende mennesker. Frygten og uvidenheden, fra den første film, om hvad der nu skulle ske er væk i denne. Derudover tager filmen en alt for overnaturlig drejning, som desværre hiver mig ud af stemningen og det at de inficerede både kan efterligne andre stemmer samt kravle på væggen var lidt for meget af det gode.
De bruger alt for meget krudt på at forklare hvad der ligger til grunde for virussen og desto mere de afslører desto mindre uhyggeligt bliver det. Utrolig tam og plat efterfølger til en ellers fremragende etter. Skuffende.
#10341 Bruce 14 år siden
Jeg kan virkelig ikke huske brugen (overforbrug) af så meget og så "forkert" filmmusik på de forkerte steder. Melodramatisk og med en umiskendelig 80'er stil, måske enkelte indslag med synthesizer, som bare er så forkert. Der mangler en rigtig filmkomponists hånd Jeg har en idé om, at den præ-kopi, som kom til Grand i 1993 uden undertekster, måske også var foruden soundtrack'et. Jeg mindes det som en lang mere intens affære og musikken har samme virkning som i den glimrende hollandske krigsfilm Soldier of Orange, som lider enormt af det samme score bruges hele tiden.
Når man har hørt dette for 10. gang, så kunne man tage kvælertag på et eller andet.
Nå men filmen røg fluks ud af min top-200.
#10342 Michael Andersen 14 år siden
Mange af hans temaer var super episke og dukkede op i 117 trailere. Jeg husker tydeligt hvordan flere af mine venner, som ikke interesserede sig for filmmusik, var i Ericmase-mode før Ericmase blev født ("Randy Edelman er EPIC!"), men Edelmans fesne syntheziser-lyd irriterede mig grænseløst.
#10343 Hr. Nielsen 14 år siden
#10344 Sweetiebellefan 14 år siden
Simon som har Asperger bor i Sverige med sin bror, og Simon prøver at finde en ny kæreste til sin bror.
Hvis man er til svensk film, så bør man se denne komedie.
9/10
#10345 Bobby Singer 14 år siden
Overrasskende underholdende, men til tider lidt rodet og ufokuseret, eventyrfilm der byder på et super veloplagt cast i form af Claire Danes, Robert De Niro, Michelle Pfeiffer og Ricky Gervais for at nævne et par stykker. I en tid hvor den ene storslåede og ekstremt seriøse og dystre fantasyfilm pryder lærredet efter den anden, er det rart med en film der tør le lidt af sig selv. ”Stardust” er nemlig, til trods for et par svagheder hvor af længden også kunne have godt af lidt beskæring, bare en vildt sjov oplevelse. Filmen fremtvang flere latterbrøl hos mig, end hvad de fleste nyere komedier har formået de sidste par år. Et par af filmens højdepunkter er uden tvivl en yderst veloplagt Robert De Niro, der giver den gas som en lidt speciel pirat, og han bringer en energi og friskhed til lærredet, som jeg har savnet fra hans side i lang tid. For slet ikke at glemme en yderst bizar fægtescene, der ikke minder om nogen fægtescene jeg har set før.
Filmens fortællelyst og den selvbevidste humor hjælper end del på de svagere elementer og i sidste ende fremstår ”Stardust” som en herlig fantasyfilm, om end en lidt rodet og lang en af slagsen, der efterlod undertegnede med et stort smil på læben.
4(store stjerner)/6
____________________________________________________
Buried
Nu skifter vi gear og går over i den mere seriøse, men ikke dårlige, ende. Buried omhandler lastbilchaufføren Paul Conroy der under en transport i Irak bliver angrebet af ukendte gerningsmænd og begravet levende under jorden. I filmens 90 minutter følger vi udelukkende Conroy, spillet af en yderst intens og fængslende Ryan Reynolds, der gør alt hvad han kan for at slippe ud af denne tilsyneladende håbløse og frygtindgydende situation.
Udover en fremragende Reynolds var jeg også yderst imponeret over cinematografien der på en og samme tid fanger den klaustrofobiske stemning, men dog uden at blive kedelig at overvære. Til trods for den tilsyneladende umulige opgave at holde en fanget igennem 90 minutter, med så besværlige kår, lykkedes det altså Rodrigo Cortés og co. at gøre det og hatten af for det.
Filmen trækker desværre lidt i langdrag til tider og specielt slutningen bliver lige lovlig lang, hvis du spørger mig. Men ellers en effektiv lille thriller og jeg bliver sgu nødt til også at smide fire stjerne efter den her.
4/6
#10346 MOVIE1000 14 år siden
#10347 Hr. Nielsen 14 år siden
Adrien Brody og resten af skuespillere gør hvad de kan for at aktivere vores indre svinehund og få vores mest primitive instinkter frem, i denne thriller om en gruppe mennesker der spærres inde og deles i henholdsvis fanger og fangevogtere. Det lykkes egentligt også og man rives godt med flere gange og lader sig dreje op, selv om det bliver psykologisk forceret og overfladisk. For selv om historien rammer rigtigt med sine pointer, så mangler der for mange tal i ligningen til at man tror på resultatet og det bliver troværdigt. Da filmen i sig selv blot er jævnt iscenesat, føles oplevelsen derfor ret middelmådig.
5/10 på IMDb
#10348 Kruse 14 år siden
#10349 Hr. Nielsen 14 år siden
#10350 Bobby Singer 14 år siden
Hvis man skal lave en efterfølger, så gør i det mindste et forsøg på at bringe bare lidt originalt på bordet ellers kan man lige så godt lade være. Gid instruktørparret bag denne lettere tamme efterfølger havde gjort bare et forsøg på dette, men ak nej.
”[Rec] 2” starter få minutter efter den første endte og den spilder ikke meget tid på at introducere os for persongalleriet, der i denne omgang består af en række toptrænede super betjente fra en eller anden specialenhed og der ligger mit første problem med filmen: Jeg har ærlig talt svært ved at identificere mig med disse personer. Derudover synes jeg filmen gør et dårligt job med at etablere dem som forskellige personligheder og derfor fandt jeg det svært at interessere mig for deres skæbne, da de mere fremstår som anonyme soldater parat til at blive slagtet end rigtig levende mennesker. Frygten og uvidenheden, fra den første film, om hvad der nu skulle ske er væk i denne. Derudover tager filmen en alt for overnaturlig drejning, som desværre hiver mig ud af stemningen og det at de inficerede både kan efterligne andre stemmer samt kravle på væggen var lidt for meget af det gode.
De bruger alt for meget krudt på at forklare hvad der ligger til grunde for virussen og desto mere de afslører desto mindre uhyggeligt bliver det. Utrolig tam og plat efterfølger til en ellers fremragende etter. Skuffende.
2/6