Jeg har lidt svært ved at bedømme del 2, da mine forventninger var tårnhøje og det var næsten umuligt at den kunne leve op til dette. Jeg kunne huske slutningen af bogen ret godt og det forstyrede lidt da de har lavet noget om på slutningen. Den skal helt klart ses igen før der kan falde en dom.
Hvorfor den det skulle laves i 3D er mig en gåde!!!
Harry Potter and the Deathly Hallows: Part II Dette sidste kapitel i Harry Potter æraen starter, hvor Deathly Hallows: Part I sluttede, nemlig med Voldemorts erobring af The Elder Wand, og allerede her har vi filmens største problem. Starten kommer pludselig, og man er næsten i tvivl om, hvorvidt filmen reelt er i gang. Jeg vil derfor anbefale alle, at se Part I før i ser denne film, også selvom I har set den før.
Det tager dog ikke lang tid, før man kommer ind i stemningen, og så er filmen ellers i gang! Jeg vil ikke gå i alt for mange detaljer med et handlingsreferat, og hvis man har læst bøgerne, vil man ikke få alt for mange overraskelser, da filmen følger bøgerne forholdsvis nøjagtigt - med få undtagelser. Noget som gælder for både Deathly Hallows Part I og II er, at manuskripterne er super skarpe. I modsætning til nogle af de tidligere film, så formår de to sidste kapitler at få alle de nødvendige detaljer med i filmene, uden at det virker tvunget. Dog er det også næsten den største lighed, som er mellem to dele, for hvor Part I har mere fokus på karakterne og af og til dvæler for meget ved detaljerne, så viser Part II langt større armbevægelser, og der er ikke mangel på action.
Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er andet end action, for Harry Potter and the Deathly Hallows: Part II er også - efter min mening - den mest følelsesladede af alle Harry Potter filmene, og det formår den at formidle på smukkeste vis. Dette skyldes især også, at trioen spiller bedre end nogensinde før. Daniel Radcliffe, som jeg ellers tidligere havde en tendens til at sende en lang række ikke børnevenlige gloser efter, spiller nu ikke kun ganske udmærket, han gør det decideret godt! Det samme kan siges om, Emma Watson og Rupert Grint - og i øvrigt også Englands all star cast, som Harry Potter serien jo nærmest besidder.
Det er næsten, som om alt går op i en højere enhed i filmen. Den humor, som filmen også besidder i glimt, sidder også lige i skabet. I en film, hvor emnet ellers er så seriøst, som det er tilfældet her, formår den med sine få morsomme øjeblikke at få hele salen til at sidde og grine, kun få sekunder efter man har gispet i en fantastisk actionscene. Filch indtræden er desuden næsten legendarisk! Manuskriptet sidder virkelig lige i skabet!
Derudover er jeg simpelthen nødt til at nævne Snapes tilbageblik. Denne sekvens er simpelthen udført med en sådan præcision, at hele salen er så stille, at man næsten tror man kan høre støvfnuggene svæve rundt omkring i lokalet. Dette er måske den bedste sekvens i hele Harry Potter filmserien, og det er her, hvor Harry Potter indser, hvad hans skæbne er. Det er filmmagi, når det er bedst!
Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2 har også noget, som jeg har savnet meget fra de tre første Harry Potter film, nemlig et score som siger spar to. Selvom Alexandre leverede et ganske habilt score til DH Part 1, hvor især Obliviate skal fremhæves, så er hans score til Part 2 helt fænomenalt. Med smukt komponerede stykker, hvor han også indvæver dele af Williams' score fra de tre første film, løfter han filmen op, så man som tilskuer er endnu mere grebet, end man var i forvejen. Desuden er jeg nødt til at nævne musikken til den aller sidste scene, som også er den, der blev brugt til sidst i Harry Potter and the Philopsopher's Stone. Det har længe været mit ønske, at netop dette stykke musik, som har titlen "[url= Hogwarts[/url]" skulle afrunde hele serien, og så viser det sig, at netop dette var tilfældet. Som om det ikke var nok, at jeg skulle sige farvel til en serie, som på så mange måder har været med til at definere min barndom, så kommer netop dette stykke musik, som jeg håbede på også. Jeg kæmpede en brav kamp for at holde tårene tilbage.
Med hensyn til 3D'en, så var der tidspunkter, hvor jeg mente, den var overflødig, men også øjeblikke, hvor jeg fandt den ret så gennemført - heriblandt nogle kostescener som fungerede rigtig godt - samt en ridetur på et overnaturligt væsen. 3D er dog langt fra et must, når man skal se filmen.
Alt i alt er dette ikke alene et godkendt farvel til Harry Potter serien, men et farvel så godt, som jeg næsten kun kunne drømme om. Næsten alt går op i en højere enhed, og det er med sorg i stemmen, at jeg nu kan sige, at der ikke er mere i Harry Potter serien at se frem til, men hvilken eventyr det har været.
Det er sjældent gode tegn når man spoler i en film. Måske er det typisk koreansk skuespil, det skal jeg ikke udtale mig om, men for pokker hvor var det hysterisk overdrevet til tider. Den første time gik med irriterende falden-på-halen-komik som så skiftede til en lidt mørkere tone da katastrofen indtræf, men da havde jeg næsten fået nok af skrig, skrål og skaberiet.
#10421 MMB 14 år siden
#10422 Neranders 14 år siden
Så vidt jeg ved, kommer der ikke flere film i serien. ;)
"That's rough, buddy."
#10423 MMB 14 år siden
Hørte du ikke efter filmen, at 8'eren blev annonceret? ;)
#10424 Neranders 14 år siden
"That's rough, buddy."
#10425 Kruse 14 år siden
#10426 MMB 14 år siden
Nej, en film om Filch! ;P
Jeg har altid godt kunnet tænke mig en Harry Potter TV-serie, da jeg i mange af filmene synes, at for mange detaljer er udeladt. :)
#10427 Wangsgaard 14 år siden
Hvorfor den det skulle laves i 3D er mig en gåde!!!
#10428 MMB 14 år siden
Dette sidste kapitel i Harry Potter æraen starter, hvor Deathly Hallows: Part I sluttede, nemlig med Voldemorts erobring af The Elder Wand, og allerede her har vi filmens største problem. Starten kommer pludselig, og man er næsten i tvivl om, hvorvidt filmen reelt er i gang. Jeg vil derfor anbefale alle, at se Part I før i ser denne film, også selvom I har set den før.
Det tager dog ikke lang tid, før man kommer ind i stemningen, og så er filmen ellers i gang! Jeg vil ikke gå i alt for mange detaljer med et handlingsreferat, og hvis man har læst bøgerne, vil man ikke få alt for mange overraskelser, da filmen følger bøgerne forholdsvis nøjagtigt - med få undtagelser. Noget som gælder for både Deathly Hallows Part I og II er, at manuskripterne er super skarpe. I modsætning til nogle af de tidligere film, så formår de to sidste kapitler at få alle de nødvendige detaljer med i filmene, uden at det virker tvunget. Dog er det også næsten den største lighed, som er mellem to dele, for hvor Part I har mere fokus på karakterne og af og til dvæler for meget ved detaljerne, så viser Part II langt større armbevægelser, og der er ikke mangel på action.
Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er andet end action, for Harry Potter and the Deathly Hallows: Part II er også - efter min mening - den mest følelsesladede af alle Harry Potter filmene, og det formår den at formidle på smukkeste vis. Dette skyldes især også, at trioen spiller bedre end nogensinde før. Daniel Radcliffe, som jeg ellers tidligere havde en tendens til at sende en lang række ikke børnevenlige gloser efter, spiller nu ikke kun ganske udmærket, han gør det decideret godt! Det samme kan siges om, Emma Watson og Rupert Grint - og i øvrigt også Englands all star cast, som Harry Potter serien jo nærmest besidder.
Det er næsten, som om alt går op i en højere enhed i filmen. Den humor, som filmen også besidder i glimt, sidder også lige i skabet. I en film, hvor emnet ellers er så seriøst, som det er tilfældet her, formår den med sine få morsomme øjeblikke at få hele salen til at sidde og grine, kun få sekunder efter man har gispet i en fantastisk actionscene. Filch indtræden er desuden næsten legendarisk! Manuskriptet sidder virkelig lige i skabet!
Derudover er jeg simpelthen nødt til at nævne Snapes tilbageblik. Denne sekvens er simpelthen udført med en sådan præcision, at hele salen er så stille, at man næsten tror man kan høre støvfnuggene svæve rundt omkring i lokalet. Dette er måske den bedste sekvens i hele Harry Potter filmserien, og det er her, hvor Harry Potter indser, hvad hans skæbne er. Det er filmmagi, når det er bedst!
Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2 har også noget, som jeg har savnet meget fra de tre første Harry Potter film, nemlig et score som siger spar to. Selvom Alexandre leverede et ganske habilt score til DH Part 1, hvor især Obliviate skal fremhæves, så er hans score til Part 2 helt fænomenalt. Med smukt komponerede stykker, hvor han også indvæver dele af Williams' score fra de tre første film, løfter han filmen op, så man som tilskuer er endnu mere grebet, end man var i forvejen. Desuden er jeg nødt til at nævne musikken til den aller sidste scene, som også er den, der blev brugt til sidst i Harry Potter and the Philopsopher's Stone. Det har længe været mit ønske, at netop dette stykke musik, som har titlen "[url= Hogwarts[/url]" skulle afrunde hele serien, og så viser det sig, at netop dette var tilfældet. Som om det ikke var nok, at jeg skulle sige farvel til en serie, som på så mange måder har været med til at definere min barndom, så kommer netop dette stykke musik, som jeg håbede på også. Jeg kæmpede en brav kamp for at holde tårene tilbage.
Med hensyn til 3D'en, så var der tidspunkter, hvor jeg mente, den var overflødig, men også øjeblikke, hvor jeg fandt den ret så gennemført - heriblandt nogle kostescener som fungerede rigtig godt - samt en ridetur på et overnaturligt væsen. 3D er dog langt fra et must, når man skal se filmen.
Alt i alt er dette ikke alene et godkendt farvel til Harry Potter serien, men et farvel så godt, som jeg næsten kun kunne drømme om. Næsten alt går op i en højere enhed, og det er med sorg i stemmen, at jeg nu kan sige, at der ikke er mere i Harry Potter serien at se frem til, men hvilken eventyr det har været.
9/10
#10429 Sweetiebellefan 14 år siden
Ventetiden er værd for denne Peter Plys film, der i år er lavet af John Lasseter.
Filmen er kun en time, men det er det værd.
Bliv endelig under de herlige rulletekster hvor Zoey Deschanel synger.
8/10
#10430 misuma 14 år siden
Det er sjældent gode tegn når man spoler i en film. Måske er det typisk koreansk skuespil, det skal jeg ikke udtale mig om, men for pokker hvor var det hysterisk overdrevet til tider. Den første time gik med irriterende falden-på-halen-komik som så skiftede til en lidt mørkere tone da katastrofen indtræf, men da havde jeg næsten fået nok af skrig, skrål og skaberiet.