Palæstina-Israel konflikten bliver reduceret til en banal nabostrid med gumpetung symbolik. Persontegningen og dramaet er fladt og kedeligt. De spinkle forsøg på poesi og subtile dybder rammer forbi.
Det er en film fyldt med humanisme og gode intentioner. Men det interessante er jo aldrig, hvad en film handler om, men hvordan den behandler sine emner.
Happiness Det er ikke hvad man just kalder for en feel-good film ;) Den film er seriøst fucked! Den er fyldt med absurde og groteske situationer mellem ligeså absurde og groteske personer. Hver gang man tror at man har set det mest absurde, ja så formår den næste situation at være endnu mere grotesk. Personerne er som sagt alle sammen absurde og en smule afstumpede, og hver gang at man endelig tror at man har mødt en "likeable" person med et godt hjerte, ja så viser det sig at den person er mindst ligeså fucked som alle de andre ;) Jeg kommer til at tænke på den danske tv-serie "Klovn", der opstiller situationer der skaber en pinlig reaktion, hvor man næsten har lyst til at skifte kanal, men man lader være fordi man stadig er underholdt, og gerne vil se hvad der sker næste gang. Sådan virker "Happiness" også bare på det groteske istedet for det pinlige. Det er bestemt en god film, men det er nok en film, hvor der skal gå lang tid før jeg skal se den igen.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Har set Oldboy for 7. gang. Første gang på BD var for 1½ år siden og dengang mener jeg, at jeg gav billedet 3½-4. Wow hvor var man naiv i de glade præ-HD dage. Billedet er maksimalt 2½ værd!!!
Nå men filmen er stadig god, måske noget langtrækkende enkelte steder, men det er vist også ok, når man har set den 7 gange på 5 år :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#1055 - Todd Solondz laver helt fucked up film. Køb så Welcome To The Dollhouse, som er meget mindre fucked...men et citat fra filmen, sagt til en 11-årig: Yo Weiner, you better get ready, 'cause at three o' clock today, I'm gonna RAPE you!
Den er lidt mere deprimerende, for den groteske humor fra Happiness er ikke med, og hovedpersonen er selv deprimeret.
Men når du har set Welcome To The Dollhouse, så kan du købe det lille mesterværk, Palindromes. Hovedpersonen bliver spillet af 8 forskellige skuespillere(fra en lille 8-årig, Jennifer Jason Leigh, en stor kraftig sort pige, en dreng osv.). Men den er ligeså skræmmende som Happiness, dog ikke så grotesk og perverteret. Palindromes kan ses for sig selv, men der er et par referencer til Welcome To The Dollhouse
#1051 mr gaijin 15 år siden
Palæstina-Israel konflikten bliver reduceret til en banal nabostrid med gumpetung symbolik. Persontegningen og dramaet er fladt og kedeligt. De spinkle forsøg på poesi og subtile dybder rammer forbi.
Det er en film fyldt med humanisme og gode intentioner. Men det interessante er jo aldrig, hvad en film handler om, men hvordan den behandler sine emner.
5/10
#1052 Skeloboy 15 år siden
#1053 mr gaijin 15 år siden
#1054 Skeloboy 15 år siden
#1055 Kruse 15 år siden
Det er ikke hvad man just kalder for en feel-good film ;) Den film er seriøst fucked! Den er fyldt med absurde og groteske situationer mellem ligeså absurde og groteske personer. Hver gang man tror at man har set det mest absurde, ja så formår den næste situation at være endnu mere grotesk. Personerne er som sagt alle sammen absurde og en smule afstumpede, og hver gang at man endelig tror at man har mødt en "likeable" person med et godt hjerte, ja så viser det sig at den person er mindst ligeså fucked som alle de andre ;) Jeg kommer til at tænke på den danske tv-serie "Klovn", der opstiller situationer der skaber en pinlig reaktion, hvor man næsten har lyst til at skifte kanal, men man lader være fordi man stadig er underholdt, og gerne vil se hvad der sker næste gang. Sådan virker "Happiness" også bare på det groteske istedet for det pinlige. Det er bestemt en god film, men det er nok en film, hvor der skal gå lang tid før jeg skal se den igen.
#1056 Bony 15 år siden
#1057 Kruse 15 år siden
#1058 filmz-Bruce 15 år siden
Nå men filmen er stadig god, måske noget langtrækkende enkelte steder, men det er vist også ok, når man har set den 7 gange på 5 år :)
#1059 Skeloboy 15 år siden
Den er lidt mere deprimerende, for den groteske humor fra Happiness er ikke med, og hovedpersonen er selv deprimeret.
Men når du har set Welcome To The Dollhouse, så kan du købe det lille mesterværk, Palindromes. Hovedpersonen bliver spillet af 8 forskellige skuespillere(fra en lille 8-årig, Jennifer Jason Leigh, en stor kraftig sort pige, en dreng osv.). Men den er ligeså skræmmende som Happiness, dog ikke så grotesk og perverteret. Palindromes kan ses for sig selv, men der er et par referencer til Welcome To The Dollhouse
#1060 Kruse 15 år siden