Jeg har personligt svært ved at forstå at du ligefrem fandt starten uinteressant, for jeg har det tydeligvis helt omvendt. Jeg fandt starten yderst interessant, da de mere voksne og modne temaer som manglen på subjektivitet, identitetskrise og dybfølt savn, klart skinnede i gennem den traditionelle introduktion af den animerede hovedperson som man normalt ellers ser. Første introduktion viser nærmest en lidt patetisk kamæleon, der skizofrent danser rundt i sin egen ensomme manege. Han slipper ufrivilligt fri fra sit fængsel og får muligheden for, at skabe sig et navn og en identitet. Jeg synes det er et fedt take på animationsgenren. :)
Men derudover er jeg selvfølgelig fuldstændig enig med dig omkring animationen. Den er virkelig helt fantastisk og som sagt noget af det bedste jeg nogensinde har set. :)
Synes bare de første mange jokes faldt til jorden... og syntes det virkede for kunstigt.
The Lord of the Rings: Fellowship of the Ring (Extended Edition)
Der findes ikke mange andre værker i verden, der er så anerkendt og berømt som J.R.R. Tolkiens trilogi om ringen over alle ringe og den hobbit, som ville drage ud på et farefuldt eventyr for at destruere den. Derfor kom det nok som en stor overraskelse for de fleste, da Peter Jackson var manden der skulle bringe dette ufilmelige værk til live på det store lærred. Ikke desto mindre sidder vi nu her 10 år efter at “Fellowship of the Ring” har gået sin sejrsgang verden over, både hvad angår box office og anmelderne.
Selvom om det første kapitel af mange nok vil blive beskrevet som en noget nær perfekt start, er det dog ikke helt uden problemer. I må endelig ikke misforstå mig, “Fellowship of the Ring” er langt hen ad vejen en fantastisk triumf, som Jackson og co. forhåbentlig kan gentage til næste år med “The Hobbit”. Desværre finder jeg den en smule repetitiv til tider og enkelte af filmens computereffekter er ikke ældet alt for godt: specielt scenen hvor Frodo og co. flygter fra en Balrog nede i Morias miner og de ender på en trappe, der balancerer farefuldt over afgrunden ligner mest at alt noget fra et gammelt computerspil og dermed siver spændingen langsomt ud af ballonen for mit vedkommende.
Når det så er sagt er “Fellowship of the Ring” for det meste en yderst gennemført oplevelse hvor både musik, instruktion, skuespil (indrømmet ikke altid lige godt, men Ian McKellen er intet mindre end sublim som Gandalf), set design, oldschool effekter blandet med cgi osv. er med til at skabe et fremragende univers, som sikkert vil underholde mange generationer ud i fremtiden.
5 / 6
The Lord of the Rings: The Two Towers (Extended Edition)
Andet kapitel i trilogien og overraskende nok min favorit efter dette tredje gensyn med filmene. Der er skruet voldsomt op for historiens størrelse og vi kommer meget vidt omkring i Midgård, hvilket selvfølgelig siger sig selv da broderskabet er opløst. Den episke tilgang klæder virkelig filmen og man får mere en fornemmelse af hvor stort Midgård egentlig er. Den forlængede udgave fungerer også bedre i og med at den føles knapt så forhastet som biograf-udgaven. Selv på trods af dens knap 4 timer lange spilletid, følte jeg aldrig at den trak handlingen i langdrag, men gav tværtimod hovedpersonerne og universet endnu mere dybde. Uden tvivl den af filmene der har haft mest nytte af den forlængede udgave. Desværre retter den længere udgave ikke op på alle biograf-udgavens fejl og derfor må man stadig trækkes med Gimli, som er blevet degraderet til comic-relief i denne omgang og en enkelt scene hvor Rohans folk og ryttere bliver angrebet af Uruk-hai på nogle kæmpe cgi ulve, der ser lidt for kunstige ud sidestillet med de ægte heste, som Rohans krigere benytter.
Det er indrømmet mindre irrationsmomenter, men alligvel nok til at jeg ikke kan give 6 stjerner.
5,5 / 6
The Lord of the Rings: Return of the King (Extended Edition)
Sidste og for det meste ganskede vellykkede afrunding på trilogien, hvis det da ikke var for den forbandede slutning eller slutninger. “Return of the King” er tæt på at være den perfekte afslutning på en af nyere tids største filmiske bedrifter og alt indtil de sidste 30 minutter skuffer bestemt heller ikke: slaget ved Minas Tirith er et af de bedste jeg nogensinde har set på film f.eks. Men hvor ville jeg dog ønske at Jackson havde haft modet til at slutte historien på det logiske tidspunkt: nemlig lige efter at Frodo og Sam har ødelagt ringen i dommedagsbjerget, der hvor de sidder på klippen og skærmen toner ud til sort (end credits). Men i stedet skal vi trækkes igennem den ene fesne scene efter den anden, inklusiv den mest ufrivillig komiske/cheesy reunion scene jeg nogensinde har set! Hvad fanden tænkte de på? Det er simpelthen direkte tårkrummende elendigt og en skændsel mod resten af trilogien, for slet ikke at glemme de 40 andre slutninger der følger efter den scene. Det er simpelthen filmen der ikke vil ende. En skam for alt hvad der fører op til den horrible slutning er fantastisk. Hvis de dog bare havde undladt alt det bras, ville jeg ikke tøve med at smide 6 stjerner efter den, men nu må den så bare nøjes med 5.
Sidste kapitel lægger sig i slipstrømmen af 2'eren og tilføjer uforglemmelige sekvenser, som Shelob og kæmpe slagscener, som nu i BD kan nydes mere detaljeret og skarpt, hvilket så også er endnu mere afslørende for computer animeringerne. Man satser hele butikken og det virker ofte, men det modsatte er også tilfældet.
Når slutningen nærmer sig, er det hele næsten ... for meget. Og er enig i kritikken af nogle af slutsekvenserne. Substansen af reunion scenen er fanget fint i den efterhånden kendte Youtube spoof. Sengesekvensen i Sound of Musics "These are a few of my favourite things" er jo nærmest hardcore eksekveret til sammenligning.
Men alt taget i betragtning, holder det fulde eventyr stadig vand, men de store gloser gemmer jeg til kapitel 1, som de sidste to desværre ikke lever op til.
Billedkvaliteten som i Two Towers. I det store hele fint, med flot detaljegrad især i nærbilleder, men så snart der skal mere dybde i billedet og mere skal presses ind i billedet, så svinder detaljerne og jeg ville have svoret på sekvenser med edge enhancement.
Film: 8/10 Video: 8/10 Audio: 10/10
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Meget fornem afslutning på eventyret. Med kapitel 7 og 8, reddede David Yates fortællingen fint i mål, med øges fokus på stemnings iscenesættelse og gode forklaringer på sammenhænge, som tidligere søsat information kunne underbygge.
Iøvrigt flot introsekvens, med minimal brug af musik og god dialog.
Film: 7.5/10
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Havde det ikke været for Matt Damons medvirken i denne film, havde jeg nok ikke valgt at give den chance førend engang om nogle år, når den blev sendt på en tilfældig tv-kanal. Men Damon er siden Bourne-trilogien blevet en skuespiller hvis film jeg holder grundigt øje med, så ... Og Emily Blunt synes jeg også godt om efter at have set 'Young Victoria'.
Damon og Blunt har en rigtig god kemi som det forelskede par (især i toiletscenen og busscenen), og jeg blev også fænget af kærlighedshistorien, eller nærmere bestemt den del af den, der skildrede deres adskillelse og længsel efter hinanden. Og selve grundideen med det hemmelige bureau
der er fra en slags parallelverden og består af personer, der overvåger og påvirker begivenhedernes gang i VORES verden
er også god, men egentlig spænding kommer der aldrig ud af det ellers interessante præmis, og den indledningsvise mystik ender ikke ud i nogen wow!-afsløringer. Der er aldrig rigtig nogen der er i fare, og man er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at
de to elskende nok skal få hinanden.
Filmhistorien indeholder masser af eksempler på, at en film sagtens kan lykkes som både kærlighedshistorie og spændings/mysterie-drama, men i den her film er det kun kærlighedshistorien der føles gennemført - spændingshistorien virker blot som sød baggrundsmusik til kærlighedshistorien, fordi der ikke rigtig er fare på færde.
Dette understreges nærmest af scenen, hvor det kommer frem, at de to gennem flere årtier har været bestemt for hinanden af den store, overordnede plan.
En seværdig film med gode skuespillere, men ikke noget særligt. Ikke en film jeg skal have i min samling.
6/10
Du rammer meget plet på min egen bedømmelse af filmen og er helt enig :)
Meget fornem afslutning på eventyret. Med kapitel 7 og 8, reddede David Yates fortællingen fint i mål, med øges fokus på stemnings iscenesættelse og gode forklaringer på sammenhænge, som tidligere søsat information kunne underbygge.
Iøvrigt flot introsekvens, med minimal brug af musik og god dialog.
Film: 7.5/10
Godt at se, at du kan lide den, selvom jeg gerne havde set, at din anmeldelse havde været lidt længere. ;)
#10911 McPeter 14 år siden
Synes bare de første mange jokes faldt til jorden... og syntes det virkede for kunstigt.
#10912 Bobby Singer 14 år siden
Der findes ikke mange andre værker i verden, der er så anerkendt og berømt som J.R.R. Tolkiens trilogi om ringen over alle ringe og den hobbit, som ville drage ud på et farefuldt eventyr for at destruere den. Derfor kom det nok som en stor overraskelse for de fleste, da Peter Jackson var manden der skulle bringe dette ufilmelige værk til live på det store lærred. Ikke desto mindre sidder vi nu her 10 år efter at “Fellowship of the Ring” har gået sin sejrsgang verden over, både hvad angår box office og anmelderne.
Selvom om det første kapitel af mange nok vil blive beskrevet som en noget nær perfekt start, er det dog ikke helt uden problemer. I må endelig ikke misforstå mig, “Fellowship of the Ring” er langt hen ad vejen en fantastisk triumf, som Jackson og co. forhåbentlig kan gentage til næste år med “The Hobbit”. Desværre finder jeg den en smule repetitiv til tider og enkelte af filmens computereffekter er ikke ældet alt for godt: specielt scenen hvor Frodo og co. flygter fra en Balrog nede i Morias miner og de ender på en trappe, der balancerer farefuldt over afgrunden ligner mest at alt noget fra et gammelt computerspil og dermed siver spændingen langsomt ud af ballonen for mit vedkommende.
Når det så er sagt er “Fellowship of the Ring” for det meste en yderst gennemført oplevelse hvor både musik, instruktion, skuespil (indrømmet ikke altid lige godt, men Ian McKellen er intet mindre end sublim som Gandalf), set design, oldschool effekter blandet med cgi osv. er med til at skabe et fremragende univers, som sikkert vil underholde mange generationer ud i fremtiden.
5 / 6
The Lord of the Rings: The Two Towers (Extended Edition)
Andet kapitel i trilogien og overraskende nok min favorit efter dette tredje gensyn med filmene. Der er skruet voldsomt op for historiens størrelse og vi kommer meget vidt omkring i Midgård, hvilket selvfølgelig siger sig selv da broderskabet er opløst. Den episke tilgang klæder virkelig filmen og man får mere en fornemmelse af hvor stort Midgård egentlig er. Den forlængede udgave fungerer også bedre i og med at den føles knapt så forhastet som biograf-udgaven. Selv på trods af dens knap 4 timer lange spilletid, følte jeg aldrig at den trak handlingen i langdrag, men gav tværtimod hovedpersonerne og universet endnu mere dybde. Uden tvivl den af filmene der har haft mest nytte af den forlængede udgave. Desværre retter den længere udgave ikke op på alle biograf-udgavens fejl og derfor må man stadig trækkes med Gimli, som er blevet degraderet til comic-relief i denne omgang og en enkelt scene hvor Rohans folk og ryttere bliver angrebet af Uruk-hai på nogle kæmpe cgi ulve, der ser lidt for kunstige ud sidestillet med de ægte heste, som Rohans krigere benytter.
Det er indrømmet mindre irrationsmomenter, men alligvel nok til at jeg ikke kan give 6 stjerner.
5,5 / 6
The Lord of the Rings: Return of the King (Extended Edition)
Sidste og for det meste ganskede vellykkede afrunding på trilogien, hvis det da ikke var for den forbandede slutning eller slutninger. “Return of the King” er tæt på at være den perfekte afslutning på en af nyere tids største filmiske bedrifter og alt indtil de sidste 30 minutter skuffer bestemt heller ikke: slaget ved Minas Tirith er et af de bedste jeg nogensinde har set på film f.eks. Men hvor ville jeg dog ønske at Jackson havde haft modet til at slutte historien på det logiske tidspunkt: nemlig lige efter at Frodo og Sam har ødelagt ringen i dommedagsbjerget, der hvor de sidder på klippen og skærmen toner ud til sort (end credits). Men i stedet skal vi trækkes igennem den ene fesne scene efter den anden, inklusiv den mest ufrivillig komiske/cheesy reunion scene jeg nogensinde har set! Hvad fanden tænkte de på? Det er simpelthen direkte tårkrummende elendigt og en skændsel mod resten af trilogien, for slet ikke at glemme de 40 andre slutninger der følger efter den scene. Det er simpelthen filmen der ikke vil ende. En skam for alt hvad der fører op til den horrible slutning er fantastisk. Hvis de dog bare havde undladt alt det bras, ville jeg ikke tøve med at smide 6 stjerner efter den, men nu må den så bare nøjes med 5.
5 / 6
___________________________________________________
Samlet bedømmelse for hele trilogien: 5/6
#10913 Bruce 14 år siden
Sidste kapitel lægger sig i slipstrømmen af 2'eren og tilføjer uforglemmelige sekvenser, som Shelob og kæmpe slagscener, som nu i BD kan nydes mere detaljeret og skarpt, hvilket så også er endnu mere afslørende for computer animeringerne. Man satser hele butikken og det virker ofte, men det modsatte er også tilfældet.
Når slutningen nærmer sig, er det hele næsten ... for meget. Og er enig i kritikken af nogle af slutsekvenserne. Substansen af reunion scenen er fanget fint i den efterhånden kendte Youtube spoof. Sengesekvensen i Sound of Musics "These are a few of my favourite things" er jo nærmest hardcore eksekveret til sammenligning.
Men alt taget i betragtning, holder det fulde eventyr stadig vand, men de store gloser gemmer jeg til kapitel 1, som de sidste to desværre ikke lever op til.
Billedkvaliteten som i Two Towers. I det store hele fint, med flot detaljegrad især i nærbilleder, men så snart der skal mere dybde i billedet og mere skal presses ind i billedet, så svinder detaljerne og jeg ville have svoret på sekvenser med edge enhancement.
Film: 8/10
Video: 8/10
Audio: 10/10
#10914 Bruce 14 år siden
Meget fornem afslutning på eventyret. Med kapitel 7 og 8, reddede David Yates fortællingen fint i mål, med øges fokus på stemnings iscenesættelse og gode forklaringer på sammenhænge, som tidligere søsat information kunne underbygge.
Iøvrigt flot introsekvens, med minimal brug af musik og god dialog.
Film: 7.5/10
#10915 Wangsgaard 14 år siden
Du rammer meget plet på min egen bedømmelse af filmen og er helt enig :)
#10916 MMB 14 år siden
Godt at se, at du kan lide den, selvom jeg gerne havde set, at din anmeldelse havde været lidt længere. ;)
#10917 Bruce 14 år siden
#10918 MMB 14 år siden
Det gik da meget godt med ROTK? :)
#10919 Bruce 14 år siden
#10920 MMB 14 år siden
Nej, en stor fortælling var det ikke. Men den var da 3 gange så lang som din fortælling om Harry Potter. :P