Handlingsbeskrivelse sakset fra IMDB: Identical twins Oliver and Oswald Deuce lose their wives in a car crash caused by a white swan. The brothers, who are zoologists, become obsessed with the death and decay of animals. They both have a relationship with Alba, the driver of the crashed car, who loses first one leg then the other. .
Greenaway er bedst, når han arbejder med narrativer i lag. Små historier pakket ind i store historier , der krydsreferer til hinanden. "A Zed" har kun en snært af dette med en dokumentar om evolutionshistorie og en prostituerets perverse fortællinger.
Det er mere en udstilling ordnet i kasser fra A til Z, end det er en fortælling. Men det er en fascinerende udstilling, hvis billeder frastøder og tiltrækker på samme tid: Døde dyr der rådner til ingenting filmet over flere dage og vist i højhastighed. Et supersymmetrisk billede af en amputeret rødhåret kvinde med to tvillinger ved hver sin side i stedet for ben. Og lyset i alle scener virker helt unikt.
I noterne til BDen står, at Greenaway har eksperimenteret med forskellige lyskilder i næsten alle scener. Det lagde jeg ikke mærke til, da jeg så filmen, men i retrospekt har det nok bidraget til den særlige tone igennem filmen.
Lydsiden er også ekstraordinær. [url= picnic.[/url] Brugen af sangen minder mig en del om den kinesiske sang i "Pillow Book", som kædes sammen med en dobbelttydig blanding af uskyldige barndomsminder og farens korrumperede forhold til bogudgiveren.
Hvis du har mod på visuelt og strukturelt udfordrende film med uforudsigelige eksistenser og absurde (og absurd smukke) opsætninger, så se "A Zed & Two Noughts".
#10923 Spændende. Bestemt en film jeg også skal have set. "Teddybears' picnic" bliver forøvrigt også - sammen med mange andre gamle numre - brugt i min absolutte yndlingsserie "The Singing Detective" fra samme år som "A Zed & Two Noughts", hvori nummeret også anvendes lettere creepy. Her er klippet fra serien: [url= picnic[/url]
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
#10924 Jeg har aldrig set "The Singing Detective", men jeg har hørt så meget godt om den. Den sekvens var lige prikken over i'et. Jeg bliver nødt til at bestille den snart.
Enkelt sagt er jeg enig i de positive ting du nævner, mens jeg er temmelig uenig i de negative.
SAMCRO (10912) skrev:
Desværre finder jeg den en smule repetitiv til tider
Uden eksempler er det meget svært at forholde sig til denne kritik.
SAMCRO (10912) skrev:
enkelte af filmens computereffekter er ikke ældet alt for godt: specielt scenen hvor Frodo og co. flygter fra en Balrog nede i Morias miner og de ender på en trappe, der balancerer farefuldt over afgrunden ligner mest at alt noget fra et gammelt computerspil
Bortset fra at jeg personligt synes, at det stadig den dag idag ser helt perfekt ud, fatter jeg ikke, at noget der ser den mindste smule uægte ud, kan hive dig ud af illusionen. Angrebet på Dødsstjernen sidst i 'Star Wars Episode IV: A New Hope' har strengt taget også et computerspil-agtigt udseende, og det samme gælder Han Solos flyvetur mellem meteor-sten i 'The Empire Strikes Back'. Og Steven Spielberg-film som 'E.T.' og 'Close Encounter of the Third Kind' har heller ikke ligefrem altid de mest ægte effekter. Tag blot scenen fra 'E.T.' med drengene der cykler gennem luften.
SAMCRO (10912) skrev:
skuespil (indrømmet ikke altid lige godt
Jeg ved ikke, hvem det skulle være der spiller dårligt eller mindre godt. Igen mangler jeg eksempler. ... Ihvertfald har jeg aldrig bemærket nogen, hvorfor jeg må konstatere, at skuespillet er optimalt hele vejen rundt.
SAMCRO (10912) skrev:
Desværre retter den længere udgave ikke op på alle biograf-udgavens fejl og derfor må man stadig trækkes med Gimli, som er blevet degraderet til comic-relief i denne omgang
Jeg føler ikke nogen ændring af Gimlis karakter i 'The Two Towers' i forhold 'The Fellowship of the Ring'. Og han er da også langt mere end bare et comic-relief: Tag blot den følelsesladede scene lige efter sammenstødet med Uruk-hai'erne, hvor han ligesom de andre tror, at Aragorn er død, og hvor han meddeler dette til Eowyn. Eller scenen hvor han korrekser Eomer, idet han siger, at denne kan præsentere sig selv først, og så skal Gimli og hans venner nok præsentere sig bagefter. ... Gimli tages i høj grad alvorligt af sine venner og andre, og han gøres aldrig til grin, men er skildret som en loyal, hjertevarm fyr, der også selv kan se det morsomme i Legolas' replik til ham om eventuelt at hente en kasse han kan stå på, så han kan se Uruk-hai'erne.
SAMCRO (10912) skrev:
og en enkelt scene hvor Rohans folk og ryttere bliver angrebet af Uruk-hai på nogle kæmpe cgi ulve, der ser lidt for kunstige ud sidestillet med de ægte heste, som Rohans krigere benytter.
Jeg har aldrig forstået kritikken af denne scene, som jeg altid har syntes var en af de allerbedste i trilogien. Jeg elsker optakten med slagtøjet i Howard Shores musik, Legolas der afskyder sin første pil mod de varg-ridende fjender og sammenstødet hvor varg-krigerne brager sammen med Rohan-rytterne. Det er i både visuel og krigstaktisk forstand en hurtigt overstået, beskidt kamp fyldt med blod, sved, støv og skidt, ja, et organisk udseende, som vargerne er en naturligt integreret del af.
SAMCRO (10912) skrev:
Men hvor ville jeg dog ønske at Jackson havde haft modet til at slutte historien på det logiske tidspunkt: nemlig lige efter at Frodo og Sam har ødelagt ringen i dommedagsbjerget, der hvor de sidder på klippen og skærmen toner ud til sort (end credits). Men i stedet skal vi trækkes igennem den ene fesne scene efter den anden, inklusiv den mest ufrivillig komiske/cheesy reunion scene jeg nogensinde har set! Hvad fanden tænkte de på? Det er simpelthen direkte tårkrummende elendigt og en skændsel mod resten af trilogien, for slet ikke at glemme de 40 andre slutninger der følger efter den scene. Det er simpelthen filmen der ikke vil ende. En skam for alt hvad der fører op til den horrible slutning er fantastisk.
Dette ville så have været en større ændring af bogforlægget end nogensomhelst anden ændring, Peter Jackson og Co. har foretaget i sin filmatisering.
En så brat afslutning ville have ødelagt 'The Return of the King'. Jeg ville have manglet Aragorns kroning til konge, hobbitternes hjemkomst til Herredet og Frodos afrejse til elvernes land - alt det, som bøgerne indeholder, og som i øvrigt er langt mere omfattende i bøgerne ... i filmatiseringen er det faktisk kogt voldsomt ned.
At Lord of the Rings-filmtrilogien er blevet så vellykket som tilfældet er, skyldes først og fremmest, at den stærke personkarakteristik og den følelsesmæssig slagkraft. Efter en så lang rejse med disse herlige karakterer, ville det have været fuldstændig kikset og misforstået bare at slutte uden at føre det splittede broderskab (Ringens Broderskab, "Fellowship of the Ring") sammen igen og vise følgerne af sejren over Sauron.
Slutningen består af 6 korte sekvenser: (1) Broderskabet forenes (i en perfekt scene, som kun med billeder og musik indfanger gensynsglæden mellem de otte venner), (2) Aragorn krones, (3) hobbitterne vender tilbage til Herredet (og den muntre, lyse stemning fra starten af 'The Fellowship of the Rings' genoprettes (omend med en vis underliggende melankoli), (4) Sam bliver gift, (5) Frodo overlader Bilbos bog til Sam, og (6) Frodo tager afsked med sine venner og rejser til elvernes land.
Med tanke på disse sceners fine afskedtagen med vores helte, ligner en replik som "Filmen der ikke vil ende" til forveksling en replik fra en person, der kun finder actionscenerne i trilogien interessante, og som ikke har følt magien, stemningen, intensiteten og følelserne i de mange rolige scener, samtalescenerne og karakterscenerne; herunder introduktionen af Herredet og hobbitterne, Frodo der læser en bog under et træ og kort efter sidder med i Gandalfs hestevogn, Gandalf og Bilbos fælles scener, Gandalf og Frodos fælles scener, det lange besøg i Lothlorien, Aragorn og Arwens fælles scener i Rivendell, Boromirs samtale med Aragorn i lokalet hvor dennes forfader Elendils sværd opbevares, Træskægs recitering af poesi, mens han går gennem skoven, Arwens syn af Aragorns fremtid; o.s.v. ..... Den afsluttende halve time af 'The Return of the King' ligger i naturlig og nødvendig forlængelse af disse scener.
LOTR - extended er efter min mening et fejlfrit mesterværk.
#10921 Bruce 14 år siden
#10922 MMB 14 år siden
Hehe :P
#10923 mr gaijin 14 år siden
Handlingsbeskrivelse sakset fra IMDB:
Identical twins Oliver and Oswald Deuce lose their wives in a car crash caused by a white swan. The brothers, who are zoologists, become obsessed with the death and decay of animals. They both have a relationship with Alba, the driver of the crashed car, who loses first one leg then the other. .
Greenaway er bedst, når han arbejder med narrativer i lag. Små historier pakket ind i store historier , der krydsreferer til hinanden. "A Zed" har kun en snært af dette med en dokumentar om evolutionshistorie og en prostituerets perverse fortællinger.
Det er mere en udstilling ordnet i kasser fra A til Z, end det er en fortælling. Men det er en fascinerende udstilling, hvis billeder frastøder og tiltrækker på samme tid: Døde dyr der rådner til ingenting filmet over flere dage og vist i højhastighed. Et supersymmetrisk billede af en amputeret rødhåret kvinde med to tvillinger ved hver sin side i stedet for ben. Og lyset i alle scener virker helt unikt.
I noterne til BDen står, at Greenaway har eksperimenteret med forskellige lyskilder i næsten alle scener. Det lagde jeg ikke mærke til, da jeg så filmen, men i retrospekt har det nok bidraget til den særlige tone igennem filmen.
Lydsiden er også ekstraordinær. [url= picnic.[/url] Brugen af sangen minder mig en del om den kinesiske sang i "Pillow Book", som kædes sammen med en dobbelttydig blanding af uskyldige barndomsminder og farens korrumperede forhold til bogudgiveren.
Hvis du har mod på visuelt og strukturelt udfordrende film med uforudsigelige eksistenser og absurde (og absurd smukke) opsætninger, så se "A Zed & Two Noughts".
#10924 Benway 14 år siden
#10925 Fellaheen 14 år siden
#10926 mr gaijin 14 år siden
#10927 Highland Park 14 år siden
#10928 rammy 14 år siden
#10929 Benway 14 år siden
#10930 BN 14 år siden
Tak for dine anmeldelser af de tre LOTR-film.
Enkelt sagt er jeg enig i de positive ting du nævner, mens jeg er temmelig uenig i de negative.
Uden eksempler er det meget svært at forholde sig til denne kritik.
Bortset fra at jeg personligt synes, at det stadig den dag idag ser helt perfekt ud, fatter jeg ikke, at noget der ser den mindste smule uægte ud, kan hive dig ud af illusionen. Angrebet på Dødsstjernen sidst i 'Star Wars Episode IV: A New Hope' har strengt taget også et computerspil-agtigt udseende, og det samme gælder Han Solos flyvetur mellem meteor-sten i 'The Empire Strikes Back'. Og Steven Spielberg-film som 'E.T.' og 'Close Encounter of the Third Kind' har heller ikke ligefrem altid de mest ægte effekter. Tag blot scenen fra 'E.T.' med drengene der cykler gennem luften.
Jeg ved ikke, hvem det skulle være der spiller dårligt eller mindre godt. Igen mangler jeg eksempler. ... Ihvertfald har jeg aldrig bemærket nogen, hvorfor jeg må konstatere, at skuespillet er optimalt hele vejen rundt.
Jeg føler ikke nogen ændring af Gimlis karakter i 'The Two Towers' i forhold 'The Fellowship of the Ring'. Og han er da også langt mere end bare et comic-relief: Tag blot den følelsesladede scene lige efter sammenstødet med Uruk-hai'erne, hvor han ligesom de andre tror, at Aragorn er død, og hvor han meddeler dette til Eowyn. Eller scenen hvor han korrekser Eomer, idet han siger, at denne kan præsentere sig selv først, og så skal Gimli og hans venner nok præsentere sig bagefter. ... Gimli tages i høj grad alvorligt af sine venner og andre, og han gøres aldrig til grin, men er skildret som en loyal, hjertevarm fyr, der også selv kan se det morsomme i Legolas' replik til ham om eventuelt at hente en kasse han kan stå på, så han kan se Uruk-hai'erne.
Jeg har aldrig forstået kritikken af denne scene, som jeg altid har syntes var en af de allerbedste i trilogien. Jeg elsker optakten med slagtøjet i Howard Shores musik, Legolas der afskyder sin første pil mod de varg-ridende fjender og sammenstødet hvor varg-krigerne brager sammen med Rohan-rytterne. Det er i både visuel og krigstaktisk forstand en hurtigt overstået, beskidt kamp fyldt med blod, sved, støv og skidt, ja, et organisk udseende, som vargerne er en naturligt integreret del af.
Dette ville så have været en større ændring af bogforlægget end nogensomhelst anden ændring, Peter Jackson og Co. har foretaget i sin filmatisering.
En så brat afslutning ville have ødelagt 'The Return of the King'. Jeg ville have manglet Aragorns kroning til konge, hobbitternes hjemkomst til Herredet og Frodos afrejse til elvernes land - alt det, som bøgerne indeholder, og som i øvrigt er langt mere omfattende i bøgerne ... i filmatiseringen er det faktisk kogt voldsomt ned.
At Lord of the Rings-filmtrilogien er blevet så vellykket som tilfældet er, skyldes først og fremmest, at den stærke personkarakteristik og den følelsesmæssig slagkraft. Efter en så lang rejse med disse herlige karakterer, ville det have været fuldstændig kikset og misforstået bare at slutte uden at føre det splittede broderskab (Ringens Broderskab, "Fellowship of the Ring") sammen igen og vise følgerne af sejren over Sauron.
Slutningen består af 6 korte sekvenser: (1) Broderskabet forenes (i en perfekt scene, som kun med billeder og musik indfanger gensynsglæden mellem de otte venner), (2) Aragorn krones, (3) hobbitterne vender tilbage til Herredet (og den muntre, lyse stemning fra starten af 'The Fellowship of the Rings' genoprettes (omend med en vis underliggende melankoli), (4) Sam bliver gift, (5) Frodo overlader Bilbos bog til Sam, og (6) Frodo tager afsked med sine venner og rejser til elvernes land.
Med tanke på disse sceners fine afskedtagen med vores helte, ligner en replik som "Filmen der ikke vil ende" til forveksling en replik fra en person, der kun finder actionscenerne i trilogien interessante, og som ikke har følt magien, stemningen, intensiteten og følelserne i de mange rolige scener, samtalescenerne og karakterscenerne; herunder introduktionen af Herredet og hobbitterne, Frodo der læser en bog under et træ og kort efter sidder med i Gandalfs hestevogn, Gandalf og Bilbos fælles scener, Gandalf og Frodos fælles scener, det lange besøg i Lothlorien, Aragorn og Arwens fælles scener i Rivendell, Boromirs samtale med Aragorn i lokalet hvor dennes forfader Elendils sværd opbevares, Træskægs recitering af poesi, mens han går gennem skoven, Arwens syn af Aragorns fremtid; o.s.v. ..... Den afsluttende halve time af 'The Return of the King' ligger i naturlig og nødvendig forlængelse af disse scener.
LOTR - extended er efter min mening et fejlfrit mesterværk.