#1109 Hvor meget får man ud af at se filmen uden at ha' set serien? Jeg har begge dele stående på hylden, men jeg får ikke tid til at se serien lige forløbig!! Til gengæld burde det ku' la' sige gøre at få set filmen. Bliver jo lidt nysgerrig ;o)
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
#1112 - Det er lidt svært at svare på. Man kan godt se filmen uden at have set serien, da filmen sagtens kan fungere som stand-alone, da man løbende får en hurtig beskrivelse af de forskellige personer. Men filmen er samtidig også en form for afrunding af serien, som jo måtte hive stikket ud allerede efter en enkelt sæson. Derfor ville jeg nok anbefale, at man så serien først og derefter filmen. Men det er ikke strengt nødvendigt, blot et godt råd.
Men det har flere gange været diskuteret, om hvorvidt den kunne "stå alene", uden serien. Det er også derfor, at det er svært at give et konkret svar, hvis du forstår. :)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Jeg er gift med et dejligt pigebarn, der dog har den brist, at hun har set sig led på sci.fi. genren :o( Så serier som blandt andet Firefly skal ses sidst på aftenen, når hun er bukket under for søvnen. Der er jeg jo også selv dødtræt, så jeg når som regel kun at se noget der ligner et halvt afsnit før jeg selv "stavler døde høns"!! Lige pt er jeg i gang med de sidste par afsnit at BSG sæson 3 og så kan jeg jo efterfølgende se frem til sæson 4 - Dernæst må den så stå på Firefly!
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Ja, jeg fik lyst til lige at skrive om denne igen. som jeg nu har nydt for anden gang og stadig har meget svært ved at forstå kritikken af. Det er en dejlig filmoplevelse, som er mere Big Fish end Forrest Gump, og med en mere seriøs tilgang til sit tema end førnævnte, uden at virke selvoptaget og ... tør jeg sige det ... prætentiøs ;)
Hvad jeg godt vil dvæle ved, er Criterions udgave. Nogle forstod ikke, at Criterion tog en film som denne med i sit udvalg. Men udgivelsen ER en milipæl indenfor HD, for Criterion viser efter meget kort tid, at de simpelthen har lagt sig i front igen. Billed og lyd ER reference og der er så mange detaljer i Finchers billeder, at man kan bruge en hel screening på blot at nyde cinematografien. SÅDAN skal CGI integreres i en film, uden at fjerne fokus fra det essentielle. En naturlig fortsættelse fra den endnu bedre film, Zodiac.
ET sted, er billedet blødt, udetaljeret og næsten sløret. I en panorering på åben hav, hvor skibe fra den amerikanske flåde ligger for anker. Da der panoreres hen på Brad Pitt og zoomes ind, bliver billedet skarpt igen. Hvorfor Fincher har haft brug for at sløre denne scene forstår jeg ikke helt, men ovenpå en ellers perfekt præsentation, ender sekvensen med at virke lidt uheldig. Måske var budgettet overskredet.
Lyden kan der også skrives en bog om. Det lyder BRAGENDE godt, med en tommetyk atmosfære og en detaljegrad i lydbilledet, som er i top.
Man kan ligeså godt give prisen for bedste billed og lyd 2009 på en BD udgave nu, for denne bliver ikke slået.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#1116 - er for SÅ vidt enig i DIN anmeldelse...men mit PROblem er bare, at DEN løber tør for luft og ide efter 1½...det er EGENTLIG mansUSKriptets skyld, det kunne Godt have BRUGT en trimning...IMO
#1117 Det opfatter jeg så lidt anderledes. Selv om filmen er "et hele", så er der en klar skillelinie mellem den første og den sidste halvdel, markeret af Benjamins "midtvejskrise", som ikke kun giver sig udslag i et andet tempo, men også at filmen tager en drejning og behandler Benjamins eksistens langt mere seriøst i sidste halvdel end i første, hvor vi netop er vidne til "den morsomme fortælling", som er lidt Big Fish agtig. Havde Fincher fortsat og kørt løbet til ende på denne vis, ville jeg sikkert stadig have syntes, at filmen var god, men den havde absolut ikke fået mig til at vurdere temaet så meget, som jeg har gjort.
Det er tværtimod denne midtvejs markering, som jeg finder filosofisk spændende i og med at den "tunge alder" fra gammel og grå, faktisk betragtes med humor og livsglæde og som om "verden ligger for dine fødder og den skal opdages". Men den dag rynkerne forsvinder, vitaliteten og kræfterne bliver stærkere og de fysiske skavanker forsvinder, så indfinder spekulationerne sig og begrænsningerne bliver ligeså udtalte, som var der tale om en normal midtvejskrise. Og som Fincher viser det os i filmens sidste halvdel ... faktisk med god grund.
Jeg blev langt mere udfordret på konventioner, tanker og ikke mindst fordomme omkring alder, pga. den narrative opdeling, som igen højnede min hurtige gensynsglæde. Uden den havde Benjamin Button været for konventionel intelligent sød og letspiselig. Nu har den en bitter eftersmag, som absolut gør den seværdig flere gange fremover.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Container, 2006, Lukas Moodysson NB: Filmen findes i to udgaver, med svensk monolog og med engelsk monolog. Jeg har set den engelske.
Ikke så meget en fílm som et eksperiment. En konstant monolog, der minder om en tankestrøm. Det hænger lidt sammen, men der er associationskæder, der fører monologen i en anden retning. Uden pause. Stemmen er en lavmælt, halvt hviskende kvinde. Der er en løs sammenhæng mellem de nærmest avantgarde sort/hvide billeder, men ofte virker det som om, det er et tilfælde, når det passer sammen. Der er ingen identitet til fortælleren, om hvem vi kun ved er en kvinde i en mands krop.
Dette er måske kulminationen på en proces for Moodysson. Fucking Åmål var et smukt drama om to unge piger, der finder hinanden. Tilsammans handlede om et kollektiv i 70'erne og havde masser af varme. Herefter laver han den gennemførte grumme Lilja-4-Ever, en socialrealistisk historie om en fattig russisk pige, der bliver udnyttet af alfonser i Sverige. Med de tre første film har Moodysson bevidst hans værdi som instruktør og hans evne til at skilde miljøer. Så kommer den eksperimentelle, grænseoverskridende og på alle måde rystende film, Et Hul I Mit Hjerte. Han leger med form og indhold, og den vil uden tvivl overraske mange. Med Container går han et skridt videre i hans proces. Der er ikke noget kontroversielt over filmen, men det er ligesom han siger: fuck jer, nu laver jeg lige præcis, hvad jeg vil.
Og det ville have fungeret rigtig, rigtig godt som kortfilm. Men 70 min. uden handling er lang tid. Den er deprimerende, for det er bestemt ikke glade tanker fortælleren går rundt med. Stemmen er hypnotiserende langsom, og det er ganske poetisk. Billederne i sig selv er også gode. Men der er to ting: det er på ingen måde en spillefilm, men en eksperimental film. Det er rigtig modigt gjort af en instruktør med 3 succeser bag sig og en ultrakontroversel film. For det andet, så er det alt for lang tid, men som kortfilm havde den været helt genial. Har man aldrig set eksperimental film før, skal man holde sig langt væk. Forventer man et typisk Moodysson værk, skal man holde sig langt væk. Men vil man se noget helt anderledes, så skal man se den her.
#1111 Bony 15 år siden
#1112 wiseguy 15 år siden
#1113 Bony 15 år siden
Men det har flere gange været diskuteret, om hvorvidt den kunne "stå alene", uden serien. Det er også derfor, at det er svært at give et konkret svar, hvis du forstår. :)
#1114 wiseguy 15 år siden
Jeg er gift med et dejligt pigebarn, der dog har den brist, at hun har set sig led på sci.fi. genren :o( Så serier som blandt andet Firefly skal ses sidst på aftenen, når hun er bukket under for søvnen. Der er jeg jo også selv dødtræt, så jeg når som regel kun at se noget der ligner et halvt afsnit før jeg selv "stavler døde høns"!! Lige pt er jeg i gang med de sidste par afsnit at BSG sæson 3 og så kan jeg jo efterfølgende se frem til sæson 4 - Dernæst må den så stå på Firefly!
#1115 Bony 15 år siden
#1116 filmz-Bruce 15 år siden
Ja, jeg fik lyst til lige at skrive om denne igen. som jeg nu har nydt for anden gang og stadig har meget svært ved at forstå kritikken af. Det er en dejlig filmoplevelse, som er mere Big Fish end Forrest Gump, og med en mere seriøs tilgang til sit tema end førnævnte, uden at virke selvoptaget og ... tør jeg sige det ... prætentiøs ;)
Hvad jeg godt vil dvæle ved, er Criterions udgave. Nogle forstod ikke, at Criterion tog en film som denne med i sit udvalg. Men udgivelsen ER en milipæl indenfor HD, for Criterion viser efter meget kort tid, at de simpelthen har lagt sig i front igen. Billed og lyd ER reference og der er så mange detaljer i Finchers billeder, at man kan bruge en hel screening på blot at nyde cinematografien. SÅDAN skal CGI integreres i en film, uden at fjerne fokus fra det essentielle. En naturlig fortsættelse fra den endnu bedre film, Zodiac.
ET sted, er billedet blødt, udetaljeret og næsten sløret. I en panorering på åben hav, hvor skibe fra den amerikanske flåde ligger for anker. Da der panoreres hen på Brad Pitt og zoomes ind, bliver billedet skarpt igen. Hvorfor Fincher har haft brug for at sløre denne scene forstår jeg ikke helt, men ovenpå en ellers perfekt præsentation, ender sekvensen med at virke lidt uheldig. Måske var budgettet overskredet.
Lyden kan der også skrives en bog om. Det lyder BRAGENDE godt, med en tommetyk atmosfære og en detaljegrad i lydbilledet, som er i top.
Man kan ligeså godt give prisen for bedste billed og lyd 2009 på en BD udgave nu, for denne bliver ikke slået.
#1117 Skeloboy 15 år siden
#1118 filmz-Bruce 15 år siden
Det er tværtimod denne midtvejs markering, som jeg finder filosofisk spændende i og med at den "tunge alder" fra gammel og grå, faktisk betragtes med humor og livsglæde og som om "verden ligger for dine fødder og den skal opdages". Men den dag rynkerne forsvinder, vitaliteten og kræfterne bliver stærkere og de fysiske skavanker forsvinder, så indfinder spekulationerne sig og begrænsningerne bliver ligeså udtalte, som var der tale om en normal midtvejskrise. Og som Fincher viser det os i filmens sidste halvdel ... faktisk med god grund.
Jeg blev langt mere udfordret på konventioner, tanker og ikke mindst fordomme omkring alder, pga. den narrative opdeling, som igen højnede min hurtige gensynsglæde. Uden den havde Benjamin Button været for konventionel intelligent sød og letspiselig. Nu har den en bitter eftersmag, som absolut gør den seværdig flere gange fremover.
#1119 Skeloboy 15 år siden
NB: Filmen findes i to udgaver, med svensk monolog og med engelsk monolog. Jeg har set den engelske.
Ikke så meget en fílm som et eksperiment. En konstant monolog, der minder om en tankestrøm. Det hænger lidt sammen, men der er associationskæder, der fører monologen i en anden retning. Uden pause. Stemmen er en lavmælt, halvt hviskende kvinde. Der er en løs sammenhæng mellem de nærmest avantgarde sort/hvide billeder, men ofte virker det som om, det er et tilfælde, når det passer sammen. Der er ingen identitet til fortælleren, om hvem vi kun ved er en kvinde i en mands krop.
Dette er måske kulminationen på en proces for Moodysson. Fucking Åmål var et smukt drama om to unge piger, der finder hinanden. Tilsammans handlede om et kollektiv i 70'erne og havde masser af varme. Herefter laver han den gennemførte grumme Lilja-4-Ever, en socialrealistisk historie om en fattig russisk pige, der bliver udnyttet af alfonser i Sverige. Med de tre første film har Moodysson bevidst hans værdi som instruktør og hans evne til at skilde miljøer. Så kommer den eksperimentelle, grænseoverskridende og på alle måde rystende film, Et Hul I Mit Hjerte. Han leger med form og indhold, og den vil uden tvivl overraske mange. Med Container går han et skridt videre i hans proces. Der er ikke noget kontroversielt over filmen, men det er ligesom han siger: fuck jer, nu laver jeg lige præcis, hvad jeg vil.
Og det ville have fungeret rigtig, rigtig godt som kortfilm. Men 70 min. uden handling er lang tid. Den er deprimerende, for det er bestemt ikke glade tanker fortælleren går rundt med. Stemmen er hypnotiserende langsom, og det er ganske poetisk. Billederne i sig selv er også gode. Men der er to ting: det er på ingen måde en spillefilm, men en eksperimental film. Det er rigtig modigt gjort af en instruktør med 3 succeser bag sig og en ultrakontroversel film. For det andet, så er det alt for lang tid, men som kortfilm havde den været helt genial. Har man aldrig set eksperimental film før, skal man holde sig langt væk. Forventer man et typisk Moodysson værk, skal man holde sig langt væk. Men vil man se noget helt anderledes, så skal man se den her.
Som karakter får den et sted mellem 2 og 5...
#1120 Skeloboy 15 år siden
Eller...for folk lige skal få en ide om, hvad det er...så er der 71 min i denne dur:
<<< et klip fra filmen