Man må rose ”The Wire” for at søge nye græsgange og ikke bare tage den åbenlyse vej med anden sæson: I stedet for direkte at følge op på begivenhederne fra første sæson, bliver vi denne gang også introduceret for et helt nyt galleri af personer, samt et nyt område at Baltimore, nemlig havnearealet. Dette betyder dog ikke at serien er færdig med hverken Avon Barksdale, Stringer Bell eller D’Angelo Barksdale, der hver især prøver deres bedste på at holde sig oven vande med henholdsvis fængslet, forretningen og ”familien”.
Sidst vi så McNulty var han blevet bortvist til havnepolitiet, som en ”tak” for hans arbejde på den foregående sag, hvor han trådte særligt en højtstående person over tæerne. Meget har ikke ændret sig for McNulty, da anden sæson starter op, men et lig i vandet skal hurtigt vise sig nyttigt som et redskab for at gengælde tjenesten overfor hans tidligere chef i drabsafdelingen, nemlig politimajor Rawls. Han får prakket liget på Rawls afdeling, samt et andet grusomt fund, der viser sig at være startskuddet på en større efterforskning.
Jeg skulle ærlig talt lige vende mig til seriens skift i miljøet, men i det lange løb viste det sig heldigvis at være for det bedre. Ligesom foregående sæson tager ”The Wire” sig tid til at introducere os for personerne samt miljøet, men af den grund kommer man også til at interessere sig mere for Sobotka familien og ”The Greek”, som han bliver kaldt, der er nogle af seriens nye ansigter.
Jeg vil selvfølgelig ikke komme ind på hvordan det ender, men grundet seriens nogenlunde realistiske tone, kan man selvfølgelig ikke altid forvente at alt vil blive opklaret og at alle vil slippe uskadt igennem. Derudover gør serien et godt job i at fremstille en af seriens nye hovedpersoner, Frank Sobotka, som et individ der har de bedste intentioner, men desværre har metoderne og folkene han benytter sig af for at opnå de mål, ikke altid de bedste intentioner. Intet er sort/hvidt i ”The Wire”, der i stedet beskæftiger sig med nuancerede fortællinger.
Hehe ja kan kun være enig, er spændt på og høre meningen når der går Politik, og ikke mindst jounalistik i den, det er de afsnit, der har hægtet en del folk af, personligt synes jeg det var dem der for alvor prøvede nye grænser af for og skildrer en gruppe mennesker, der har lige så meget forb. med Politiets arbejde som andre.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Nu synes jeg det er på tide, at vi ser en gyser! proklamerede kæresten i går aftes. Og da gyser-film (jeg ikke har set) ikke ligefrem står i kø til at hoppe i afspilleren hjemme hos os, var det Devil der røg på. For at være ærlig, så ved jeg ikke, om det er mit eksemplar, der er i stykker, eller om BD'en bare har et virkelig dårligt transfer, men i lange perioder af filmen havde jeg så svært ved at abstrahere fra en så dårlig farvegengivelse, at sort hår i en veloplyst café lignede playmobil-plastikgarn af værste skuffe, at jeg helt glemte at kommentere på det til tider absurd dårlige skuespil og de kliché-fyldte "twists", som historien igennem filmen tog. En film, jeg på ingen måde vil anbefale til min værste fjende! Jeg vil hellere trækkes nøgen og harpiksindsmurt igennem en grusgrav mens min tidligere tysk-lærer fra folkeskolen river sine negle henover en tavle alt imens min kæreste ligger på en drømmeseng ved siden af og skærer tænder, end jeg vil gense den film! Hell, jeg vil NÆSTEN hellere læse en artikel om Caroline og en eller anden irer! 1/6
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
David Cronenbergs banebrydende "Videodrome" er en af de film, der langsomt har sneget sig ind på livet af mig. Da jeg allerførste gang så den som teenager, var jeg imponeret over dens udformning men samtidig efterlod den mig også frustreret og irriteret over dens – for at sige det mildt – noget ukonventionelle sidste akt. I løbet af årene har jeg siden set den adskillige gange i de stille nattetimer på fjernsynet, og den er blevet en af den slags film, som jeg simpelthen ikke kan slukke for, når den først er i gang. Uanset hvor mange gange jeg har set den, er den blevet ved med at fascinere, og nu godt og vel tyve år senere er jeg tydeligvis stadig ikke færdig med den.
Filmen følger en slesk tv-chef – spillet til perfektion af James Woods – der falder over et pirat-signal fra et undergrunds tv-show kaldet "Videodrome", hvori folk myrdes og tortureres bestialsk. Han bliver besat af at finde ud af mere om showet, men mens filmen indledningsvis følger en thriller-lignende udformning, tager uhyggen til efterhånden som tv-signalerne viser sig at påvirke Woods, og han begynder at hallucinere. Efterhånden begynder virkeligheden at knække midt over, og filmen udvikler sig til en subjektiv fantasi af perversiteter, ækle gys og bizar seksualitet.
Der er utallige ting at rose i "Videodrome", men ved dette gensyn på Criterions nye blu-ray udgivelse er det ikke mindst de forbløffende og opfindsomme effekter, der duperer, og for alvor kommer til deres ret med det skarpe billede. Filmens effekter ville selvsagt være lavet mere glat med CGI i dag, men de gamle effekter har ikke desto mindre en fysisk tilstedeværelse, som computere slet ikke er i nærheden af at kunne gengive. "Videodrome" er enkelt og smukt filmet af Mark Irwin, hvis visuelle minimalisme passer perfekt til materialet, der præsenteres fuldstændig nøgent uanset hvilken galskab, der foregår på skærmen. På lydsiden har den dengang ukendte Howard Shore lavet et atmosfærisk score, der bliver tiltagende elektronisk og foruroligende jo længere ind i filmen, vi kommer.
Trods de store emner om tankekontrol, sexdrifter og ikke mindst virkeligheden af virtuelle oplevelser er "Videodrome" også bare slet og ret en ekstrem underholdende fortælling, der trods tilstedeværelsen af charmerende klenodier som Betamax-bånd og Atari-joysticks ikke har tabt det mindste i styrke – om noget virker den blot endnu mere relevant i dag, hvor tv-signaler via internet og mobiltelefoner følger os overalt.
Fuld topkarakter herfra til dette bizarre mesterværk som prompte er føjet til min favoritfilm-liste.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Jeg så to afsnit af Jersey Shore. Nu er der jo blevet talt og skrevet om det, både i USA og herhjemme, så jeg måtte jo lige prøvesmage, ligesom jeg gjorde med Paradise Hotel.
Lad mig sige det på denne måde: Hvis menneskeheden udsletter sig selv i morgen, vil jeg ikke være overrasket, jeg vil måske endda bifalde det.
Man kan bruge mange timer på at latterliggøre disse eksistenser, der åbenbart bruger alt deres tid på hårgele, bruncreme og "fistpumping", men hvad man bør tale om, er seerne. De medvirkende tjener åbenbart 100.000 dollars pr. afsnit på nuværende tidspunkt og det går helt henover hovedet på mig, at nogen bruger så meget tid på den slags tv, at man bliver nødt til at betale så meget.
At sådan noget kan blive populært, giver mig unægteligt lyst til at give en 9mm. pistol et blowjob.
#11201 Bobby Singer 14 år siden
Man må rose ”The Wire” for at søge nye græsgange og ikke bare tage den åbenlyse vej med anden sæson: I stedet for direkte at følge op på begivenhederne fra første sæson, bliver vi denne gang også introduceret for et helt nyt galleri af personer, samt et nyt område at Baltimore, nemlig havnearealet. Dette betyder dog ikke at serien er færdig med hverken Avon Barksdale, Stringer Bell eller D’Angelo Barksdale, der hver især prøver deres bedste på at holde sig oven vande med henholdsvis fængslet, forretningen og ”familien”.
Sidst vi så McNulty var han blevet bortvist til havnepolitiet, som en ”tak” for hans arbejde på den foregående sag, hvor han trådte særligt en højtstående person over tæerne. Meget har ikke ændret sig for McNulty, da anden sæson starter op, men et lig i vandet skal hurtigt vise sig nyttigt som et redskab for at gengælde tjenesten overfor hans tidligere chef i drabsafdelingen, nemlig politimajor Rawls. Han får prakket liget på Rawls afdeling, samt et andet grusomt fund, der viser sig at være startskuddet på en større efterforskning.
Jeg skulle ærlig talt lige vende mig til seriens skift i miljøet, men i det lange løb viste det sig heldigvis at være for det bedre. Ligesom foregående sæson tager ”The Wire” sig tid til at introducere os for personerne samt miljøet, men af den grund kommer man også til at interessere sig mere for Sobotka familien og ”The Greek”, som han bliver kaldt, der er nogle af seriens nye ansigter.
Jeg vil selvfølgelig ikke komme ind på hvordan det ender, men grundet seriens nogenlunde realistiske tone, kan man selvfølgelig ikke altid forvente at alt vil blive opklaret og at alle vil slippe uskadt igennem. Derudover gør serien et godt job i at fremstille en af seriens nye hovedpersoner, Frank Sobotka, som et individ der har de bedste intentioner, men desværre har metoderne og folkene han benytter sig af for at opnå de mål, ikke altid de bedste intentioner. Intet er sort/hvidt i ”The Wire”, der i stedet beskæftiger sig med nuancerede fortællinger.
6/6
#11202 elwood 14 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#11203 Muldgraver 14 år siden
#11204 HonoDelLoce 14 år siden
Nu synes jeg det er på tide, at vi ser en gyser! proklamerede kæresten i går aftes. Og da gyser-film (jeg ikke har set) ikke ligefrem står i kø til at hoppe i afspilleren hjemme hos os, var det Devil der røg på.
For at være ærlig, så ved jeg ikke, om det er mit eksemplar, der er i stykker, eller om BD'en bare har et virkelig dårligt transfer, men i lange perioder af filmen havde jeg så svært ved at abstrahere fra en så dårlig farvegengivelse, at sort hår i en veloplyst café lignede playmobil-plastikgarn af værste skuffe, at jeg helt glemte at kommentere på det til tider absurd dårlige skuespil og de kliché-fyldte "twists", som historien igennem filmen tog.
En film, jeg på ingen måde vil anbefale til min værste fjende! Jeg vil hellere trækkes nøgen og harpiksindsmurt igennem en grusgrav mens min tidligere tysk-lærer fra folkeskolen river sine negle henover en tavle alt imens min kæreste ligger på en drømmeseng ved siden af og skærer tænder, end jeg vil gense den film! Hell, jeg vil NÆSTEN hellere læse en artikel om Caroline og en eller anden irer!
1/6
#11205 misuma 14 år siden
#11206 HonoDelLoce 14 år siden
Det er jeg ked af at høre - i mine øjne er starten af sæson 5 noget af det bedste i serien endnu :)
#11207 Bobby Singer 14 år siden
#11208 Benway 14 år siden
David Cronenbergs banebrydende "Videodrome" er en af de film, der langsomt har sneget sig ind på livet af mig. Da jeg allerførste gang så den som teenager, var jeg imponeret over dens udformning men samtidig efterlod den mig også frustreret og irriteret over dens – for at sige det mildt – noget ukonventionelle sidste akt. I løbet af årene har jeg siden set den adskillige gange i de stille nattetimer på fjernsynet, og den er blevet en af den slags film, som jeg simpelthen ikke kan slukke for, når den først er i gang. Uanset hvor mange gange jeg har set den, er den blevet ved med at fascinere, og nu godt og vel tyve år senere er jeg tydeligvis stadig ikke færdig med den.
Filmen følger en slesk tv-chef – spillet til perfektion af James Woods – der falder over et pirat-signal fra et undergrunds tv-show kaldet "Videodrome", hvori folk myrdes og tortureres bestialsk. Han bliver besat af at finde ud af mere om showet, men mens filmen indledningsvis følger en thriller-lignende udformning, tager uhyggen til efterhånden som tv-signalerne viser sig at påvirke Woods, og han begynder at hallucinere. Efterhånden begynder virkeligheden at knække midt over, og filmen udvikler sig til en subjektiv fantasi af perversiteter, ækle gys og bizar seksualitet.
Der er utallige ting at rose i "Videodrome", men ved dette gensyn på Criterions nye blu-ray udgivelse er det ikke mindst de forbløffende og opfindsomme effekter, der duperer, og for alvor kommer til deres ret med det skarpe billede. Filmens effekter ville selvsagt være lavet mere glat med CGI i dag, men de gamle effekter har ikke desto mindre en fysisk tilstedeværelse, som computere slet ikke er i nærheden af at kunne gengive. "Videodrome" er enkelt og smukt filmet af Mark Irwin, hvis visuelle minimalisme passer perfekt til materialet, der præsenteres fuldstændig nøgent uanset hvilken galskab, der foregår på skærmen. På lydsiden har den dengang ukendte Howard Shore lavet et atmosfærisk score, der bliver tiltagende elektronisk og foruroligende jo længere ind i filmen, vi kommer.
Trods de store emner om tankekontrol, sexdrifter og ikke mindst virkeligheden af virtuelle oplevelser er "Videodrome" også bare slet og ret en ekstrem underholdende fortælling, der trods tilstedeværelsen af charmerende klenodier som Betamax-bånd og Atari-joysticks ikke har tabt det mindste i styrke – om noget virker den blot endnu mere relevant i dag, hvor tv-signaler via internet og mobiltelefoner følger os overalt.
Fuld topkarakter herfra til dette bizarre mesterværk som prompte er føjet til min favoritfilm-liste.
#11209 Slettet Bruger [2214553310] 14 år siden
Ja, det er sgu en god film. :) Jeg burde nok også kaste penge efter en bedre udgave ved lejlighed, da jeg har "standardudgaven" på dvd.
#11210 Slettet Bruger [2214553310] 14 år siden
Lad mig sige det på denne måde: Hvis menneskeheden udsletter sig selv i morgen, vil jeg ikke være overrasket, jeg vil måske endda bifalde det.
Man kan bruge mange timer på at latterliggøre disse eksistenser, der åbenbart bruger alt deres tid på hårgele, bruncreme og "fistpumping", men hvad man bør tale om, er seerne. De medvirkende tjener åbenbart 100.000 dollars pr. afsnit på nuværende tidspunkt og det går helt henover hovedet på mig, at nogen bruger så meget tid på den slags tv, at man bliver nødt til at betale så meget.
At sådan noget kan blive populært, giver mig unægteligt lyst til at give en 9mm. pistol et blowjob.