Det er ikke sandsynlighederne der præger Hodejegerne, som med sine mange absurd (ved godt Benway brugte udtrykket, men det passer også perfekt til filmen) underholdende momenter, alligevel formår at fænge noget nær perfekt i lange perioder. Den ofte forvrøvlede historie, der veksler mellem lavkomik og ultravoldelige actiondele, som man ikke helt kan finde ud af om man burde grine af, for de er faktisk morsomme, men også lettere kuriøst blodige med en kant af alvor, holder i hvert fald et flot tempo og leverer både gode overraskelser og seværdige optrin. Kun slutningen skuffer, da den ikke lever op til resten af filmen ved at være for low key, trækker lidt ned.
7/10 på IMDb (havde fået 8 med en lidt mere underholdende slutning, for resten af filmen leverede i den grad fin underholdning)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Tilbage i 1964 hvor den kolde krig stadig var på sit højeste og frygten for atomkrig lurede lige om hjørnet, tænkte Kubrick at det var på tide med en komedie om jordens undergang. Og sikke en komedie vi fik: Aldrig før har atomkrig og lårklaskende komik gået så godt i spænd, som det er tilfældet med ”Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb”. Bare rolig det er også sidste gang, jeg bruger den fulde titel. ;)
Den lettere forstyrrede general Jack Ripper har gennemskuet kommunisternes udspekulerede plan om at fordærve amerikanernes rene legemsvæsker. Det må der selvfølgelig sættes en stopper for omgående og hvilken bedre måde at gøre det på end at droppe a-bomben lige oven i hovedet på fjenden. En større kædereaktion af begivenheder bliver nu sat i gang og galskaben der udspiller sig derfra og til enden er lige så sjovt i dag, som det var for snart 50 år siden. Desværre er filmen også lige så relevant i dag, som den var dengang.
Vi har stadig masseødelæggelsesvåben og vi har stadig lettere tvivlsomme politiske skikkelser rundt omkring i verden, der alle har magten til at starte tredje verdenskrig bare med et tryk på en knap. Med præsidentvalget i USA til næste år og Sarah Palin rumsterende i skyggerne, virker det lettere skæve persongalleri i ”Dr. Strangelove” pludselig ikke så karikeret mere. Det er egentlig en skræmmende tanke og måske også en af grundene til, at filmen er lige så frisk nu, som den var i 1964.
Filmen er et sandt overflødighedshorn af mindeværdige replikker og scener, der alle bliver leveret og spillet af en uhyre veloplagt rollebesætning bestående af bl.a. George C. Scott, Sterling Hayden, Peter Sellers, Peter Sellers og Peter Sellers, for blot at nævne et par stykker.
Efter min mening en af de bedste komedier der nogensinde er lavet.
Stemningsmættet krimidrama med en filosoferende rolig puls og sine steder en næsten drømmende tilgang i en desillusioneret ramme. Den fungerer flot i enkeltdele, men det store billede rørte mig ikke specielt og oplevelsen gik hen og blev mere træg og trættende end egentlig givende, som den ellers så fint lagde op til.
6/10 på IMDb
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Tilbage i 1964 hvor den kolde krig stadig var på sit højeste og frygten for atomkrig lurede lige om hjørnet, tænkte Kubrick at det var på tide med en komedie om jordens undergang. Og sikke en komedie vi fik: Aldrig før har atomkrig og lårklaskende komik gået så godt i spænd, som det er tilfældet med ”Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb”. Bare rolig det er også sidste gang, jeg bruger den fulde titel. ;)
Den lettere forstyrrede general Jack Ripper har gennemskuet kommunisternes udspekulerede plan om at fordærve amerikanernes rene legemsvæsker. Det må der selvfølgelig sættes en stopper for omgående og hvilken bedre måde at gøre det på end at droppe a-bomben lige oven i hovedet på fjenden. En større kædereaktion af begivenheder bliver nu sat i gang og galskaben der udspiller sig derfra og til enden er lige så sjovt i dag, som det var for snart 50 år siden. Desværre er filmen også lige så relevant i dag, som den var dengang.
Filmen er et sandt overflødighedshorn af mindeværdige replikker og scener, der alle bliver leveret og spillet af en uhyre veloplagt rollebesætning bestående af bl.a. George C. Scott, Sterling Hayden, Peter Sellers, Peter Sellers og Peter Sellers, for blot at nævne et par stykker.
Efter min mening en af de bedste komedier der nogensinde er lavet.
6/6, 10/10 eller 100/100
Helt enig! Det er en fremragende koldkrigs satire, der stadig har masser af kant over sig i både sin historieformidling, skuespil og replikker. Mht. George C. Scott og Peter Sellers så er begge en fornøjelse at overvære, dog med Sellers Dr. Strangelove karakter som den absolut sjoveste. :)
Vi har stadig masseødelæggelsesvåben og vi har stadig lettere tvivlsomme politiske skikkelser rundt omkring i verden, der alle har magten til at starte tredje verdenskrig bare med et tryk på en knap. Med præsidentvalget i USA til næste år og Sarah Palin rumsterende i skyggerne, virker det lettere skæve persongalleri i ”Dr. Strangelove” pludselig ikke så karikeret mere. Det er egentlig en skræmmende tanke og måske også en af grundene til, at filmen er lige så frisk nu, som den var i 1964.
Puh ha, ja når jeg lige læser hvad du skriver her, så løber det sgu koldt ned af ryggen på mig med tanke på, at det rent faktisk efter næste valg sagtens kan blive en mulighed med en republikansk ledet regering. Den vil så evt. komme til at bestå af tosser som Michelle Bachman, Rick Perry og Sarah Palin. :(
Så er det man pludselig begynder at overveje at lave en sikkerhedsbunker i baghaven!
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
jeg fik ikke set Adam Prices anmelder roste serie da DR sendte den. Men nu har jeg hele 1. Sæson liggende klar, og efter første afsnit er jeg bestemt ikke skuffet. Om det er resterne af valgkampen og politik der stadigvæk ligger i mig, kan jeg ikke sige, men Borgen fangede mig allerede fra afsnit 1 af. Hvis niveauet holder sådan igennem hele sæson 1, skal jeg da helt klar i gang med med den næste, med det samme!
Først synes den at være sådan surrealistisk, men efter brokrydsningen, etableredes en fast udstyksstruktur, og så virkede første halvdels billeder egentlig ganske logiske. Dejlig film om at... æh... om en gud som bliver en mand, forrådes af en kvinde som kun har elsket hans magt og sidenhen dør manden for egen ild, efter et mislykket forsøg på at forene to slags helvede. Men så er det godt man har en slags discipel til at overtage hustru og barn. Vidunderligt.
Sådan mere abstrakt, handler filmen vist om hvordan mennesket må tage sin skæbne på sig, og ride ud i verden med sine eneste tilbageværende to medmennesker, dværgen og den magtesløse.
Nuvel, jeg fandt filmen ikke kun (også ufrivilligt) underholdende, men også ganske smuk og til tider temmelig dramatisk. Det er muligt den er genial, slig eventualitet gik lidt hen over hovedet på mig, men egentlig synes jeg bare den var seværdig.
#11541 Hr. Nielsen 14 år siden
Det er ikke sandsynlighederne der præger Hodejegerne, som med sine mange absurd (ved godt Benway brugte udtrykket, men det passer også perfekt til filmen) underholdende momenter, alligevel formår at fænge noget nær perfekt i lange perioder. Den ofte forvrøvlede historie, der veksler mellem lavkomik og ultravoldelige actiondele, som man ikke helt kan finde ud af om man burde grine af, for de er faktisk morsomme, men også lettere kuriøst blodige med en kant af alvor, holder i hvert fald et flot tempo og leverer både gode overraskelser og seværdige optrin. Kun slutningen skuffer, da den ikke lever op til resten af filmen ved at være for low key, trækker lidt ned.
7/10 på IMDb (havde fået 8 med en lidt mere underholdende slutning, for resten af filmen leverede i den grad fin underholdning)
#11542 Bobby Singer 14 år siden
Tilbage i 1964 hvor den kolde krig stadig var på sit højeste og frygten for atomkrig lurede lige om hjørnet, tænkte Kubrick at det var på tide med en komedie om jordens undergang. Og sikke en komedie vi fik: Aldrig før har atomkrig og lårklaskende komik gået så godt i spænd, som det er tilfældet med ”Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb”. Bare rolig det er også sidste gang, jeg bruger den fulde titel. ;)
Den lettere forstyrrede general Jack Ripper har gennemskuet kommunisternes udspekulerede plan om at fordærve amerikanernes rene legemsvæsker. Det må der selvfølgelig sættes en stopper for omgående og hvilken bedre måde at gøre det på end at droppe a-bomben lige oven i hovedet på fjenden. En større kædereaktion af begivenheder bliver nu sat i gang og galskaben der udspiller sig derfra og til enden er lige så sjovt i dag, som det var for snart 50 år siden. Desværre er filmen også lige så relevant i dag, som den var dengang.
Vi har stadig masseødelæggelsesvåben og vi har stadig lettere tvivlsomme politiske skikkelser rundt omkring i verden, der alle har magten til at starte tredje verdenskrig bare med et tryk på en knap. Med præsidentvalget i USA til næste år og Sarah Palin rumsterende i skyggerne, virker det lettere skæve persongalleri i ”Dr. Strangelove” pludselig ikke så karikeret mere. Det er egentlig en skræmmende tanke og måske også en af grundene til, at filmen er lige så frisk nu, som den var i 1964.
Filmen er et sandt overflødighedshorn af mindeværdige replikker og scener, der alle bliver leveret og spillet af en uhyre veloplagt rollebesætning bestående af bl.a. George C. Scott, Sterling Hayden, Peter Sellers, Peter Sellers og Peter Sellers, for blot at nævne et par stykker.
Efter min mening en af de bedste komedier der nogensinde er lavet.
6/6, 10/10 eller 100/100
#11543 RasmusFL 14 år siden
49,-
#11544 Hr. Nielsen 14 år siden
Stemningsmættet krimidrama med en filosoferende rolig puls og sine steder en næsten drømmende tilgang i en desillusioneret ramme. Den fungerer flot i enkeltdele, men det store billede rørte mig ikke specielt og oplevelsen gik hen og blev mere træg og trættende end egentlig givende, som den ellers så fint lagde op til.
6/10 på IMDb
#11545 NightHawk 14 år siden
Helt enig! Det er en fremragende koldkrigs satire, der stadig har masser af kant over sig i både sin historieformidling, skuespil og replikker. Mht. George C. Scott og Peter Sellers så er begge en fornøjelse at overvære, dog med Sellers Dr. Strangelove karakter som den absolut sjoveste. :)
Puh ha, ja når jeg lige læser hvad du skriver her, så løber det sgu koldt ned af ryggen på mig med tanke på, at det rent faktisk efter næste valg sagtens kan blive en mulighed med en republikansk ledet regering. Den vil så evt. komme til at bestå af tosser som Michelle Bachman, Rick Perry og Sarah Palin. :(
Så er det man pludselig begynder at overveje at lave en sikkerhedsbunker i baghaven!
#11546 BN 14 år siden
Heldigt for dig, at Bruce ikke er her længere til at udpensle sin utilslørede forargelse over denne lave karakter! ;-)
(Jeg har ikke selv set filmen - kun klip derfra; klip som ikke har højnet min lyst til at se den.)
#11547 Hr. Nielsen 14 år siden
#11548 BN 14 år siden
Ups! Hils ham fra mig. ;-)
#11549 knipsknips 14 år siden
jeg fik ikke set Adam Prices anmelder roste serie da DR sendte den. Men nu har jeg hele 1. Sæson liggende klar, og efter første afsnit er jeg bestemt ikke skuffet. Om det er resterne af valgkampen og politik der stadigvæk ligger i mig, kan jeg ikke sige, men Borgen fangede mig allerede fra afsnit 1 af.
Hvis niveauet holder sådan igennem hele sæson 1, skal jeg da helt klar i gang med med den næste, med det samme!
5/6
#11550 Muldgraver 14 år siden
Først synes den at være sådan surrealistisk, men efter brokrydsningen, etableredes en fast udstyksstruktur, og så virkede første halvdels billeder egentlig ganske logiske. Dejlig film om at... æh... om en gud som bliver en mand, forrådes af en kvinde som kun har elsket hans magt og sidenhen dør manden for egen ild, efter et mislykket forsøg på at forene to slags helvede. Men så er det godt man har en slags discipel til at overtage hustru og barn. Vidunderligt.
Sådan mere abstrakt, handler filmen vist om hvordan mennesket må tage sin skæbne på sig, og ride ud i verden med sine eneste tilbageværende to medmennesker, dværgen og den magtesløse.
Nuvel, jeg fandt filmen ikke kun (også ufrivilligt) underholdende, men også ganske smuk og til tider temmelig dramatisk. Det er muligt den er genial, slig eventualitet gik lidt hen over hovedet på mig, men egentlig synes jeg bare den var seværdig.