Jeg må erklære mig enig med Bony, og sige at "2:37" også fra mit perspektiv er bedre end "Elephant". Årsagen fra min synsvinkel er at man kommer mere under huden på karaktererne i "2:37". Hvor "Elephant" i min oplevelse var meget koldt observerende i sin beskrivelse, tager "2:37" nogle lidt mere klassiske filmiske dyder i brug, og klipper således mere, benytter musik i langt højere grad, og generelt holder liv i oplevelsen hele vejen igennem. Ingen tvivl om at "Elephant" er mere konsekvent i sit formsprog, men "2:37" fortæller sin historie bedst, og formår at røre langt mere. Der er nogle enkelte scener, og her tænker jeg særligt på en diskussion mellem en lærer og en elev, hvor skuespillet falder lidt igennem, men i forhold til at de to "skurke" i "Elephant" for mig konsekvent ramte ved siden af i leveringen af deres replikker, er denne films småfejl ikke så slemme. Med lidt afstand til "Elephant", og "2:37" til en form for sammenligning, må karakterfordelingen ændres, selvom begge film stadig er værd at se, og begge fungerer fint på egne præmisser.
Elephant 7/10 - fordi form ender med at fylde mere end fortælling. 2:37 8/10
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Alexander er en skuffelse. Omend ikke så ringe som dens ry. Men bedste instruktion og manus er lidt langt ude ;)
Hov mente ikke at den blev nomineret for bedste instruktion og manus men nomineret for værste af Razzie som jeg slet ikke forstod det ikke et mesterværk men aligvel at den blev nomineret når der så meget andet gøjl der blev spyttet ud idag og tror nu bare folk blev så sure over det at de troede det var en krigsfilm ala troy og så tog Razzie bare chancen på grund af dens dårlige ry og gav den 3 nomenring for værste hovedroller Colin Farrel, værste kvindelige hovedrolle Angelina Jolie og værste supporting role af Val kilmer. Synes nu Razzie adward er noget være lort af og til og så også nominere Danny De vito for værste støttende skuespiller i batman returns! føj.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Hvor "Elephant" i min oplevelse var meget koldt observerende i sin beskrivelse
Det er ikke "bare" din oplevelse, men netop sådan at den er konstrueret og det som er pointen med filmen. Hele filmen er man som en flue på væggen på en ganske almindelig skole på en ganske almindelig dag. Den forsøger ikke at forklare hvorfor disse ganske almindelige elever gjorde som de gjorde. Den viser det koldt og kynisk, og forsøger ikke at opnå nogen følelsesmæssig dybde hos nogen af karaktererne, da vi skal se disse elever som kunne de være enhver skoleelev fra hvilken som helst high school.
Jeg kan sagtens forstå hvis nogen "har brug for" en følelsesmæssig dybde for at rigtigt komme under huden på en given film, men jeg finder bare stemningen så fantastisk at jeg ikke savner det et sekund.
Derudover synes jeg at den visuelle side og det langsomme dvælende tempo er helt eminent, hvilket er noget af det jeg elsker mest ved filmen.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Det er ikke "bare" din oplevelse, men netop sådan at den er konstrueret og det som er pointen med filmen. Hele filmen er man som en flue på væggen på en ganske almindelig skole på en ganske almindelig dag. Den forsøger ikke at forklare hvorfor disse ganske almindelige elever gjorde som de gjorde. Den viser det koldt og kynisk, og forsøger ikke at opnå nogen følelsesmæssig dybde hos nogen af karaktererne, da vi skal se disse elever som kunne de være enhver skoleelev fra hvilken som helst high school.
Jeg kan sagtens forstå hvis nogen "har brug for" en følelsesmæssig dybde for at rigtigt komme under huden på en given film, men jeg finder bare stemningen så fantastisk at jeg ikke savner det et sekund.
Derudover synes jeg at den visuelle side og det langsomme dvælende tempo er helt eminent, hvilket er noget af det jeg elsker mest ved filmen.
Alt det er jeg godt klar over, men som nævnt bliver formen bare for dominerende. I øvrigt giver jeg jo ikke filmen nogen dårlig karakter, men understreger bare at dens form ikke engagerede mig så meget. Og det er bestemt ikke fordi jeg ikke kan værdsætte film der har et langsomt tempo, i sammenligningen mellem de to film foretrækker jeg i denne sammenhæng den mere klassisk fortalte, samtidig med at jeg udemærket er klar over at det også er den mindre originale af de to formmæssigt.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
I øvrigt giver jeg jo ikke filmen nogen dårlig karakter, men understreger bare at dens form ikke engagerede mig så meget. Og det er bestemt ikke fordi jeg ikke kan værdsætte film der har et langsomt tempo,
Det er jeg godt klar over, jeg synes bare det lød som om at du mente at det trak ned i karakter hos Elephant, at den ikke har nogen følelsesmæssig dybde, som den anden film til gengæld havde. Og det virkede bare lidt mærkeligt for mig, da man sådan set ikke kan sætte de to film overfor hinanden på den måde. "Elephant" skal ikke vurderes ud fra en mainstreamfilms principper(og jeg er godt klar over nu at det ikke er det du gør), da det noget nærmere er en arthouse-film. Hvorimod at "2:37"(Udfra hvad jeg har læst om den) er som du selv siger mere klassisk fortalt, og derfor nemmere kan bedømmes ud fra mainstreamfilms principper.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Jeg må erklære mig enig med Bony, og sige at "2:37" også fra mit perspektiv er bedre end "Elephant". Årsagen fra min synsvinkel er at man kommer mere under huden på karaktererne i "2:37". Hvor "Elephant" i min oplevelse var meget koldt observerende i sin beskrivelse, tager "2:37" nogle lidt mere klassiske filmiske dyder i brug, og klipper således mere, benytter musik i langt højere grad, og generelt holder liv i oplevelsen hele vejen igennem. Ingen tvivl om at "Elephant" er mere konsekvent i sit formsprog, men "2:37" fortæller sin historie bedst, og formår at røre langt mere. Der er nogle enkelte scener, og her tænker jeg særligt på en diskussion mellem en lærer og en elev, hvor skuespillet falder lidt igennem, men i forhold til at de to "skurke" i "Elephant" for mig konsekvent ramte ved siden af i leveringen af deres replikker, er denne films småfejl ikke så slemme. Med lidt afstand til "Elephant", og "2:37" til en form for sammenligning, må karakterfordelingen ændres, selvom begge film stadig er værd at se, og begge fungerer fint på egne præmisser.
Elephant 7/10 - fordi form ender med at fylde mere end fortælling. 2:37 8/10
Fuldstændig enig i alt du her skriver.
Kruse (11957) skrev:
"Elephant" skal ikke vurderes ud fra en mainstreamfilms principper(og jeg er godt klar over nu at det ikke er det du gør), da det noget nærmere er en arthouse-film. Hvorimod at "2:37"(Udfra hvad jeg har læst om den) er som du selv siger mere klassisk fortalt, og derfor nemmere kan bedømmes ud fra mainstreamfilms principper.
Så det at den skal vurderes ud fra et mere intellektuelt synspunkt end mainstream filmene, gør det den så automatisk bedre? Uden at sætte filmene i mainstream kontra kunst-kasser, så kan og vil jeg stadig argumentere for, at "2:37" er bedre eksekveret end "Elephant" på samtlige måder. Det er såmænd fint nok, at det er pointen at den skal virke koldt observerende, men et generelt dårligt stykke arbejde af skuespillerne, gør dog ikke dette punkt mere overbevisende - tværtimod. Det kan f.eks være et af områderne hvor man får svært ved at involvere sig i karakterne i filmen. Et langsomt dvælende tempo er heller ikke en garant for en succes hvis ikke det bringer noget godt med sig. Det gør det efter min mening ikke altid i "Elephant".
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Ikke så slem som frygtet, men ej heller så god som håbet.
Ryan gør det udmærket og ender med at gi' figuren lidt mere dybde end hvad man måske får af indtryk fra traileren. Peter Sarsgaard stjæler dog billedet for han formår, at få min sympati til trods for sin tvivlsomme udvikling.
Til tider er CGI'en lidt for farverig hvilket gør den for tegnefilmsagtig i enkelte scener.
Synes nu ikke hun var rædselsfuld har set meget værre og tyndt skuespil end det hun gav var et okay skuespil men intet WOW heath legder agtigt bare for at nævne en der gav et WOW omkring verden, forstår ikke hvad der var galt med hendes præstation jovist hun havde en mærklig accent men ellers gjorde hun sig troværdig, håber du ikke synes de andre hovedroller så som Val Kilmer, Colin Farrel og Anothony Hopkins var lige så ''rædselsfulde''
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
#11951 Babo84 14 år siden
Alexander er en skuffelse. Omend ikke så ringe som dens ry. Men bedste instruktion og manus er lidt langt ude ;)
#11952 Collateral 14 år siden
Jeg må erklære mig enig med Bony, og sige at "2:37" også fra mit perspektiv er bedre end "Elephant". Årsagen fra min synsvinkel er at man kommer mere under huden på karaktererne i "2:37". Hvor "Elephant" i min oplevelse var meget koldt observerende i sin beskrivelse, tager "2:37" nogle lidt mere klassiske filmiske dyder i brug, og klipper således mere, benytter musik i langt højere grad, og generelt holder liv i oplevelsen hele vejen igennem. Ingen tvivl om at "Elephant" er mere konsekvent i sit formsprog, men "2:37" fortæller sin historie bedst, og formår at røre langt mere. Der er nogle enkelte scener, og her tænker jeg særligt på en diskussion mellem en lærer og en elev, hvor skuespillet falder lidt igennem, men i forhold til at de to "skurke" i "Elephant" for mig konsekvent ramte ved siden af i leveringen af deres replikker, er denne films småfejl ikke så slemme. Med lidt afstand til "Elephant", og "2:37" til en form for sammenligning, må karakterfordelingen ændres, selvom begge film stadig er værd at se, og begge fungerer fint på egne præmisser.
Elephant 7/10 - fordi form ender med at fylde mere end fortælling.
2:37 8/10
#11953 Batsy 14 år siden
Hov mente ikke at den blev nomineret for bedste instruktion og manus men nomineret for værste af Razzie som jeg slet ikke forstod det ikke et mesterværk men aligvel at den blev nomineret når der så meget andet gøjl der blev spyttet ud idag og tror nu bare folk blev så sure over det at de troede det var en krigsfilm ala troy og så tog Razzie bare chancen på grund af dens dårlige ry og gav den 3 nomenring for værste hovedroller Colin Farrel, værste kvindelige hovedrolle Angelina Jolie og værste supporting role af Val kilmer. Synes nu Razzie adward er noget være lort af og til og så også nominere Danny De vito for værste støttende skuespiller i batman returns! føj.
#11954 Kruse 14 år siden
Det er ikke "bare" din oplevelse, men netop sådan at den er konstrueret og det som er pointen med filmen. Hele filmen er man som en flue på væggen på en ganske almindelig skole på en ganske almindelig dag. Den forsøger ikke at forklare hvorfor disse ganske almindelige elever gjorde som de gjorde. Den viser det koldt og kynisk, og forsøger ikke at opnå nogen følelsesmæssig dybde hos nogen af karaktererne, da vi skal se disse elever som kunne de være enhver skoleelev fra hvilken som helst high school.
Jeg kan sagtens forstå hvis nogen "har brug for" en følelsesmæssig dybde for at rigtigt komme under huden på en given film, men jeg finder bare stemningen så fantastisk at jeg ikke savner det et sekund.
Derudover synes jeg at den visuelle side og det langsomme dvælende tempo er helt eminent, hvilket er noget af det jeg elsker mest ved filmen.
#11955 Collateral 14 år siden
Alt det er jeg godt klar over, men som nævnt bliver formen bare for dominerende. I øvrigt giver jeg jo ikke filmen nogen dårlig karakter, men understreger bare at dens form ikke engagerede mig så meget. Og det er bestemt ikke fordi jeg ikke kan værdsætte film der har et langsomt tempo, i sammenligningen mellem de to film foretrækker jeg i denne sammenhæng den mere klassisk fortalte, samtidig med at jeg udemærket er klar over at det også er den mindre originale af de to formmæssigt.
#11956 Babo84 14 år siden
Også fortjent. Hun var rædselsfuld.
#11957 Kruse 14 år siden
Det er jeg godt klar over, jeg synes bare det lød som om at du mente at det trak ned i karakter hos Elephant, at den ikke har nogen følelsesmæssig dybde, som den anden film til gengæld havde. Og det virkede bare lidt mærkeligt for mig, da man sådan set ikke kan sætte de to film overfor hinanden på den måde. "Elephant" skal ikke vurderes ud fra en mainstreamfilms principper(og jeg er godt klar over nu at det ikke er det du gør), da det noget nærmere er en arthouse-film. Hvorimod at "2:37"(Udfra hvad jeg har læst om den) er som du selv siger mere klassisk fortalt, og derfor nemmere kan bedømmes ud fra mainstreamfilms principper.
#11958 Bony 14 år siden
Fuldstændig enig i alt du her skriver.
Så det at den skal vurderes ud fra et mere intellektuelt synspunkt end mainstream filmene, gør det den så automatisk bedre? Uden at sætte filmene i mainstream kontra kunst-kasser, så kan og vil jeg stadig argumentere for, at "2:37" er bedre eksekveret end "Elephant" på samtlige måder. Det er såmænd fint nok, at det er pointen at den skal virke koldt observerende, men et generelt dårligt stykke arbejde af skuespillerne, gør dog ikke dette punkt mere overbevisende - tværtimod. Det kan f.eks være et af områderne hvor man får svært ved at involvere sig i karakterne i filmen. Et langsomt dvælende tempo er heller ikke en garant for en succes hvis ikke det bringer noget godt med sig. Det gør det efter min mening ikke altid i "Elephant".
#11959 misuma 14 år siden
Ikke så slem som frygtet, men ej heller så god som håbet.
Ryan gør det udmærket og ender med at gi' figuren lidt mere dybde end hvad man måske får af indtryk fra traileren. Peter Sarsgaard stjæler dog billedet for han formår, at få min sympati til trods for sin tvivlsomme udvikling.
Til tider er CGI'en lidt for farverig hvilket gør den for tegnefilmsagtig i enkelte scener.
Den kan snige sig op på 4/6
#11960 Batsy 14 år siden
Synes nu ikke hun var rædselsfuld har set meget værre og tyndt skuespil end det hun gav var et okay skuespil men intet WOW heath legder agtigt bare for at nævne en der gav et WOW omkring verden, forstår ikke hvad der var galt med hendes præstation jovist hun havde en mærklig accent men ellers gjorde hun sig troværdig, håber du ikke synes de andre hovedroller så som Val Kilmer, Colin Farrel og Anothony Hopkins var lige så ''rædselsfulde''