Instruktør William Wyler, hvis karrieremæssige mest berømte højdepunkt må være den 11 dobbelt Oscar-vinder Ben-Hur, var en bredtfavnende og virtuos Hollywood filmhåndværker af de allerbedste, der med den opløftende og begavede romantiske komedie Roman Holiday har kreeret en af de bedste film i genren.
Selv her mere end 50 år efter den fik premiere, står den over de fleste af sine konkurrenter, som et smukt eksempel på, at en film kan have en let flydende og æterisk romantisk historie, uden at ende som en i længden kvalmende lyserød candyfloss, der taler ned til sit publikum.
Ud af Dalton Trumbo’s fornemme historie har Wyler skabt en omvendt Askepot-fortælling. Prinsessen der drømmer om et almindeligt liv og snyder sig til en dag i den ”virkelige” verden. Her møder hun så meget passende ikke en galant prins, men derimod en charlatan, der som journalist i pengenød gerne lader sig føre bag lyset mht. hvem hun er og narrer hende, for at lave et økonomisk scoop ved at spille med på hendes maskerade.
Det ender selvfølgelig hverken værre eller bedre end vi allerede har regnet ud, at de forelsker sig, men denne forudsigelighed gør mindre, også forbi vi faktisk spares for en række klicheer i løbet af handlingen (især mod slutningen) og utroværdige billige løsninger i en i øvrigt både rørende og elegant mindeværdig slutning.
Ellers danner Rom, hvor hele filmen er optaget, en smuk kulisse og baggrund for den tilsyneladende umulige drøm om kærlighed mellem to ulige mennesker, mens vi på charmerende og stilig vis i flotte sorte og hvide billeder og i en munter tone, med en lille skjult klang af det sørgmodige, føres igennem byens gader. Helt frem til scenen hvor de to hovedpersoner skal til at sige farvel, for at hun kan vende tilbage til sit officielle liv, hvor udtrykket smagfuldt ændrer sig til det hjerteskærende, da det står skrevet ud over hele ansigtet på ham, at han her har købt en historie der vil koste ham mere end han kan tjene.
Denne vemodige kant bibeholdes formidabelt helt frem til slutningen, hvor det skete så dygtigt insinueres i det usagte og det tvetydige, uden at filmen glemmer hvad den er, så man ender trods alt med et smil på læben, trods lettere fugtige øjnekroge.
De to hovedroller fortjener også at blive nævnt, for de er begge fremragende og rammer med deres henrivende spil, perfekt filmens lysere toner med en fin bagvedliggende dybde. Hepburn er smuk og indtagende sød, som lettere naiv prinsesse, der må så grueligt meget godt igennem for at blive sin rolle moden og Peck er passende til at starte med glat, for med få midler at demonstrere et menneske der finder ind til sit bedre jeg.
Roman Holiday er klart en film der vinder mere og mere som den får lov til at udfolde sig, for så overrasker den positivt. Den er vellavet, godt spillet og bevægende munter og så er den det jeg vil kalde en fuldendt date-film, hvis nogen leder efter en sådan. Den kan i hvert fald anbefales.
8/10 på IMDb
(P.S. Hvis du har læst dette før, så er det fordi jeg oprindeligt skrev det til Scope for lang tid siden. Fik blot lyst til at poste det her)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
En genre, du ikke er så vild med? Siden en af de bedste "kun" for 8/10...
Tvivler på at ret mange film af denne type hos mig opnår 9 og 10 i hvert fald. Muligt denne havde fortjent det, hvis nogen, men uanset hvor fantastisk jeg finder den, så mangler jeg lige det sidste som film jeg sætter helt i toppen giver mig. Derfor skal det absolut ikke ses som en kritik, 8 er jo et, hvis ikke et mesterværk, så tæt på i hvert fald. Indimellem skal man måske mere bare læse, når der nu står klart hvad jeg mener og hænge sig mindre i karakteren synes jeg:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
#12083 - tror også der er få film i den genre, jeg vil give 9/10...af moderne romantiske komedier er der jo ekstrem lidt godt...50 First Dates kan jeg rigtig godt lide, men ellers tror jeg ikke jeg kan komme i tanke om en god en...
#12084 Nej, der er mere skidt en kanel, helt sikkert. Det gør det selvfølgelig ikke nemmere at sige man ikke er til genren, for kvaliteten er sjældent som i netop Roman Holiday og derfor er den romantiske komedie så nem at afskrive som en man ikke gider. Det gider jeg nu godt, men stadig kommer de bedste nok ikke helt i toppen hos mig (vil ikke afvise der kan være undtagelser:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Jamen jeg melder mig på den positive side, og meddeler at jeg var rigtig glad for denne film. Spielberg får lov at lege som han ikke har gjort det i nogen tid, og filmens eventyrlige kvaliteter bakkes op af at films tempo er relativt højt, og at overgangene imellem billederne er så kreative, og hele tiden holder filmens momentum i live. Humoren er intakt fra tv-serien (som er hvor jeg kender Tintin fra) og hvad der normalt kunne opfattes som værende plat, fungerer her grundet tegneserieoprindelsen, såvel som at man har holdt fast i tegneseriestilen i animationen. Karaktererne er sympatiske, og særligt Andy Serkis viser (igen) sit værd i rollen som Haddock. Jeg var imidlertid også glad for Pegg & Frost som Thompson og Thomson. Filmens mest karismatiske karakter må dog være Terry (det engelske navn kan jeg ikke komme på snowsomething), som fungerede rigtig godt som humoristisk sidekick, der også fik mulighed for at drive fortællingen frem af til tider. Meget charmerende lille størrelse må jeg sige. 3Den synes jeg også fungerede rigtig godt, og jeg satte for første gang i et stykke tid pris på den ekstra dimension, som jeg synes var udnyttet fint, og medvirkede til at fremhæve den utroligt flotte animation, og de ofte storslåede omgivelser. Eksempelvis er scenen hvor de først ankommer til den hersens ørkenby (kan ikke huske navnet) og man først introduceres til den via et vidunderligt billede fra en bjergside, delvist forstærket af den ekstra dybde, og jeg følte næsten et sug i maven fordi højden i så høj grad kunne fornemmes.
Med stemningsfulde billeder, masser af humor og et enormt velfungerende flow er denne film en af de bedste biografoplevelser jeg har haft, i hvert fald indenfor den mere letbenede eventyrgenre. Tegneseriestemningen bibeholdtes og det klædte fortællingen, der fungerede fremragende.
5/6
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jeg kan for øvrigt også anbefale den lange "The Making of The Fly"-dokumentar, som i hvert fald fulgte med på min Blu-ray skive. Den er vist fra 2005, men den giver et virkelig omfattende indblik i filmens tilblivelse og de kunstneriske valg, de tog undervejs, og viser en masse interessant on-set footage.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Sleuth, 1972 Sleuth en underlig størrelse. De første 50 minutter er det kun Laurence Olivier og Michael Caine, der diskuterer. Det er selvfølgelig helt fint, for de er begge fantastiske skuespillere. Men så tager den lige en drejning, og pludselig skifter filmen retning - og det er absolut ikke dårligt.
Laurence Olivier er en berømt, anerkendt og lettere excentrisk krimiforfatter, og Michael Caine er den unge mand, der gerne vil have fat i hans kone. Derfor er Caine inviteret hjem til Olivier, hvor han har et foreslag: at stjæle konens smukker, så pengene bliver udbetalt i forsikring - men de 50 minutter er kun en indledning til et fantastisk og kløgtigt manuskript.
Joseph L. Mankiewicz - manden bag Cleopatra, All About Eve og den mere kryptiske Suddenly, Last Summer - styrer historien med sikker hånd.
Sleuth er en suveræn film fyldt med godt skuespil, godt manuskript og fed underholdning.
#12081 Hr. Nielsen 14 år siden
Instruktør William Wyler, hvis karrieremæssige mest berømte højdepunkt må være den 11 dobbelt Oscar-vinder Ben-Hur, var en bredtfavnende og virtuos Hollywood filmhåndværker af de allerbedste, der med den opløftende og begavede romantiske komedie Roman Holiday har kreeret en af de bedste film i genren.
Selv her mere end 50 år efter den fik premiere, står den over de fleste af sine konkurrenter, som et smukt eksempel på, at en film kan have en let flydende og æterisk romantisk historie, uden at ende som en i længden kvalmende lyserød candyfloss, der taler ned til sit publikum.
Ud af Dalton Trumbo’s fornemme historie har Wyler skabt en omvendt Askepot-fortælling. Prinsessen der drømmer om et almindeligt liv og snyder sig til en dag i den ”virkelige” verden. Her møder hun så meget passende ikke en galant prins, men derimod en charlatan, der som journalist i pengenød gerne lader sig føre bag lyset mht. hvem hun er og narrer hende, for at lave et økonomisk scoop ved at spille med på hendes maskerade.
Det ender selvfølgelig hverken værre eller bedre end vi allerede har regnet ud, at de forelsker sig, men denne forudsigelighed gør mindre, også forbi vi faktisk spares for en række klicheer i løbet af handlingen (især mod slutningen) og utroværdige billige løsninger i en i øvrigt både rørende og elegant mindeværdig slutning.
Ellers danner Rom, hvor hele filmen er optaget, en smuk kulisse og baggrund for den tilsyneladende umulige drøm om kærlighed mellem to ulige mennesker, mens vi på charmerende og stilig vis i flotte sorte og hvide billeder og i en munter tone, med en lille skjult klang af det sørgmodige, føres igennem byens gader. Helt frem til scenen hvor de to hovedpersoner skal til at sige farvel, for at hun kan vende tilbage til sit officielle liv, hvor udtrykket smagfuldt ændrer sig til det hjerteskærende, da det står skrevet ud over hele ansigtet på ham, at han her har købt en historie der vil koste ham mere end han kan tjene.
Denne vemodige kant bibeholdes formidabelt helt frem til slutningen, hvor det skete så dygtigt insinueres i det usagte og det tvetydige, uden at filmen glemmer hvad den er, så man ender trods alt med et smil på læben, trods lettere fugtige øjnekroge.
De to hovedroller fortjener også at blive nævnt, for de er begge fremragende og rammer med deres henrivende spil, perfekt filmens lysere toner med en fin bagvedliggende dybde. Hepburn er smuk og indtagende sød, som lettere naiv prinsesse, der må så grueligt meget godt igennem for at blive sin rolle moden og Peck er passende til at starte med glat, for med få midler at demonstrere et menneske der finder ind til sit bedre jeg.
Roman Holiday er klart en film der vinder mere og mere som den får lov til at udfolde sig, for så overrasker den positivt. Den er vellavet, godt spillet og bevægende munter og så er den det jeg vil kalde en fuldendt date-film, hvis nogen leder efter en sådan. Den kan i hvert fald anbefales.
8/10 på IMDb
(P.S. Hvis du har læst dette før, så er det fordi jeg oprindeligt skrev det til Scope for lang tid siden. Fik blot lyst til at poste det her)
#12082 Skeloboy 14 år siden
En genre, du ikke er så vild med? Siden en af de bedste "kun" for 8/10...
William Wyler er ret dygtig, og mangler stadig at se et par stykker, men af dem, jeg har set:
5/10
How To Steal A Million
7/10
The Heiress
8/10
Thr Best Years Of Our Lives
Mrs. Miniver
The Children's Hour
The Big Country
9/10
The Letter
Roman Holiday(top 87)
Ben-Hur(top 156)
#12083 Hr. Nielsen 14 år siden
#12084 Skeloboy 14 år siden
#12085 Hr. Nielsen 14 år siden
#12086 Collateral 14 år siden
Jamen jeg melder mig på den positive side, og meddeler at jeg var rigtig glad for denne film. Spielberg får lov at lege som han ikke har gjort det i nogen tid, og filmens eventyrlige kvaliteter bakkes op af at films tempo er relativt højt, og at overgangene imellem billederne er så kreative, og hele tiden holder filmens momentum i live. Humoren er intakt fra tv-serien (som er hvor jeg kender Tintin fra) og hvad der normalt kunne opfattes som værende plat, fungerer her grundet tegneserieoprindelsen, såvel som at man har holdt fast i tegneseriestilen i animationen. Karaktererne er sympatiske, og særligt Andy Serkis viser (igen) sit værd i rollen som Haddock. Jeg var imidlertid også glad for Pegg & Frost som Thompson og Thomson. Filmens mest karismatiske karakter må dog være Terry (det engelske navn kan jeg ikke komme på snowsomething), som fungerede rigtig godt som humoristisk sidekick, der også fik mulighed for at drive fortællingen frem af til tider. Meget charmerende lille størrelse må jeg sige. 3Den synes jeg også fungerede rigtig godt, og jeg satte for første gang i et stykke tid pris på den ekstra dimension, som jeg synes var udnyttet fint, og medvirkede til at fremhæve den utroligt flotte animation, og de ofte storslåede omgivelser. Eksempelvis er scenen hvor de først ankommer til den hersens ørkenby (kan ikke huske navnet) og man først introduceres til den via et vidunderligt billede fra en bjergside, delvist forstærket af den ekstra dybde, og jeg følte næsten et sug i maven fordi højden i så høj grad kunne fornemmes.
Med stemningsfulde billeder, masser af humor og et enormt velfungerende flow er denne film en af de bedste biografoplevelser jeg har haft, i hvert fald indenfor den mere letbenede eventyrgenre. Tegneseriestemningen bibeholdtes og det klædte fortællingen, der fungerede fremragende.
5/6
#12087 Riqon 14 år siden
#12088 Skeloboy 14 år siden
Ville ikke sige så meget. Nighthawk har skrevet det meget godt her: http://filmz.dk/forum/tagwall/nighthawk-s-200-kold... og Benways svar supplerer fint: http://filmz.dk/forum/tagwall/nighthawk-s-200-kold...
En 80'er action/thriller i den gode ende
8/10
#12089 Skeloboy 14 år siden
Sleuth en underlig størrelse. De første 50 minutter er det kun Laurence Olivier og Michael Caine, der diskuterer. Det er selvfølgelig helt fint, for de er begge fantastiske skuespillere. Men så tager den lige en drejning, og pludselig skifter filmen retning - og det er absolut ikke dårligt.
Laurence Olivier er en berømt, anerkendt og lettere excentrisk krimiforfatter, og Michael Caine er den unge mand, der gerne vil have fat i hans kone. Derfor er Caine inviteret hjem til Olivier, hvor han har et foreslag: at stjæle konens smukker, så pengene bliver udbetalt i forsikring - men de 50 minutter er kun en indledning til et fantastisk og kløgtigt manuskript.
Joseph L. Mankiewicz - manden bag Cleopatra, All About Eve og den mere kryptiske Suddenly, Last Summer - styrer historien med sikker hånd.
Sleuth er en suveræn film fyldt med godt skuespil, godt manuskript og fed underholdning.
9/10
#12090 Kruse 14 år siden