Jeg har i forbindelse med arbejdet på min blog udarbejdet en ny version af anmeldelsen af "The Thin Red Line", så den får i lige i stedet for, da jeg har rettet i nogle vigtige punkter. Jeg håber, at det er fino med jer. :-)
The Thin Red Line
Netop på grund af min ringe erfaring udi kunsten at skrive anmeldelser, så har jeg lært, at hvis man har svært ved at finde ord eller beskrive hvad det er man netop har oplevet, så skal man starte med at fortælle om netop dette. Prøve at beskrive de tanker man i stedet sad tilbage med. Dette gjorde sig nemlig gældende, da billedet langsomt gik i sort og filmen var færdig. Jeg sad tilbage med følelsen af, at jeg udmærket godt var klar over, at det jeg havde været vidne til havde været noget helt specielt. Filmen jeg så er den amerikanske “krigsfilm” af den amerikanske instruktør Terrence Malick der bl.a. tidligere har lavet filmene Badlands med Martin Sheen og Days of Heaven med Richard Gere. The Thin Red Line udkom i 1998, altså på samme tid som Steven Spielbergs Saving Private Ryan, hvilket overskyggede The Rhin Red Line fuldstændig. Filmene handler nogenlunde om det samme, men folk tog åbenbart langt nemmere imod det ligetil forståelige krigsdrama, i stedet for Malicks langsomme og fortællende historie, der bruger langt flere metaforiske elementer end det direkte og bombastiske krigsdrama Saving Private Ryan. Det må her ikke forstås som om, at der er mangel på action i The Thin Red Line, tværtimod er scenerne virkelig intense og nervepirrende. Det skal heller ikke læses på den måde, at jeg synes at Saving Private Ryan er en dårlig film, hvilket slet ikke er tilfældet. De to film ligger dog så langt fra hinanden, at de umiddelbart slet ikke kan sammenlignes. Nå ja, og så er Terrence Malicks The Thin Red Line uendeligt meget bedre.
Instruktøren Nicolas Roeg er tidligere i høj grad blevet kendt for sit flotte billedarbejde i film, bl.a. i hans Walkabout fra 1971, fra den australske vilde natur. Flere gange er Roegs fantastiske evne til at fange billeder af natur blevet fremhævet, hvor denne evne i at bruge billeder der er så sigende, at udtrykket om et billede og tusind ord, i særdeleshed gør sig gældende. Det samme gør sig gældende med The Thin Red Line. Ja, faktisk blegner Roegs billedarbejde i forhold til Malicks. Aldrig nogensinde har jeg set så flotte billeder i en film før. At det så samtidig var i blændende HD gjorde det bare endnu bedre. Som jeg nævnte i optakten til filmen, så var dette en af de film som man på en eller anden måde, rent instinktivt vidste fortjente det helt rigtige tidspunkt. Derfor har jeg også haft den liggende et stykke tid hvor jeg har ventet på netop dette øjeblik. Det skulle være en dag hvor jeg vidste, at jeg kunne fordybe mig hundrede procent i filmen uden, at skulle være bekymret for, at blive afbrudt undervejs. Samtidig gav den lange spilletid mig også besvær mig med, at få den passet ind i det daglige program, men i dag lørdag eftermiddag var muligheden der og jeg slog selvfølgelig til. Jeg har hørt rigtig meget om denne film, især herinde fra. Den er blevet rost til skyerne og er helt i toppen på flere filmfanatikeres toplister, hvilket selvfølgelig satte mine forventninger til filmen ret højt. De blev i den grad indfriet. Udover at have læst alle roserne til filmen, har jeg selvfølgelig også læst en hel del ris. Jeg havde hele tiden disse ris i baghovedet da jeg så filmen, så jeg var sikker på, at jeg ikke bare lod mig rive med af roserne og kun lagde mærke til disse. Dette tror jeg var en god idé, for det hjalp mig til, at holde filmen nede på et niveau hvor jeg rent faktisk kunne nyde den fuldt ud. Jeg lagde skam godt mærke til alle de punkter der får ris rundt omkring, men jeg er dybt uenig i at det på nogen måde skader filmen eller dens pace. Det generede mig ikke, at filmen var fyldt med kendte navne, for skuespilspræstationerne var helt i top. Et ensemble, der uden sammenligning, er en af det mest imponerende samlinger af skuespilstalenter. Nick Nolte, Jim Caviezel, Sean Penn, Elias Koteas, Ben Chaplin, Dash Mihok, John Cusack, Adrien Brody, John C. Reilly, Woody Harrelson, Miranda Otto, Jared Leto, John Travolta, George Clooney, Nick Stahl, Thomas Jane og John Savage for bare at nævne filmens frontfigurer. Dertil kommer det utal af statister hvis desperation og frygt tydelig får frem på lærredet. Fabelagtig performance. Jeg har læst, at tempoet er en dræber for mange, men jeg synes overhovedet ikke, at den på noget tidspunkt gik i stå eller havde stille perioder. Filmen er komplet, fuldstændig perfekt opbygget, et regulært mesterværk og jeg har ikke siddet med en sådan følelse i kroppen, under og efter en film, siden jeg så ”2001: A Space Odyssey”. To gange er jeg blevet forført af hengivenheden til filmmediet, på en sådan måde, at alt andet bliver ligegyldigt og man ikke et øjeblik er i tvivl om, hvorfor det nu var, at man faktisk elsker film og bruger så uendelig meget tid på det. Ikke bare har jeg fået mig en ny yndlings “krigsfilm”, jeg har også fået mig endnu en titel til min personlige filmskat.
Karakterer er fuldstændig underordnet i forhold til de følelser og oplevelser man får, men ”The Thin Red Line” fortjener absolut topkarakter. Endda så meget topkarakter i ordets forstand, at jeg også vil bruge 10-skalaen, som jeg ellers normalt aldrig bruger, da jeg normalt finder 6-skalaen tilpas dækkende. Dette gør jeg simpelthen for at fjerne enhver tvivl om, præcis hvad det er denne film fortjener. Det siges, at denne film “ikke er for alle”. Jeg er uenig. Måske er det rigtig nok langt fra alle, der får samme oplevelse som jeg fik, men at man ikke gør forsøget eller griber muligheden, er for mig en synd i filmens verden.
6/6 10/10
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Denne film er et godt eksempel på hvorfor grafiske horrorfilm aldrig nogensinde bliver så gode, så skræmmende og så overbevisende, som de bedste var dengang i 80'erne, hvor man af gode grunde ikke havde beruset sig med dårlig CGI, men faktisk måtte lave det sådan som det skulle se ud. Og klamt blev det. Virkelig klamt. Tilføj Jeff Goldblums suveræne evne til at spille "gal geni" (en rolle han er blevet typecastet til siden) og en god historiefortæller som David Cronenberg, og det kan næsten ikke gå galt. Filmen fungerer overbevisende i dag. Muligvis en af de bedste gyserfilm, jeg har set. 6/6
The only way to beat a troll is to not play their game.
Jeg genså "Willow" i går, et gensyn der nærmest var som at se filmen igen, da jeg dårligt kunne huske noget fra den, bortset fra, at jeg ikke var vild med den dengang.
Efter at have læst "Lord of the Rings" og selvfølgelig se filmen, er det svært ikke at sammenligne de to, da meget af første halvdel af filmen, minder utroligt meget om LOTR, altså de små folk, der kommer i besiddelse af noget der kan ændre verden, den utænkelige helt, der skal fragte dette på tværs af landet, sammen med et "fellowship", det lille samfund, der har minimal kontakt til resten af verden og gerne vil være i fred o.s.v. I den anden halvdel af filmen, ændrer historien sig dog noget.
Anyways, så tror jeg at man skal have set filmen som meget ung, for virkelig at have et forhold til den, hvilket jeg ikke gjorde og jeg har noget svært ved at forholde mig til den. Ikke fordi jeg har noget imod fantasy overhovedet.
Tonen er forholdsvis let og det er er jo hvad det er, men det faldt ikke i min smag, jeg var heller ikke vanvittigt imponeret over skuespillet og historien var så'en ret ligetil, uden de store overraskelser. Der er visse positive elementer, helt sikkert, jeg kunne f.eks. godt lide designet på vågen, rustninger o.s.v., bl.a. hamdér hærlederen.
Men altså, det er ikke en dårlig film, bare en forholdsvis uinteressant film.
Denne film er et godt eksempel på hvorfor grafiske horrorfilm aldrig nogensinde bliver så gode, så skræmmende og så overbevisende, som de bedste var dengang i 80'erne, hvor man af gode grunde ikke havde beruset sig med dårlig CGI, men faktisk måtte lave det sådan som det skulle se ud. Og klamt blev det. Virkelig klamt. Tilføj Jeff Goldblums suveræne evne til at spille "gal geni" (en rolle han er blevet typecastet til siden) og en god historiefortæller som David Cronenberg, og det kan næsten ikke gå galt. Filmen fungerer overbevisende i dag. Muligvis en af de bedste gyserfilm, jeg har set. 6/6
Enig!
Lander nok selv på 5/6 - men én af de absolut klammeste gysere :D
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
#12071 Babo84 14 år siden
Men til dem der synes at falde i søvn, er der udviklet et nyt stof:
http://ing.dk/artikel/64303-nyt-stof-holder-dig-va...
#12072 Bony 14 år siden
Men det stopper ikke der, for de er samtidig ved at udvikle en ny smart hat til dig.
http://jp.dk/nyviden/article2348850.ece
;-)
#12073 Babo84 14 år siden
Du lyder som en faglært :) So when did the nut take over the nut house? :)
#12074 Bony 14 år siden
"Man skal ikke være skør for at være her, men det hjælper".
#12075 Bony 14 år siden
The Thin Red Line
Netop på grund af min ringe erfaring udi kunsten at skrive anmeldelser, så har jeg lært, at hvis man har svært ved at finde ord eller beskrive hvad det er man netop har oplevet, så skal man starte med at fortælle om netop dette. Prøve at beskrive de tanker man i stedet sad tilbage med. Dette gjorde sig nemlig gældende, da billedet langsomt gik i sort og filmen var færdig. Jeg sad tilbage med følelsen af, at jeg udmærket godt var klar over, at det jeg havde været vidne til havde været noget helt specielt. Filmen jeg så er den amerikanske “krigsfilm” af den amerikanske instruktør Terrence Malick der bl.a. tidligere har lavet filmene Badlands med Martin Sheen og Days of Heaven med Richard Gere. The Thin Red Line udkom i 1998, altså på samme tid som Steven Spielbergs Saving Private Ryan, hvilket overskyggede The Rhin Red Line fuldstændig. Filmene handler nogenlunde om det samme, men folk tog åbenbart langt nemmere imod det ligetil forståelige krigsdrama, i stedet for Malicks langsomme og fortællende historie, der bruger langt flere metaforiske elementer end det direkte og bombastiske krigsdrama Saving Private Ryan. Det må her ikke forstås som om, at der er mangel på action i The Thin Red Line, tværtimod er scenerne virkelig intense og nervepirrende. Det skal heller ikke læses på den måde, at jeg synes at Saving Private Ryan er en dårlig film, hvilket slet ikke er tilfældet. De to film ligger dog så langt fra hinanden, at de umiddelbart slet ikke kan sammenlignes. Nå ja, og så er Terrence Malicks The Thin Red Line uendeligt meget bedre.
Instruktøren Nicolas Roeg er tidligere i høj grad blevet kendt for sit flotte billedarbejde i film, bl.a. i hans Walkabout fra 1971, fra den australske vilde natur. Flere gange er Roegs fantastiske evne til at fange billeder af natur blevet fremhævet, hvor denne evne i at bruge billeder der er så sigende, at udtrykket om et billede og tusind ord, i særdeleshed gør sig gældende. Det samme gør sig gældende med The Thin Red Line. Ja, faktisk blegner Roegs billedarbejde i forhold til Malicks. Aldrig nogensinde har jeg set så flotte billeder i en film før. At det så samtidig var i blændende HD gjorde det bare endnu bedre. Som jeg nævnte i optakten til filmen, så var dette en af de film som man på en eller anden måde, rent instinktivt vidste fortjente det helt rigtige tidspunkt. Derfor har jeg også haft den liggende et stykke tid hvor jeg har ventet på netop dette øjeblik. Det skulle være en dag hvor jeg vidste, at jeg kunne fordybe mig hundrede procent i filmen uden, at skulle være bekymret for, at blive afbrudt undervejs. Samtidig gav den lange spilletid mig også besvær mig med, at få den passet ind i det daglige program, men i dag lørdag eftermiddag var muligheden der og jeg slog selvfølgelig til. Jeg har hørt rigtig meget om denne film, især herinde fra. Den er blevet rost til skyerne og er helt i toppen på flere filmfanatikeres toplister, hvilket selvfølgelig satte mine forventninger til filmen ret højt. De blev i den grad indfriet. Udover at have læst alle roserne til filmen, har jeg selvfølgelig også læst en hel del ris. Jeg havde hele tiden disse ris i baghovedet da jeg så filmen, så jeg var sikker på, at jeg ikke bare lod mig rive med af roserne og kun lagde mærke til disse. Dette tror jeg var en god idé, for det hjalp mig til, at holde filmen nede på et niveau hvor jeg rent faktisk kunne nyde den fuldt ud. Jeg lagde skam godt mærke til alle de punkter der får ris rundt omkring, men jeg er dybt uenig i at det på nogen måde skader filmen eller dens pace. Det generede mig ikke, at filmen var fyldt med kendte navne, for skuespilspræstationerne var helt i top. Et ensemble, der uden sammenligning, er en af det mest imponerende samlinger af skuespilstalenter. Nick Nolte, Jim Caviezel, Sean Penn, Elias Koteas, Ben Chaplin, Dash Mihok, John Cusack, Adrien Brody, John C. Reilly, Woody Harrelson, Miranda Otto, Jared Leto, John Travolta, George Clooney, Nick Stahl, Thomas Jane og John Savage for bare at nævne filmens frontfigurer. Dertil kommer det utal af statister hvis desperation og frygt tydelig får frem på lærredet. Fabelagtig performance. Jeg har læst, at tempoet er en dræber for mange, men jeg synes overhovedet ikke, at den på noget tidspunkt gik i stå eller havde stille perioder. Filmen er komplet, fuldstændig perfekt opbygget, et regulært mesterværk og jeg har ikke siddet med en sådan følelse i kroppen, under og efter en film, siden jeg så ”2001: A Space Odyssey”. To gange er jeg blevet forført af hengivenheden til filmmediet, på en sådan måde, at alt andet bliver ligegyldigt og man ikke et øjeblik er i tvivl om, hvorfor det nu var, at man faktisk elsker film og bruger så uendelig meget tid på det. Ikke bare har jeg fået mig en ny yndlings “krigsfilm”, jeg har også fået mig endnu en titel til min personlige filmskat.
Karakterer er fuldstændig underordnet i forhold til de følelser og oplevelser man får, men ”The Thin Red Line” fortjener absolut topkarakter. Endda så meget topkarakter i ordets forstand, at jeg også vil bruge 10-skalaen, som jeg ellers normalt aldrig bruger, da jeg normalt finder 6-skalaen tilpas dækkende. Dette gør jeg simpelthen for at fjerne enhver tvivl om, præcis hvad det er denne film fortjener. Det siges, at denne film “ikke er for alle”. Jeg er uenig. Måske er det rigtig nok langt fra alle, der får samme oplevelse som jeg fik, men at man ikke gør forsøget eller griber muligheden, er for mig en synd i filmens verden.
6/6
10/10
#12076 Babo84 14 år siden
bare du holder dig ajour med de seneste begivenheder og spændende forskningsresultater :)
#12077 Riqon 14 år siden
Denne film er et godt eksempel på hvorfor grafiske horrorfilm aldrig nogensinde bliver så gode, så skræmmende og så overbevisende, som de bedste var dengang i 80'erne, hvor man af gode grunde ikke havde beruset sig med dårlig CGI, men faktisk måtte lave det sådan som det skulle se ud. Og klamt blev det. Virkelig klamt. Tilføj Jeff Goldblums suveræne evne til at spille "gal geni" (en rolle han er blevet typecastet til siden) og en god historiefortæller som David Cronenberg, og det kan næsten ikke gå galt. Filmen fungerer overbevisende i dag. Muligvis en af de bedste gyserfilm, jeg har set. 6/6
#12078 Slettet Bruger [2214553310] 14 år siden
Jeg genså "Willow" i går, et gensyn der nærmest var som at se filmen igen, da jeg dårligt kunne huske noget fra den, bortset fra, at jeg ikke var vild med den dengang.
Efter at have læst "Lord of the Rings" og selvfølgelig se filmen, er det svært ikke at sammenligne de to, da meget af første halvdel af filmen, minder utroligt meget om LOTR, altså de små folk, der kommer i besiddelse af noget der kan ændre verden, den utænkelige helt, der skal fragte dette på tværs af landet, sammen med et "fellowship", det lille samfund, der har minimal kontakt til resten af verden og gerne vil være i fred o.s.v. I den anden halvdel af filmen, ændrer historien sig dog noget.
Anyways, så tror jeg at man skal have set filmen som meget ung, for virkelig at have et forhold til den, hvilket jeg ikke gjorde og jeg har noget svært ved at forholde mig til den. Ikke fordi jeg har noget imod fantasy overhovedet.
Tonen er forholdsvis let og det er er jo hvad det er, men det faldt ikke i min smag, jeg var heller ikke vanvittigt imponeret over skuespillet og historien var så'en ret ligetil, uden de store overraskelser. Der er visse positive elementer, helt sikkert, jeg kunne f.eks. godt lide designet på vågen, rustninger o.s.v., bl.a. hamdér hærlederen.
Men altså, det er ikke en dårlig film, bare en forholdsvis uinteressant film.
5/10
#12079 Skeloboy 14 år siden
#12080 wimmie 14 år siden
Enig!
Lander nok selv på 5/6 - men én af de absolut klammeste gysere :D