Muñecos infernales (Curse of the Doll People, Mexico, 1961)
En gruppe mexicanske bedsteborgere har under et besøg på Haiti stjålet en figur fra en voodookult og nedkaldt kultlederens vrede over sig. Misdæderne dør en for en, mens en kvindelig læge med smag for det okkulte og hendes kæreste forsøger at stoppe mordene. Mordene bliver tilsyneladende begået af levende dukker, besjælet med der forrige offers ånd og bundet til kultlederens vilje.
Muñecos infernales er sært fascinerende. De morderiske dukker er dværge i dårlig forklædning og virker i første omgang latterlige, men formår alligevel henad vejen at indgyde en nærmest Lynch'sk ubehag, når de i flok vralter hen over gulvet med deres små knive og iført masker og jakkesæt. Der er en klar linje op til Child's Play-seriens Chucky-dukke. Filmen var da også en af de mange mexicanske gysere, som den legendariske K. Gordon Murray importerede til USA, klippede om og eftersynkroniserede, og som en del af en pakke blev den sendt utallige gange på amerikansk tv i 1960'erne. Tempoet holder absolut ikke i dag, men den har stadigvæk nogle gode idéer, og så har den meget overraskende et par særdeles grafiske effekter.
3/6
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Fik set et par klip fra nogle BD Criterion film igår.
The Seventh Seal og Wages of Fear
FUCK! Hvor er de flotte. De er simpelthen restaurerede til perfektion og i HD meget tæt på at have samme billedkvalitet som Casablanca. Sortniveau, kontrast og detaljer i top og en perfekt original mono lydside. Je suis tres heureux!!!
Og ikke at forglemme:
Che - BD
Fik set 10 minutter af denne og var også imponeret over billed og lyd, hvor især dialogen var meget tydelig og dyb. Selvom Che ikke er en god dreng i min bog, ligesom dem han efterfulgte, så kunne jeg rigtig godt lide Soderberghs stil og glæder mig til at få set denne færdig.
Det værste er de uhyrlige lorte reklamer Optimum smider på deres BD skiver, for Maltesers og Skittles. Jeg har betalt for denne skive og så gider jeg ikke se reklamer.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Jeg prøver at se lidt af det samme som mine søstre i et forsøg på at være en god storesøster. I går så jeg Twilight og det forsøg er dermed stoppet. Sikke dog en gang sødsupperomantik (indrømmet, jeg har aldrig oplevet vampyrkærlighed, så ved ikke om det virkelig er så kvalmende) spillet af fuldstændig inkompetente skuespillere - hans er den eneste der spiller godt. Scenen (lillebitte spoiler)
hvor hun møder hans familie
er sjov og baseballscenen er lidt sej, men derudover er det bare forfærdelige replikker og 'jeg ligner en tegneseriefigur'-mimik fra Pattison. Jeg tror gerne den er god som bog, men man må altså bare indse at hvad der fungerer som bog, ikke nødvendigvis er en god film. Jeg kan dog godt se hvorfor den appelerer til små teenagepiger (undskyld tiany), men jeg vil nok aldrig forstå hvorfor Pattison er castet i en rolle der kræver lækkerhed.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Nu har jeg jo længe vrøvlet om denne film, ikke mindst fordi jeg er og bliver 2. verdenskrigs fundamentalist, som sluger alt råt fra denne periode. Dog ikke mere, end at jeg fandt Black Book (hollandsk film om den hollandske modstandsbevægelse) forfærdelig prætentiøs (ja, jeg ved det ... det var ordet, men det betegner utroligt godt, hvad jeg mener om den film) og Flammen og Citronen (dansk film om den danske modstandsbevægelse) satte målet meget højt, med stor fokus på det cinematografiske look, en film noir stil og en "tæt på" hovedpersonerne tilgang. De to film var meget glamourøse i deres stil og det var tydeligt de begge havde noget på hjerte, men af forskellige årsager, tabte de mig på gulvet.
Med Max Manus havde jeg mine forventninger sat højt, men i løbet af de sidste par dage, var jeg blevet mere skeptisk og forskellige udsagn, havde fået mig "på bedre tanker". Så da filmen gik igang, var jeg indstillet på en ganske ordinær old-school 2. verdenskrigs film, ganske forudsigelig i sit plot og måske med en del klichéer på programmet.
Og ja. Ifht. de to førnævnte film, var stilen langt mere .... folkelig, eller nærmere traditionel iht. 2. verdenskrigsfilm fra tidligere perioder. Men jeg følte ikke det trak ned i min filmoplevelse. Jeg har respekt for instruktører med visioner, som tør satse og ingen tvivl om, at både Black Book og Flammen og Citronen "forsøger mere" end Max Manus. Men hvad skal man dog sige, når det ikke lykkes og Max Manus ikke kun underholder iht. instruktørens engagement, men også hænger ganske godt sammen? Jeg er ikke flov over at indrømme, at Max Manus underholdte mig på samme recept som 60'er og 70'er krigsfilm, men uden at gå på kompromis med det historiske forlæg.
Jeg vil tillade mig at spørge:
Er det så hede hulens nødvendigt at finde nye indgangsvinkler til temaer om 2. verdenskrigsfilm? Behøver man at trække et film noir lag indover historien? Lade to modstandere snakke igennem en væg i flere minutter, som var det Face Off af John Woo for at få en flot scene i hus? Kan det tænkes, at mennesker impliceret i 2. verdenskrig under fjendens eller eget flag, optrådte ganske normalt, enkelte gange naivt i deres affærer og at vi, det ekstremt tunge publikum med erfaringer fra hundreder af sammenlignelige sekvenser fra vores film syn, trækker virkeligheden ud af historien med vores konstante krav til forandring i historiefortællingerne?
Nej! Max Manus underholdt mig. Den informerede mig. Den var ikke intellektuel. Og den var ikke nedladende. Castet var godt. Hovedpersonen var troværdig og ikke nogen "skønsang". Den brød ingen grænser, den introducerede intet nyt, men man satte ikke stangen højere end man kunne springe.
Da slutningen nærmede sig, kom den første sekvens, som kunne have trukket filmen over imod det populistiske.
Max Manus mødes lige efter den tyske overgivelse med den tyske officer, som har stået for jagten på Max og drabene på dennes venner i modstandsgruppen. Det er ganske tydeligt, at det åbenlyse ville være at nægte tyskeren sin hånd og komme med en overlegen bemærkning. Scenen ender uden spektakel med, at Max tilbyder tyskeren en cigaret og uden at scenen yderligere pensles ud. Dette svarer ganske godt overens med Max Manus senere liv, hvor han også ansætter norske kollaboratører i sin virksomhed, som en del af hans ønske om forsoning.
Alt i alt en god og underholdende film, som også billed- og lydmæssigt imponerede.
Film: 7/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Jeg prøver at se lidt af det samme som mine søstre i et forsøg på at være en god storesøster. I går så jeg Twilight og det forsøg er dermed stoppet. Sikke dog en gang sødsupperomantik (indrømmet, jeg har aldrig oplevet vampyrkærlighed, så ved ikke om det virkelig er så kvalmende) spillet af fuldstændig inkompetente skuespillere - hans er den eneste der spiller godt. Scenen (lillebitte spoiler)
hvor hun møder hans familie
er sjov og baseballscenen er lidt sej, men derudover er det bare forfærdelige replikker og 'jeg ligner en tegneseriefigur'-mimik fra Pattison. Jeg tror gerne den er god som bog, men man må altså bare indse at hvad der fungerer som bog, ikke nødvendigvis er en god film. Jeg kan dog godt se hvorfor den appelerer til små teenagepiger (undskyld tiany), men jeg vil nok aldrig forstå hvorfor Pattison er castet i en rolle der kræver lækkerhed.
Så skal du ikke se toeren for der er mere kærlighed i. Jeg kunne godt lide filmen (altså nu er det i forhold til bogen) og jeg gav den 4 ud af 6 stjerner.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Så er istiden endelig tilbage igen, og glem de andre langtrukne sommerblockbusters!
Bl.a. bliver Sid bliver far til nogen dinosaur babyer, Scrat bliver forelsket og Manny og hans venner møder væslen Buck.
10/10
Gav den kun 4 ud af 6 da de genbrugte mange jokes. Men Crash og Eddie er orginale man ikke kan lade være med at smile af. Og de Dinosauer unger er godt nok søde, nu tror ungerne der så den af dinosauer unger kan bruges til kæledyr. Der var også et andet dyr omkring slutningen der var sødt.
Men alle børnene der så den var ihvertfald imponeret over filmen, men de har selvfølgelig ikke set så meget endnu.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
#1231 DarkLight 14 år siden
#1232 elwood 14 år siden
Ja men jeg var nødt til bare og finde noget godt og sige om dette makværk.
Nej lad mig sige det på en anden måde, har lige set Punisher: Warzone, den er MEGET bedre end Knowing.
Herlig rolle til Dominic West aka. McNulty, klassik skurkerolle med overdrevet stemme, og skurkenavn.
Siger ikke den var et mesterværk, men jeg var mere underholdt af den end Knowing 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#1233 Thomsen 14 år siden
En gruppe mexicanske bedsteborgere har under et besøg på Haiti stjålet en figur fra en voodookult og nedkaldt kultlederens vrede over sig. Misdæderne dør en for en, mens en kvindelig læge med smag for det okkulte og hendes kæreste forsøger at stoppe mordene. Mordene bliver tilsyneladende begået af levende dukker, besjælet med der forrige offers ånd og bundet til kultlederens vilje.
Muñecos infernales er sært fascinerende. De morderiske dukker er dværge i dårlig forklædning og virker i første omgang latterlige, men formår alligevel henad vejen at indgyde en nærmest Lynch'sk ubehag, når de i flok vralter hen over gulvet med deres små knive og iført masker og jakkesæt. Der er en klar linje op til Child's Play-seriens Chucky-dukke. Filmen var da også en af de mange mexicanske gysere, som den legendariske K. Gordon Murray importerede til USA, klippede om og eftersynkroniserede, og som en del af en pakke blev den sendt utallige gange på amerikansk tv i 1960'erne.
Tempoet holder absolut ikke i dag, men den har stadigvæk nogle gode idéer, og så har den meget overraskende et par særdeles grafiske effekter.
3/6
#1234 filmz-Bruce 14 år siden
The Seventh Seal og Wages of Fear
FUCK! Hvor er de flotte. De er simpelthen restaurerede til perfektion og i HD meget tæt på at have samme billedkvalitet som Casablanca. Sortniveau, kontrast og detaljer i top og en perfekt original mono lydside. Je suis tres heureux!!!
Og ikke at forglemme:
Che - BD
Fik set 10 minutter af denne og var også imponeret over billed og lyd, hvor især dialogen var meget tydelig og dyb. Selvom Che ikke er en god dreng i min bog, ligesom dem han efterfulgte, så kunne jeg rigtig godt lide Soderberghs stil og glæder mig til at få set denne færdig.
Det værste er de uhyrlige lorte reklamer Optimum smider på deres BD skiver, for Maltesers og Skittles. Jeg har betalt for denne skive og så gider jeg ikke se reklamer.
#1235 filmz-Narniabæver 14 år siden
Så er istiden endelig tilbage igen, og glem de andre langtrukne sommerblockbusters!
Bl.a. bliver Sid bliver far til nogen dinosaur babyer, Scrat bliver forelsket og Manny og hans venner møder væslen Buck.
10/10
#1236 lagoni 14 år siden
#1237 filmz-Bruce 14 år siden
Nu har jeg jo længe vrøvlet om denne film, ikke mindst fordi jeg er og bliver 2. verdenskrigs fundamentalist, som sluger alt råt fra denne periode. Dog ikke mere, end at jeg fandt Black Book (hollandsk film om den hollandske modstandsbevægelse) forfærdelig prætentiøs (ja, jeg ved det ... det var ordet, men det betegner utroligt godt, hvad jeg mener om den film) og Flammen og Citronen (dansk film om den danske modstandsbevægelse) satte målet meget højt, med stor fokus på det cinematografiske look, en film noir stil og en "tæt på" hovedpersonerne tilgang. De to film var meget glamourøse i deres stil og det var tydeligt de begge havde noget på hjerte, men af forskellige årsager, tabte de mig på gulvet.
Med Max Manus havde jeg mine forventninger sat højt, men i løbet af de sidste par dage, var jeg blevet mere skeptisk og forskellige udsagn, havde fået mig "på bedre tanker". Så da filmen gik igang, var jeg indstillet på en ganske ordinær old-school 2. verdenskrigs film, ganske forudsigelig i sit plot og måske med en del klichéer på programmet.
Og ja. Ifht. de to førnævnte film, var stilen langt mere .... folkelig, eller nærmere traditionel iht. 2. verdenskrigsfilm fra tidligere perioder. Men jeg følte ikke det trak ned i min filmoplevelse. Jeg har respekt for instruktører med visioner, som tør satse og ingen tvivl om, at både Black Book og Flammen og Citronen "forsøger mere" end Max Manus. Men hvad skal man dog sige, når det ikke lykkes og Max Manus ikke kun underholder iht. instruktørens engagement, men også hænger ganske godt sammen? Jeg er ikke flov over at indrømme, at Max Manus underholdte mig på samme recept som 60'er og 70'er krigsfilm, men uden at gå på kompromis med det historiske forlæg.
Jeg vil tillade mig at spørge:
Er det så hede hulens nødvendigt at finde nye indgangsvinkler til temaer om 2. verdenskrigsfilm? Behøver man at trække et film noir lag indover historien? Lade to modstandere snakke igennem en væg i flere minutter, som var det Face Off af John Woo for at få en flot scene i hus? Kan det tænkes, at mennesker impliceret i 2. verdenskrig under fjendens eller eget flag, optrådte ganske normalt, enkelte gange naivt i deres affærer og at vi, det ekstremt tunge publikum med erfaringer fra hundreder af sammenlignelige sekvenser fra vores film syn, trækker virkeligheden ud af historien med vores konstante krav til forandring i historiefortællingerne?
Nej! Max Manus underholdt mig. Den informerede mig. Den var ikke intellektuel. Og den var ikke nedladende. Castet var godt. Hovedpersonen var troværdig og ikke nogen "skønsang". Den brød ingen grænser, den introducerede intet nyt, men man satte ikke stangen højere end man kunne springe.
Da slutningen nærmede sig, kom den første sekvens, som kunne have trukket filmen over imod det populistiske.
Alt i alt en god og underholdende film, som også billed- og lydmæssigt imponerede.
Film: 7/10
#1238 MOVIE1000 14 år siden
#1239 Nicki52 14 år siden
Så skal du ikke se toeren for der er mere kærlighed i. Jeg kunne godt lide filmen (altså nu er det i forhold til bogen) og jeg gav den 4 ud af 6 stjerner.
#1240 Nicki52 14 år siden
Gav den kun 4 ud af 6 da de genbrugte mange jokes. Men Crash og Eddie er orginale man ikke kan lade være med at smile af. Og de Dinosauer unger er godt nok søde, nu tror ungerne der så den af dinosauer unger kan bruges til kæledyr. Der var også et andet dyr omkring slutningen der var sødt.
Men alle børnene der så den var ihvertfald imponeret over filmen, men de har selvfølgelig ikke set så meget endnu.