Gravatar

#12391 Bony 14 år siden

Babo84 (12389) skrev:
6/10 til Into the Wild. Gode takter, men unødig langtrukken og slet ikke min favorit Penn film.


Hvilke Penn film kan du da bedre lide end "Into The Wild"? Jeg synes klart, at "Into The Wild" er hans absolut mest gennemførte film. De andre er blot middelmådige i mine øjne.
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#12392 Babo84 14 år siden

Bony

Jamen jeg er ret begejstret for The Pledge. Synes det er en gennemført thriller med fantastisk skuespil, fotografering og ikke mindst slutningen.
Gravatar

#12393 Hr. Nielsen 14 år siden

Jeg synes bestemt heller ikke at filmen var vellykket nok til topkarakter (som 8, 9 0g da slet ikke 10???) i sin tid. Jeg gav den 7 og det var rigeligt. Husker ikke helt hvad min kritik gik på dog.

Enig, The Pledge er bedre!
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#12394 Hr. Nielsen 14 år siden

Into The Wild

Tragisk smuk fortælling om en ung mand, der flygter halvhjertet fra en civilisation han ikke kan klare presset i og ud i en natur, han ikke er forberedt på. Sandsynligvis fordi han dybt inde slet ikke ønsker at være derude i naturen, han vil findes mentalt.

Det en meget human historie, hvor instruktør Sean Penn desværre for ofte har for travlt med at male med den store følelsesladet stemningspensel, fremfor at tro på og fortælle den ellers gode historie han her har, hvor der er noget på spil og noget på hjertet. Den er stadig flot lavet, sine steder også yderst vedkommende, mest i vores unge hovedpersons møde med diverse mennesker på sin rejse. Den er desuden fantastisk spillet og byder på enormt mange fine billeder.

7/10 på IMDb

(Fandt lige via Facebook et par ord jeg havde skrevet om den 'dengang').
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#12395 Bony 14 år siden

For mig gik det hele bare op i en højere enhed, hvad angår "Into The Wild". Skuespillet er fantastisk, Eddie Vedders mageløse soundtrack og nogle "breathtaking" landskabsbilleder giver simpelthen bare en fantastisk baggrund for en film. Når den så samtidig krydres med en historie, der endda kunne få en som mig selv; selve definitionen af materialistisk kærlighed, til at længes efter naturen og Eventyret, drømme om at smide det hele væk og finde én selv, ja så må et eller andet være blevet gjort helt rigtigt. Når film kan sætte så meget i gang hos én, så fortjener de efter min mening topkarakter. 6/6.
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#12396 Slettet Bruger [2214553310] 14 år siden

"Into the Wild" endte på 7/10 for mig. En flot filmet film, men der var en del passager i filmen, der var skrækkeligt uinteressante.

Men jeg har da købt musikken til den, fordi det er jo Eddie. :)
Gravatar

#12397 Bony 14 år siden

The Book of Eli

Hughes brødrenes post-apokalyptiske film om en ensom vandrer, som i 30 år har gået resterne af Amerika tyndt, er en dyster og mørk fortælling. I hans rygsæk bærer vandringsmanden en bog der indeholder hemmeligheden til at redde menneskeheden og igen få civilisationen til, at blomstre efter den ”store eksplosion”, der med ét fik verdenen til at gå under og lod dommedag komme uhyggeligt tæt på. Han er dog ikke den eneste der kender til hemmeligheden i vandringsmandens bog, hvorfor disse personer vil have fat i bogen, koste hvad det vil. På sin vandring mod vestkysten, møder han derfor stor modstand i kampen for, at beholde hans værdifulde last.

Denzel Washington spiller vandringsmanden, der via fantastiske evner udi knivføring, skydevåben og kampsport, kæmper alt hvad han har lært for at holde sig i live længe nok til, at kunne fuldføre sin mission. Som eneste følgeskab har han sin elskede iPod og sangene fra dengang, tiden før eksplosionen. Sange som giver ham en indre ro og en distancering til det omsluttende kaos han befinder sig i. Filmen er mørk og dyster og viser langt fra vandringsmanden fra sin bedste side, hvilket klæder filmen. Der er intet heroisk over ham, hvilket vi bl.a. tydeligt ser i scenen hvor han vender ryggen til en uskyldig kvinde der bliver voldtaget af en flok vejsiderøvere. Samtidig står han heller ikke i vejen for, at slå alt ihjel på sin vej, hvis det på nogen måde tangerer problemer for hans vej vestpå.

Det kræver ikke den store hjernegymnastik, at regne ud allerede inden det bliver nævnt i filmen, at bogen selvfølgelig er biblen og at forkyndelsen af biblens ord er dét der skal redde menneskeheden fra, at udslette sig selv og hinanden. Dette religiøse omdrejningspunkt har flere steder været nævnt som filmens største ulempe, hvilket jeg overhovedet ikke kan sætte mig ind i skulle være et problem for filmen.


Scenerne med de post-apokalyptiske landskaber og byer er enestående og gør hvad de skal – og mere til. Størstedelen af filmen er desuden filmet i en kold og mørk tone, hvilket tydeligt understøtter hele elendigheden og desperationen i den ødelagte verden. På samme måde som i Hillcoats ”The Road” føler vi langsomt, at verdenen falder ned om ørene på os.

Med det største twist jeg længe har set, river brødrene Hughes benene væk under os i slutningen af filmen, da det viser sig, at vandringsmanden Eli er blind og har rejst alene med sin tro som sin vejviser. ”We walk by faith, not by sight” proklamerer Eli, da den prostituerede Solara (spillet af Mila Kunis) spørger ham hvordan han ved, at han overhovedet går den rigtige vej. Twistet underbygger samtidig de religiøse undertoner og sætter en tyk streg under disse. At jeg i så lang tid har kunne undgå afsløringen af Elis tilstand er mig en gåde. Samtidig må jeg give alle de der i tidens løb har anbefalet mig, at se filmen stor ros for ikke at have afsløret det for mig. Det er et af de twist som fungerer bedst hvis man intet kender til det i forvejen, præcis som twistet i henholdsvis ”The Usual Suspects” og i ”Unbreakable”. Lige da filmen var færdig, så var jeg i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet brød mig om dette twist. Mestendels fordi, at jeg ikke kunne få det til, at passe med de ting jeg havde set i filmen. Det kunne simpelthen bare ikke være rigtigt. Set i bakspejlet, så er der dog hele filmen i gennem små hints der viser dette. Bl.a. har filmen en yderst detaljeret lydside. Små og normalt ubetydelige lyde, er nu pludseligt i samme lydniveau som al anden lyd, hvilket genialt underbygger den fact, at Elis hørelse er yderst veludviklet. Uden at bemærke det, lægger vi pludselig selv mærke til disse små lyde og reagerer på dem. Præcis som var vi synshæmmede. Samtidig, så føler han sig ofte frem med hænder og fødder på sin vej, bitte små detaljer, man dog først rigtigt lægger mærke til, når det går op for én, at han rent faktisk intet kan se. Det er ting man simpelthen ikke tænker over, da det aldrig falder én ind, at han intet kan se. Det er yderst genialt lavet.


Jeg var super godt underholdt og kan slet ikke forstå hvorfor nogen vil give denne film væk fordi, at de mener, at det er det værste lort de nogensinde har set. Jeg er absolut uenig i, at filmen er dårlig. Efter min mening en ganske fin film et stykke over middel.

Så derfor skal en tak lyde til Jonas, for ikke at kunne lide denne film. :-)

5/6
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#12398 Babo84 14 år siden

Bony

Lyder oprigtigt, altså din oplevelse. Og fair nok. Dens længde ødelægger en del for mig, som gør, at mange unødige sekvenser sniger sig ind, men absolut godt filmet i flotte omgivelser. Så Penn er absolut ikke afskrevet hos mig i fremtiden.
Gravatar

#12399 Kruse 14 år siden

Bony (12395) skrev:
For mig gik det hele bare op i en højere enhed, hvad angår "Into The Wild". Skuespillet er fantastisk, Eddie Vedders mageløse soundtrack og nogle "breathtaking" landskabsbilleder giver simpelthen bare en fantastisk baggrund for en film. Når den så samtidig krydres med en historie, der endda kunne få en som mig selv; selve definitionen af materialistisk kærlighed, til at længes efter naturen og Eventyret, drømme om at smide det hele væk og finde én selv, ja så må et eller andet være blevet gjort helt rigtigt. Når film kan sætte så meget i gang hos én, så fortjener de efter min mening topkarakter. 6/6.


Jeg kunne ikke skrive det bedre selv! Helt enig! :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#12400 Babo84 14 år siden

Bony

Uhh. God læsning, Book Of Eli. Jeg fandt den desværre ret middelmådig. Udmærket post-apokalyptiske verden, men jeg var bedre grebet af The Road. Og twistet til slut er simpelthen pinlig, synes jeg.

Skriv ny kommentar: