Gravatar

#12401 Bony 14 år siden

Valentine's Day

Tiden var kommet til lidt kærestehygge på sofaen. Det er ellers normalt noget jeg sætter stor pris på, men denne gang skulle jeg slæbes i gennem en ellers stjernespækket romantisk komedie om, ja hvad ellers, kærlighed i alle dens afskygninger. Ah, slæbes er måske så meget sagt, for jeg sagde ja helt af egen vilje. Castet i filmen fik mig ganske naivt til, at tro at filmen havde noget at komme efter, men nej. Nu gider jeg ikke nævne dem alle sammen, det er det vi har IMDB til, men stort set SAMTLIGE skuespillere i filmen er kendisser med stort K. Filmen udspiller sig i Los Angeles som ifølge filmen, må være den mindste by i hele verdenen.

Ikke desto mindre, så har alle de involverede i filmen røde tråde til hinanden, på den ene eller anden måde. Billedet krakelerer fuldstændigt, da stamtræets bæbrune grene langsomt samles og nærmest som var det fuldbyrdet incest, samle sine rødder til en ualmindelig dårlig film.


Skuespillet er dårligt, hvilket samtidig skal ses i lyset af det imponerende cast som instruktøren har samlet. Især de unge stjerner Taylor Lautner (okay, ikke overraskende) og Taylor Swift spiller så uendelig dårligt, at tæerne ikke bare krummer, men ender med, at sætte sig fast i én lang spasme. Ikke én gang hverken grinede eller smilte jeg. Den var forudsigelig og simpelthen bare sovset så meget ind i sin egen tro på sig selv og sin historie, at den ender ud som en ufrivillig morsom film.

Det er sjældent, at jeg giver decideret 1-taller, men her må den desværre være på sin plads.

1/6
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#12402 wimmie 14 år siden

Bony (12401) skrev:
Valentine's Day


1/6


Enig... Jeg havde faktisk helt glemt at jeg havde set den indtil jeg lige slog den op på IMDB :p
Hvorfor har jeg set den? I don't know... en hjerneblødning af en art tror jeg (og så fordi jeg lånte den gratis...trods alt)

"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#12403 TP-DK 14 år siden

Bony (12397) skrev:
The Book of Eli
Med det største twist jeg længe har set, river brødrene Hughes benene væk under os i slutningen af filmen, da det viser sig, at vandringsmanden Eli er blind og har rejst alene med sin tro som sin vejviser. ”We walk by faith, not by sight” proklamerer Eli, da den prostituerede Solara (spillet af Mila Kunis) spørger ham hvordan han ved, at han overhovedet går den rigtige vej. Twistet underbygger samtidig de religiøse undertoner og sætter en tyk streg under disse. At jeg i så lang tid har kunne undgå afsløringen af Elis tilstand er mig en gåde. Samtidig må jeg give alle de der i tidens løb har anbefalet mig, at se filmen stor ros for ikke at have afsløret det for mig. Det er et af de twist som fungerer bedst hvis man intet kender til det i forvejen, præcis som twistet i henholdsvis ”The Usual Suspects” og i ”Unbreakable”. Lige da filmen var færdig, så var jeg i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet brød mig om dette twist. Mestendels fordi, at jeg ikke kunne få det til, at passe med de ting jeg havde set i filmen. Det kunne simpelthen bare ikke være rigtigt. Set i bakspejlet, så er der dog hele filmen i gennem små hints der viser dette. Bl.a. har filmen en yderst detaljeret lydside. Små og normalt ubetydelige lyde, er nu pludseligt i samme lydniveau som al anden lyd, hvilket genialt underbygger den fact, at Elis hørelse er yderst veludviklet. Uden at bemærke det, lægger vi pludselig selv mærke til disse små lyde og reagerer på dem. Præcis som var vi synshæmmede. Samtidig, så føler han sig ofte frem med hænder og fødder på sin vej, bitte små detaljer, man dog først rigtigt lægger mærke til, når det går op for én, at han rent faktisk intet kan se. Det er ting man simpelthen ikke tænker over, da det aldrig falder én ind, at han intet kan se. Det er yderst genialt lavet.

5/6


Jeg regnede ud at han var blind da han takkede nej til Solaras "tilbud" ;-)

Ej jeg må indrømme at jeg heller ikke havde regnet det ud, jeg tænkte ikke engang over det da han sagde at han havde gået mod vest i 30 år.

hmm hvordan vidste han egentlig at han gik mod vest, og hvordan vidste han hvor købmanden lå?
"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"
Gravatar

#12404 Bony 14 år siden

TP-DK

Han har tydeligvis heller aldrig gået mod vest hele tiden, for som Ebert skriver i sin anmeldelse: "Eli has been walking west across the devastated landscape of America for 30 years, on his way to the sea. I haven't walked it myself, but I'm pretty sure it doesn't take that long." Der må vist have været en afstikker eller to på vejen. :-D

Det med købmanden har jeg ikke tænkt over, men det interessante er jo, at rigtig mange af tingene rent faktisk både vises og forklares i filmen, men fordi, at det aldrig falder én ind, så lægger man simpelthen ikke mærke til dem. Ikke før bagefter. :-)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#12405 Bony 14 år siden

wimmie (12402) skrev:
Bony (12401) skrev:
Valentine's Day


1/6


Enig... Jeg havde faktisk helt glemt at jeg havde set den indtil jeg lige slog den op på IMDB :p
Hvorfor har jeg set den? I don't know... en hjerneblødning af en art tror jeg (og så fordi jeg lånte den gratis...trods alt)


Jeg måtte også gå direkte i biografen og spille COD, så jeg kunne komme af med nogle aggressioner ved at myrde til højre og venstre. :-D
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#12406 wimmie 14 år siden

#12405

Hehe, lyder....fornuftigt :p
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#12407 Wangsgaard 14 år siden

Mange tak for anmeldelsen Bony, det var interessant læsning :) Så jeg gætter på du ikke skal ind og se New years eve?
http://c.mymovies.dk/wangsgaard/group:owned
Gravatar

#12408 samcro 14 år siden

#12397 Glad for at høre at jeg ikke var den eneste der kunne lide den.

Ganske fin lille dommedagsfilm.
Idjit
Gravatar

#12409 Hr. Nielsen 14 år siden

Bony (12395) skrev:
Når den så samtidig krydres med en historie, der endda kunne få en som mig selv; selve definitionen af materialistisk kærlighed, til at længes efter naturen og Eventyret, drømme om at smide det hele væk og finde én selv
Også fair nok du føler sådan. Jeg synes det er en fejlfortolkning og misforståelse af filmen. Han begår netop de fejl man kan, ved at tro han kan dette, men eventyret er slet ikke et eventyr. Det han søger, finder han aldrig og ville aldrig finde det derude, sådan som jeg husker jeg tænkte filmen. Filmen er den romantiske drøm, der viser sig at være et mareridt, hans undergang. Han burde have løst sine problemer hvor de var. Den handler om et mennesker der flygter, men ikke et som søger. Det bilder han sig selv ind. Det er hans livsløgn. Men skal undlade en større debat om filmen, da jeg ganske enkelt ikke husker den godt nok:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#12410 loki 14 år siden

The Book of Eli var nok en af de værste, "større" film jeg har set - måske
man skal tro på traditionel religion i en eller anden forstand for at sætte pris på den? For mig var Gary Oldman højdepunktet, og hans kommentarer omkring religion / misbrug / magt virkede som en ærlig erkendelse af religionernes rolle gennem århundrederne. Desværre er han også fremstillet som yderst usympatisk og derfor kan man jo let tilsidesætte hans synspunkter, og filmen ender da også med en uendelige tåbelig og tåkrummende pro-religiøs konklusion.

P.S
Det overordnede plot, at alle biblerne er ødelagt, er lololo....


1/6
www.peakoil.dk

Skriv ny kommentar: