Terrence Malicks The Tree of Life er på én gang både hans mest simple og mest komplekse film på samme tid. For på den ene side så omhandler filmen en simpel drengs opvækst i 50'ernes USA, men på samme tid forsøger Malick at flette jordens skabelse med i denne historie på en sådan måde, at alene forsøget fortjener uendeligt meget respekt.
Filmen omhandler den unge dreng Jack, hvis opvækst i en lille by i 50'ernes USA er centrum for historien. Her følger vi hans forhold til sin familie og ser, hvordan henholdsvis moderen og faderen påvirker hans eksistens. I sine forældre har han nemlig to vidt forskellige mennesker: Hans mor (spillet af en fremragende Jessica Chastain) er varm og kærlig, mens faderen, Mr. O'Brien, (spillet af Brad Pitt) er benhård og går meget op i disciplin. For at citere Mrs. O'Brien: "The nuns taught us there were two ways through life - the way of nature and the way of grace. You have to choose which one you'll follow.". Moderen og faderen er hinandens modsætninger - moderen repræsenterer "grace", mens faderen repræsenterer "nature". Umiddelbart kan det derfor også virke lidt vanskeligt at forstå, hvordan to så forskellige mennesker kan få et ægteskab til at fungere, og vanskeligt er det i hvert fald også. Den altdominerende far gør simpelthen, at Jack ikke får den frihed, som han som barn har behov for, og moderen tør ikke at sige faderen imod.
Vi følger igen og igen Jacks frustrationer over faderens altoverskyggende dominans, der gør, at han aldrig for alvor får lov til at udforske sin barndom, som han gerne vil, og det oplagrer en masse frustrationer hos ham, og han ønsker ligefrem, at hans far var død. Han forestiller sig et meget bedre liv uden ham. Dette ses måske aller tydeligst i sekvensen, hvor faderen er ude på en forretningsrejse, og hvor hele familien endelig har mulighed for at lege og fjolle rundt, som de har lyst til. Det er dette familieforhold, som er vores udgangspunkt, og hvordan alt dette påvirker vores hovedperson Jack senere hen i livet, ser vi i sekvenserne, hvor vi følger den ældre Jack (spillet af Sean Penn). Ligesom, at det er lavaen, som støder sammen med havet og på den måde er med til at skabe jorden, som vi kender den, så er det også de store modsætninger i Jacks liv - moderen og faderen, glæde og sorg, som former ham som et menneske.
Men for at gå mere teknisk til værks, så er The Tree of Life muligvis den flotteste film, jeg nogensinde har set. Cinematografien er fuldstændig forrygende, og selv fotograferingen af en halvkedelig forestad, bliver fuldstændig magisk. Der er kameravinkler her, som man ikke ser mange andre steder, og alene filmens visuelle side, er nok til at få kæben til at falde. Især universets skabelse er forrygende flot, og man kan ikke andet end at sidde imponeret tilbage over denne kæmpe bedrift, som denne films visuelle side unægteligt er. Også filmens lydside er fuldstændig forrygende. Malick formår perfekt at kombinere klassisk musik med Desplats score, der perfekt klæder filmen. Her kan bl.a. John Taveners "Funeral Canticle" fremhæves.
Hvad angår Malicks brug af voice-overs, så er det noget jeg har haft blandede erfaringer med. I Badlands synes jeg, det fungerede rimeligt, men i The Thin Red Line synes jeg, det blev for meget til sidst. Men her i The Tree of Life synes jeg simpelthen, det er spot on. Malicks brug af voice-over gør, at vi perfekt forstår Jack, og alle hans ungdommelige tanker. Sjældent har jeg set en barneskuespiller være så overbevisende som Hunter McCracken - det er ligefrem uhyggeligt så godt, han spiller. Man bliver simpelthen så grebet af Jack og hans hårde opvækst, at man får det helt dårligt på hans vegne.
Nå, jeg har ikke sagt ét negativt ord endnu, men det er nu ikke, fordi jeg synes, The Tree of Life er en perfekt film. For selvom det er lidt af et teknisk vidunder og samtidig formår at involvere seeren, så går man ikke fra filmen med en følelse af, at man har set et mesterværk. Det er, som om filmen ikke formår at binde filmens forskellige dele ordentligt sammen, og på trods af at være en uhyre interessant figur så bliver man aldrig helt så medrevet af Sean Penns ældre Jack, som man burde, og det er ærgerligt, nu hvor han trods alt indleder og afrunder filmen. Derudover ved jeg ikke helt, hvor glad jeg er for filmens afslutningssekvens, som jeg nok skal lade vær med at røbe her i anmeldelsen.
Men ros skal Malick alligevel have. For med hans klart mest ambitiøse film til dato formår han alligevel at kombinere noget så storslået som jordens skabelse med noget så ordinært som ungdommens problemer. Det er storslået, det er medrivende, og det fortjener så sindssygt meget ros. Flere film af denne slags, tak.
Fandt den overaskende god egentlig selvom den har fået så meget ris. Skuespillet er okay, dialogen er fin nok men nogle gange pinlig. Synes den er meget bedere end 2 eren og håber på 3eren er bedere end den er den første.
6/10
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Bridesmaids - Bingo! Jeg grinede faktisk under filmen. Meget. Halleluja! En film som drives frem af pinlige situationer, hvilket jeg normalt ikke gider og af samme grund ser jeg ikke Klovn, sammenligningen er måske ikke fair for Bridesmaids gør bare det hele rigtigt.
5/6
Godt at høre du også var glad for filmen, og er helt enig i karakteren.
"Kan på det varmeste anbefale filmen - den er ikke specielt stramt fortalt, men hver eneste joke sidder lige i skabet. Det er den bedste komedie i mands minde.
Fornemmer at der er tale om en lille nyklassiker men det kræver gensyn."
...og så har filmen hjertet på rette sted uden at blive kvalmende. Dejligt. Da filmen var slut gennemgik kæresten og jeg mange scener og vi grinte på ny....det holder sgu.
...og så har filmen hjertet på rette sted uden at blive kvalmende. Dejligt. Da filmen var slut gennemgik kæresten og jeg mange scener og vi grinte på ny....det holder sgu.
Helt sikkert. Og selv når hovedkarakteren handler irrationelt (hvilket sker i MANGE romantiske komedier) bliver det uddybet at hun faktisk selv er klar over at hun var et fjols i den givne situation. Det skal filmen virkelig have bonuspoint for.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Første gang jeg så Bridge To Terabithia, vil jeg gerne indrømme at jeg blev skuffet, men kun fordi jeg forventede/håbede på et rendyrket eventyr. Efterfølgende er den blevet set ret ofte og har nu en særlig plads i mit gamle hjerte.
Første gang jeg så Bridge To Terabithia, vil jeg gerne indrømme at jeg blev skuffet, men kun fordi jeg forventede/håbede på et rendyrket eventyr. Efterfølgende er den blevet set ret ofte og har nu en særlig plads i mit gamle hjerte.
Jeg syntes godt om den i går, men den voksede bestemt ved gensyn.
Neranders: Jeg arbejder på det :D
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#12511 MMB 14 år siden
The Tree of Life
Terrence Malicks The Tree of Life er på én gang både hans mest simple og mest komplekse film på samme tid. For på den ene side så omhandler filmen en simpel drengs opvækst i 50'ernes USA, men på samme tid forsøger Malick at flette jordens skabelse med i denne historie på en sådan måde, at alene forsøget fortjener uendeligt meget respekt.
Filmen omhandler den unge dreng Jack, hvis opvækst i en lille by i 50'ernes USA er centrum for historien. Her følger vi hans forhold til sin familie og ser, hvordan henholdsvis moderen og faderen påvirker hans eksistens. I sine forældre har han nemlig to vidt forskellige mennesker: Hans mor (spillet af en fremragende Jessica Chastain) er varm og kærlig, mens faderen, Mr. O'Brien, (spillet af Brad Pitt) er benhård og går meget op i disciplin. For at citere Mrs. O'Brien: "The nuns taught us there were two ways through life - the way of nature and the way of grace. You have to choose which one you'll follow.". Moderen og faderen er hinandens modsætninger - moderen repræsenterer "grace", mens faderen repræsenterer "nature". Umiddelbart kan det derfor også virke lidt vanskeligt at forstå, hvordan to så forskellige mennesker kan få et ægteskab til at fungere, og vanskeligt er det i hvert fald også. Den altdominerende far gør simpelthen, at Jack ikke får den frihed, som han som barn har behov for, og moderen tør ikke at sige faderen imod.
Vi følger igen og igen Jacks frustrationer over faderens altoverskyggende dominans, der gør, at han aldrig for alvor får lov til at udforske sin barndom, som han gerne vil, og det oplagrer en masse frustrationer hos ham, og han ønsker ligefrem, at hans far var død. Han forestiller sig et meget bedre liv uden ham. Dette ses måske aller tydeligst i sekvensen, hvor faderen er ude på en forretningsrejse, og hvor hele familien endelig har mulighed for at lege og fjolle rundt, som de har lyst til. Det er dette familieforhold, som er vores udgangspunkt, og hvordan alt dette påvirker vores hovedperson Jack senere hen i livet, ser vi i sekvenserne, hvor vi følger den ældre Jack (spillet af Sean Penn). Ligesom, at det er lavaen, som støder sammen med havet og på den måde er med til at skabe jorden, som vi kender den, så er det også de store modsætninger i Jacks liv - moderen og faderen, glæde og sorg, som former ham som et menneske.
Men for at gå mere teknisk til værks, så er The Tree of Life muligvis den flotteste film, jeg nogensinde har set. Cinematografien er fuldstændig forrygende, og selv fotograferingen af en halvkedelig forestad, bliver fuldstændig magisk. Der er kameravinkler her, som man ikke ser mange andre steder, og alene filmens visuelle side, er nok til at få kæben til at falde. Især universets skabelse er forrygende flot, og man kan ikke andet end at sidde imponeret tilbage over denne kæmpe bedrift, som denne films visuelle side unægteligt er. Også filmens lydside er fuldstændig forrygende. Malick formår perfekt at kombinere klassisk musik med Desplats score, der perfekt klæder filmen. Her kan bl.a. John Taveners "Funeral Canticle" fremhæves.
Hvad angår Malicks brug af voice-overs, så er det noget jeg har haft blandede erfaringer med. I Badlands synes jeg, det fungerede rimeligt, men i The Thin Red Line synes jeg, det blev for meget til sidst. Men her i The Tree of Life synes jeg simpelthen, det er spot on. Malicks brug af voice-over gør, at vi perfekt forstår Jack, og alle hans ungdommelige tanker. Sjældent har jeg set en barneskuespiller være så overbevisende som Hunter McCracken - det er ligefrem uhyggeligt så godt, han spiller. Man bliver simpelthen så grebet af Jack og hans hårde opvækst, at man får det helt dårligt på hans vegne.
Nå, jeg har ikke sagt ét negativt ord endnu, men det er nu ikke, fordi jeg synes, The Tree of Life er en perfekt film. For selvom det er lidt af et teknisk vidunder og samtidig formår at involvere seeren, så går man ikke fra filmen med en følelse af, at man har set et mesterværk. Det er, som om filmen ikke formår at binde filmens forskellige dele ordentligt sammen, og på trods af at være en uhyre interessant figur så bliver man aldrig helt så medrevet af Sean Penns ældre Jack, som man burde, og det er ærgerligt, nu hvor han trods alt indleder og afrunder filmen. Derudover ved jeg ikke helt, hvor glad jeg er for filmens afslutningssekvens, som jeg nok skal lade vær med at røbe her i anmeldelsen.
Men ros skal Malick alligevel have. For med hans klart mest ambitiøse film til dato formår han alligevel at kombinere noget så storslået som jordens skabelse med noget så ordinært som ungdommens problemer. Det er storslået, det er medrivende, og det fortjener så sindssygt meget ros. Flere film af denne slags, tak.
8/10
#12512 Batsy 14 år siden
Fandt den overaskende god egentlig selvom den har fået så meget ris. Skuespillet er okay, dialogen er fin nok men nogle gange pinlig. Synes den er meget bedere end 2 eren og håber på 3eren er bedere end den er den første.
6/10
#12513 Collateral 14 år siden
Godt at høre du også var glad for filmen, og er helt enig i karakteren.
#12514 jessup 14 år siden
"Kan på det varmeste anbefale filmen - den er ikke specielt stramt fortalt, men hver eneste joke sidder lige i skabet. Det er den bedste komedie i mands minde.
Fornemmer at der er tale om en lille nyklassiker men det kræver gensyn."
5/6
#12515 Collateral 14 år siden
Genså også Bridge to Terabithia fordi jeg var nødt til at vise den til nogle venner. De synes også den var god :D
#12516 misuma 14 år siden
...og så har filmen hjertet på rette sted uden at blive kvalmende. Dejligt. Da filmen var slut gennemgik kæresten og jeg mange scener og vi grinte på ny....det holder sgu.
#12517 Collateral 14 år siden
Helt sikkert. Og selv når hovedkarakteren handler irrationelt (hvilket sker i MANGE romantiske komedier) bliver det uddybet at hun faktisk selv er klar over at hun var et fjols i den givne situation. Det skal filmen virkelig have bonuspoint for.
#12518 Neranders 14 år siden
Spread the word!
"That's rough, buddy."
#12519 misuma 14 år siden
#12520 Collateral 14 år siden
Jeg syntes godt om den i går, men den voksede bestemt ved gensyn.
Neranders: Jeg arbejder på det :D