Gravatar

#13541 Hr. Nielsen 14 år siden

misuma (13540) skrev:
Straw Dogs 2012
Jeg fandt den godt nok temmelig ringe.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#13542 misuma 14 år siden

Fordi den er dårlig eller fordi du sammenligner med originalen?
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#13543 misuma 14 år siden

Paranormal Activity 3

Jeg må bøje mig i støvet for det geniale koncept. Såre simpelt og det gøres for relativ få penge, og så virker det oven i købet...også tredje gang for mit vedkommende.

5/6
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#13544 MOVIE1000 14 år siden

misuma (13543) skrev:
Paranormal Activity 3

Jeg må bøje mig i støvet for det geniale koncept. Såre simpelt og det gøres for relativ få penge, og så virker det oven i købet...også tredje gang for mit vedkommende.

5/6


Hvad gav du de andre?
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#13545 misuma 14 år siden

Kan skisme ikke huske det.

Den første skuffede, men mest fordi mine forventninger lå et helt andet sted. Med 2'eren vidste jeg nogenlunde hvad jeg ville få og var underholdt, måske gav jeg denne 4/6.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#13546 MOVIE1000 14 år siden

misuma (13545) skrev:
Kan skisme ikke huske det.

Den første skuffede, men mest fordi mine forventninger lå et helt andet sted. Med 2'eren vidste jeg nogenlunde hvad jeg ville få og var underholdt, måske gav jeg denne 4/6.

JEg havde det så lidt omvendt :D Mine forventninger var lave til den første, men blev overrasket, så forventningerne var måske en smule for højt oppe, og generalt synes jeg at 2eren var langsom og utrolig langtrukket, jeg savnede også skrækscenerne fra 1eren dem synes jeg ikke der var så mange af, men jeg glæder mg til at give 3eren en chance :)

1eren 7/10
2eren 4/10
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#13547 MMB 14 år siden

The Mission

Vi befinder os i det 18. århundrede i Sydamerikas jungle. Spanierne og portugiserne kæmper side om side om herredømmet på det fremmede kontinent, og de kristne missionærer gør, hvad de kan for at omvende landets indfødte til kristendommen. Vi følger den spanske jesuitiske præst Gabriel (spillet af Jeremy Irons), som forsøger at omvende det indfødte folk, der ellers lever i junglen, til kristendommen. Dette går godt, og de indfødte tager hurtigt kristendommen til sig, og de begynder langsomt at skabe sig et civiliseret samfund med en lille landsby ude i junglen. Samtidig møder vi også slavehandleren Rodrigo Mendoza (spillet af Robert De Niro), der af frustration kommer til at dræbe sin lillebror, da han finder ud af, at kvinden, han elsker, bedre kan lide lillebroderen. Dette resulterer i, at han bryder sammen og går ned med flaget. Gabriel får dog overbevist Rodrigo, om at hjælpe det nystartede kristne samfund ude i junglen, og dette gør Rodrigo så ved at blive munk.

Der opstår dog imidlertid problemer, eftersom der opstår uenigheder om, hvorvidt det kristne samfund befinder sig på spansk eller portugisisk jord. For portugiserne tillader - i modsætning til spanierne - slaveri, og til at afgøre denne sag bliver der sendt en kardinal fra vatikanet. Det er nu op til kardinalen at vælge, hvilken side han skal støtte. Hvis han vælger at støtte spanierne, kan det betyde dødsstødet af jesuitterordenen af portugiserne, hvilket potentielt kunne betyde splittelse i den katolske kirke, og hvis han støtter portugiserne, vil det betyde, at det indfødte folk vil blive taget som slaver.


Lad mig starte med at rose filmen for sin mod. Der er alt for få film omhandlende religiøse emner som denne. Desværre er det tydeligt at se hvorfor, for The Mission blev på trods af sin Gyldne Palme ved Cannes en kæmpe økonomisk fiasko. Det er derfor på mange måder en film, som jeg rigtig gerne ville kunne holde af, desværre kan jeg dog ikke helt sige, det helt er tilfældet.

The Mission har ellers rigtig mange positive elementer. Filmen er gudesmuk, og den sydamerikanske jungle har vel nærmest aldrig set bedre ud, end den gør på Chris Menges' billeder, som han fortjent vandt en Oscar for. Også filmens lydside er helt i top, og mesteren Ennio Morricone leverer endnu engang et soundtrack, som vil blive hyldet i mange år fremover, og man skal jo nærmest være en følelseskold skid, hvis man ikke finder [url= Oboe[/url] bare lidt smuk.
Skuespillet er også helt i top, og selvom hverken Robert De Niros eller Jeremy Irons' præstationer hører blandt deres absolut bedste, så er det alligevel bundsolidt skuespil, som man ikke kan lade vær med at nyde. Også Ray McAnally og Liam Neeson gør det fint i deres biroller.

Filmens centrale tema er magt mod kærlighed. På den ene side har vi jesuitterne, som hjælper med at sprede det kristne budskab, som de indfødte tager til sig med kyshånd. På den anden side har vi det politiske spil mellem Spanien og Portugal, som ødelægger alt, hvad jesuitterne prøver at opbygge. Manuskriptforfatteren af Lawrence of Arabia, Robert Bolt, viser her, hvor meget viljestyrke, det kræver at opbygge et samfund, og samtidig hvor meningsløst det kan virke at ødelægge.

Desværre kan man med rette anklage filmen for at være lidt for sort/hvid. Kan det virkelig passe, at de indfødte var så glade for kristendommen? De indfødte ender desværre lidt som nogle nikkedukker, hvis selvstændige holdninger ikke er til stede. Kan det virkelig passe, at de åd alt, hvad præsterne sagde rådt? Og kan det virkelig passe, at portugiserne var så rendyrket onde, som de bliver fremstillet her?

Helt mesterlig er The Mission ikke, men Roland Joffé skal alligevel have ros for at have lavet en film, som langt hen af vejen er medrivende og interessant fortælling, der stadig er relevant i dag. For på trods af, at filmen til tider kan være en anelse unuanceret og desværre ikke helt så medrivende, som man kunne håbe, så er The Mission bestemt en seværdig film.

7/10
Gravatar

#13548 Zombi 14 år siden

Crazy, Stupid, Love.

Jeg forventede at den var god og det var den.

5/6

Ha og hvem siger at det er svært at skrive en god anmeldelse. ;P
Gravatar

#13549 BN 14 år siden

Zombi (13548) skrev:
Crazy, Stupid, Love.

Jeg forventede at den var god og det var den.

5/6

Ha og hvem siger at det er svært at skrive en god anmeldelse. ;P


Med narniabæver1974 som forbillede kan det kun være LET at skrive en anmeldelse.

Jeg har selv overvejet "Johnny Brian"-modellen:

"Fed film, mand! 6 stjerner! Wuhuu!"
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#13550 Riqon 14 år siden

Hvem er Johnny Brian?
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: