"The Lincoln Lawyer" er en ganske okay thriller, der dog til tider bliver lidt for forudsigelig og ind i mellem for klichéfyldt i dens dialog og udførsel. Matthew McConaughey fungerer ganske fint i hovedrollen via hans naturlige karisma, men ellers er det ikke fordi at han eller hans karakter rammer ret meget andet end de samme note igennem hele filmen. Det er en film der vægter på "hvordan det hele hænger sammen" og så lade publikum spekulere over dette undervejs, og det er skam underholdende nok at se folde ud.
6/10
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Det kan jeg desværre ikke prale med, men hold da op, det var en interessant film! Hvor jeg før betragtede A Woman Under the Influence og Love Streams som hans mesterværker, må jeg efterhånden vedgå, at The Killing... er den eneste, der har ramt mig på et andet end filmisk plan, hvis du forstår? På et intuitivt plan, fordi den betinges ud fra omridset frem for beskrivelsen af mennesket og dets aktiviteter, konstant dekomponerede i sine bestræbelser efter hvad andre allerede ved, det er. Ulig noget andet, Cassavetes har kreeret. Selvom den stilistisk (filmisk!) set er manipulerende og minder om hans andre værker, besidder den en ikke-filmisk oprigtighed, hvor dynamikken er umiddelbar og personlig, modsat dynamik for virkningens skyld.
Jeg kan tydeligvis ikke formulere noget blot halvt forståeligt, men det var en virkelig, virkelig god film.
Jeg kan tydeligvis ikke formulere noget blot halvt forståeligt, men det var en virkelig, virkelig god film.
I know! Jeg mener dog ikke, at den er blandt hans allerbedste. "Faces" er hans hovedværk, hvor han i høj grad revurderer sin cinema verité, og hvor mennesket ikke kan vige fra det uundgåelige, syndefaldet. "Shadows" er bare rendyrket coolness. Alene soundtracket er filmen et kig værd.
Jeg har desværre ikke set "Love Streams" og ej heller "Too Late Blues". Sidstnævnte udkommer på BD om et par måneder.
Faces er enestående, men dens pludselighed har jeg svært ved at affinde mig med. Syndefaldet er måske konstant, men lægges det netop ikke i dvale, når vi erkender det? Således kan dekomponeringen ignoreres. Cassavetes nægter dog at ignorere noget som helst, hvilket naturligvis er filmens styrke (idet den bliver oprigtig), ligesom The Killing... styrkes i form af den konstante dynamik, der både forholder sig til håbløsheden og menneskets pretiøse forhold. Faces er desværre ikke umiddelbar, men spontan og påtrængende.
JannikAnd (13666) skrev:
"Shadows" er bare rendyrket coolness. Alene soundtracket er filmen et kig værd.
Hørt! Filmen er næppe så improviserende, som den giver udtryk for at være, men Mingus = jazzens konge.
Love Streams er en hallucination af referencer, der flyder ud fra Cassavetes' tidligere film, der (modsat Faces) tror på, syndefaldet eller "problemerne", det medfører, kan besvares og løses.
Jeg har heller ikke set Too Late Blues, men venter på spændt på BD'en.
#13661 Batsy 14 år siden
Much appreciate sir!
#13662 Castanea 14 år siden
#13663 Kruse 14 år siden
"The Lincoln Lawyer" er en ganske okay thriller, der dog til tider bliver lidt for forudsigelig og ind i mellem for klichéfyldt i dens dialog og udførsel. Matthew McConaughey fungerer ganske fint i hovedrollen via hans naturlige karisma, men ellers er det ikke fordi at han eller hans karakter rammer ret meget andet end de samme note igennem hele filmen. Det er en film der vægter på "hvordan det hele hænger sammen" og så lade publikum spekulere over dette undervejs, og det er skam underholdende nok at se folde ud.
6/10
#13664 JannikAnd 14 år siden
#13665 Castanea 14 år siden
Det kan jeg desværre ikke prale med, men hold da op, det var en interessant film! Hvor jeg før betragtede A Woman Under the Influence og Love Streams som hans mesterværker, må jeg efterhånden vedgå, at The Killing... er den eneste, der har ramt mig på et andet end filmisk plan, hvis du forstår? På et intuitivt plan, fordi den betinges ud fra omridset frem for beskrivelsen af mennesket og dets aktiviteter, konstant dekomponerede i sine bestræbelser efter hvad andre allerede ved, det er. Ulig noget andet, Cassavetes har kreeret. Selvom den stilistisk (filmisk!) set er manipulerende og minder om hans andre værker, besidder den en ikke-filmisk oprigtighed, hvor dynamikken er umiddelbar og personlig, modsat dynamik for virkningens skyld.
Jeg kan tydeligvis ikke formulere noget blot halvt forståeligt, men det var en virkelig, virkelig god film.
#13666 JannikAnd 14 år siden
Jeg har desværre ikke set "Love Streams" og ej heller "Too Late Blues". Sidstnævnte udkommer på BD om et par måneder.
#13667 misuma 14 år siden
Elias Koteas har måske en lille rolle, men for pokker hvor han dog fylder billedet ud med sin næsten sindsyge præstation. Bravo.
Det er en nydelse at se Denzel Washington og John Goodman sammen. Jeg holder meget af filmen og slutningen er med til at hæve den over gennemsnittet.
5/6
#13668 Castanea 14 år siden
Hørt! Filmen er næppe så improviserende, som den giver udtryk for at være, men Mingus = jazzens konge.
Love Streams er en hallucination af referencer, der flyder ud fra Cassavetes' tidligere film, der (modsat Faces) tror på, syndefaldet eller "problemerne", det medfører, kan besvares og løses.
Jeg har heller ikke set Too Late Blues, men venter på spændt på BD'en.
#13669 Richard Burton 14 år siden
#13670 jessup 14 år siden
Ved ikke om du er en novice ihans film men Short curts og Nashville er blandt hans bedste.