Gravatar

#13711 misuma 14 år siden

That'll work too :P
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#13712 Slettet Bruger [2214553310] 14 år siden

The Last Starfighter

Lidt fjollet, men overraskende underholdende film om en knægt der, via en spillemaskine bliver udvalgt til at blive medlem af et korps af piloter i rummet.

Det mest overraskende er dog hvor veludført computereffekterne i filmen er, selv efter dagens standarder.

6/10
Gravatar

#13713 misuma 14 år siden

^^

En film som virkelig bringer minder frem. Dén skal bestilles hjem til min voksende nostalgi-skattekiste.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#13714 Hr. Nielsen 14 år siden

utyske (13712) skrev:
The Last Starfighter
Hehe, jeg har købt den (billigt) på BD, blot fordi jeg var nysgerrig, da jeg husker jeg så den i biografen i sin tid. Mindes den ikke som noget særligt, men tænkte den kunne være sjov (måske også af de forkerte grunde) at gense:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#13715 MMB 14 år siden

Caliban (13708) skrev:
The Last Temptation of Christ (1988, Martin Scorsese)

Scorseses skandaleombruste film er et psykosomatisk barn, der skærer en gudemaske, imens det vansirer sig selv. Ved at accentuere Jesus' menneskelige, kødelige lyster (bl.a. efter Maria Magdalena) og fristelsen efter et jordisk paradis, henkastes vi en næsten nietzscheansk fortolkning af Det Nye Testamente. Men det er naivt og indskrænket at betragte filmen således. Den besidder nemlig en åndelig pessimisme, idet værdien af Jesus ikke findes i hans tvivl og menneskeliggørelse, men i nedsmeltningen af det forsagede. Mennesket frelses ikke af Gud, men af egen kamp. Først når kødet er opløst, kan ånden løsrive sig fra naturen og blafre imod guddommeligheden. Efter fuldbringelsen opløses værdierne i en åndelig – ej doktrinær eller naturlig – dimension. Dét er Jesus' konstaterende erkendelse!

Opløsningsprocessen eksekveres bogstaveligt talt i form af Scorseses næsten magisk realistiske teknik, der desværre forekommer påduttet, og Peter Gabriels vidunderlige soundtrack. Karaktergalleriet er lidt anonymt, men Willem Dafoe leverer den måske bedste skuespillerpræstation i sin karriere og Harry Dean Stanton er perfekt som Paulus. Der er meget tvivl i Scorseses film, hvilket både styrker og svækker den.

8/10


Spændende anmeldelse, og med hensyn til dine mere håndgribelige pointer, så er jeg helt enig angående Willem Dafoe, Dean Stanton og Paulus. Keitel fandt jeg også ganske god, og hans Razzie-nominering er jeg ikke helt sikker på, jeg forstår.

Nu er det ret begrænset, hvor belæst jeg er med hensyn til teologi, så ved mindre du har lyst til at uddybe, så springer jeg let og elegant over det afsnit.

Det, der gør filmen så unik for mig, er noget så enkelt, at den viser kristus på en måde, som for en ateist er let at forholde sig til. Ved at menneskeliggøre Jesus og lade ham friste af kødets lyst bliver det for udefrakommende let at sætte sig ind i hans situation, samt forstå hvorfor forholdet mellem Jesus og Judas og Magdalene var en nødvendighed, før Jesus kunne nå sin fuldkommenhed på korset (altså i denne version...). Det er en Jesus, som udvikler sig og ikke mindst lærer af sine fejl, men samtidig er det en Jesus, som bliver bevidst om sin rolle, og at det er en nødvendighed, at han bliver en frelser - således det menneskelige og guddommelige kan forenes. Samtidig stiller filmen et spørgsmål, som jeg tror, de fleste tænker over en gang imellem. Var Jesus virkelig den store frelser, eller var det hele bare en opdigtet historie, som var en nødvendighed for folket? Og betyder dette i det hele taget noget? Kan det ikke være ligemeget, om Jesus nu var den, som han bliver fremstillet til, når folk nu har behov for at tro på den genopstandne Jesus?
Gravatar

#13716 Batsy 14 år siden

Foeller (13715) skrev:
Keitel fandt jeg også ganske god, og hans Razzie-nominering er jeg ikke helt sikker på, jeg forstår.


Razzie synes jeg egentlig er en joke, jovist de rammer da rigtigt. Men hvorfor håne folk på sådan en måde? oh well kommer aldrig til at forstår nogle af deres nomineringer.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#13717 jessup 14 år siden

"Keitel fandt jeg også ganske god, og hans Razzie-nominering er jeg ikke helt sikker på, jeg forstår."

Jeg mener at det var hans tykke new yorker accent der gjorde udfaldet (det er dog så lang tid siden jeg har set den at jeg kun husker det af omtale)- ødelagde illusionen om at det skulle have forgået for 2000 år siden i Isreal.
This is just until June
Gravatar

#13718 Richard Burton 14 år siden

Mummy BD

De små nyder påskedagene med en masse spas og action og jeg finder også 1. kapitel charmerende. Der må dog godt komme en directors cut, med en nøgen Anck Su Namun og gerne extended med Rachel Weisz i samme tilstand.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#13719 MMB 14 år siden

jessup (13717) skrev:
Jeg mener at det var hans tykke new yorker accent der gjorde udfaldet (det er dog så lang tid siden jeg har set den at jeg kun husker det af omtale)- ødelagde illusionen om at det skulle have forgået for 2000 år siden i Isreal.


Men altså, selvfølgelig er accenten i skideskuret, men hvorfor skulle britisk være bedre? Hvis du spørger mig, så skal der mere end en accent til en Razzie-nominering.
Gravatar

#13720 Richard Burton 14 år siden

Minder mig om Brian Cox som Agamemnon på en slette i Grækenland:

"Good day for the Crowes", med tyk accent. Der manglede blot en "laddie" bagefter og så lidt River Dance :)

Lad os endelig få Mel Gibson tilbage med en viking film på original sproget. Får lyst til at se Passion of the Christ i dag. Passende dag og så den 9. april. Må hellere fortælle min datter om historien omkring den dag, inden PET sletter alle spor af, hvad der er sket!
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!

Skriv ny kommentar: