De små nyder påskedagene med en masse spas og action og jeg finder også 1. kapitel charmerende. Der må dog godt komme en directors cut, med en nøgen Anck Su Namun og gerne extended med Rachel Weisz i samme tilstand.
... til de små?
The only way to beat a troll is to not play their game.
Englands prinsesse Caroline Mathilde bliver dansk dronning, da hun i 1766 giftes med Christian den 7. Den unge konge gantes dog hellere med skøger og har desuden mindst en skrue løs. Dronningen ser sig i stedet varm på Johan Struensee, kongens tyske livlæge og eneste betroede. Samtidig giver kongen Struensee vide beføjelser til at indføre reformer. Alt dette huer naturligvis ikke hoffets gamle magthavere.
FLOT at danskerne nu har fået et stykke danmarks historie fortalt på en medrivende og flot måde. Lad os få flere af denne skuffe om fx Slaget på Reden eller en film om Tordenskjold gerne fortalt af Nikolaj Arcel for han har i denne film både greb om det tekniske og skuespillerne.
Desværre set på et sølvlærred, som klart viste sin svaghed i denne film, hvorfor den klart skal genses på BD eller i Grand en dag.
Får ikke set nær så mange film, som jeg gerne vil for tiden! Kæreste og pre-screening tager tiden:)
Men lidt bliver det da til:
Kes, 1969 Er ikke meget bekendt med Ken Loach(tidligere er det kun blevet til It's A Free World og The Wind That Shakes The Barley). Kes er ofte nævnt blandt de bedste engelske film nogensinde, og langt hen ad vejen kan jeg godt følge det. Det er en socialrealistisk fremstilling af en engelsk mineby. Billy Casper har det hårdt og bliver mobbet af hans klassekammerater og voldelige og drikfældige halvbror, Jud. Men en dag ser han en falk, og begynder at træne den. Det er hans flugt fra hverdagen.
Den er grå, trist og beskriver miljøet godt. Desværre kommer den lidt for langt omkring, og går lidt for meget i detaljen med nogen for historien uvedkommende scener. Et af dens genistreger er dog, at man ser meget lidt til træningen af falken - selvom det er filmens sprængende punkt(filmens navn kommer af falkens navn, Kes).
For det meste en suveræn film hæmmet af lidt for meget beskrivelse og til tider ikke optimalt skuespil.
8/10
---
Die Hard 4.0 Det skal ikke siges meget om denne. Gedigen action - som nogen gange er alt for meget - og et dejligt gensyn med John McClane.
7/10
---
The Last Detail, 1973 I 70'erne Hal Ashby en af de helt store. Med film som Harold & Maude og Coming Home satte han sit præg på årtiet. The Last Detail måler sig dog ikke helt med de to nævnte. Den er lidt for ligegyldig, og den er skæmmet af en ret intetsigende slutning.
Jack Nicholsen vil give en ung Randy Quaid en ordentlig afsked, før han skal i fængsel i 8 år for at ville stjæle 40 dollars. Det kommer der en let lille film ud af, og Jack Nicholson er er jo som ofte fornøjelig.
Selvom det er en underholdende film, er slutningen ikke specielt troværdig, og jeg mangler lidt mere ramasjang og tjubang i den.
jeg er selv ret glad for The last Detail og ville vurdere den noget højere - ud over den er fandes underholdende er filmens bittersøde, rørende og realistiske tilgang noget der rammer mig hver gang jeg har set den.
8-9/10
Ps. Nicholson vandt en palme for sit skuespil og er for mig at se en af hans glansroller.
Hvis man hurtigt ser bort fra hele terrorismevinklen og den dermed naturlige retfærdiggørelse af magt-over / skjulte dagsordner / hemmelige organisationer m.m., så er det faktisk en ganske habil actionfilm. Bevares nogle scener er en smule langtrukken, og det overordnet plot er lidt la-la, men humoren og personernes medmenneskelighed er et stort plus - og så har de altså det sejeste legetøj lol.
Der er alligevel noget som skal fordøjes. På en måde føltes filmen som ret undselig og forglemmeligt triviel, men samtidigt insisterende foruroligende. Forfatterstumpen, der netop har spiret, men som ikke har erfaret andet af livet end ungdommelig spleen, og slet ikke har øre for virkelighedens almindelige mennesker, som han ellers hævder at skrive om, ankommer til Hollywood, hvor ensomheden ellers kunne afsløre naiviteten. Og det gør den nok også, men det får vi bare ikke rigtig udtalt, omend vi slutteligt får det at se. Og det er faktisk meget fedt.
Den unge Fink synger lidt trivielle triller med Djævelen, som faktisk er ganske hyggelig, men så kommer panserne, og deres hotel forvandles til Helvede, men Fink passer godt ind, og Djævelen lader ham flytte ud med livet i behold. Imens er Finks chef, filmselskabsdirektøren, blevet general i den amerikanske hær, for japanerne bombede Pearl Harbor, og i stedet for at kysse en lovende manuskriptforfatters såler, holdes Fink nu i faglimbo. Ak, sådan kan det gå, men så bliver man måske voksen en dag.
Nåja, og Fink var da ved at blive vanvittig, fordi den kortvarige affære med et forfatteridols sekretær forblødte efter den mere eller mindre søde elskovssøvn. Den ellers så forstående Tornerose vågner aldrig mere, kysset ihjel af en ung ensomhed, efter den gamle uduelighed. Indforstået, ja.
I øvrigt er det så varmt i Helvede, at tapetklisteret først smelter af, dernæst brænder.
Ahh, en fremstilling, der demonstrerer en film, der for undertegnede endnu bumler lidt nervøst rundt i mavesyren. Noget nævnt, meget glemt.
#13721 Riqon 14 år siden
... til de små?
#13722 Richard Burton 14 år siden
#13723 Takfornu 14 år siden
Englands prinsesse Caroline Mathilde bliver dansk dronning, da hun i 1766 giftes med Christian den 7. Den unge konge gantes dog hellere med skøger og har desuden mindst en skrue løs. Dronningen ser sig i stedet varm på Johan Struensee, kongens tyske livlæge og eneste betroede. Samtidig giver kongen Struensee vide beføjelser til at indføre reformer. Alt dette huer naturligvis ikke hoffets gamle magthavere.
FLOT at danskerne nu har fået et stykke danmarks historie fortalt på en medrivende og flot måde. Lad os få flere af denne skuffe om fx Slaget på Reden eller en film om Tordenskjold gerne fortalt af Nikolaj Arcel for han har i denne film både greb om det tekniske og skuespillerne.
Desværre set på et sølvlærred, som klart viste sin svaghed i denne film, hvorfor den klart skal genses på BD eller i Grand en dag.
Film 4/6
Billede 3/6
Lyd 4/6
#13724 Skeloboy 14 år siden
Men lidt bliver det da til:
Kes, 1969
Er ikke meget bekendt med Ken Loach(tidligere er det kun blevet til It's A Free World og The Wind That Shakes The Barley). Kes er ofte nævnt blandt de bedste engelske film nogensinde, og langt hen ad vejen kan jeg godt følge det. Det er en socialrealistisk fremstilling af en engelsk mineby. Billy Casper har det hårdt og bliver mobbet af hans klassekammerater og voldelige og drikfældige halvbror, Jud. Men en dag ser han en falk, og begynder at træne den. Det er hans flugt fra hverdagen.
Den er grå, trist og beskriver miljøet godt. Desværre kommer den lidt for langt omkring, og går lidt for meget i detaljen med nogen for historien uvedkommende scener. Et af dens genistreger er dog, at man ser meget lidt til træningen af falken - selvom det er filmens sprængende punkt(filmens navn kommer af falkens navn, Kes).
For det meste en suveræn film hæmmet af lidt for meget beskrivelse og til tider ikke optimalt skuespil.
8/10
---
Die Hard 4.0
Det skal ikke siges meget om denne. Gedigen action - som nogen gange er alt for meget - og et dejligt gensyn med John McClane.
7/10
---
The Last Detail, 1973
I 70'erne Hal Ashby en af de helt store. Med film som Harold & Maude og Coming Home satte han sit præg på årtiet. The Last Detail måler sig dog ikke helt med de to nævnte. Den er lidt for ligegyldig, og den er skæmmet af en ret intetsigende slutning.
Jack Nicholsen vil give en ung Randy Quaid en ordentlig afsked, før han skal i fængsel i 8 år for at ville stjæle 40 dollars. Det kommer der en let lille film ud af, og Jack Nicholson er er jo som ofte fornøjelig.
Selvom det er en underholdende film, er slutningen ikke specielt troværdig, og jeg mangler lidt mere ramasjang og tjubang i den.
6/10
#13725 jessup 14 år siden
8-9/10
Ps. Nicholson vandt en palme for sit skuespil og er for mig at se en af hans glansroller.
#13726 misuma 14 år siden
Det er ikke fordi jeg ikke værdsætter hyldesten til filmhistorien, men fandt den til tider en smule gab. *Løber i skjul*
#13727 Åkepool 14 år siden
Bare rolig, du er ikke alene. Jeg gav den 6/10, absolut ikke noget at råbe hurra for og da slet ikke best film nom. værdig.
#13728 loki 14 år siden
Hvis man hurtigt ser bort fra hele terrorismevinklen og den dermed naturlige retfærdiggørelse af magt-over / skjulte dagsordner / hemmelige organisationer m.m., så er det faktisk en ganske habil actionfilm. Bevares nogle scener er en smule langtrukken, og det overordnet plot er lidt la-la, men humoren og personernes medmenneskelighed er et stort plus - og så har de altså det sejeste legetøj lol.
4/6
#13729 Muldgraver 14 år siden
Der er alligevel noget som skal fordøjes. På en måde føltes filmen som ret undselig og forglemmeligt triviel, men samtidigt insisterende foruroligende. Forfatterstumpen, der netop har spiret, men som ikke har erfaret andet af livet end ungdommelig spleen, og slet ikke har øre for virkelighedens almindelige mennesker, som han ellers hævder at skrive om, ankommer til Hollywood, hvor ensomheden ellers kunne afsløre naiviteten. Og det gør den nok også, men det får vi bare ikke rigtig udtalt, omend vi slutteligt får det at se. Og det er faktisk meget fedt.
Den unge Fink synger lidt trivielle triller med Djævelen, som faktisk er ganske hyggelig, men så kommer panserne, og deres hotel forvandles til Helvede, men Fink passer godt ind, og Djævelen lader ham flytte ud med livet i behold. Imens er Finks chef, filmselskabsdirektøren, blevet general i den amerikanske hær, for japanerne bombede Pearl Harbor, og i stedet for at kysse en lovende manuskriptforfatters såler, holdes Fink nu i faglimbo. Ak, sådan kan det gå, men så bliver man måske voksen en dag.
Nåja, og Fink var da ved at blive vanvittig, fordi den kortvarige affære med et forfatteridols sekretær forblødte efter den mere eller mindre søde elskovssøvn. Den ellers så forstående Tornerose vågner aldrig mere, kysset ihjel af en ung ensomhed, efter den gamle uduelighed. Indforstået, ja.
I øvrigt er det så varmt i Helvede, at tapetklisteret først smelter af, dernæst brænder.
Ahh, en fremstilling, der demonstrerer en film, der for undertegnede endnu bumler lidt nervøst rundt i mavesyren. Noget nævnt, meget glemt.
#13730 Richard Burton 14 år siden