Det er sjovt, for på den ene side så bør jeg godt kunne lide denne film, men der er flere aspekter som desværre trækker gevaldigt den i en gale retning.
- musikken er naturligvis valgt med stor omhu og sikkert for at skabe kontrast med det absurde helvede hvori hun befinder sig, men den virkede for opmærksomhedskrævende og gør det svært at reflektere over handlingen i starten af filmen.
- klipningen i nutid og fortid skal måske symbolisere hendes fragmentere tanker, men det gør handlingen alt for kaotisk. Det bliver heldigvis bedre senere hen.
- when you are being trolled, troll back or quit. Jeg finder samspillet mellem mor og søn alt for overdrevet til at kunne forsætte i så mange år. Jeg mener, du er ikke tvangsanlagt til at agere mor hvis du ikke ønsker - forlad lorteungen og manden som åbenbart antager du lyver - og find dig et nyt liv. Måske lettere sagt end gjort, men det moderlige bånd som normalt umuliggøre dette, eksisterer jo netop ikke, så adios og des hurtigere des bedre.
Men dette er jo kun den absolut sidste udvej, for før dette skal man jo lige have vist manden og 117 psykologer hvor fucked up ungen er = optagelser! Møgungen er meget skarpsindig, men ikke alvidende eller i besiddelse af overnaturlige kræfter, så hvor svært kan det være at installere et par kameraer, og optage ungen en uge/måned og så vise det til manden, læger/psykologer og får ham indlagt? Men nej, hvis hun havde gjort dette i en film som denne, så ville Kevin jo have fundet ud af det, og manipulerede optagelserne til sin egen fordel - logik er sat ud af drift for at tjene retningen på filmen. Jeg hader film hvor man mentalt skriger af personerne fordi deres handlinger er totalt tumpede. Suk. Filmen har kun 1 retning, og omvendt moderen så bliver man ikke overrasket når den (læs Kevin) forsætter i samme spor.
Og manden og datteren dør. Fint. Blah. Det er unødvendigt, og samtidig totalt uvedkommen da man stort set intet kender til dem.
- helt håbløs er filmen dog ikke, og Tilda Swinton og især Jasper Newell/Ezra Miller spiller meget overbevisende, men redde filmen kan de dog ikke.
I filmens første del var jeg meget distraheret af, hvor mærkelig Chris Evans så ud, nærmest som om han skrumpede, voksede, skrumpede, voksede, alt efter hvilken vinkel man så ham fra, og det må jeg indrømme slog mig noget ud af oplevelsen. Ellers var det i denne første del af filmen, at dramaet fungerede bedst. Efterhånden bliver figurerne dog mere og mere uinteressante, ikke mindst Red Skull Schmidt, som må være én af Huge Weaving's mindst mindeværdige karakterer længe. Som superskurk er han alt for overfladisk. Actionsekvenserne var so-and-so, selv om det da var ganske fornøjeligt, når Rogers smed med skjoldet. I det store hele dog en ret forglemmelig film, bedre end The Incredible Hulk og IronMan 2, men ikke på højde med IronMan og Thor. Det var dog en glimrende slutning. Hele måden den hænger sammen med de andre Marvelfilm på (bl.a. med figuren Stark), synes jeg er glimrende udført. 3/6.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Jeg prøver atter engang at smide lidt kommentarer og en karakter på de sidste titler jeg har fået set:
The Deep Blue Sea - 7/10 Solidt og velspillet lille drama, med en fin dialog og store følelser på lidt plads. Ikke de store overraskelser og sætter sig ikke spor, men fungerer fint mens det kører. Filmens ’tågede’ look var jeg dog ikke så vild med.
Uncertain Glory - 8/10 Godt 2.Verdenskrig drama, med en overraskende godt spillende Errol Flynn som forbryderen og antihelten der tilbyder at ofre sig ’for the greater good’, men kan man stole på ham. Hvis man kan leve med de rigeligt tydelige undertoner af krigspropaganda, bydes der på flere vedkommende dilemmaer.
Northern Pursuit - 7/10 Godt tænkt og teknisk vellavet thriller, med en veloplagt Flynn i en tvetydig rolle, som tvivlsom politimand og muligvis nazi-sympatisør, der jagter nazister i det kolde Canada. Desværre er det som om at den ellers spændende historie aldrig helt letter.
Shame- 9/10 Fremragende og psykologisk klogt drama, der sætter en tone af ensom, isoleret længsel og iskold afstumpethed, sjældent set ramt så flot og vedkommende. Fassbender giver en præstation der er uafrystelig, i en film der graver mentalt dybt.
Tôkyô monogatari - 5/10 Der er masser af spændende og godt stof, både kulturelt og menneskeligt, og tid til eftertænksomhed i dette bevidst statiske og langsommelige drama om generationskløfter i Japan efter krigen, hvor det uudtalte rummer langt mere end det sagte. Jeg blev desværre ikke fænget og kedede mig mere og mere som historiens indre konflikter foldede sig ud. Måske var det bare ikke helt dagen, måske var det bare ikke filmen, måske var det den kulturelle mur?
In Time - 5/10 Hele filmens præmis virker mig ret opstyltet og lettere latterligt, trods dens måske gode pointer. Men hvis det blot fortælles ordentligt, så kan meget lykkes. Det lykkes også, men kun i filmens første halvdel, så faldt kvaliteten, mens plothuller og tåbeligheder tog over. Det var ikke så meget det, at filmens ’kørte ned ad den forslidte actionvej’, men mere af det slet ikke fungerede. Teknisk ellers ofte fin.
The Girl with the Dragon Tattoo - 6/10 Teknisk flottere end den svenske udgave, men underligt nok også mere kedelig. De følger begge bogen ret tæt, men den svenske udgave vinder på dens nordiske nærvær og troværdighed i forhold til personer, tror jeg det skyldes.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Men sikkert ikke spild af tid for hans pengepung. :)
Næh, den vej rundt var der sikkert gode penge for ham, og også fint nok, men undrer mig squ over hvorfor han havde lyst til dette projekt. Altså, udover pengene :)
Tjaa... jeg ved ikke helt hvad mine forventninger var, men indfriet blev de ikke rigtigt. Jeg tror det største problem, er oversættelse af en bog som bliver fortalt af en Jeg-fortæller, til et medie hvor man ikke rigtig kan forklare tanker og indre konflikter. Hvis jeg ikke havde læst bogen, så vil filmen nok højest får 3/6, men pga. bogen så får man unægtelig et større perspektiv, og det bliver lettere at forstå hovedpersonens (Katniss) gøren og laden - og nej det er ikke rimeligt at stille et sådant krav; film bør kunne stå 100% alene.
Både bog og film er opdelt i 3 primære sektioner (før, under og efter kampen), men hvor filmen på ret overbevisende måde får præsenteret Katniss's verden (før), så virker selve kampen alt for hurtigt overstået, og fornemmelse af tid og strabadser er kraftigt minimeret. Heldigvis er en af de mere vitale scener meget smukt gengivet, og her får man for første gange set nogle følelser hos Katniss, men det lidt for lidt til et visuelt medie.
Katniss spiller af Jennifer Lawrence, og selvom hun gør det "fint nok", så har hun ikke så voldsomt meget at arbejde med pga. Katniss's indadvendt natur. I bogen så er hun meget påpasselig med alle sine følelser eftersom alt bliver vist på kamera, og som læser lever man derfor meget i hendes tanker. Dette kan de ikke rigtig overføre til film, og derfor bliver hun temmelig blank i filmen. Ydermere så Jennifer Lawrence af statur/fysik et lidt pudsigt valg, for i bogen er Katniss noget lavere i højde og drøjde , og Jennifer Lawrence ser på intet tidspunkt specielt såret eller sulten ud. Men hun er helt sikkert en dygtig skuespiller
scenen med Rue - så det skal blive interessant at se hvad der sker i de næste film.
Af andre skuespillere som bør fremhæves, så gør Woody Harrelson som Haymitch og Stanley Tucci som Caesar Flickerman det ganske godt/sjovt.
Så blev jeg færdig med Firefly-serien. Dejlig oplevelse som sluttede en kende utilfredstillende.
Ekstra-materialet var faktisk rørende og interessant og Josh kommer bla. ind på de mange karakter-bygninger som han ønskede at give liv i en ellers kort serie. Interessant taget Avengers i betragtning.
Politet tæver en falsk tilståelse ud af irske Gerry. Han indrømmer at have hjulpet IRA med en terrorbombe og ender efterfølgende i tremmely. Snart bliver også hans far dømt for medvirken og sendt til samme sted. Sammen med advokaten Gareth begynder Garry at arbejde på at bevise sin uskyld. Men retssystemet arbejder langsomt og årene går.
Filmen er snart 20 år gammel men virker slet ikke sådan, da både historie og skuespillet fra Pete Postlethwaite, Daniel Day-Lewis og Emma Thompson holder hele vejen. Jim Sheridan som også lavede bl.a. Min Venstre Fod, Brothers og senest Dream House var stadig meget ny på det tidspunkt, men faktisk mere stærk i sine fortællinger og person dengang, så det gjorde ikke noget jeg genså den på VHS.
Film 7/10 Video 4/10 Lyd 4/100
The Shadow
VHS film nummer 2 i aftens program blev The Shadow med Alec Balwin
Om dagen er Lamont Cranston bare en lalleglad playboy i 30'ernes New York. Om natten er han The Shadow, der med en dyster latter og rygende pistoler straffer misdædere og andet forbryderisk pak. Da Shiwan Khan, Genghis Khan direkte efterkommer, ankommer for at male byen rød, er der lagt i ovnen til øretæver.
Måske ikke den bedste, men bestemt heller ikke den værste eventyrfilm lavet over en pulp-tegneserie, som var meget populær i 30erne og 40erne. Sammen med The Phantom og The Rocketeer har jeg altid haft et svagt punkt for disse 3 da jeg i den periode virkelig læste mange tegneserier og så mange film basseret på disse, da min daværende kæreste var rentegner på et stort forlag og gik specielt meget op i amerikanske og franske serier fra 30, 40 og 50erne, så det smittede meget af på hvad vi så og lavede ;)
Film 5/10 - Affektionsværdi 10/10 Video 4/10 Lyd 4/100
#13841 loki 13 år siden
Det er sjovt, for på den ene side så bør jeg godt kunne lide denne film, men der er flere aspekter som desværre trækker gevaldigt den i en gale retning.
- musikken er naturligvis valgt med stor omhu og sikkert for at skabe kontrast med det absurde helvede hvori hun befinder sig, men den virkede for opmærksomhedskrævende og gør det svært at reflektere over handlingen i starten af filmen.
- klipningen i nutid og fortid skal måske symbolisere hendes fragmentere tanker, men det gør handlingen alt for kaotisk. Det bliver heldigvis bedre senere hen.
- when you are being trolled, troll back or quit. Jeg finder samspillet mellem mor og søn alt for overdrevet til at kunne forsætte i så mange år. Jeg mener, du er ikke tvangsanlagt til at agere mor hvis du ikke ønsker - forlad lorteungen og manden som åbenbart antager du lyver - og find dig et nyt liv. Måske lettere sagt end gjort, men det moderlige bånd som normalt umuliggøre dette, eksisterer jo netop ikke, så adios og des hurtigere des bedre.
Men dette er jo kun den absolut sidste udvej, for før dette skal man jo lige have vist manden og 117 psykologer hvor fucked up ungen er = optagelser! Møgungen er meget skarpsindig, men ikke alvidende eller i besiddelse af overnaturlige kræfter, så hvor svært kan det være at installere et par kameraer, og optage ungen en uge/måned og så vise det til manden, læger/psykologer og får ham indlagt? Men nej, hvis hun havde gjort dette i en film som denne, så ville Kevin jo have fundet ud af det, og manipulerede optagelserne til sin egen fordel - logik er sat ud af drift for at tjene retningen på filmen. Jeg hader film hvor man mentalt skriger af personerne fordi deres handlinger er totalt tumpede. Suk. Filmen har kun 1 retning, og omvendt moderen så bliver man ikke overrasket når den (læs Kevin) forsætter i samme spor.
- helt håbløs er filmen dog ikke, og Tilda Swinton og især Jasper Newell/Ezra Miller spiller meget overbevisende, men redde filmen kan de dog ikke.
2½/6
#13842 Riqon 13 år siden
I filmens første del var jeg meget distraheret af, hvor mærkelig Chris Evans så ud, nærmest som om han skrumpede, voksede, skrumpede, voksede, alt efter hvilken vinkel man så ham fra, og det må jeg indrømme slog mig noget ud af oplevelsen. Ellers var det i denne første del af filmen, at dramaet fungerede bedst. Efterhånden bliver figurerne dog mere og mere uinteressante, ikke mindst Red Skull Schmidt, som må være én af Huge Weaving's mindst mindeværdige karakterer længe. Som superskurk er han alt for overfladisk. Actionsekvenserne var so-and-so, selv om det da var ganske fornøjeligt, når Rogers smed med skjoldet. I det store hele dog en ret forglemmelig film, bedre end The Incredible Hulk og IronMan 2, men ikke på højde med IronMan og Thor. Det var dog en glimrende slutning. Hele måden den hænger sammen med de andre Marvelfilm på (bl.a. med figuren Stark), synes jeg er glimrende udført. 3/6.
#13843 Hr. Nielsen 13 år siden
The Deep Blue Sea - 7/10
Solidt og velspillet lille drama, med en fin dialog og store følelser på lidt plads. Ikke de store overraskelser og sætter sig ikke spor, men fungerer fint mens det kører. Filmens ’tågede’ look var jeg dog ikke så vild med.
Uncertain Glory - 8/10
Godt 2.Verdenskrig drama, med en overraskende godt spillende Errol Flynn som forbryderen og antihelten der tilbyder at ofre sig ’for the greater good’, men kan man stole på ham. Hvis man kan leve med de rigeligt tydelige undertoner af krigspropaganda, bydes der på flere vedkommende dilemmaer.
Northern Pursuit - 7/10
Godt tænkt og teknisk vellavet thriller, med en veloplagt Flynn i en tvetydig rolle, som tvivlsom politimand og muligvis nazi-sympatisør, der jagter nazister i det kolde Canada. Desværre er det som om at den ellers spændende historie aldrig helt letter.
Shame- 9/10
Fremragende og psykologisk klogt drama, der sætter en tone af ensom, isoleret længsel og iskold afstumpethed, sjældent set ramt så flot og vedkommende. Fassbender giver en præstation der er uafrystelig, i en film der graver mentalt dybt.
Tôkyô monogatari - 5/10
Der er masser af spændende og godt stof, både kulturelt og menneskeligt, og tid til eftertænksomhed i dette bevidst statiske og langsommelige drama om generationskløfter i Japan efter krigen, hvor det uudtalte rummer langt mere end det sagte. Jeg blev desværre ikke fænget og kedede mig mere og mere som historiens indre konflikter foldede sig ud. Måske var det bare ikke helt dagen, måske var det bare ikke filmen, måske var det den kulturelle mur?
In Time - 5/10
Hele filmens præmis virker mig ret opstyltet og lettere latterligt, trods dens måske gode pointer. Men hvis det blot fortælles ordentligt, så kan meget lykkes. Det lykkes også, men kun i filmens første halvdel, så faldt kvaliteten, mens plothuller og tåbeligheder tog over. Det var ikke så meget det, at filmens ’kørte ned ad den forslidte actionvej’, men mere af det slet ikke fungerede. Teknisk ellers ofte fin.
The Girl with the Dragon Tattoo - 6/10
Teknisk flottere end den svenske udgave, men underligt nok også mere kedelig. De følger begge bogen ret tæt, men den svenske udgave vinder på dens nordiske nærvær og troværdighed i forhold til personer, tror jeg det skyldes.
#13844 Babo84 13 år siden
Så er vi enige om denne. Man kan vel blot konkludere, at den var hamrende unødvendig. Spild af tid for Fincher, som burde lave noget mere originalt.
Er også enig mht. In Time.
#13845 Slettet Bruger [2214553310] 13 år siden
Men sikkert ikke spild af tid for hans pengepung. :)
#13846 Babo84 13 år siden
Næh, den vej rundt var der sikkert gode penge for ham, og også fint nok, men undrer mig squ over hvorfor han havde lyst til dette projekt. Altså, udover pengene :)
#13847 Hr. Nielsen 13 år siden
#13848 loki 13 år siden
Tjaa... jeg ved ikke helt hvad mine forventninger var, men indfriet blev de ikke rigtigt. Jeg tror det største problem, er oversættelse af en bog som bliver fortalt af en Jeg-fortæller, til et medie hvor man ikke rigtig kan forklare tanker og indre konflikter. Hvis jeg ikke havde læst bogen, så vil filmen nok højest får 3/6, men pga. bogen så får man unægtelig et større perspektiv, og det bliver lettere at forstå hovedpersonens (Katniss) gøren og laden - og nej det er ikke rimeligt at stille et sådant krav; film bør kunne stå 100% alene.
Både bog og film er opdelt i 3 primære sektioner (før, under og efter kampen), men hvor filmen på ret overbevisende måde får præsenteret Katniss's verden (før), så virker selve kampen alt for hurtigt overstået, og fornemmelse af tid og strabadser er kraftigt minimeret. Heldigvis er en af de mere vitale scener meget smukt gengivet, og her får man for første gange set nogle følelser hos Katniss, men det lidt for lidt til et visuelt medie.
Katniss spiller af Jennifer Lawrence, og selvom hun gør det "fint nok", så har hun ikke så voldsomt meget at arbejde med pga. Katniss's indadvendt natur. I bogen så er hun meget påpasselig med alle sine følelser eftersom alt bliver vist på kamera, og som læser lever man derfor meget i hendes tanker. Dette kan de ikke rigtig overføre til film, og derfor bliver hun temmelig blank i filmen. Ydermere så Jennifer Lawrence af statur/fysik et lidt pudsigt valg, for i bogen er Katniss noget lavere i højde og drøjde , og Jennifer Lawrence ser på intet tidspunkt specielt såret eller sulten ud. Men hun er helt sikkert en dygtig skuespiller
Af andre skuespillere som bør fremhæves, så gør Woody Harrelson som Haymitch og Stanley Tucci som Caesar Flickerman det ganske godt/sjovt.
4/6 (på baggrund af info fra bogen)
#13849 misuma 13 år siden
Ekstra-materialet var faktisk rørende og interessant og Josh kommer bla. ind på de mange karakter-bygninger som han ønskede at give liv i en ellers kort serie. Interessant taget Avengers i betragtning.
#13850 Takfornu 13 år siden
Politet tæver en falsk tilståelse ud af irske Gerry. Han indrømmer at have hjulpet IRA med en terrorbombe og ender efterfølgende i tremmely. Snart bliver også hans far dømt for medvirken og sendt til samme sted. Sammen med advokaten Gareth begynder Garry at arbejde på at bevise sin uskyld. Men retssystemet arbejder langsomt og årene går.
Filmen er snart 20 år gammel men virker slet ikke sådan, da både historie og skuespillet fra Pete Postlethwaite, Daniel Day-Lewis og Emma Thompson holder hele vejen. Jim Sheridan som også lavede bl.a. Min Venstre Fod, Brothers og senest Dream House var stadig meget ny på det tidspunkt, men faktisk mere stærk i sine fortællinger og person dengang, så det gjorde ikke noget jeg genså den på VHS.
Film 7/10
Video 4/10
Lyd 4/100
The Shadow
VHS film nummer 2 i aftens program blev The Shadow med Alec Balwin
Om dagen er Lamont Cranston bare en lalleglad playboy i 30'ernes New York. Om natten er han The Shadow, der med en dyster latter og rygende pistoler straffer misdædere og andet forbryderisk pak. Da Shiwan Khan, Genghis Khan direkte efterkommer, ankommer for at male byen rød, er der lagt i ovnen til øretæver.
Måske ikke den bedste, men bestemt heller ikke den værste eventyrfilm lavet over en pulp-tegneserie, som var meget populær i 30erne og 40erne. Sammen med The Phantom og The Rocketeer har jeg altid haft et svagt punkt for disse 3 da jeg i den periode virkelig læste mange tegneserier og så mange film basseret på disse, da min daværende kæreste var rentegner på et stort forlag og gik specielt meget op i amerikanske og franske serier fra 30, 40 og 50erne, så det smittede meget af på hvad vi så og lavede ;)
Film 5/10 - Affektionsværdi 10/10
Video 4/10
Lyd 4/100