Da jeg første gang så traileren, fik jeg hurtigt indtrykket af at denne viste alt for meget og det gør den på sin vis også, men filmen rummer gudskelov mere end hvad traileren afslører.
I kølen på Titanic 3D så en gammel kollega og jeg denne gamle tyske film, og jeg kan kun citere de ord han sendte mig dagen efter, som rammer spot on hvad jeg også mener om filmen.
Joseph Goebbels var manden, der søsatte filmprojektet Titanic, som udgjorde en del af det nazistiske propagandaapparat. Det blev dog også ham, der senere forbød filmen i sit hverv som propagandaminister.
Det skal man ikke lægge filmen til last. Ser man den som en almindelig blockbuster, vil man kunne genkende elementer fra den siden så berømmede og oscarvindende version af Titanic fra James Camerons hånd.
Ligesom James Camerons film var denne udgave af Titanic på det tidspunkt den hidtil dyreste produktion, dog i Tyskland, hvilket man sagtens kan se på de smukt udførte kulisser og kostumer.
Mange af optagelserne er foretaget på Cap Arcona, en anden Ocean-damper, der i krigens sidste tid blev bombet af RAF med 5000 mennesker der var evakueret fra en koncentrationslejr ombord.
Som historisk dokumentation må man sige, at filmen fejler, dømmer man den derimod efter portrætterne af mennesker på kanten af en katastrofe, rammer filmen bestemt en nerve, hvilket efter sigende var grunden til det endelige forbud.
Man skal ikke glemme, at Tyskland før krigen var stedet, hvor tonefilm blev produceret, og hvor kaliberen af specialeffekts og kameraarbejde var sublimt.
Titanic fra 1943 er absolut seværdig, både som film, for filmens skyld, men også for at mindes, hvad der skete for 100 år siden og de dønninger, der fulgte.
I sidste uge genså jeg dele af den fremragende engelske "A Night to Remember" om Titanics forlis. En herlig s/h perle fra 50erne, som stadig står stærkt og i min bog bedre end denne og Camerons mamut film for nok havde han flere penge og dejlige Kate, men faktisk så står historien på flere punkter stærkere, men mere om det en anden god gang.
Alle 3 er dog spændende for de tidspunkter og de lande de er lavet af, så de kan sagtens stå side om side i reolen ved siden af mine øvrige katastofefilm, da de jo er spændende udfra en historisk, kulturmessig betragtning er spændende.
I staten af Anden Verdenskrig bliver Ericson kaptajn på et lille engelsk krigsskib, der skal eskortere konvojer over Atlanten. Selvom mandskabet knapt er tørre bag ørene, så bliver de kastet ud i søkrigens barske realiteter. Og Ericson selv kæmper med sin egen usikkerhed og bevidstheden om at han mistede hele sin sidste besætning til de tyske u-båd.
Vi bliver i det våde element, med denne stadig både spændende og tankevækkende krigsfilm. 'The Cruel Sea' tegner således et meget nært portræt af søkrigen og ikke mindst potræt af de personer som deltog i den. Dette gøres på en meget troværdigt måde uden at forfalde til Hollywood bulder og brag - Her er mennesket, handlinger, konsekvens, tab .... i centrum, mere end at vise endnu en flot SFX.
Min svigerfar som har været på flere togter og mange skibe både i og udenfor krigstid har sagt den kommer meget tæt på følelsen om bord.
Selvom jeg genså den på VHS glemte jeg det hurtigt for jeg blev opslugt af historien og de menneskelige skæbner, så er du bare til en smule til søkrigsfilm kan jeg kun give den min varmeste anbefaling med på vejen.
En hensynsløs hollywoodproducer har udnyttet mange mennesker på sin vej til toppen. Idet han beskriver sit seneste projekt for tre af dem, husker de hver især hans forræderi mod dem.
’Illusionernes by’ (1952) måske historiens bedste insider-beskrivelse af drømmefabrikken Hollywood, og ’De kom løbende’ (1958) et suverænt efterkrigstidsbillede af provinsbyens desperation. Sammen med 'The Sweet Smell of Success' får man et noget andet syn medie branche når man har set denne film.
Vincente Minnelli (1903-86) er mest kendt for sine kulørte musicals, men inden for de senere år har den seriøse filmforskning også opdaget hans dunkle melodramaer. Han er blevet taget til nåde på linje med Hitchcock og Hawks. I hans samtid var sagen en anden: Minnelli blev opfattet som en dygtig vinduesdekoratør: Fantasifuld og elegant, men også overfladisk. Men overfladiskheden var et tema i Minnellis film - ikke en egenskab ved dem. I Minnellis hænder er ’Madame Bovary’ (1949) således en lyrisk og skæv romantisk film.
Nok en VHS - Sikke en masse guld jeg find under min oprydning :)
Titanic, som udgjorde en del af det nazistiske propagandaapparat.
Lagde du så mærke til at de engelske søfolk (eller kaptajnen vistnok) var inkompetente og kun en tysk andenofficer (eller noget i den retning) var den eneste der fattede max af hvad der foregik:-)
Hvor fandt du denne henne?
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Jeg blevet indfanget af Supernatural... Det er næsten lidt pinligt. Jeg tænkte det var en cheesy teenage-serie (og det er der nok også elementer af), men hvor den bare velspillet og godt skrevet. Det er fascinerende som de formår at blande det seriøse og det uhyggeligt med det virkelig sjove uden det bliver plat. Samspillet mellem de to brødre er perfekt og Jensen Ackles er tæt på fantastisk i rollen som den smarte Dean. Ærgerligt serien har fået et underligt ry.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Sikke en dejlig oplevelse og så endda af flere grunde:
Et godt mix af tragikomik og satire.
En perfekt casting af karakterene Harold og Maude. Det kan simpelthen ikke gøres bedre i udseende, mimik og levering af en fremragende finurlig dialog.
Visse scener er kompositionsmæssigt utrolig flotte og stemningsfyldte.
På et tidspunkt i filmen, kigger Harold ind i kameraet med et svagt hint af et djævelsk smil. Næsten som om han bryder den fjerde mur hvilket, for mig ihvertfald, virker ret innovativt for den tids film.
En film som åbnede mine øjne op for at "skæve fortællinger" ikke kun stammer fra nutidens film. Ja ja, jeg er ikke så velbevandret i ældre film, shot me Ü
Overraskende god film fra Joe Carnahan og selvfølgelig en klar forbedring siden sidst (The A-Team). Der er faktisk også tale om hans bedste film siden den dystre Narc. The Grey er egentlig en ret simpel og ligetil fortælling om overlevelse, men Carnahan har også fokus på personerne, som ikke fremstår ligegyldige. Det er en velproduceret og medrivende thriller med flere "on the edge" scener. Atmosfærisk og dramatisk. CGI-ulve er forbavsende gode og ret overbevisende, og synes egentlig mange ting lykkedes her, selvom man måske føler at man har set det hele før en del gange, men ikke helt så vellykket som her. Neeson er rigtig god i rollen.
Fik set det sidste afsnit færdigt i dag med lillepigen. Faktisk var der to. Og det var en herlig afslutning. Føler mig lidt som en ældre dame, som nyder at læse Familie Journalens noveller.
Periodeuniverset er absolut forkasteligt set ud fra lighedsprincipper. Adelens fordele og hele konceptet med at gifte sig "godt" opad og adelens nedladenheder "nedad" er jo frygteligt, men Jane Austen fordømmer ikke, men tager tidens moraliseren til indtægt, som fundament for sin fortælling. Principperne er formentlig nøjagtig de samme, som var der tale om et muslimsk familiemønster i dag, med de skrevne og uskrevne regler for at "skabe bånd" på tværs af køn.
Og selvom netop fordomme og stoltheder iscenesætter trængsler og uhyrligheder i et væk for de sagesløse involverede, er der noget decideret smukt over den kærlighed som vækkes langsomt til live og skal gennem så mange kvaler, førend det hele kan forløses til sidst i et enkelt kys. Hvor herligt, at kærlighed på film kan være så godt, uden pik, silikonepatter og sjofelheder på stribe.
Smuk fortælling med en god blanding af humor og intellekt og med et fremragende spillende ensemble af engelske kvalitetsskuespillere, ikke mindst Jennifer Ehle og Colin Firth i hovedrollerne, hvor sidstnævntes sky karakter og følelsesmæssige indestængthed, til tider går lige gennem marv og ben, blot man betragter mandens mimik. Jeg nød hvert et øjeblik!
Jeg kommer formentlig til at gense denne ofte og op i en, forhåbentlig, høj alder!
#13851 misuma 13 år siden
Da jeg første gang så traileren, fik jeg hurtigt indtrykket af at denne viste alt for meget og det gør den på sin vis også, men filmen rummer gudskelov mere end hvad traileren afslører.
3,5/6
#13852 Takfornu 13 år siden
I kølen på Titanic 3D så en gammel kollega og jeg denne gamle tyske film, og jeg kan kun citere de ord han sendte mig dagen efter, som rammer spot on hvad jeg også mener om filmen.
Joseph Goebbels var manden, der søsatte filmprojektet Titanic, som udgjorde en del af det nazistiske propagandaapparat. Det blev dog også ham, der senere forbød filmen i sit hverv som propagandaminister.
Det skal man ikke lægge filmen til last. Ser man den som en almindelig blockbuster, vil man kunne genkende elementer fra den siden så berømmede og oscarvindende version af Titanic fra James Camerons hånd.
Ligesom James Camerons film var denne udgave af Titanic på det tidspunkt den hidtil dyreste produktion, dog i Tyskland, hvilket man sagtens kan se på de smukt udførte kulisser og kostumer.
Mange af optagelserne er foretaget på Cap Arcona, en anden Ocean-damper, der i krigens sidste tid blev bombet af RAF med 5000 mennesker der var evakueret fra en koncentrationslejr ombord.
Som historisk dokumentation må man sige, at filmen fejler, dømmer man den derimod efter portrætterne af mennesker på kanten af en katastrofe, rammer filmen bestemt en nerve, hvilket efter sigende var grunden til det endelige forbud.
Man skal ikke glemme, at Tyskland før krigen var stedet, hvor tonefilm blev produceret, og hvor kaliberen af specialeffekts og kameraarbejde var sublimt.
Titanic fra 1943 er absolut seværdig, både som film, for filmens skyld, men også for at mindes, hvad der skete for 100 år siden og de dønninger, der fulgte.
I sidste uge genså jeg dele af den fremragende engelske "A Night to Remember" om Titanics forlis. En herlig s/h perle fra 50erne, som stadig står stærkt og i min bog bedre end denne og Camerons mamut film for nok havde han flere penge og dejlige Kate, men faktisk så står historien på flere punkter stærkere, men mere om det en anden god gang.
Alle 3 er dog spændende for de tidspunkter og de lande de er lavet af, så de kan sagtens stå side om side i reolen ved siden af mine øvrige katastofefilm, da de jo er spændende udfra en historisk, kulturmessig betragtning er spændende.
Film 5/10
Video 5/10
Lyd 3/10
#13853 Takfornu 13 år siden
I staten af Anden Verdenskrig bliver Ericson kaptajn på et lille engelsk krigsskib, der skal eskortere konvojer over Atlanten. Selvom mandskabet knapt er tørre bag ørene, så bliver de kastet ud i søkrigens barske realiteter. Og Ericson selv kæmper med sin egen usikkerhed og bevidstheden om at han mistede hele sin sidste besætning til de tyske u-båd.
Vi bliver i det våde element, med denne stadig både spændende og tankevækkende krigsfilm. 'The Cruel Sea' tegner således et meget nært portræt af søkrigen og ikke mindst potræt af de personer som deltog i den. Dette gøres på en meget troværdigt måde uden at forfalde til Hollywood bulder og brag - Her er mennesket, handlinger, konsekvens, tab .... i centrum, mere end at vise endnu en flot SFX.
Min svigerfar som har været på flere togter og mange skibe både i og udenfor krigstid har sagt den kommer meget tæt på følelsen om bord.
Selvom jeg genså den på VHS glemte jeg det hurtigt for jeg blev opslugt af historien og de menneskelige skæbner, så er du bare til en smule til søkrigsfilm kan jeg kun give den min varmeste anbefaling med på vejen.
Film 7/10
Video 5/10
Lyd 3/10
The Bad and the Beautiful - Illusionernes by - www.imdb.com/title/tt0044391/[/b]
En hensynsløs hollywoodproducer har udnyttet mange mennesker på sin vej til toppen. Idet han beskriver sit seneste projekt for tre af dem, husker de hver især hans forræderi mod dem.
’Illusionernes by’ (1952) måske historiens bedste insider-beskrivelse af drømmefabrikken Hollywood, og ’De kom løbende’ (1958) et suverænt efterkrigstidsbillede af provinsbyens desperation. Sammen med 'The Sweet Smell of Success' får man et noget andet syn medie branche når man har set denne film.
Vincente Minnelli (1903-86) er mest kendt for sine kulørte musicals, men inden for de senere år har den seriøse filmforskning også opdaget hans dunkle melodramaer. Han er blevet taget til nåde på linje med Hitchcock og Hawks. I hans samtid var sagen en anden: Minnelli blev opfattet som en dygtig vinduesdekoratør: Fantasifuld og elegant, men også overfladisk. Men overfladiskheden var et tema i Minnellis film - ikke en egenskab ved dem. I Minnellis hænder er ’Madame Bovary’ (1949) således en lyrisk og skæv romantisk film.
Nok en VHS - Sikke en masse guld jeg find under min oprydning :)
Film 7/10
Video 5/10
Lyd 3/10
#13854 Hr. Nielsen 13 år siden
Hvor fandt du denne henne?
#13855 misuma 13 år siden
Jeg troede at jeg efterhånden var den eneste som stadig har vhs'er i hjemmet.
#13856 Takfornu 13 år siden
Min kollega fandt den her: http://www.amazon.com/Titanic-Sybille-Schmitz/dp/B...
#13857 lagoni 13 år siden
#13858 misuma 13 år siden
Sikke en dejlig oplevelse og så endda af flere grunde:
Et godt mix af tragikomik og satire.
En perfekt casting af karakterene Harold og Maude. Det kan simpelthen ikke gøres bedre i udseende, mimik og levering af en fremragende finurlig dialog.
Visse scener er kompositionsmæssigt utrolig flotte og stemningsfyldte.
På et tidspunkt i filmen, kigger Harold ind i kameraet med et svagt hint af et djævelsk smil. Næsten som om han bryder den fjerde mur hvilket, for mig ihvertfald, virker ret innovativt for den tids film.
En film som åbnede mine øjne op for at "skæve fortællinger" ikke kun stammer fra nutidens film. Ja ja, jeg er ikke så velbevandret i ældre film, shot me Ü
5/6
#13859 Babo84 13 år siden
Overraskende god film fra Joe Carnahan og selvfølgelig en klar forbedring siden sidst (The A-Team). Der er faktisk også tale om hans bedste film siden den dystre Narc. The Grey er egentlig en ret simpel og ligetil fortælling om overlevelse, men Carnahan har også fokus på personerne, som ikke fremstår ligegyldige. Det er en velproduceret og medrivende thriller med flere "on the edge" scener. Atmosfærisk og dramatisk. CGI-ulve er forbavsende gode og ret overbevisende, og synes egentlig mange ting lykkedes her, selvom man måske føler at man har set det hele før en del gange, men ikke helt så vellykket som her. Neeson er rigtig god i rollen.
4/6
#13860 Richard Burton 13 år siden
Fik set det sidste afsnit færdigt i dag med lillepigen. Faktisk var der to. Og det var en herlig afslutning. Føler mig lidt som en ældre dame, som nyder at læse Familie Journalens noveller.
Periodeuniverset er absolut forkasteligt set ud fra lighedsprincipper. Adelens fordele og hele konceptet med at gifte sig "godt" opad og adelens nedladenheder "nedad" er jo frygteligt, men Jane Austen fordømmer ikke, men tager tidens moraliseren til indtægt, som fundament for sin fortælling. Principperne er formentlig nøjagtig de samme, som var der tale om et muslimsk familiemønster i dag, med de skrevne og uskrevne regler for at "skabe bånd" på tværs af køn.
Og selvom netop fordomme og stoltheder iscenesætter trængsler og uhyrligheder i et væk for de sagesløse involverede, er der noget decideret smukt over den kærlighed som vækkes langsomt til live og skal gennem så mange kvaler, førend det hele kan forløses til sidst i et enkelt kys. Hvor herligt, at kærlighed på film kan være så godt, uden pik, silikonepatter og sjofelheder på stribe.
Smuk fortælling med en god blanding af humor og intellekt og med et fremragende spillende ensemble af engelske kvalitetsskuespillere, ikke mindst Jennifer Ehle og Colin Firth i hovedrollerne, hvor sidstnævntes sky karakter og følelsesmæssige indestængthed, til tider går lige gennem marv og ben, blot man betragter mandens mimik. Jeg nød hvert et øjeblik!
Jeg kommer formentlig til at gense denne ofte og op i en, forhåbentlig, høj alder!
10/10