Helt enig, Thomas. Min anke mod Alien er, at jeg bare ikke finder den særligt uhyggelig. FED stemning, men skræmmer mig ganske enkelt ikke. Måske skyldes det den måde man har valgt at filme drabs-scenerne på. Jeg ved det ikke. Men pudsigt nok trækker det heller ikke ned. Aliens har faktisk et par gruopvækkende scener, især den, hvor "robotten" bliver revet i to dele til sidst. Den virkelige rædsel er i The Excorcist. Den film tør jeg næsten ikke gense.
I Aliens er det nærmest dumme dyr, der falder for enhver fælde. Sentry-Gun scenen er siger en del om væsnets intelligens. Man føler slet ikke samme fare og trussel.
Som vi også talte om, så er dyret helt sikkert gjort "dummere". Særligt den scene du fremhæver.
BN (13930) skrev:
Og jeg sætter pris på, at Cameron ikke bare lavede en film, der var akkurat magen til Scotts.
Gør jeg skam også. Men jeg ved ikke hvor nødvendigt det var at lave svulstige tegninger af soldaterne, udover at det var karakteristisk for den tid. Den osser af 80'eren, på godt og ondt, og den taler måske til den indre svinehund, men Cameron er squ ikke særlig spændende forfatter. Jeg tror han vil lave mere holdbare film, hvis nogen anden skrev for ham.
jeg ved ikke hvor nødvendigt det var at lave svulstige tegninger af soldaterne, udover at det var karakteristisk for den tid.
Den svulstige fremstilling af marinesoldaterne er en af filmens bedste pointer:
Først ser man deres indbyrdes "seje" omgangstone, deres krigsliderlighed, deres spillen med musklerne, deres våben og deres viden herom, samt deres mere eller mindre blærede, selvfede attitude .... og da de så møder monstrene, er de forvandlet til en flok panikslagne, skræmte tøsedrenge, der mildt sagt har problemer med at fastholde deres macho-image. hehe
Are you mean, are you mean :) Jeg følte nu ikke de blev synderligt panikslagne efterfølgende, udover Paxton's karakter, men virkede også ret karikeret. Der var one-liners efterfølgende, hvor både Paxton og Varsquez står for bad-ass replikker som "die motherfuckers, diiiiiiiiiie", hvor aliens bliver plaffet ned. Tværtimod virker en karakter som Burk også helt ude i hampen. Hans mission er at medbringe en alien hjem til undersøgelse/profit, men sætter alles liv på spil, men han regner naturligvis med, at han kan overmande alle aliens selv og slippe med livet i behold? Panikslagen?? Well, det fik jeg kun indtrykket i den første film, særligt når Ripley er ombord helt alene, hvor hun nærmest sniger sig i skibet, vender sig om og kigger sig over skulderen, græder, sveder etc.
Det er det gen, der f.eks. udvirker at selvom jeg godt ved, der er lavet en fortsættelse til Kubricks mesterværk '2001: A Space Odyssey', nemlig '2010: The Year We Make Contact', så optræder sidstnævnte film slet ikke i min bevidsthed, når jeg tænker på karaktererne og begivenhederne i '2001'.
Det er for mig overhovedet ikke et problem, hverken med 2001 eller Alien. De er perfekte i sig selv. Min kritik mht. "dyret" går på efterfølgerne alene, at man ødelægger en perfekt oplægning af et hardcore forlæg til at helflugte den i mål, både som enkelt film, men så sandelig også som univers. Alien havde potentialet til den fedeste franchise ever, men den er istedet blevet udvandet på alle mulige og umulige måder. Ikke noget at sige til, at Ridley vender tilbage til tiden før originalen og til et udgangspunkt, hvor DNA'et for dyret endnu ikke er blevet til indbegrebet af en entitet, som agerer uintellektuel slagtekvæg.
"Ikke at jeg er grundlæggende uenig omkring Alien-diskussionen, men jeg vil nu alligevel indvende at grunden til de store problemer med at få myrdet uhyret i den første film er jo, at de er hunderædde for at skade uhyret for meget så det "bløder" hul i Nostromo-rumskibet. De har så vidt jeg kan huske ikke nogen skydevåben, hvorfor de må konstruere de interimistiske flammekastere. Den slags problemer har de ikke i Aliens, hvor de befinder sig på en planet og har temmelig voldsomme mængder af våben..."
Ovenstående indvendinger er baseret på spekulationer. På det tidspunkt, hvor Ash udtaler sin kondolance, har vi kun hans ord som forsker omkring "dyrets" potentiale. Man kan sagtens argumentere på en måde, som dementerer Ash's ord om den perfekte jæger og "you can't", ved at tage udgangspunkt i et univers, hvor man har below 100 IQ marineinfanterister med våben på størrelse med en lille planet. Men det er et decideret valg, som man træffer, når den anden film skal laves. Cameron ville således lave en actionfilm efter skabelonen "more is more", med en masse skyderi og en masse "dyr". Fokus måtte ændres og præmisserne fra 1'eren fortolkes i en ny kontekst, hvor "dyrets" potentiale som intellektuel uovervindelig jæger kompromitteres. Resultatet, en hær af Jihad selvmords lemminger.
"Det er fuldstændig rigtigt. Det, som Ash siger, er blot en robots vurdering, og er det en ærlig vurdering, med tanke på Ash' forræderi og forsøg på at dræbe Ripley? Han er jo imponeret over Alien væsenet og beskytter det fremfor at beskytte besætningen. Så hans ord giver jeg ikke meget for."
En valid argumentation, hvis man forsøger at retfærdiggøre Camerons take i 2'eren. Jeg ville blot have foretrukket, at Ash's ord havde været fundamentet for franchisens videre færd og man havde udnyttet, at man havde skabt det værste badass monster, verden nogensinde havde set på film. Istedet blev det devalueret i alle henseender og gjort til et skydetelts bamse.
Desuden synes jeg, I glemmer, at Ripley og Co. er FORBEREDTE i 'Aliens' - det var de ikke i 'Alien'. I 'Aliens' er de bevæbnede, og det véd Alien-monstrene. Præmisset er et andet. I 'Alien' sneg de sig omkring med nogle i bund og grund harmløse flammekastere, og der var kun ét monster. 'Alien' tilstræber at være en gyser - det gør 'Aliens' ikke: den vil bare være en spændingsfilm. Og jeg sætter pris på, at Cameron ikke bare lavede en film, der var akkurat magen til Scotts.
Jeg glemmer ikke noget. Jeg er ret ligeglad med, at tingene udvikler sig som de gør i 2'eren, om de kan forsvares. Selvfølgelig kan de det, eftersom det er Camerons præmisser der bygges på. Min indvending går netop på, at det er disse præmisser, som fucker "dyrets" potentiale og dermed franchisen op. Jeg ved godt Aliens vil være en spændings- og actionfilm. Det er blot ganske tydeligt, at alle film efter Alien, er fuldkommen filmisk underlegne originalen. Jeg mener, at man kunne have skabt noget langt bedre, ved at have været tro mod Ridley Scotts H.R. Giger univers og ladet andre historier udspille sig, som bevarede "dyrets" badass attitude.
Helt enig, Thomas. Min anke mod Alien er, at jeg bare ikke finder den særligt uhyggelig. FED stemning, men skræmmer mig ganske enkelt ikke. Måske skyldes det den måde man har valgt at filme drabs-scenerne på. Jeg ved det ikke. Men pudsigt nok trækker det heller ikke ned. Aliens har faktisk et par gruopvækkende scener, især den, hvor "robotten" bliver revet i to dele til sidst. Den virkelige rædsel er i The Excorcist. Den film tør jeg næsten ikke gense.
Der er jeg komplet modsat. Da jeg var lille var jeg ved at pisse i bukserne første gang jeg så Alien, men The Exorcist har jeg derimod aldrig set som skræmmende, jeg opfatter den faktisk som et drama, og ikke en gyser. Det betyder dog ikke at jeg synes The Exorcist er en dårlig film, jeg finder den ret god, men jeg ville bare aldrig smide den på en liste over bedste gysere.
"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"
:) Vi skræmmes tilsyneladende af forskellige ting. Jeg har f.eks mindre angst for monstre, end f.eks djævleuddrivelse, besættelse, og klam pige, der lyder og ser helt fucked up :) Derfor synes jeg Alien er mere suspensefuld end uhyggelig. Ikke at intentionen med uhygge mislykkedes, men den bider måske ikke rigtig på mig. Her synes jeg faktisk, at en film som Descent gav mig flere mareridt. The Exorcist er vel drama/gyser, ligesom alien er sci-fi/gyser.
jeg opfatter den faktisk som et drama, og ikke en gyser.
Der må jeg så sige, at jeg kan vitterligt ikke opfatte sådan en gang 'vrøvl' som et drama (ikke engang på metaforisk plan:) og ikke en gyser. Jo, den har elementer af drama, men et gys ikke desto mindre:P
Babo84 (13937) skrev:
Her synes jeg faktisk, at en film som Descent gav mig flere mareridt.
Uuuhh ja, det har du MEGET ret i. Selv om det ikke er en film man måske kan tilægge mange dybere kunstneriske kvaliteter, så er den i hvert fald helt vildt effektiv når vi taler om det at være virkningsfuld skræmmende. Selv ved 2 og 3 gensyn fungerede den for mig. Dens efterfølger fik jeg dog ikke taget mig sammen til at se færdig. Ikke endnu i hvert fald.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Der var one-liners efterfølgende, hvor både Paxton og Varsquez står for bad-ass replikker som "die motherfuckers, diiiiiiiiiie"
Det er ikke bad-ass replikker - det er replikker sagt af to dybt skræmte personer, der tydeligvis er i panik.
SE blot forskellen på Paxton FØR han møder monstrene og så i dette Youtube-klip hvor de netop har haft sammenstød med dem. Paxton er bare den, der sætter ord på gruppens angst. De andre nøjes for det meste med at udtrykke angsten og panikken med deres øjne. De er alle pludselig noget tavse og ikke længere store i kæften som de var før mødet med monstrene. ... Ja, filmens måske vigtigste plotdel er, at soldaterne efterfølgende er så meget i vildrede, at Ripley reelt er nødt til at tage kommandoen og afgøre, hvad der skal gøres i forhold til fjenden.
Babo84 (13934) skrev:
Tværtimod virker en karakter som Burk også helt ude i hampen. Hans mission er at medbringe en alien hjem til undersøgelse/profit, men sætter alles liv på spil, men han regner naturligvis med, at han kan overmande alle aliens selv og slippe med livet i behold?
Jeg ved ikke hvorfor du snakker om Burke her - han er ikke en af marinesoldaterne. Så han vedrører ikke rigtigt vores snak om disses macho-attitude, som pilles af dem ved mødet med monstrene.
#13931 Babo84 13 år siden
#13932 Babo84 13 år siden
Som vi også talte om, så er dyret helt sikkert gjort "dummere". Særligt den scene du fremhæver.
Gør jeg skam også. Men jeg ved ikke hvor nødvendigt det var at lave svulstige tegninger af soldaterne, udover at det var karakteristisk for den tid. Den osser af 80'eren, på godt og ondt, og den taler måske til den indre svinehund, men Cameron er squ ikke særlig spændende forfatter. Jeg tror han vil lave mere holdbare film, hvis nogen anden skrev for ham.
#13933 BN 13 år siden
Den svulstige fremstilling af marinesoldaterne er en af filmens bedste pointer:
Først ser man deres indbyrdes "seje" omgangstone, deres krigsliderlighed, deres spillen med musklerne, deres våben og deres viden herom, samt deres mere eller mindre blærede, selvfede attitude .... og da de så møder monstrene, er de forvandlet til en flok panikslagne, skræmte tøsedrenge, der mildt sagt har problemer med at fastholde deres macho-image. hehe
#13934 Babo84 13 år siden
Are you mean, are you mean :) Jeg følte nu ikke de blev synderligt panikslagne efterfølgende, udover Paxton's karakter, men virkede også ret karikeret. Der var one-liners efterfølgende, hvor både Paxton og Varsquez står for bad-ass replikker som "die motherfuckers, diiiiiiiiiie", hvor aliens bliver plaffet ned. Tværtimod virker en karakter som Burk også helt ude i hampen. Hans mission er at medbringe en alien hjem til undersøgelse/profit, men sætter alles liv på spil, men han regner naturligvis med, at han kan overmande alle aliens selv og slippe med livet i behold? Panikslagen?? Well, det fik jeg kun indtrykket i den første film, særligt når Ripley er ombord helt alene, hvor hun nærmest sniger sig i skibet, vender sig om og kigger sig over skulderen, græder, sveder etc.
#13935 Richard Burton 13 år siden
Det er for mig overhovedet ikke et problem, hverken med 2001 eller Alien. De er perfekte i sig selv. Min kritik mht. "dyret" går på efterfølgerne alene, at man ødelægger en perfekt oplægning af et hardcore forlæg til at helflugte den i mål, både som enkelt film, men så sandelig også som univers. Alien havde potentialet til den fedeste franchise ever, men den er istedet blevet udvandet på alle mulige og umulige måder. Ikke noget at sige til, at Ridley vender tilbage til tiden før originalen og til et udgangspunkt, hvor DNA'et for dyret endnu ikke er blevet til indbegrebet af en entitet, som agerer uintellektuel slagtekvæg.
Ovenstående indvendinger er baseret på spekulationer. På det tidspunkt, hvor Ash udtaler sin kondolance, har vi kun hans ord som forsker omkring "dyrets" potentiale. Man kan sagtens argumentere på en måde, som dementerer Ash's ord om den perfekte jæger og "you can't", ved at tage udgangspunkt i et univers, hvor man har below 100 IQ marineinfanterister med våben på størrelse med en lille planet. Men det er et decideret valg, som man træffer, når den anden film skal laves. Cameron ville således lave en actionfilm efter skabelonen "more is more", med en masse skyderi og en masse "dyr". Fokus måtte ændres og præmisserne fra 1'eren fortolkes i en ny kontekst, hvor "dyrets" potentiale som intellektuel uovervindelig jæger kompromitteres. Resultatet, en hær af Jihad selvmords lemminger.
En valid argumentation, hvis man forsøger at retfærdiggøre Camerons take i 2'eren. Jeg ville blot have foretrukket, at Ash's ord havde været fundamentet for franchisens videre færd og man havde udnyttet, at man havde skabt det værste badass monster, verden nogensinde havde set på film. Istedet blev det devalueret i alle henseender og gjort til et skydetelts bamse.
Jeg glemmer ikke noget. Jeg er ret ligeglad med, at tingene udvikler sig som de gør i 2'eren, om de kan forsvares. Selvfølgelig kan de det, eftersom det er Camerons præmisser der bygges på. Min indvending går netop på, at det er disse præmisser, som fucker "dyrets" potentiale og dermed franchisen op. Jeg ved godt Aliens vil være en spændings- og actionfilm. Det er blot ganske tydeligt, at alle film efter Alien, er fuldkommen filmisk underlegne originalen. Jeg mener, at man kunne have skabt noget langt bedre, ved at have været tro mod Ridley Scotts H.R. Giger univers og ladet andre historier udspille sig, som bevarede "dyrets" badass attitude.
#13936 TP-DK 13 år siden
Der er jeg komplet modsat. Da jeg var lille var jeg ved at pisse i bukserne første gang jeg så Alien, men The Exorcist har jeg derimod aldrig set som skræmmende, jeg opfatter den faktisk som et drama, og ikke en gyser.
Det betyder dog ikke at jeg synes The Exorcist er en dårlig film, jeg finder den ret god, men jeg ville bare aldrig smide den på en liste over bedste gysere.
#13937 Babo84 13 år siden
:) Vi skræmmes tilsyneladende af forskellige ting. Jeg har f.eks mindre angst for monstre, end f.eks djævleuddrivelse, besættelse, og klam pige, der lyder og ser helt fucked up :) Derfor synes jeg Alien er mere suspensefuld end uhyggelig. Ikke at intentionen med uhygge mislykkedes, men den bider måske ikke rigtig på mig. Her synes jeg faktisk, at en film som Descent gav mig flere mareridt. The Exorcist er vel drama/gyser, ligesom alien er sci-fi/gyser.
#13938 Hr. Nielsen 13 år siden
Uuuhh ja, det har du MEGET ret i. Selv om det ikke er en film man måske kan tilægge mange dybere kunstneriske kvaliteter, så er den i hvert fald helt vildt effektiv når vi taler om det at være virkningsfuld skræmmende. Selv ved 2 og 3 gensyn fungerede den for mig. Dens efterfølger fik jeg dog ikke taget mig sammen til at se færdig. Ikke endnu i hvert fald.
#13939 Babo84 13 år siden
Du behøver ikke se efterfølger til Descent :)
#13940 BN 13 år siden
Det er ikke bad-ass replikker - det er replikker sagt af to dybt skræmte personer, der tydeligvis er i panik.
SE blot forskellen på Paxton FØR han møder monstrene og så i dette Youtube-klip hvor de netop har haft sammenstød med dem. Paxton er bare den, der sætter ord på gruppens angst. De andre nøjes for det meste med at udtrykke angsten og panikken med deres øjne. De er alle pludselig noget tavse og ikke længere store i kæften som de var før mødet med monstrene. ... Ja, filmens måske vigtigste plotdel er, at soldaterne efterfølgende er så meget i vildrede, at Ripley reelt er nødt til at tage kommandoen og afgøre, hvad der skal gøres i forhold til fjenden.
Jeg ved ikke hvorfor du snakker om Burke her - han er ikke en af marinesoldaterne. Så han vedrører ikke rigtigt vores snak om disses macho-attitude, som pilles af dem ved mødet med monstrene.