Det var første gang, jeg så den, og jeg må sige, at jeg virkelig nød den. Michael Mann formår at gøre den stemningsfuld, og som én, der ikke kendte til baggrunden for historien, kunne jeg ikke forudsige, hvad der ville ske, hvilket er en meget prisværdig egenskab for en film af denne type (retsdramaer og lignende har det jo med at følge en vis formular).
Filmens historie bæres af to stærke karakterer - Crowe og Pacino - men samtlige af filmens præstationer fungerer faktisk rigtig godt (man burde også her nævne Plummer). Crowe er perfekt som den lidt socialt akavede anti-helt med den undertrykte, indestængte vrede over de uretfærdigheder, han bliver offer for. Hovedpersonen synes dog i højere grad at være Bergman, spillet af Pacino, som er filmens egentlige spiller - den, der må kæmpe og tænkte taktisk på Wigands vegne (Crowe).
Dette forhold gør det til den ultimative buddy-film, selv om det faktisk er meget begrænset, hvor mange scener Crowe og Pacino faktisk spiller sammen. På flere måder undervejs spejler de hinanden, så man får set både deres ligheder og forskelle. Pacino er fremme i skoen og taler karismatisk for sin sag, mens Crowe er den nervøse og modvillige. Hvor Pacino inddrager sin kone i sine tanker og tager hendes input alvorligt, så kører Crowe solo. Til trods for deres forskelle er de begge afhængige af den anden, og begge vokser og lærer gennem deres udfordringer... som sagt, ultimativ buddy film.
Filmen blev nomineret til oscar for bedste film, men tabte til "American Beauty". Det fatter jeg ikke.. 6/6.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Det kan jeg nu godt forstå ;) Nyder skam også The Insider pga. det fantastiske skuespil, men den er også langt hen af vejen ret forudsigelig (selvom det er en fremragende film). Beauty synes jeg derimod er et af de mere modige amerikanske dramaer.
Hmm, pudsigt, du lige skriver det som din begrundelse. Som jeg selv skrev:
Riqon (14958) skrev:
som én, der ikke kendte til baggrunden for historien, kunne jeg ikke forudsige, hvad der ville ske, hvilket er en meget prisværdig egenskab for en film af denne type
The only way to beat a troll is to not play their game.
#14951 Ericmase 13 år siden
Mener du 107/10 eller 10710/10? ;)
#14952 Åkepool 13 år siden
10710/10711, så den er næsten perfekt i Bæverens øjne ;)
#14953 jessup 13 år siden
God smag en af mine favorit Haneke.
#14954 Sweetiebellefan 13 år siden
Tre hekse ender i vores dage under Halloween med en dreng der er forvandlet til en kat.
Bette Midler vil have været perfekt i Harry Potter.
8/10
#14955 Richard Burton 13 år siden
Stop pinslerne
1/6
#14956 loki 13 år siden
Så efter Filmz's anmeldelse så skulle du bare udfordre skæbnen alligevel? ;)
#14957 Richard Burton 13 år siden
De små ville se den :)
#14958 Riqon 13 år siden
Det var første gang, jeg så den, og jeg må sige, at jeg virkelig nød den. Michael Mann formår at gøre den stemningsfuld, og som én, der ikke kendte til baggrunden for historien, kunne jeg ikke forudsige, hvad der ville ske, hvilket er en meget prisværdig egenskab for en film af denne type (retsdramaer og lignende har det jo med at følge en vis formular).
Filmens historie bæres af to stærke karakterer - Crowe og Pacino - men samtlige af filmens præstationer fungerer faktisk rigtig godt (man burde også her nævne Plummer). Crowe er perfekt som den lidt socialt akavede anti-helt med den undertrykte, indestængte vrede over de uretfærdigheder, han bliver offer for. Hovedpersonen synes dog i højere grad at være Bergman, spillet af Pacino, som er filmens egentlige spiller - den, der må kæmpe og tænkte taktisk på Wigands vegne (Crowe).
Dette forhold gør det til den ultimative buddy-film, selv om det faktisk er meget begrænset, hvor mange scener Crowe og Pacino faktisk spiller sammen. På flere måder undervejs spejler de hinanden, så man får set både deres ligheder og forskelle. Pacino er fremme i skoen og taler karismatisk for sin sag, mens Crowe er den nervøse og modvillige. Hvor Pacino inddrager sin kone i sine tanker og tager hendes input alvorligt, så kører Crowe solo. Til trods for deres forskelle er de begge afhængige af den anden, og begge vokser og lærer gennem deres udfordringer... som sagt, ultimativ buddy film.
Filmen blev nomineret til oscar for bedste film, men tabte til "American Beauty". Det fatter jeg ikke.. 6/6.
#14959 Babo84 13 år siden
Det kan jeg nu godt forstå ;) Nyder skam også The Insider pga. det fantastiske skuespil, men den er også langt hen af vejen ret forudsigelig (selvom det er en fremragende film). Beauty synes jeg derimod er et af de mere modige amerikanske dramaer.
#14960 Riqon 13 år siden
Hmm, pudsigt, du lige skriver det som din begrundelse. Som jeg selv skrev: