Den med "politimanden på hug" der regner den ud, er simpelthen så tåbeligt og ødelægger tingene for mig, desværre.
Det er mig komplet ubegribeligt, at så lille en ting kan ødelægge tingene for dig. Og glemmer du i øvrigt ikke, at
både politimanden på hug og resten af politiet rent faktisk IKKE finder frem til sandheden? For politimanden på hug forbliver den sandhed, som du og jeg (altså publikum) kender, en hypotese og ren spekulation, for han finder jo netop ikke den knap fra hendes jakke - det kun os der ser den hænge fast i mudderet i dækselkanten.
Og kalder du "politimanden på hug"-sekvensen for afslutningen? Afslutningen er da, at Crowe og familie slipper væk og ses i en bil et sted i Sydamerika. Og den endelige slutning er Crowe der for første gang i 2-3 år kan tage et billede af mor og søn sammen.
Afslutningen var måske lige i overkanten, men hen mod slutningen, skulle der måske have stået. Men du ved hvad der menes.
Det er ikke "en lille ting" for mig, men faktisk en ret kikset detalje, som underminerer fuldstændigt filmens præmis, som hele tiden har været, at spille på vores uvished om hun rent faktisk har gjort det, eller ej. Manden tror på konen hele tiden, men vi som publikum aner ikke en skid. Den uvished forsvinder med et brag, når politimanden på hug laver den vildeste konklusion/redegørelse, som gør, at kvinden i sidste ende er uskyldig og vi kan ånde lettet op. Det er HELT til grin sekvens, som for mig virkelig ødelægger en ellers smart thriller. Det bliver en kende for amerikansk, for moraliserende til min smag. Ihh, kvinden skulle nødig fremstilles som morder, eller bare i det mindste overlade tolkningen til os. Næh nej. Vi laver en scene med politimanden på hug, der "regner den ud" for os, for vi skal nødig forlade biffen i uvisheden. Fatal brøler.
Det er HELT til grin sekvens, som for mig virkelig ødelægger en ellers smart thriller. Det bliver en kende for amerikansk, for moraliserende til min smag. Ihh, kvinden skulle nødig fremstilles som morder, eller bare i det mindste overlade tolkningen til os.
Det skal siges at der også er en lignende sekvens i den franske original(da jeg ikke har set den amerikanske og ikke kan huske alt fra den franske, så ved jeg ikke hvor meget den ligner). Og jeg synes heller ikke at det fungerer helt optimalt i den franske.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Afslutningen var måske lige i overkanten, men hen mod slutningen, skulle der måske have stået. Men du ved hvad der menes.
Det er ikke "en lille ting" for mig, men faktisk en ret kikset detalje, som underminerer fuldstændigt filmens præmis, som hele tiden har været, at spille på vores uvished om hun rent faktisk har gjort det, eller ej. Manden tror på konen hele tiden, men vi som publikum aner ikke en skid. Den uvished forsvinder med et brag, når politimanden på hug laver den vildeste konklusion/redegørelse, som gør, at kvinden i sidste ende er uskyldig og vi kan ånde lettet op. Det er HELT til grin sekvens, som for mig virkelig ødelægger en ellers smart thriller. Det bliver en kende for amerikansk, for moraliserende til min smag. Ihh, kvinden skulle nødig fremstilles som morder, eller bare i det mindste overlade tolkningen til os. Næh nej. Vi laver en scene med politimanden på hug, der "regner den ud" for os, for vi skal nødig forlade biffen i uvisheden. Fatal brøler.
Jeg kunne ikke være mere uenig, især fordi din fremstilling af filmen slet, slet ikke stemmer med den film, jeg selv har set:
Tidligt i filmen, lige før hun bliver arresteret, bliver hun forundret over, at der er blod på hendes frakke, og denne forundring er ikke spil for galleriet, for hendes opdagelse og forundring sker UDENFOR mandens og sønnens synsfelt. Dertil kommer mandens soleklare ræsonnement (overfor advokaten), om at hun ville være psykopat hvis hun kunne tage direkte fra et mord og hen og spise med manden og dennes broder og svigerinde. Og hun har på intet tidspunkt udvist sådanne træk; dertil kender manden hende for godt. Og vi som publikum kan også se, at hun ikke er sådan.
Men endnu vigtigere: Filmen er overhovedet ikke i nogensomhelst henseende et "hvem gjorde det?"-mysterium. Det er et flugtdrama, der handler om hvor langt man vil gå for den man elsker, når alt andet, inklusiv retssystemet, svigter, og et justitsmord er ved at blive begået. Der eksisterer ikke nogen uvished i filmen med hensyn til konens uskyld. Og dette slås fuldstændig fast i den scene, hvor hun - for at skræmme manden væk og spare ham og sig selv for den lidelse det er ikke længere at kunne have et rigtigt liv sammen, men kun kunne se hinanden gennem tremmer - prøver at bilde ham ind, at hun virkelig begik mordet. Sådan som scenen fremstår, er hun særdeles uoverbevisende når hun forsøger at indgyde ham tvivl. Hendes ord er en ren provokation, der skal få ham til at opgive hende, eftersom hun lider hårdt under at se ham, uden at kunne leve sammen med ham.
Kære BN. Netop den scene vi snakker om skærer ting ud i sådan en grad, at vi slet ikke er i tvivl om hendes karakter og motiver. Naturligvis kan du ikke se dette, men fortæl mig hvorfor scenen er med, når du mener svaret findes allerede langt inde i filmen, blot mere subtilt?
Tre skæve eksistenser vikles ind i hinanden...Erica søger trøst i en ny seng hver aften, Nate er vendt hjem fra Irakkrigen og forsøger at finde sig selv og måske bare lidt selskab og Franki er wannabe-rockstjernen som måske ikke sku' have været sammen med Erica...
Folk ku' snydes til at tro at vi her har en slasher/horrorfilm, men istedet udvikles historien laaaangsomt til en slags kærlighedsfilm...som kommer slemt på afveje.
Her er ikke brugt trolleys, her er ingen smukke panoreringer, det er håndholdt hele vejen igennem og det giver filmen den rå energi og realisme som styrker det tandsæt som unægteligt bider sig fast i maveregionen...og som bliver der længe efter filmen er slut.
#15101 BN 13 år siden
Det er mig komplet ubegribeligt, at så lille en ting kan ødelægge tingene for dig. Og glemmer du i øvrigt ikke, at
Og kalder du "politimanden på hug"-sekvensen for afslutningen? Afslutningen er da, at Crowe og familie slipper væk og ses i en bil et sted i Sydamerika. Og den endelige slutning er Crowe der for første gang i 2-3 år kan tage et billede af mor og søn sammen.
#15102 Babo84 13 år siden
Afslutningen var måske lige i overkanten, men hen mod slutningen, skulle der måske have stået. Men du ved hvad der menes.
#15103 Kruse 13 år siden
Det skal siges at der også er en lignende sekvens i den franske original(da jeg ikke har set den amerikanske og ikke kan huske alt fra den franske, så ved jeg ikke hvor meget den ligner). Og jeg synes heller ikke at det fungerer helt optimalt i den franske.
#15104 Babo84 13 år siden
Øv.. Hvor træls. Begriber ikke hvorfor den scene er med. De gange jeg har set filmen, får jeg altid lyst til at spole frem når den scene kommer.
#15105 BN 13 år siden
Jeg kunne ikke være mere uenig, især fordi din fremstilling af filmen slet, slet ikke stemmer med den film, jeg selv har set:
Men endnu vigtigere: Filmen er overhovedet ikke i nogensomhelst henseende et "hvem gjorde det?"-mysterium. Det er et flugtdrama, der handler om hvor langt man vil gå for den man elsker, når alt andet, inklusiv retssystemet, svigter, og et justitsmord er ved at blive begået. Der eksisterer ikke nogen uvished i filmen med hensyn til konens uskyld. Og dette slås fuldstændig fast i den scene, hvor hun - for at skræmme manden væk og spare ham og sig selv for den lidelse det er ikke længere at kunne have et rigtigt liv sammen, men kun kunne se hinanden gennem tremmer - prøver at bilde ham ind, at hun virkelig begik mordet. Sådan som scenen fremstår, er hun særdeles uoverbevisende når hun forsøger at indgyde ham tvivl. Hendes ord er en ren provokation, der skal få ham til at opgive hende, eftersom hun lider hårdt under at se ham, uden at kunne leve sammen med ham.
#15106 BN 13 år siden
uddrag af manuskriptet, hentet fra imsdb.com:
shoulder. Irritated, she heads back to the bathroom.
12 INT. BRENNAN HOUSE - DOWNSTAIRS BATHROOM
Lara rinses the stain under the sink, surprised to see it
run red. She looks at her hands: blood. The doorbell rings.
#15107 Babo84 13 år siden
#15108 misuma 13 år siden
Tre skæve eksistenser vikles ind i hinanden...Erica søger trøst i en ny seng hver aften, Nate er vendt hjem fra Irakkrigen og forsøger at finde sig selv og måske bare lidt selskab og Franki er wannabe-rockstjernen som måske ikke sku' have været sammen med Erica...
Folk ku' snydes til at tro at vi her har en slasher/horrorfilm, men istedet udvikles historien laaaangsomt til en slags kærlighedsfilm...som kommer slemt på afveje.
Her er ikke brugt trolleys, her er ingen smukke panoreringer, det er håndholdt hele vejen igennem og det giver filmen den rå energi og realisme som styrker det tandsæt som unægteligt bider sig fast i maveregionen...og som bliver der længe efter filmen er slut.
#15109 BN 13 år siden
#15110 Sweetiebellefan 13 år siden
Underlig parodi på Tour de France og Amerika i denne tegnefilm.
En dame ser sin dreng blive bortført og tager til en anden verison af Manhattan.
Film man ikke bør undgå.
10/10